Atuagagdliutit - 18.08.1960, Blaðsíða 22

-------- LYTTE R rapporten m
synderlig interesse for det publikum,
der sætter pris på det lette kavaleri,
men den klassiske musik, der — sta-
dig bortset fra de glædelige overra-
skelser — spilles, er enten temmelig
vitaminfattig eller noget, man fristes
til at kalde halv- eller pseudoklassisk
og derfor ganske intetsigende for det
publikum, der sætter pris på den vir-
kelig klassiske musik — og hvad næ-
sten værre er: den er næppe egnet til
at skaffe den klassiske musik flere
tilhængere ,(i den retning har hver-
dagsmiddagskoncerterne i den form,
de har i øjeblikket, langt større chan-
cer). Resultat: begge lyttergrupper
keder sig bravt. — Når udsendelsen
nu har fået en klassisk retning, hvor-
for så ikke køre linen ud? Hvorfor
denne bløde mellemvare? Lad os få
enten det ene eller det andet — eller
noget helt tredje. Nemlig ønskekon-
certen. Ikke fordi „sådan har man det
i den danske radio", men fordi det sy-
nes ganske urimeligt, at en så fin ra-
dioaften som søndag skal spildes på en
udsendelse, der i vide kredse — hvad
radioledelsen ikke kan være uvidende
om — er stærkt kritiseret. En gallup-
undersøgelse ville formodentlig afslø-
re, at kun et fåtal udover bidragyder-
ne med virkelig interesse aflytter øn-
skekoncerten — og denne virkelige
interesse skulle nok også kunne mobi-
liseres søndag middag. Den anden
halvdel — må kunne placeres på en
hverdagsaften (f. eks. lørdag aften,
der jo alligevel i forvejen er under
anklage for ikke at være helt vellyk-
ket).
Søndag middags-programmet skulle
ved denne omgruppering ikke lide
nævneværdigt, og lyttertallet næppe
ændres meget — derimod skulle man
have alle chancer for at få en stor
lytterskare i tale søndag aften. Og en
elektro teknik imut tdngassut sånatitdlo nluvemermut sanaortomer-
mutdlo tdngassut
- man ser det straks
Såfremt søndagens program accep-
teres i dets nuværende form — ja, så
er nærmere anmeldelse i og for sig
ganske overflødig. Men har man —
som nærværende anmelder — visse
tvivl om berettigelsen i ud i al frem-
tid at bibeholde denne form, så kan
et par bemærkninger vist være til-
ladelige.
Middagskoncerten må — med få
glædelige undtagelser, der retfærdig-
vis skal nævnes — gennemgående ka-
rakteriseres som jævnt kedelig. —
(hverdags-middagskoncerterne er fak-
tisk betydeligt mere afvekslende — og
så prætenderer de ikke noget). Kon-
certen synes at være tilrettelagt som
klassisk og kan derfor ikke være af
Karmaissut enfreprenøritdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
Macs aitsåt tdssa kigutinut
KaKortingnartoK
Vælg den bedste tandpasta De kan
få — vælg MACS. Den renser effek-
tivt, desinficerer, beskytter mod
dårlig ånde og smager vidunderligt.
kigutinut KaKorsåumik pit-
saunerussumik pigssaaångi-
latit, Macs pisiarissamiaruk,
salivdluarsinaoK, tunitdlang-
nartuiaissartoK, tipigigsoK,
suna narngup, tipigsså.
BEECHAM-
DENMARK A/S
sådan mulighed må da glæde enhver
radiomand og bevæge ham til at gøre
noget for sagen. Ikke mindst på bag-
grund af lederen i nummer f3 og
landslægens bemærkninger i nummer
14 af A/G.
