Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.08.1960, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 18.08.1960, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 100-at ' sisamångorneK augustusip 18-iat 1960 nr. 15 Kalåtdlit-nunåt umativtmipoK nunavtine landshøvdingiorKårton autdlalernermine oicaloKaligincKartoK neriutiginerardlugo ka- eridgsivdlutik pissutsi nik nutånik sungiussiartornigssamut Ti år i Grønland er ikke noget at prale af for en, der kommer fra Dan- mark. Men noget andet er, når der i disse ti år er sket en udvikling, der er uden sidestykke i de 240 år, Grøn- land har hørt ind under Danmark, og især når man selv har stået i spidsen for den kolossale fremgang. Grønlands første landshøvding P. H. Lundsteen, den lille arbejdstroldmand, der mere end nogen anden har præget de første ti år efter nyordningen, som uden tvivl er de mest afgørende på alle felter i Grønlands historie, har nu forladt landet. Forinden landshøvdin- gen rejste til sin nye stilling som stiftamtmand i Nykøbing Falster, havde vi en afskedssamtale med ham. — Jeg er meget vemodig over at skulle forlade et sted, hvor man har følt sig meget glad og holdt uendelig meget af de mennesker, man har ar- bejdet iblandt, siger landshøvding Lundsteen. Som De ved, har jeg i landsrådet redegjort for, hvorfor jeg synes, det var rigtigt at forlade Grøn- land. Men der bliver altid noget til- bage af een i Grønland, selv om man bosætter sig et andet sted, når man som jeg har levet så længe og så in- tenst i Grønland. — De tror altså på „engang Grøn- land altid Grønland? — Det gør jeg. Det afgørende er jo ikke altid, hvor man er, men hvad en del af ens følelser stadig er knyttet til. Og jeg tror, det er tilfældet hos næ- sten alle de mennesker, der har boet i Grønland gennem længere tid. Der ligger et lille stykke Grønland i hjer- tet på dem, hvor de kommer hen. — Landet var helt anderledes i 1950, de De kom. Hvilke opgaver var mest påtrængende dengang? — Alle. Det drejede sig om at kom- me i gang med de forskellige opgaver på alle områder. For ti år siden var f. eks. tuberkulosedødeligheden gan- ske overordentlig stor. Erhvervet var langt tilbage, og skoleforholdene var meget dårlige. På disse tre områder måtte man hurtigt sætte ind, og det skete. En vigtig ting for hele landets struktur var efter min mening og og- så efter kommissionens opfattelse, at man i højere grad end tidligere fik et lokalt kommunalt styre, og man op- øvede i årenes løb mange mennesker låtdlit pivfigssaKarumartut Danmarkimit aggersuvdlune ukiut Kulit Kalåtdlit-nunånisimaneK perru- måtårutigssåungilaK. avdlauvordle er- Karsautigilerdlugo ukiune tåukunane Kuline månivfiussune sujumukarne- KarsimassoK, ukiune 240-ne Kalåtdlit- nunåta Danmarkimut atasimanerane naligssaKångitsumik, pingårtumigdlo, sujumukarnerssuarme tamatumane nangmineK sujulerssortausimagåine. nunavtine landshøvdingiorKårton P. H. Lundsteen, angutinguan sulitdlå- magssuaK, nutåmik årKigssussinerup kingorna ukiune sujugdlerne Kuline tamanit angnermik suniuteKarsima- ssok, ukiune kingunigsså ernarsauti- til at deltage i det offentlige livs an- liggender. — De tror, folk er begyndt at tage mere aktiv del i det offentlige ar- bejde? — Ja, folk interesserer sig mere for de offentlige anliggender, fordi de nu kan få med dem at gøre. Det er efter min opfattelse sundt og værdifuldt. Der er også sket en politisk udvik- ling heroppe, som efter alt at dømme er rigtig. Partidannelser — Er det for tidligt med partidan- nelser i Grønland? — På en vis måde ja. Vi har i øje- blikket mange praktiske problemer, som man kan klare uden partidannel- ser. Men en skønne dag må det være praktisk, at der er partier heroppe. — Hvad er det største problem i dag? — Det er erhvervet, uden tvivl. Men for at komme rigtig i gang med er- hvervet er man nødt til at tænke på andre ting. Jeg har bl. a. nævnt ud- dannelsen, som i høj grad spiller ind på hele erhvervet. I det øjeblik, vi heroppe har de