Atuagagdliutit - 04.06.1960, Blaðsíða 6

Dansk contra grøn-
landsk arbejdskraft
GTO svarer på Ulf Olsens indlæg
Vi har modtaget:
I Grønlandsposten nr. 5 for den 24.
marts 1960 har maskinarbejder Ulf
Olsen, Holsteinsborg, skrevet et indlæg
om emnet „Dansk contra grønlandsk
arbejdskraft." Da artiklen rummer
visse misforståelser, vil jeg gerne til
nærmere belysning af emnet frem-
komme med følgende bemærkninger:
Stillinger, til hvis besættelse der kan
tænkes at foreligge mulighed for til-
stedeværelse af egnede grønlændere,
bliver naturligvis opslået ledige i
Grønland og eventuelt tillige herhjem-
me. Dette skete også vedrørende den
nævnte stilling som leder af maskin-
afdelingen på Holsteinsborg Skibs-
værft i foråret 1959.
Under i øvrigt lige vilkår vil grøn-
lændere selvsagt have fortrin fremfor
udsendte. Men hvad er „lige vilkår"?
Dette, at en ung mand har gennemgået
lærlingeuddannelse og opnået svende-
brev, er jo ikke ensbetydende med, at
han er lige så dygtig i faget som æl-
dre, erfarne svende, og det betyder
navnlig ikke, at han — alene på grund
af sit svendebrev — skulle være eg-
net som formand eller værkfører. Det-
te er ikke noget specielt grønlandsk
forhold, men gælder nøjagtig lige så-
dan herhjemme. Ansøgere til lederstil-
linger må naturligvis først og frem-
mest være fagligt dygtige inden for det
pågældende arbejdsområde, men der-
udover må de være i besiddelse af le-
deregenskaber. Disse er ikke blot no-
get, som det enkelte menneske kan ha-
ve fået i vuggegave som medfødte ev-
ner, men er også — og i vore dage i
højere og højere grad — noget, der kan
og må læres. Driften af et værksted
drejer sig jo ikke blot om at præstere
så meget som muligt så hurtigt som
muligt og i så god kvalitet som muligt,
men også om, at arbejdet bliver gjort
så økonomisk som muligt. Dette gæl-
der også, og man kunne vel endda sige
ikke mindst, når der er tale om stats-
virksomheder.
I tilfældet vedrørende besættelsen
af lederstillingen ved maskinafdelin-
gen på Holsteinsborg Skibsværft kræ-
vedes da også udover kendskab til
bådmotorer og værftsforhold i almin-
delighed tillige indgående kendskab til
og erfaring i rationel værkstedsledelse,
og dette havde ingen af ansøgerne fra
Grønland.
Imidlertid er evnen til at lede et
værksted som ovenfor nævnt ikke no-
get medfødt — i hvert fald ikke ude-
lukkende — men noget, der kan læres,
og udsendelsen af værkstedsledere her
hjemmefra må derfor ofte tillige ses
under synsvinklen „læremester", ikke
blot med hensyn til den rent faglige
udførelse af arbejdet, men også hvad
angår værkstedsledelse i al alminde-
lighed. Her udover bemærkes, at man,
hvor mulighed gives, ved faglig ud-
dannelse af grønlændere her nede til-
lige bestræber sig på at give dem lej-
lighed til at tilegne sig lederegenska-
ber med henblik på overtagelse af pas-
sende lederstillinger i Grønland se-
nere.
Hvad angår elværkerne, vil jeg ger-
iluarineKarumaguvit — atortaruk
BRYLCREEM
uvdloK tamåt iluarusugsimåsautit
Brylcreem atortarugko.
nutsatit Kivdlalanguiliuko — tå-
ssalo Brylcreem avdlanut serngu-
tisanane.
angutit moderniussut Brylcreem
atortarpåt — uvdlut tamaisa.
nutsanut panertunut
kussagtinaK
SKRIV TIL: Angå agdlagit:
Fabrikken
VAGTELVEJ 1—3 . ODENSE
Oliefyr
til centralkedler
Håndreguleret model .. kr. 360,-
Termostatstyret.....kr. 545,-
Prisen er for komplet fyr (excl. tank).