Ved nøgleavisens bortfald blev in-
stitutioner, kommunalbestyrelser, for-
eninger o. lign. berøvet muligheden
for med kort varsel at meddele sig til
den lokale befolkning. — Lokalaviser-
ne, vil man sige. Men de udkommer
som oftest kun hver 14. dag, i heldige
tilfælde een gang om ugen og i en en-
kelt by to gange om ugen. Det vil sige,
at presserende meddelelser i en lang
række tilfælde må offentliggøres ved
opslag på steder, hvor man har erfa-
ring for, at et forholdsvis stort antal
mennesker har deres gang. Men i
mangfoldige tilfælde vil disse medde-
lelser først blive bemærket, når det
annoncerede er passé — eller slet ikke
bemærket.
Hvorfor ikke inddrage 10 minutter
eller et kvarter af „Musik ved spise-
tid" — radioprogrammet som helhed
vil såmænd ikke tage skade af det —
og give plads for lokale meddelelser?
Noget sådant kendes f. eks. i både den
svenske og islandske radio. Naturlig-
vis skal det ikke være en reklameru-
brik, men institutioner o. lign. skulle
ved et telegram — ganske som i nøg-
leavisens tid — kunne bringe medde-
lelser bestemt for offentligheden frem
i løbet af en dags tid. Gad vide, om
en sådan foranstaltning ikke ville
blive mødt med tilfredshed — både
af institutionerne og navnlig de man-
ge, der ærgrer sig over for sent at
have set dette eller hint opslag.
★ ★ ★
radoiavisip naiciterneKartartup ato-
rungnaerneratigut atorfeKarfit, kom-
munalbestyrelset, poKatigigfit avdlat-
dlo taima itut nunaKarfingmingne i-
nungnut pilertortumik nalunaerute-
Karsinaunermingnik piaivfigissåuput.
— nunaKarfime avisé, OKarumassoKå-
saoK. taukule amerdlanertigut uvdlut
14 Kångiunersigut taimågdlåt sarKu-
mersarput, iluagtisimårnerussune sa-
påtip akuneranut atausiardlutik ig-
dloKarfingmilo atautsime sapåtip a-
kuneranut mardloriardlutik. tåssa i-
måipoK, nalunaerutit tuavlnartut Kav-
sérparujugssuartigut agdlagarsinikut
nalunaerutigineKartardlutik sumilunit
inuit amerdlasut tikikajugåine nalu-
ngisane. amerdlasorpagssuartigutdle
nalunaerutit tamåko pivfigssait Kå-
ngiuterérångat aitsåt malugineKartar-
put — ilånilo malugineKångivigtardlu-
tik.
sordlo minutit Kulit imalunit 15-it
„nerinerup nalåne nipilerssugkanit a-
torsinaugaluaréine — radiokut aut-
dlakåtitagssat atautsimut issigalugit
ajoKutiginaviångilåt — nunaKarfiku-
tårtunut nalunaerutinut? taiméitoKar-
porme, sordlo svenskit islandimiutdlo
radioåne. soruname pilerisårutaussa-
riaKångitdlat, kisiåne atorfeKarfit å-
ssigissaisalo telegramikut — sordlo
radioavisip naKitertartup nalåne tai-
måitoK inungnut tamanut nalunaeru-
tiginiagait ångusinåusagaluarput uv-
dlup atautsip ingerdlanerata migsså-
ne. sordluna taimaisiorneK nåmagi-
nartineKåsagaluartoK — atorfeKar-
fingnit, pingårtumigdle amerdlasunit
nalunaerumik agdlagarsiussamigdlu-
nit kingusinårdlutik takungnigsima-
nertik pivdlugo ugguartartunit.
sapåtikut autdlakåtitagkat måna pi-
ssusertik atuinardlugo iluarineKarpa-
ta OKauseKarfiginigssåt pissariaKångi-
visagaluarpoK. kisiåne sordlo måna
OKauseKartutut — pissusertik tåuna
atuinardlugo sujunigssame ingerdlati-
nameKarnigssåt KulamartoKartikåine
oKauseKarfigilåsavdlugit ajornarunå-
ngilaK.
