Atuagagdliutit - 18.08.1960, Page 3

Debat er bedste udvej
til problemers løsnin
Landsrådsmedlem, handelsforvalter Jakob Nielsen, Sydprøven,
om politisk udvikling i Grønland efter nyordningen,
erhvervsfremskridt og økonomiske muligheder
Landsrådsmedlem, handelsforvalter
Jakob Nielsen, Sydprøven, har været
medlem af landsrådet siden 1951. Ja-
kob Nielsen har i snart 30 år virket
som udstedsb estyr er i Sydgrønland.
Han var også medlem af kommunerå-
det og sysselrådet. Han interesserer
sig levende for erhvervsproblemer, og
det var en af hans fortjenester i
landsrådet, at udstedet AugpilagtOK
som man en overgang tænkte på at
affolke, i dag er i rivende udvikling.
— Siden nyordningen har man i
landsrådet udført et stort arbejde med
gode resultater, siger Jakob Nielsen,
og jeg er glad for, at udviklingen til
et moderne samfund er gået så godt.
— Hvad anser De for det vigtigste
i denne udvikling?
— Set under eet vil jeg fremhæve
Grønlands indlemmelse i det danske
rige som en ligeberettiget del. Dette
resulterede i, at vi i Grønland i poli-
tisk henseende fik flere muligheder,
også gennem repræsentation i folke-
tinget.
Rigtigt valgt
— Er landsrådsmedlemmeme i dag
anderledes end medlemmer for 10 år
siden?
— Medlemmerne fra 1951 var så
godt som alle midaldrende, og jeg me-
ner, at de var rigtigt valgt. Dengang
begyndte man på forberedelserne af
mange nye love i Grønland. Der var
mange opgaver på det kulturelle om-
råde som trængte sig på, ikke mindst,
hvad angår skolevæsenet. Og dertil
kræv'es erfarne mænd.
I den anden valgperiode var med-
lemmerne unge mennesker, som hav-
de et andet syn på problemerne. De
manglede politisk erfaring til at be-
gynde med. Men de resultater, man
opnåede ved periodens udløb i 1958
var særdeles gode, ikke mindst inden
for produktionens område.
Sydprøven og fiskeriet
— De nævnte produktionen. Er-
hvervsophjælpningen er nok i dag
det største problem heroppe?
— Ja, det er det. Vi må stile imod
en større produktion, hvis vi skal for-
bedre de økonomiske kår. Det er na-
turligt, at man nu for alvor tænker på
ophjælpning af produktionen i Godt-
håb distrikt. Der er gode muligheder
for fiskeri, og Godthåb er uden tvivl
et af de bedst egnede steder langs ky-
sten til opførelse af industrianlæg med
bankefiskeri for øje.
Men der er også mange fisk i mit
valgdistrikt i Sydgrønland, og med
undtagelse af Nanortalik er man end-
nu ikke begyndt at tænke på opførel-
se af industrianlæg i Julianehåb di-
strikt. Som barn og senere^ som ud-
stedsbestyrer har jeg boet på en ræk-
ke steder i distriktet, og efter mine
erfaringer anser jeg Sydprøven-fjor-
den for den bedst egnede til opførelse
af en fabrik. Dernede er der store tor-
skeforekomster, foruden hellefisk. Der
er gode havkatte- og rødfisk-felter,
og rejebådene fra NarssaK gør om
vinteren store fangster på felterne i
fjorden.
Hvor engelske trawlere
henter fisk
— De går også ind for større far-
tøjer?
— Det er meget vigtigt, at man går
over til større bådtyper. Vi ved, at de
fremmede fiskere holder tæt ved land
om vinteren. De driver trawlfiskeri på
Nanortalik banke, der strækker sig
fra Nanortalik og nordpå forbi Syd-
prøven. Der fiskes meget på banken
og man siger, at torskeforekomsteme
er store. På banken henter de engel-
ske trawlere store rigdomme om vin-
teren. Længere nordpå vrimler det af
rødfisk i Julianehåb bugten.
Vi har i dag en fabrik i NarssaK.
Men den ligger .inde i fjorden, og det
er begrænset, hvor meget man kan
lande dér, fordi bådene er små. Der er
ikke ret langt fra Julianehåb til Nar-
ssaK. Med større både kan fabrikken
aftage masser af rødfisk fra Juliane-
håb, og får således mere end nok at
bestille til produktion af filet og frem-
stilling af fiskemel. Rødfisken er me-
get fed. Der kan sikkert også fremstil-
les olie af den.