Monteringsvejledning og brugs-
anvisning medfølger.
kissarssutit
uliatortut
igdlumut tamarmut
kiagsautausinaussut
agssåinarmik såkortusi-
ssagaK.............kr. 360,-
ikumama ingminut isu-
magissoK .............kr. 545,-
ktssarsstititd tamarme taimalut akeKar-
poK (orsserfia ilångunago). Kanon Ikd-
ssornigssånik atornigss&nigdlo ilitser-
stitit ilångutdlugit nagsiimeKartarpul.
ne sige, at Ulf Olsens formodning om,
at man vil gå over til udelukkende at
anvende dansk arbejdskraft ikke er
rigtig. På steder, hvor der findes til-
strækkeligt egnede grønlændere, vil
disse stadig blive beskæftiget i den
udstrækning, der er behov for motor-
passere. Noget andet er, at man ikke
alle steder har kunnet fremskaffe til-
strækkeligt kvalificerede og navnlig
pålidelige lokale folk til besættelse af
foreliggende stillinger og endda har
måttet afskedige nogle for forsømmelse
Dette hænger sammen med, at det er
så afgørende vigtigt, at man kan være
sikker på at opretholde elværkernes
korrekte og uafbrudte drift. Et maski-
nelt sammenbrud vil nemlig — rent
bortset fra at det umiddelbart vil kun-
ne medføre store økonomiske tab for
elværket — kunne få katastrofale føl-
ger for den pågældende by, idet de
grønlandske bysamfund efterhånden
er blevet aldeles afhængige af en sta-
bil elektricitetsforsyning.
Jeg håber med disse bemærkninger
at have gjort det klart, at GTO ikke
nærer nogen uvilje mod at beskæftige
grønlændere, heller ikke i lederstillin-
ger, men at man tværtimod ser sær-
deles positivt på det spørgsmål. Det
skal dog understreges, at der skal tid
til, før en fuldstændig omvæltning på
dette område kan forventes gennem-
ført. Grønlænderne har meget at lære
endnu, men ganske tilsvarende gælder
også herhjemme, at den enkelte må
dygtiggøre sig for at komme frem i
livet.
Grønlands tekniske Organisation,
den 30. april 1960.
Gunnar P. Rosendahl,
chefingeniør
Figentræet
Et indlæg om grønlandsk kunst og bibelen
Vi har modtaget:
Da vi hørte, at „Forfatteren og
kunstneren" Hans Lynge ville holde
foredrag om grønlandsk kunst, har vi
glædet os til at høre en virkelig vur-
dering af grønlandsk kunst. Efter at
have fulgt foredragene, må det være
mig tilladt at udtrykke min skuffelse.
At Jesus uden for figensæsonen søg-
te efter modne figen at spise, kan
jeg ikke rigtig fatte — eller forbinde
med grønlandsk kunst — hvad har
det med det at gøre? Ligeledes mis-
sionærerne i Østgrønland, han nævnte
bl. a. min far, Chr. Rosing; endvidere
talte han om den udbredte gonorrhoe.
Det er ikke første gang, at han i ra-
dioen omtaler skriftsteder, som om
han forsøger at afsløre, at vi heroppe
naivt tror blindt på skriftsteder uden
nogen som helst kritisk indstilling, som
om han vil sige: når I er blevet så
oplyst som vi, så vil I se mange skrift-
steder med helt andre øjne!
Ved at påberåbe sig fare ved at sige:
„kan du huske osv, fremstiller han
Jesus som en dum og uvidende person,
der søgte efter spiselige figner uden
for sæsonen, og da han „naturligvis"
ikke fandt nogen frugt, forbandede
han træet.
Hos Markus findes begivenheden
meget omstændeligt fortalt: — “og da
han kom til det, fandt han intet uden
blade; thi det var ikke figen tid", dette
har Hans Lynge hæftet sig ved og
tror, at det er et svagt punkt i bibe-
len.
Vi slår op i Skat Rørdams nye Te-
stamente side 190 og finder følgende
fortolkning:
„Figentiden var i juli og august, men
fuldvoksne, kraftige træer kunne ved-
blive hele sommeren at sætte frugt,
hvilken da først modnedes næste for-
år, når træet satte ny frugt og løvedes.
