Atuagagdliutit - 18.08.1960, Side 13

jamdMiHiiii
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åncigss. Ansvarshavende: Erik Erhgaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktloo: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, HøjagerveJ 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kæmner Sehested, postmedhjælper Martin IlingivåKéK. Narssax: Lærer
Peter Petersen. Iviglut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb:
Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket
Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Moller, telegrafist Hans Christiansen.
Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassi-
stent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. ICutdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeass. Hove. Jakobs-
havn: Melander, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Clausliavn: Ud-
stedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upernavik: Erhvcrvsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen.
Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strøm-
fjord: Knud Fischer.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kal&tdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
NCragme sinerissap kujatdliup nauiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
_____________________________________________________________________\
Uran i stedet for olie
Om nogle fa uger begynder verdens
første rentable atom-elværk at
køre i Grønland. I den ene ende af
dette elværk putter man populært
sagt 21 kg uran, og når det forbræn-
des i en atomreaktor, opstår der i den
anden ende en kraft, der svarer til
3000 kilowatt og 1000 pund damp i
døgnet. Det er nok til at forsyne en by
godt og vel så stor som Godthåb med
den nødvendige elektricitet og fjern-
varme. Atomkraftværket ligger som
bekendt ikke i Godthåb, men i Ind-
landsisen i byen Camp Century et par
hundrede kilometer inde på Indlands-
isen øst for Thule, og det er amerikan-
ske atomeksperter og teknikere, der
har lavet dette projekt. Man prøvekø-
rer hele historien om tre uger, og I.
oktober begynder atomværket at for-
syne byen under Indlandsisen med
den fornødne elektricitet og varme.
De 21 kg uran, der koster 17.000 dol-
lars pr. kg, kan vare i et år. Hvis man
nu brugte olie i stedet for uran som
drivkraft i elværket, skulle man iføl-
ge de amerikanske udregninger bruge
ca. 3000 gallons om dagen, hvilket sva-
rer til 1.095.000 gallons om året. Et
årsforbrug af olie koster 833.200 dol-
lars, et årsforbrug af uran 357.000 dol-
lars, hvilket altså vil sige, at man gen-
nem urandrift sparer 376.200 dollars
om året. Til gengæld koster det i dag
betydeligt mere at anlægge et atom-
kraftværk end et konventionelt el-
værk, men tre års drift er tilstrække-
lig til afskrivning af merudgiften.
Nu skal man ikke tage ovenstående
tal alt for bogstaveligt. Anlægget i
Camp Century er f. eks. overdimen-
sioneret, og det behøver kun at køre
med halv kapacitet, hvilket vil sige
1500 kilowatt i døgnet for at dække
byens behov. Og den pris på olie, der
er udregnet, ligger højere end oliepri-
serne andre steder i verden, fordi der
er usædvanlig høje transportudgifter
på Indlandsisen. Men trods dette er
tendensen tydelig: atom-elværker i
dag vil i områder, hvor olieforsyning
er forbundet med ekstraordinært sto-
re omkostninger, være rentabel. Med
andre ord: det kan betale sig i Grøn-
land.
Nu skal man naturligvis ikke fare
til at anlægge -atomkraftværker i
Grønland, for man er endnu ikke nået
over begyndervanskelighederne på
dette område. Det kan f. eks. nævnes,
at det anlæg, amerikanerne har lavet
i Camp Century, forekommer usæd-
vanlig stort alene hvad anlægsarealet
angår, men allerede nu har man i
Vestvirginia projekteret et atomkraft-
anlæg, der kun fylder halvt så meget
og har samme kapacitet som anlæget
i Camp Century. De to anlæg er pro-
jekteret med et par års mellemrum
og viser, hvilken enorm udvikling, der
er på dette område. Inden for en over-
skuelig fremtid må man forvente, at
atomkraftværker også i anlægsudgif-
ter kommer ned på et rimeligt niveau,
og når det er sket, vil man i Grønland
utvivlsomt gå over til atomkraft. Det
er jo ulig nemmere f. eks. at kaste
en trækasse med 21 kg uran ned i en
faldskærm ved Angmagssalik end det
er at skulle sejle en million gallons
olie til byen.
Der er selvfølgelig mange proble-
mer forbundet med overgang til atom-
kraft. Bl. a. skal man finde ud af,
hvad man skal gøre ved de farlige af-
faldsstoffer, men også den side af sa-
gen arbejder man med, og i Grøn-
landsministeriet følger man nu udvik-
lingen af de atomkraftværker ameri-
kanerne har lavet med største op-
mærksomhed. I de kommende år skal
man bruge omkring 70 millioner kr.
til elværkers opførelse eller udvidelse
i Grønland, men den dag vil sikkert
ikke være fjern, da Grønland som det
første sted i det danske rige får ren-
table atomkraftværker i stedet.
