Atuagagdliutit - 04.06.1960, Page 16

Forslag til fornyelse
aj aftenskolens form
(Fortsat fra side 14).
dere med den kommende vinter. Men
det ses ikke ofte.
ADSKILLIGE ÅRSAGER
Er det mangel på egnede lærebøger
for voksne elever i nogle fag? Ja, også
her ligger en årsag. Det er ikke spæn-
dende for voksne elever at læse „Min
egen bog“ eller anden bog, hvis svær-
hed måske svarer til elevernes stand-
punkt. Ja, men så må lærerne selv
lave en lærebog til sine elever. Jo vel,
men de pågældende lærere har jo også
andet at tage vare på end passe disse
timer. Det må dog være et ubilligt for-
langende med „Hver lærer og hold sin
lærebog". Skoleforsøgene er fremskrid-
tets vej, men de vinder ikke ved tvang.
Forsøg er gjort et par steder, men no-
get generelt er ikke anvist derved.
Mangler der retningslinier og ende-
mål? Det vil i de fleste tilfælde være
en fordel at have disse, men for de en-
kelte fag lader sådanne sig naturligt
ikke opstille.
Er eleverne taget af H&K og Tek-
nisk Skole, Ja nogle, men ikke tilnær-
melsesvis dem alle.
Er grunden da, at de unge gennem
årene har flere adspredelser og split-
telser? — er det reaktion mod stopfod-
ring de første år, der er årsagen til
bølgedalen og følelsen blandt lærerne
af, at man i mange tilfælde spilder ti-
den?
Årsagerne er sikkert flere, og erfa-
ringerne er måske ikke slet så sorte
alle steder, men godt går den alminde-
lige aftenskole ikke mere.
Har den almindelige aftenskole da
spillet fallit? Nej! Men jeg tror, den
har overlevet sig selv i sin nuværende
form, der sikkert i tidligere år har gi-
vet et antageligt resultat. Der må noget
nyt til.
DER ER EN VEJ
Og vejen er jo allerede vist gennem
„Kursus for Handels- og kontorlærlin-
ge", som netop i år i flere byer kan
„dimittere" deres første årgang efter
3 vintres kontinuerlig undervisning. I
den „gamle" aftenskole går jo endnu
de mere praktisk betonede fag som
syning, husgerning, motorlære, sø-
mandskursus o. 1. nogenlunde, men i
H&K kombineres de „teoretiske" fag
dansk, regning og grønlandsk med de
praktiske og erhvervsbetonede. Og det
skal ingen hemmelighed være, at det
ér de sidste, som er lokkemaden. De
holder eleverne fast. Det kan ikke væ-
re ganske tilfældigt, at disse klasser
gennem 3 år har haft en mødeprocent
på mellem 90 og 96. Her har vi kon-
tinuiteten og de deraf følgende resul-
tater. Og vel når vi ikke i dag endnu,
hvad der i Danmark kræves til en han-
delsmedhjælpereksamen, men det kan
komme med hele skolens øvrige udvik-
ling og udbredelse af kendskabet til
det danske sprog, som også her sætter
sine grænser. Og noget får de lært de
unge mennesker. Det kommer dem ved!
Et betydeligt fremskridt at kunne få
en flok unge til at gå i skole 6 vin-
termåneder på 4 ugedage gennem 3
år, når det samtidig tages i betragt-
ning, at det sker efter den normale
arbejdstids ophør. Det sidste forhold
kan måske med tiden ændres til hel
eller delvis eftermiddagsundervisning
til aflastning for de unge, der virkelig
har viljen til at gennemføre et kursus,
og til gavn for de resultater, der kan
opnås.
Her er fastsat en linie og et mål.
Der er en undervisningsplan som en
ramme, der kan ændres og omformes
efter kravene, men det er et grundlag,
der kan bygges videre på.
FOR FISKERE, SØMÆND
OG FOR UNGE PIGER
Selvfølgelig skal ikke glemmes, at
institutionernes og arbejdsgivernes
medleven og ståen bag denne skole-
form er af stor betydning for et godt
resultat, ikke mindst for de yngste ele-
ver, der måske ikke straks forstår be-
tydningen af en fortsat undervisning.
Kan vi da ikke gå videre ad den-
ne vej? Er der noget til hinder for,
at der på samme måde kan laves et
kursus for unge eller vordende fi-
skere og sømænd, hvor der foruden
hovedfagene skal læres motorlære,
våbenlære, garnbinderi, behandling
af fisk og skind etc?