Færøske fiskere i byerne
— De er varm fortaler for færøsk
samarbejde?
— Jeg tror, den bedste løsning bli-
ver, hvis de færøske fiskere lander fi-
sken i byerne, i stedet for at give dem
særskilte stationer. Man har flere gan-
ge konstateret, at færingerne ikke ta-
ger ret meget hensyn til fredningsbe-
stemmelserne, når de er overladt til
sig selv på deres stationer. Færinger-
ne, som bor i vor by, er gode og dyg-
tige folk.
Fåreavlen kan blive større
— Hvordan går det med fåreavlen i
Julianehåb distriktet?
— Jeg or ikke fra det egentlige få-
reavlerdistrikt. Men jeg kan sige, at
fåreavlerne i Sydprøven-fjorden og
UnartoK driver deres erhverv på en
beundringsværdig måde. Fåreavlerne
i distriktet sætter også ind på jord-
bruget ved at udvide græsgangene, så
det er en fornøjelse at se. Fåreavlen
kan blive meget større. Store områ-
der ved Tasermiut-fjorden i Nanor-
talik distrikt og kyststrækningen
nordpå og sydpå ligger endnu uudnyt-
tet hen.
Renjagt med bue og pil
— Tror De, der er fremtid for den
turisme, som man i år har startet?
— Det tror jeg, ærligt talt. I Grøn-
land har vi i dag store økonomiske
vanskeligheder. Derfor mener jeg, at
man på forskellige måder må opmun-
tre turister til at komme herop. Ør-
redfangst for turister er allerede be-
gyndt. Det bliver nok også nødvendigt
at slække lidt på fredningsbestemmel-
serne af hensyn til turister. Her tæn-
ker jeg på renjagt. Det vil være af be-
tydning for turisterne at kunne gå på
renjagt. De får selvfølgelig ikke lov at
benytte skydevåben. Hvad med bue
og pil? De fanger jo ikke noget. Det
er klart. Men for sportens skyld, hvor-
for ikke? Pengestærke turister tager
til Afrika på safari. Vi må også gøre
noget for at hidlokke turisterne.
— De var med i det udvalg, der
havde med isrekognoscering at gøre.
Er planerne i dag realiseret?
— Ja. Man er også nu ved at an-
lægge en loranstation ved SimiutaK
mellem Julianehåb og K’agssimiut.
Man har flere gange afhjulpet skon-
nerttrafikken fra sendere ved udste-
derne. Men det er en meget omstæn-
delig fremgangsmåde. Det kan man
kun gøre via Julianehåb radio, idet
det er forbudt at kalde skonnerterne
direkte fra udstederne.
— De er glad for Deres politiske ar-
bejde?
— Det må jeg indrømme. Jeg synes,
det er morsomt at finde udveje til løs-
ning af problemerne. Jeg tror iøvrigt,
at debat er den bedste udvej hertil.
— Bliver De opstillet næste gang?
— Det håber jeg ikke. Der er flere
unge, dygtige folk i mit valgdistrikt,
som interesserer sig for politik. Jeg
vil ikke stå i vejen for dem.
julut.
pisiankit
nerissagssat mamartut
M S »N jardlingur« til salg
Bådens størrelse godt 52 brutto tons, moderne fiskefartøj, fuld-
stændig ombygget Bureau Veritas klasse med alle nye tekniske
installationer. Eventuelle interesserede bedes kontakte kaptajnen
for besigtigelse af båden, der er på fiskeri fra Færingehavn.
Nærmere oplysninger ved henv. til Torshavnar Skipasmidja, Torshavn.
Kaptajn MOHR, M/S »NJ ARDLINGUR«, FÆRINGEHAVN
- når* De vil ha’ noget extra godt
<m
Exakta Varex
har4 søgersystemer,lukker-
tid fra 1/1000 - 12 sek„
over 150 objektiver
til rådighed.
Fra kr. 950.-
Som Exakta, men enklere
konstruktion. Det meste tilbehør
fælles med Exakta.
Exa II. Lukkertider fra 1/2 - 1/250 sek.,
indbygget prismesøger, udskiftelig optik.
Tilhohnr *nm Fxaktn
Exa I.
3