Der ligger et lille stykke
Grønland i hjertet —
(Fortsat fra forsiden)
grønlændere kunne tænke sig at bo
i en anden landsdel. Jeg synes, det er
rigtigt og godt, at grønlændere siger:
Vi kan lide at bo i Danmark, helt
bortset fra lønmæssige grunde! Hver-
gang en grønlænder bosætter sig i
Danmark, så synes jeg, der er vundet
noget.
Landshøvdingens ansigt klarer op
og får det levende udtryk, der er ka-
rakteristisk for ham, og han fortsæt-
ter:
— Så er der vundet det, at man fø-
ler sig knyttet nær til hinanden. Det
er et synspunkt, som folk meget sjæl-
dent kommer ind på. Folk tænker al-
tid eensidigt på det upraktiske i, at
grønlændere ikke vender tilbage her-
til. Men det er afgørende vigtigt, at
grønlændere befinder sig vel og føler
sig hjemme også i Danmark. Det er
netop sådan, at ringen sluttes. Den
vekselvirkning er værdifuld. Den
medvirker til at øge den gensidige re-
spekt og til at hindre personlige gnid-
ninger. •
De er mere frie
.— Er grønlænderne anderledes end
for ti år siden?
— Jeg har det indtryk, at grønlæn-
derne ligesom virker friere og mere
selvstændige. De fleste steder er de
bedre klædt og ser raskere og renli-
gere ud. Og det er glædeligt.
— De var meget glad for arbejdet i
landsrådet?
— Jeg har holdt uendelig meget af
arbejdet i landsrådet. Jeg synes, det
har vist sig muligt at få et personligt
og et interessant samarbejde, hvor vi
har haft dybtgående og ærlige drøf-
telser med hinanden. Det vigtigste er,
at man taler naturligt og lige ud om
forholdene og siger, som man mener,
kendsgerningerne er. På den måde op-
når man en gennemdrøftelse, der er
værdifuld for de mennesker, som ar-
Uran oliemut taorsiutdlugo
sapåtip akunere Kavsmguit Kångi-
ugpata Kalåtdlit-nunåne ingnåtdlagi-
ssiorfik atomimik ingerdlassoK ingmi-
nut akilersinaussoK sujugdleic aut-
dlartisaoK. ingnåtdlagissiorfiup téu-
ssuma isuatungånut 21 kg uran ma-
nguneKåsaoK — taimame oKåinarta •—
tauvalo atomiliorfingme ikumagune
ingnåtdlagissiorfiup igdluatungåne
nukingmik pingortoKåsaoK 3000 kilo-
wattitut agtigissumik ailarnerdlo 1000
pund (500 kg) pilersineKåsavdlune uv-
dlup unuavdlo ingerdlanerane. tåuna-
lo nåmåsagaluarpoK igdloKarfik
Nungmit angnerussoK ingnåtdlagissa-
mik pissariaKagånik kiangmigdlo av-
Kusersordlugo tamanut kiagsautigissa-
mik pilersusavdlugo. atomiliorfik —
sordlo naluneKångitsoK — Nungml-
ngilaK. amerikamiutdle sermerssuar-
me igdloKarfiliåne camp Centuryml-
poK Thulep kangiane kilometerit
hundredet mardlugsuit ungasissusi-
lingme, tåssalo amerikamiut atomimik
påsisimassaKartuisa teknikimigdlo su-
lissutigingnigtuisa pilerssårusiaic tåu-
na suliarisimavåt. suliaic tamarme sa-
påtip akunere pingasut Kångiugpata
misiligutitut ingerdlatineKésaoK, ok-
toberivdlo autdlancautåne atomilior-
fiup igdloKarfik sermerssup atånltoK
ingnåtdlagissamik pissariagånik piler -
sugarilisavå kiagsardlugulo. atortug-
sså tåuna 21 kg uran, kilomut 17.000
dollarsinik akeKartoK, ukiumut ilivit-
sumut nåmagpoK. ingnåtdlagissior-
fingme uranimut taorsiutdlugo olie
ingerdlatigssatut atusagaluaråine a-
merikamiut nautsorssugait maligdlu-
git uvdlormut 3000 gallons migssilior-
dlugit atorneKåsagaluarput, tåssa u-
kiumut gallonsit 1,095,000 olie ukiumut
atugagssaK akeicarpoK 833,200 dollars,
uran ukiumut atugagssaK akeKarpoK
357,000 dollars, tåssa imåipoK urani-
mik atuinikut 376,200 dollars ukiumut
sipårneKartardlutik. atomivdle nuki-
nganik sulivfiliorneK uvdlumikut a-
kisunerungåtsiaKaoK ingnåtdlagissior-
fiup måna atorneKartartup åssinganik
sananermit, akisoKutaussutdle ukiut
pingasut ingerdlatitseréråine matune-
bejder sammen, og som forhåbentlig
bidrager til bedre løsning end f. eks.
den enkelte person kunne nå til. Jeg
har nydt den diskussionsform, vi har
haft i landsrådet, og jeg tror, at den
har været medvirkende til, at vi har
lært hinanden så godt at kende i
landsrådet.
