Atuagagdliutit - 04.06.1960, Blaðsíða 19

Hus på Mallorca
I landsbyen Fornalutx er hus med
grund til salg for 15.000 kroner.
Henvendelse til
Jørgen Michelsen,
Ivigtut.
A/S Dansk ilt- & brint-
fabrik
København
ilt- fima brlntlllorfigssuaK
danskit peKatiglt piat
København
Den mest solgte
Mac Baren tobak
tupat Mac Baren
pisiarineKamerpåt
Årets nyhed!
Fodboldstøvlen med gummisål
og gummiknopper
»PUMA«-støvlen
Læderstræde 5 - København K.
Telegramadr.: Boldspilkøb.
— den internationalt berømte —
kr. 66,50
PÅSTÅET LIGESTILLING
„Et forsøg på en objektiv bedøm-
melse af Grønnedals muligheder“
Vi har modtaget:
I det øvrige Grønland leder man for
tiden med lys og lygte efter egnede
uddannelsespladser, så grønlænderen
kan få noget fyldigere kendskab til
det tekniske samfunds funktioner, end
børneskolen giver. Da jeg tror, at net-
op Grønnedal og marinens flydende
materiel under en ændret militærord-
ning vil kunne blive et ganske udmær-
ket oplæringssted for unge grønlæn-
dere, vil jeg ikke undlade o. s. v.
„Grønnedal er et moderne dansk
lilleputsamfund med næsten alle et
samfundt livsfunktioner......“.
„Vi var jo ligemænd dernede."
Sådan skriver cand. mag. Hans Ras-
mussen, „veteran fra krigen i Grønne-
dal 1958/59,“ i A/G nr. 7, 29. april 1960.
Hvor er disse ovennævnte citater ty-
piske for de mange enkeltudtalelser,
der kommer fra de efterhånden mange
„velmenende danske", der for kort tid
har opholdt sig i Grønland, uden at de
rigtigt har sat sig ind i de faktiske
grønlandske forhold. Men kendsger-
ningen er heldigvis således: jo kortere
man ser ind i overfladen og tror, at
man tilsyneladende har fået dybt og
fint indblik, desmere mener man, at
man med det samme kan være med til
at drøfte forholdenes øjeblikkelige æn-
dringer til fordel for de formodede og
savnede faktaer. Disse forhastede ud-
talelser gør alt for ofte mere skade,
direkte eller indirekte, end de gør
gavn.
Man har gjort Grønland og dermed
befolkningen ligestillet med tidligere
„kolonimagt" og dens befolkning. Vi,
fra begge sider, har pralet af, at vi nu
er ligestillet, fordi den beskyttende
kolonipolitik ikke kunne være til for-
del, hverken for Danmark eller Grøn-
land. Men så taler vi alligevel stadig
om „ændret skolegang og en ændret
militær ordning, der kunne blive et
udmærket oplæringsfakta for unge
grønlændere." I landets førende blad
kan man altså læse, at man i Grønne-
dal „alle er ligemænd", medens man
samtidig taler om en ændret militær-
ordning. Sandelig en indrømmelse af,
at man ikke ligestiller den unge grøn-
lænder, man politisk har gjort til sin
lige: „I U. S. Navy udnytter man ikke
høj tuddannede til rengøring og forud-
sætningsløse vagter: telefonvagt og
lignende. Disse poster kunne udmær-
ket i Grønnedal besættes med grøn-
lændere, uden at stationen gik i stå
af den grund," og den højtoplyste kri-
ger fortsætter: „Kunne man ikke des-
uden ved en sådan omlægning aktivi-
sere de danske marinere ved øget an-
svar og udsigt til bedre løn og grad i
sidste ende?"
SkaL vi på den måde give den grøn-
landske ungdom som et offer?
Hvad er det, man vil i dag, har vi
sikkert god grund til at spørge? Ikke
alene til de „velmenende danske" (de
mange enkelte), men også til lands-
rådet. Engang gjorde vore skønne, men
hårdt krævende naturkræfter os til
præcise og ansvarsbevidste folk. Be-
skyttende politik, skrift og tale om
manglende oplysning i befolkningen
har fået det lille grønlandske sam-
fund til at se sig selv som en lavere-
stående nation.
Førende grønlændere med gode dan-
skere ved deres side har vakt den grøn-
landske befolknings ønske og længsel
efter ligestilling, og vi har kæmpet os
frem til et målbevidst krav om lige-
stilling. Mange gange har man ikke
målt nationens stade efter de præsta-
tioner, som førende grønlændere havde
fremvist, men stillede den mindre op-
lystes „lavhed" som norm for natio-
nen, og det gjorde man samtidig med,
at vi — stadig fra begge sider — ude i
verdens råbte op om, at Grønland var
blevet ligestillet med Danmark.
Men sin politiske målsætning synes
landsrådet at sætte sig på halen i ste-
det for gennem urokkelig kamp og
stræben at vise, at vi godt kan, blot vi
målbevidst støtter hinanden. Jeg ville
ønske, at landsrådet i stedet for at
føre den politiske målsætning, siger:
Vi vil ikke have særordninger. Sær-
ordninger vil blot gøre skellet større.
P. Egede,
p. t. Kapisigdlit.
OFFENTLIG BEKENDTGØRELSE . tamanui tusardliussaK
Nup kommueane budgarnerssorneK pivdlugo
maligtarissagssaK
§ 1.
kinalunit Nup kommuniata kigdligissaisa iluåne bundgarnilerniartoK
nunaKarfingme kommunefogediussumit påsiniaerKåisaoK bundgarnilerfi-
giniagkane avdlanit atugagssatut inimingnerneKarérsimånginersoK.
§ 2.
kialunit sujornatigut bundgarnilerfigisimassane atugagssamisut pigina-
rumaguniuk tamåna kommunfogedimut nalunaerutigissariaKarpå kingu-
singnerpåmik aprilip 15-iåne.
bundgarnilerfigssatut mimingnersimassaugaluaK bundgarnerssornerup
autdlartinerane atorneKarsimångigpat atuissugssatut akuerissausimaga-
luartoK isumaKatigerérdlugo avdlanit atorneKarsinaulisaoK.
§ 3.-
bundgarnilerfigssatut akuerssissutausimassoK atuissumit ersseridgsu-
mik nalunaeKUtserneKartåsaoK nunåkut napassulerdlugo pujortulérKap
normuanik agdlangnilingmik.
nåparKUt nunap Kånit mingnerpåmik 1,5 m-nik portussuseKåsaoK.
§ 4.
inu pavdlap bundgarninit 350 m-nik Kaningnerutitdlugit bundgarniler-
toKåsångilaK.
kangerdlungne nerutungitsune bundgarnit ardlagdlit igdlugigsitdlugit
ivertineKåsagpata naligigsitdlugit ivertineKésångitdlat.
§5.
bundgarnit ivertisimassut 50 m-nik Kaningneruvdlugit ningitagkanik
aulisautåinarmigdlunit aulisarnigssaK inertericutauvoK, åmalo bundgarnit
150 m-nik Kaningneruvdlugit kisarsimanigssaK perdlukunigdlunit ernai-
nigssaK inerternutauvoK.
§ 6.
kinalunit aulisarnerme såkutit atordlugit, angatdlatinik avdlatutdlunit
piåralunérdlune imalunit mianerssuaitdliorujugssuardlune avdlat bund-
garninik ajoKusisimagune ajoKusigkaminut taorsissugssauvoK.
§ 7.
Kapisigdlit kangerdluata Kinguane Itivnera-Kangigdliup. K’uagssugår-
ssuvdlo iluåne bundgarnilernigssaK inertencutauvoK.
§ 8.
maligtarissagssamik matuminga unioricutitsinerit akilisitsissutigineKar-
sinåuput.
§ 9.
maligtarissagssaK måna atortulerpoK 1. april 1960.
maligtarissagssaK Nungme kommunalbestyrelsemit akuerssissutigine-
KarpoK 2. marts 1960.
Godthåb, d. 5. marts 1960.
p. k. v.
Ras. Berthelsen
Nup kommuniane bundgarnerssornermik ilerKorerKUssaK sujuliane ag-
dlagsimassoK matumuna aulajangersarneKarpoK.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND, Godthåb, den 29. marts 1960.
Lundsteen.
Bundgarnsvedtægt for Godthåb kommune
Den, der ønsker at udsætte et bundgarn inden for Godthåb kommunes
grænse, skal forinden, ved anmeldelse til stedets kommunefoged, sikre sig,
at den plads, han ønsker at benytte, ikke forud er optaget.
§ 1
Den, der ønsker at bevare en tidligere benyttet bundgarnsplads, må an-
melde dette til kommunefogeden senest den 15. april.
Såfremt en således reserveret plads ikke er taget i brug ved bund-
garnsfiskeriets påbegyndelse i det pågældende område, kan pladsen efter
aftale med den, der har reserveret pladsen, tildeles en anden.
§2
En tildelt bundgarnsplads skal af brugeren tydeligt afmærkes med en
stage på land forsynet med motorbådens nummer.
Stagen skal rage mindst 1,5 m op over terrænet.
§ 3
Intet bundgarn må udsættes anden mands bundgarn nærmere end
350 m.
Ved udsætning af flere bundgarn fra begge sider i smalle fjorde må
garn ikke sættes lige over for hinanden.
§4
Langlinefiskeri og pilkning er forbudt inden for en afstand af 50 m fra
et udsat bundgarn, ligesom ankring eller udkastning af affald er forbudt
inden for en afstand af 150 m.
§ 5
Den, der ved udsætning af fiskeriredskaber, sejlads eller på anden måde
forsætligt eller groft uagtsomt beskadiger anden mands bundgarn, er
erstatningspligtig i for den derved forvoldte skade.
§6
Det er forbudt at udsætte bundgarn i bunden af Kapisigdlit-fjorden
inden foren linie trukket mellem Itivnera-KangigdleK og K’uagssugårssuk.
§7
For overtrædelse af denne vedtægt kan idømmes bøder.
§8
Nærværende vedtægt træder i kraft fra 1. april 1960.
§9
Således vedtaget af Godthåb kommunalbestyrelse den 2. marts 1960.
Godthåb, den 5. marts 1960 p. k. v.
Ras. Berthelsen
Omstående bundgarnsvedtægt for Godthåb kommune stadfæstes her-
ved.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
Godthåb, den 29. marts 1960
Lundsteen
19