Dette figentræ, som Jesus her så, syn-
tes ved sin bladrigdom at love sådan
„sildig frugt", men det viste sig, at det
havde intet uden blade, hverken mo-
den frugt fra fortiden eller nysat
frugt, som lovede fremtidig høst. Når
Jesus forbandede dette træ, var det en
lignelse-handling: Træet ved sin blad-
rigdom er billedet på „denne slægt" (af
Israels folk som holdt sig nær til Gud
med sin mund, men hvis hjerte var
langt fra ham) etc."
Jesus var altså en person, der kendte
sit land og kendte måske figentræer-
nes natur bedre end Hans Lynge.
I sit foredrag kom han ind på mis-
sionærerne i Østgrønland og nævnte
bl. a. min far, og mente, at missionæ-
rerne var skyld i afskaffelsen af den
gamle eskimoiske kultur. Der er altid
uheldigt, når nogen fremkommer med
noget, som ikke kan tåle at ses nær-
mere efter i sømmene.
Angående trommesang og danse i
relation til kristenskikke kunne det
være fristende at behandle lidt nær-
mere, men pladsen tillader det ikke.
Jeg vil bare gerne bede Hans Lynge
om ikke at tro, at min far var den,
som hensynsløst bekæmpede tromme-
sang og -dans. Hvorfor er folk i Ang-
magssalik de eneste i Grønland i dag,
som rigtig kan præstere trommedans
og -sang? Jo, det skyldes min fars to-
lerance og forståelse af den eskimoiske
kultur.
På lange konebådsrejser, når roer-
skerne falder i den trivielle, søvndys-
sende takt, opfordrede far dem til at
synge, så kom der liv, så fjældene gi-
ver ekko — herlige barndomsminder!
At trommesang og -dans har med
kunst at gøre — det er soleklart, men
jeg kan ikke rigtig forbinde kunst med
gonorrhoe.
Hans Lynge nævnede nogle grøn-
landske kunstnere, bl. a. Hendrik
Lund som bildende kunstner. Hvor er
så de nye kunstnere? Han undgår så
vidt muligt at nævne nogle nyere
kunstnere — sikkert at visse grunde,
som jeg senere skal komme ind på. Vi
har heller ikke set noget af hans pro-
duktion som kunstner; han har heller
ikke set ret meget af andres arbej-
der.
Som børn havde vi beundret og med
stor nysgerrighed fulgt Hendrik Lund,
når han tegnede landskaber. Han hav-
de et apparat, som jeg ikke ved hvad
hedder; det var en slags teleskop. Et
lille telt, som kun giver plads til over-
kroppen blev rejst og papiret lagt,
hvorpå landskabet tegnede sig skarpt
med farver og det hele. Med blyant
tegner man så konturerne af og smø-
rer farver på, som de tegner sig på pa-
piret. Sådan noget kalder man da ikke
kunst, vel? Det var noget andet, når
professor Carl Locher sad ved stran-
den og malede på det bare lærred ka-
jakker og isfjælde, en lækkerbidsken
for en interesseret dreng at se på.
Der har endnu ikke været nogen
vandreudstilling her i landet af male-
rier, skulpturer eller udskærearbejder,
som er udført at landets egne børn,
men japansk og kinesisk kan lade sig
gøre. Det vil være morsomt engang at
kunne sidestille sine arbejder med an-
dres og se, hvor sølle og ubehjælpsom-
me eens arbejder er. Først efter sådan
en fyldig „vandreudstilling" kan man
måske lære vore kunstnere at kende.
Kritisere eller rose er såre nemt, når
man er „alene" om at kende de for-
modede kunstnere ved at se tilfældige
og såre spredte arbejder.
Det er en skam, at man fuldstændigt
er afskåret fra at kunne se de berømte
kunstværker i Italien og i de store mu-
sæer ude i verden. Vi har kun adgang
til bøger, og en del interesserede grøn-
lændere er efterhånden ikke helt uvi-
dende om kunsthistorie og har lidt
kendskab til gengivelser af de berømte
malerier og værker. Skoling i kunst er
af uhyre betydning, det er klart, men
medfødt talent er heller ikke at for-
agte.
Otto Rosing
6