— Målet er langt fra nået i dag?
— Der er sket meget i Grønland i de
senere år, men vi ved allesammen, at
der er undelig meget igen på alle om-
råder. I dag står vi i virkeligheden på
et vanskeligt udviklingstrin, hvor der
er gjort meget, men hvor vi alligevel
endnu ikke ser bl. a. de nødvendige
erhvervsmæssige resultater, som vi
allesammen håber på.
— Deres fremtidsønsker for Grøn-
land?
(Fortsættes side 14).
Karsinauvdluarput kisitsisitdle Kulå-
ne taineKartut erxorKigsårdluinartu-
tut issigissariaKångitdlat. sermerssup
iluane igdloKarfingme ingnåtdlagissi-
orfiliaK sordlo angnågausimavOK, ag-
fåinarmik angissuseKåinarsinaugalu-
arpoK, tåssa uvdlup unuavdlo inger-
dlerneranut 1500 kilowatt kisiat ator-
sinaugaluardlugo igdloKarfiup pissa-
riaKartitsineranut. olievdlo nautsor-
ssugkap akia silarssuarme nunane av-
dlane oliep akinit angneruvoK tåssa
sermerssuåkut angatdléssinerme ator-
tut aningaussartutit sualugdluinarma-
ta. taimåikaluartordle måna ersser-
KigpoK: atomip nukinga atordlugo
ingnåtdlagissiorfiliat uvdlumiku) ing-
mingnut akilersinåuput nunane akiso-
Kissumik oliemik agssartuinermut a-
ningaussartuteKarfiussune. tåssa: Ka-
låtdlit-nunåne ingminut akilersinau-
VOK.
soruname emgerdluinardlune Ka-
låtdlit-nunåne atomip nukinganik
ingnåtdlagissiortariaKéngilaK tåssa
autdlartiniarnerme aj ornartorsiutau-
ssut tamatumunga tungassut sule Kå-
ngemeKarsimångingmata. sordlo tai-
neKarsinauvoK amerikamiut sermer-
ssuarme ingnåtdlagissiorfiliåta nuna
angnertorujugssuaK atormago, kisiå-
ne måna Vestvirginiame atomip nu-
kinganik ingnåtdlagissiorfigssaK pi-
lerssårusiorneKarsimavoK sermerssu-
arme atugkap angnertussusiata agfåi-
nånik atuissugssøK sermerssuarmile
ingnåtdlagissiorfiup tunissisinåussusi-
atut agtigissumik tunissisinaussug-
ssaK. ingnåtdlagissiorfit tåuko mar-
dluk ukiut mardlugsunguit kisisa ni-
kingåssutigalugit pilerssårusiorneKar-
simåput, tamatumalo takutipå, atomip
nukinganik iluaKuteKamiarnikut ine-
riartorneK KanoK sukatigissumik su-
jumukartoK. ukiorpagssungitsut Kå-
ngiunerine ilimagissariaKarpoK ato-
mip nukinganik ingåtdlagissiorfit sa-
naneKarnerinilo aningaussartutit na-
lerKutumik migdlisineKarumårtut, ta-
månalo ‘pigpat Kularnångitsumik Ka-
låtdlit-nunåne atomip nukinga ator-
tariaKalisaoK. tåssame ajornångineru-
ngåsaoK sordlo karse 21 kg uranimik
imalik kigaitdlagsauserdlugo Ang-
magssalingmut nékartisavdlugo oliep
1 million gallonsip umiarssuartigut
igdloicarfingmut tåssungnåunigssånit.
atomip nukinganik atortoKalerner-
mut ikåriarneK soruname ajornartor-
siuterpagssuaKarpoK. sordlo påsiniar-
tariaKåsaoK igitagssat navianartut Ka-
noK iliorneKåsassut, tamånale åma su-
lissutigineKarpoK. Kalåtdlit-nunånut
ministeriaKarfiup amerikamiut ato-
mip nukinganik atortoKardlutik sa-
naortugait alapernaiserKigsårpai. uki-
une tugdliutune Kalåtdlit-nunåne ing-
nåtdlagissiorfingnut tåukulo agdlinig-
ssånut 70 mili. kronet migss. atome-
Kartugssåuput, uvdlordle ungasigsor-
ssunaviarunångilaK Kalåtdlit-nunåta
danskit nålagauvfiåne sujugdliuvdlu-
ne atomip nukinganik atortulingmik
ingminut akilersinaussumik ingnåt-
dlagissiorfigtårnigsså.
i de rigtige
Ønsker De lysbilleder med rene,
klare farver og en
helt naturtro farvegengivelse,
så forlang TELCOLOR - farvefilmen,
der har samme hastighed
som normale sort/hvide film.
36 optagelser kr. 26,-
20 optagelser kr. 16,50
incl. fremk.
18° DIN

- et pletskud fra Scbweitz
13