personer, som skal bruges, direkte og indirekte i erhver- vet, vil vi lettere få det hele til at gå. — Savner De initiativ fra grønlæn- derne i den retning? — Det vil jeg ikke sige. Det er sna- rere sådan, at man opdager, at ud- dannelsen, træningen til moderne for- hold endnu ikke er helt klar. Vi mang- ler i mange tilfælde stadighed i ar- bejdet. Stadigheden er ikke en men- neskelig egenskab i den forstand. Det er spørgsmål om øvelse og rutine og kendskab til, hvordan tingene drives bedst muligt på længere sigt. De ledende stillinger — Det går langsomt med grønlæn- dernes overtagelse af ledende stillin- ger? .— Gør det nu egentlig det? De le- dende stillinger bør opnås gennem en vis form for konkurrence blandt dem, galugo nunavta oKalugtuarissaunera- ne pingåruteKarnerpaugunartune, må- na autdlarpoK. landshøvding Nykø- ping Falsterime stiftsamtmanditut a- torfigtåminut autdlartinago oKaloKa- tigårput. — ajumisimanaKaOK najugaK nuå- nareKissaK inuilo agsorujugssuaK nu- ånarissat sulivfigisimassat Kimalisav- dlugit, landshøvding Lundsteen oKar- poK. sordlo nalungikit landsrådime navsuiauteKarsimavunga, sok ericor- tusorigiga Kalåtdlit-nunåt Kimåsa- gavko. avdlamutdliuna nunagssika- luaråinilunit Kalåtdlit-nunåt ingmi- nerme amiåkoKartartOK, pingårtumik der kan komme på tale. Man skal ha- ve et forholdsvis stort udbud af folk, hvoraf man kan vælge de bedste. Vi er for langt tilbage endnu — hvad en- ten det er undskyldeligt eller ikke — med uddannelse og oplysning. Derfor er det ikke så mærkeligt, at der end- nu ikke er så mange grønlændere i de virkelig ledende stillinger. Men efter de seneste års udvikling er det klart for enhver, at der er grønlændere i ledende stillinger. Det er meningen, at der skal komme flere. Vi kan også regne med, at det bliver tilfældet på alle områder. — Er der balance mellem den ma- terielle og den åndelige udvikling? — Hvis man ser på situationen i dag, tror jeg ikke, det er tilfældet, skønt den materielle udvikling ikke er så forfærdelig langt fremme, omend væ- sentlig længere end 1950. Der må nød- vendigvis være en vis spænding mel- lem den materielle og den åndelige udvikling. Det er svært både oplys- ningsmæssigt og udviklingsmæssigt at finde balance mellem alt det nye, der sker, og de traditioner og den levevis, som har præget befolkningen gennem tiderne. Oplysning er meget vigtig, fordi den er en forudsætning for til- pasningen til den hurtigere opbyggede materielle udvikling. Mennesket og tekniken Som jeg så ofte har sagt før, tror jeg, det er nødvendigt at det ydre ap- parat opbygges hurtigst muligt, selv om man ikke kan regne med, at den menneskelige omstilling kan ske lige så hurtigt. Til gengæld må man lade befolkningen få nogenlunde fred og ro til at nå den fornødne tilpasning. Det er en vanskelig stilling, befolkningen her kommer i, fordi den trods alt let vil føle de personlige krav under op- bygningsperioden meget tyngende. Grønlandsproblemet er i dag måske mere end noget andet et psykologisk problem. Det er nødvendigt, at be- folkningen søger at bevare tålmodig- heden med hensyn til udviklingen, og uvavtut sivisutigissumik tamaviår- nartigissumigdlo Kalåtdlit-nunånTsi- magåine. — „Kalåtdlit-nunåt atausiardlune, Kalåtdlit-nunåt tamatigut", téssa ilu- morsarait? — taimåipoK. pingårnerussångilar- me sumlneK, aperKutauvdlunile misi- gissutsit ilait sule sumut agtumåssu- teKarnersut. isumaKarpungalo kikut sivisumik Kalåtdlit-nunånisimassut tamarmik sakimerdlutik Kalåtdlit- nunåt encaiuåinaråt. Kalåtdlit-nunå- ta ilamernga umatåinltuåinartarpoK, sumutdlunit pigaluarångata. (Kup. 14-me nangisaoK) det er nødvendigt, at de forskellige myndigheder, derunder de folkevalgte repræsentationer, giver folk tid og muligheder og hjælp til at finde sig til rette. — Tror De, Grønland erhvervsmæs- sigt kommer til at bære sig selv? — I det væsentlige: ja. Men det er svært at vide noget sikkert herom, så længe man ved så lidt om de forskel- lige muligheder i Grønland. