Atuagagdliutit - 18.08.1960, Blaðsíða 15

- Høvdingens afskedstale -
Jeg har fundet det nødvendigt at sige stop. Sidder man for længe med et arbejde
som det, jeg har haft, risikerer man ligesom at få skyklapper på
Landsrådets samling 1960 blev åbnet af
landshøvding P. H. Lundsteen, der for sidste
gang talte i landsrådet. Efter at have omtalt
en række sager og problemer vendte lands-
høvdingen sig til de mere personlige for-
hold, idet han sagde:
På kort tid har jeg i år personlig 2 gange
været store dele af Grønland igennem, og
umiddelbart er jeg kommet til at forestille
mig Grønland i dets nuværende skikkelse og
Grønland, som det var for 10 år siden, da jeg
kom ind i arbejdet her. En sådan sammenlig-
ning viser på slående måde, hvor meget der
egentlig er sket på nær sagt alle områder i
Grønland. Vi er tilbøjelige til hele tiden at se
på det, der mangler, og det må jo også erken-
des, at hver gang man søger at udfylde eet
hul, bemærkes straks mindst eet nyt hul.
Trods alle tanker og bekymringer for frem-
tiden må vi imidlertid stadig holde os den
udvikling for øje, der allerede er sket indtil
i dag. Dette hindrer selvfølgelig ikke, at de
problemer, der ligger foran os, er uendelig
mange og uendelig vanskelige — ja, i mange
tilfælde så vanskelige, at vi i øjeblikket ikke
har mulighed for at se den praktiske løs-
ning.
Jeg tænker ikke mindst på erhvervslivet.
Trods stadig forøget indsats af erhvervsmid-
ler, derunder fiskerbåde, kan det ikke næg-
tes, at vi ikke er kommet rigtig i gang endnu.
Produktionen er for lille. Personlig har jeg en
fornemmelse af, at vi i øjeblikket står foran
en tærskel, som vi kun kommer over, hvis
alles kræfter sættes ind. Det bliver grønlands-
udvalgets og de kommende års fælles anstren-
gelser, der skal klare disse vanskeligheder.
Jeg ser selv optimistisk på mulighederne i
Grønland.
Heller ikke det vanskelige lønningsproblem
kan siges at være klaret på tilfredsstillende
måde endnu. Jeg tror ikke, nogen er i stand
til på stående fod at komme med en løsning
på dette område, men jeg håber, at man i alle
kredse vil forstå spørgsmålets vanskelighed
og nære tillid til de bestræbelser, der gøres
for at løse problemet.
Udviklingen vil på mange måder ændre den
indsats, der gøres i Grønland i dag.
Allerede i det sidste år har man i erhvervs-
støtteudvalget så vidt muligt sat ind på ydel-
se af lån til større fiskerbåde end tidligere.
I befolkningsudvalget og i boligstøtteudval-
get er man efterhånden mere og mere klar
over nødvendigheden ikke alene af en kon-
centrering af befolkningen, så vidt det lader
sig gøre af hensyn til erhvervsforholdene,
men også en mere koncentreret bebyggelse på
de større steder. Vi står ikke mindst her over
for problemer af vidtrækkende karakter.
Opgaven går ud på at finde en udformning
af rækkehuse og muligvis fler-etageshuse,
der både er hensigtsmæssige og svarende til
de særlige krav, der må stilles til tættere be-
byggelse, og er tilstrækkelig billige til, at be-
folkningen kan klare boligudgifterne.
Et særligt område under udbygningen af
Grønland vil jeg nævne. Det er oplysnings-
tjenesten og uddannelsesforholdene. Jeg tror,
at dette er et af de vigtigste områder af alle,
oplysning i almindelighed og uddannelse, be-
gyndende med en stadig forbedret skoleud-
dannelse og en udbygget ungdoms- og efter-
uddannelse. Vi er endnu langt tilbage i disse
henseender, og følgen er dels, at arbejdsind-
satsen på mange områder endnu giver for små
resultater i forhold til anstrengelserne, dels
at man endnu i for høj grad må benytte ud-
sendt arbejdskraft. Det må være målet, at
flest mulige funktioner i Grønlands daglige
liv varetages af den her hjemmehørende be-
folkning, dog uden at man af den grund
slækker på kvalifikationer og arbejdsevne.
Det var nærliggende, ikke mindst for mig,
efter udløbet af de første 10 år efter Grøn-
landskommissionens betænkning nærmere at
komme ind på de opnåede resultater og de
væsentligere uløste spørgsmål, som vil opstå
på dagsordenen i landsrådet og andre steder
i de kommende år. Det vil imidlertid føre for
vidt, og jeg vil indskrænke mig til de be-
mærkninger, jeg allerede er fremkommet med.
Selv er jeg nu ved et vendepunkt i mit
liv, når jeg fra i dag trækker mig tilbage
fra arbejdet i Grønlands landsråd.
Det har været en vanskelig beslutning for
mig at tage — vanskelig, fordi jeg har holdt
af det arbejde, jeg har haft i Grønland, og
fordi jeg har holdt af den befolkning, jeg har
arbejdet iblandt.
Jeg har frygtet, at man rundt om ville tro,
at jeg nu flygtede for de vanskeligheder, som
består, og som fremtiden må prøve at løse.
Jeg håber, at man ikke vil opfatte min over-
gang til andet arbejde på denne måde. Jeg
syntes, det var nødvendigt på et givet tids-
punkt at sige stop — nødvendigt, fordi jeg
personlig har frygtet efterhånden at komme
til at føle mig ensporet, og at befolkningen
skulle komme til at føle mig sådan. Sidder
man tilstrækkelig længe med et arbejde som
det, jeg har haft, risikerer man på et givet
tidspunkt ligesom at få skyklapper på og køre
fast, og det har jeg ment, var urigtigt både
over for Grønland og over for mig selv.