Og kan vi ikke få pigerne inter-
esseret i en lignende form, ligeledes
med hovedfag plus f. eks. hjemmets
indretning og pasning, syning af
både tøj og skind, madlavning, bar-
nepleje etc?
Den tekniske skole har vi allerede
her og flere andre steder, hvor der er
behov for den, og også den går efter
disse retningslinier.
Jeg tror, denne afløsning af den nu-
værende aftenskole vil være værdi-
fuld. Og ikke mindre værdifuld vil
den blive, når børnene allerede i bør-
neskolen har skelet til disse forskellige
linier gennem det sidste skoleår — det
ottende — når det kommer.
Holsteinsborg, den 20-4-60
Hans Ebbesen.
Karmaissuf entreprenøritdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
ZEISS IKON AG
repr. ved:
pisiniarfigssaK:
GEORG RAUH ^
Finsensvej 80 i
København F , /
Tlgr.: OPIGENA
telegramerniaråine: OPIGENA
£3*1
.M
CONTAFLEX-super
Universel belysningsautomatik. — Moderne tilbagespolingsme-
kanisme. — Objektivbeskyttet lukker under udskiftning af
objektiv.
ZEISS TESSAR 2,8 og Syncro-Compur lukker.
månérKuvisigut?
P. Th. Olesenip, Nuk, A/G nr. 5-ime
ilångutagssiånut akissut.
ilumornerartariaKarpavkit nåla-
gauvfingme atorfeKartut nangminer-
ssordlutik inutigssarsiortut usorissar-
matigik, uvangame taimåipunga
nangminerssortunigssarme angusi-
mangmåssuk. uvangame ukiut tatdli-
magssåt KiterKupoK aningaussanik a-
torniardlunga savautiligtutdlo nuna-
siniardlunga idnutima suliarinerat su-
le inerane, kisiåne utarKiniardlunga
nålagauvfingme atorfeicalersimavunga
akeKångitsumik igdloKalerdlunga il.il.
nangminerssordlutik niuvertussut
unangmigdlertimingnit KGH-mit a-
jornartorsiutait ilisimavdluånginavkit
akuliuvfigisangilåka, nivdlerujugssu-
åinartariaKarpungale! Olesenip osau-
tigissaisa ilagåt aulisartut savautig-
dlitdlo bonusoKarnerat.
BLOCH & ANDRESEN
NORDISK TEKSTIL AKTIESELSKAB
København
Sf
Grundlagt 1847
tåssame naluneKångilan aulisartut
1959-ime tunissanit bonusimik akiliv-
figineicarsimanerat, taimatutdle iluar-
sartussinerup atulernerane tåssa uki-
ok sujugdleK, bonusile savautilingnut
piviussumik sule pingåruteKångiiaK
akilivfigineKarnigssamut kigdligitine-
KartoK savårnat 10,000 angusimångi-
namikik. nangminerssordlutigdlo inu-
tigssarsiortut ingmikut sule akileråru-
teKartineKalersimångingmata isuma-
Karpunga kingugdlit tåukua ardlarit
tamatumunåkut sule naligikulugtut.
åmalume takujumårparput taigut pi-
nago iluanårutitdle akileraruserneKa-
rumårtut tamatumunåkutdlo aulisar-
tut piniartutdlo åma erKorneKåsåput.
igdlugssap nåmagsiniarnerane ajor-
nartorsiutit pivdlugit Kujåinarsinau-
vunga. savautigdlit tamåna åma na-
lungilåt nunaKarfisa asimissusé tama-
tumunalo agssartomerup sivisussusia
akisussusialo suliamingnut ajornar-
torsiutåinut ilangårKutaussarput. isu-
maKånginamale Olsenip nangminer-
ssordlutik niuvertut savautigdlitdlo
OKatdlitiniarssarigai tåssuna ilisi-
marKuinarumavara ajornartorsiutait
Kavsérpagssuartigut nalericatigigtut,
sordlo monopoleKarneK, isumaicarpu-
ngame tamatuma soraersitaunigsså
savautigdlit akerdlerinaviångikåt.
præmiasissameK pivdlugo ilisima-
ssåka maligdlugit tuniuneKartut sua-
lugpatdlårsimångitdlat tamatumunga-
lo atatitdlugo taissariaKåinardlune
(nup. 24-me nangisaoK)
ikårtite-
rineK
Væveri
iluarsaine«
Efter-
behandling
Kalipauser-
suineK
Farveri
eKisaineK
Krympning
asingar-
saineK
Blegeri
nioncuiigssat F-imik
nalunaeKufagdlit
sanaortorneKarfiat
Fabrikation af
F-mærkede varer
16