uvdlup-KerKaunerane nipilerssor-
tameK — nuånersut ikigtunguit er-
KortugssaK pivdlugo taissariaKartut
pisångikåine — amerdlanertigut Ka-
sunåinartutut oKautigineKarsinauvoK
(uvdlulnarne uvdlup-KerKane nipiler-
ssutigissartagkat avdlångorauteKarne-
rujugssuput atausiuinartorsioratigdlo).
nipilerssorneK Kanganisarpalårtiniar-
neKarsorinarpoK taimåitumigdlo tu-
samårtunut nipilerssugkanik oKine-
russunik iluaringnigtunut soKutigi-
narpatdlårnaviarane, nipilerssornerdle
KanganisarpalårtoK atorneKartartoK
— nuånersortålungue tåisångikåine
— suvfeKångipatdlåKaoK, agdlåme
taerusungnarpoK agfarmik Kangani-
sarpalårtoK imalunit Kanganisarpa-
lårtussårtineKartoK, taimaingmatdlo
tusarnårtunut, nipilerssornermik Ka-
nganisarpalåvigsumik iluaringnigtu-
nut sussuseKångivigdlune — sulilo a-
jorneruvoK una: nipilerssutinik Ka-
nganisarpalugtunik nuånaringnigtut
amerdlanerulersinaviarunångilai (uv-
dluinarne uvdlup-Kencane nipilerssu-
taussartut måna pissusertik atordlugo
amerdlanerussunik nuånaringnigteKa-
lernigssåt ilimanamerujugssuvoK). i-
nernera: tusarnårtut tamarmik ava-
ngususaKaut. — autdlakåtitat måna
Kanganisarpalåkånilermata sorme Ka-
nganisarpalårtivigsorniångitdlat- sok
nerumigtumik akunilersusagpat? ar-
dlåt pisinåungikuvtigo avdlamik pivi-
ussumik piniarta — imalunit avdla-
tuvik pissusilingmik. tåssa nipiler-
ssugkat ’kigsautigissat. ima pinata
„danskit radioåne taimåitarmat", ki-
siåne issornardluinarmat sapåtip unu-
kua radiokut nålaorfigssaK taima pit-
sautigissoK asiutineKésagpat autdla-
kåtitsinikut Kavsérpagssuamit såkor-
tumik issornartorsiorneKartartukut —
taména radiop sujulerssuissuisa ara-
jutsisimanaviångilåt. inuit tamalåt i-
sumait misigssuivfigigåine påsinarsi-
sagunaraluarpoK kigsauteKartartut
saniatigut inuit ikigtuinait iluamik
soKutigingnigdlutik nålaortut kigsau-
tigissåinik tusarnårtartut — soKutigi-
ssaKavingnerdlo tåuna sapåme uv-
dlup-KerKane åma pigssarsiarineK a-
jornåsångikaluarpoK. nålaortartut
kigsautigissåinik autdlakåtitsinerup
agfå — agfå tåuna pissariaKartine-
Karsinaugpat — uvdlulnarne unuit
ardlånut inigssineKarsinåusaoK (sor-
dlo arfiningornerup unukuanut, u-
nungmime tåssane autdlakåtitsineK i-
luagtipiarneK ajortutut sujornatigut
unerdluautigineKartarsimangmat).
sapåtip uvdluata-KerKane autdlakå-
titsissarneK taima avdlångorneKara-
luarune taissarialingmik akornutig-
ssarsinaviångilaK tusarnårtartutdlo
avdlånguteKangåmaviarunaratik — a-
kerdlianigdle sapåtip umikuane a-
merdlasorssuarnik tusarnårtoKarta-
lernigsså ilimanautilerujugssuvoK. ili-
manautip taimåitup radiome sulissoK
kinalunit nuånårutigssarsisavå tama-
tumungalo sulerusulersitdlugo. ming-
nerungitsumik tungavigalugit A/G
normo 13-ime agdlautigissaK nakor-
sauneruvdlo normo 14-ime OKauseri-
ssai.
★ ★ ★
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sorniarit —
ABIS-ip påjutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
namagpoK OKaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniaraluar-
tutit.
22