Det har været dejlige arbejdsår, jeg har
haft. Ikke mindst vil jeg med glæde og tak-
nemmelighed se tilbage på samarbejdet med
kommunalbestyrelserne rundt om og med
medlemmerne af landsrådet under de forskel-
lige samlinger.
Det arbejde, vi her har haft sammen her i
landsrådet, har jeg følt præget ikke blot af de
ydre pligter, men af personligt sammenhold
og venskab.
Der vil ske en stor udvikling i tiden frem-
over i Grønland. Om 10 år vil man påny
kunne sige, at Grønland er helt anderledes
end det Grønland, vi lever i i dag, og vi, der
har været med i opbygningen, kan med føje
føle os som folk, der har været med til at
foretage den første stenfyldning ved et hav-
neanlæg eller et bolværk i havet. De sten, vi
har været med til at placere, vil man senere
ikke se eller tænke på. Jeg vil være glad,
hvis bare nogle få af de sten, jeg har været
med til at anbringe, kunne være med til at
skabe grundlag for et lykkeligt og godt Grøn-
land og for et nært og følt fællesskab mellem
Grønland og Danmark.
Jeg takker alle, som jeg har været i forbin-
delse med her i Grønland; det er mange. Både
de folkevalgte råd, institutioner, sammen-
slutninger og foreninger, mine medarbejdere
ved embedet i videste forstand, og også de
mange, mange enkeltpersoner, der i tillid har
henvendt sig til mig for at bede mig hjælpe
dem med deres personlige forhold. Jeg har
følt' en imødekommenhed og en tillid, som
jeg alt for ofte har frygtet ikke at kunne
svare til.
Jeg vil mindes Grønland og befolkningen
her, og jeg vil håbe, at jeg endnu et stykke
tid kan bidrage til udviklingen i Grønland
gennem mit medarbejderskab i det nye grøn-
landsudvalg.
Tak for alt til alle i Grønland!
Tak til mine venner her i landsrådet!
Ministeriet har sendt følgende skrivelse:
„I medfør af § 6, stk. 1, i lov nr. 271 af 27.
maj 1960 om Grønlands landsråd og kommu-
nalbestyrelser m. v. beskikkes afdelingschef
Finn Nielsen herved til under Grønlands
landsråds ordinære samling i 1960 at fungere
som formand for rådet.“
Jeg vil derfor nu afgive formandsskabet i
landsrådet til afdelingschef Finn Nielsen, der
formelt tiltræder som landshøvding den 1.
september.
Gennem mange år har jeg haft et dybt-
gående samarbejde med Finn Nielsen. Han er
en personlighed, der med energi, fantasi og
hjertevarme vil gå ind til den opgave, som
han har fået overdraget. Ikke mindst ved sit
vægtige arbejde for Grønland i ministeriet
vil han uden tvivl kunne bibringe arbejdet
også heroppe erfaringer og indsigt, som i
hvert fald jeg ikke har kunnet præstere.
Landsrådet vil med tillid kunne gå ind til
samarbejdet med Finn Nielsen, og jeg beder
om, at han må blive modtaget på samme ven-
lige, imødekommende og tillidsfulde måde,
som jeg er blevet modtaget med her i rådet
og i hele Grønland fra den første dag.
Og til Finn Nielsen vil jeg sige: „Til lykke
med det arbejde, De nu går ind til.
Trods hårdt arbejde og mange vanskelig-
heder vil De få personlige oplevelser og en
personlig tilfredsstillelse hver eneste dag, De
heroppe kommer til at arbejde i Grønlands
tjeneste. Velkommen til det nye arbejde."
Til slut vil jeg ønske, at landsrådet må få
en god samling 1960 og lykkelige og frugtbare
arbejdsår fremover.
ninga nåkutigissaKarsinångoramik.
påsingningnera nåpertordlugo tamåna
ajungitdlunilo pingåruteicarpoK. amå-
taordle måne nålagkersuinikut ineri-
artorneKarsimavoK, påsissat malig-
dlugit erKortussumik.
parteKalernigssaK
— piårpatdlårpa måne parteKali-
savdlune?
— ilåtigut taimåipoK. ajomartorsiu-
tit månåkut sangmissarissavut ardla-
ligpagssuit parteKångikaluartOK ilu-
arsineKarsinåuput, imaKale KaKugo
nalerKutilerumårpoK Kalåtdlit-nuna-
ne parteKalernigssaK.
— suna uvdlume ajornartorsiutinit
angnerssausoraiuk?
— inutigssarsiutinut tungassut ku-
larnangitsumik. inutigssarsiutinutdle
tungassut iluamérsumik sulissutigi-
niésagåine ama avdlanut tungassut
emarsautigissariaKarput. iliniartitau-
nermut tungassut taerérpåka inutig-
ssarsiutit piorsaivfigineKamigssånut
pingåruteKaKissut. inutigssarsiomer-
me atorneKartugssanik sulissugssaKa-
leruvta, tamatumane nåmagsiniagag-
ssat ajornånginerujugssuarmik inger-
dlåsinångusavavut.
— tamatumunåkut kalåtdlit ang-
nertunerussumik suliniarnigssåt ili-
magissarsimaviuk?
— taima oKarniångilanga. imåine-
ruvoK iliniartitauneK, pissutsinik nu-
tånik ilikarnigssamut sungiusarneK,
sule nåmångitsoK. ardlaligpagssuarti-
gut aulajaitsumik pissuseKarneK suli-
(Kup. 16-me nangisaoK)
15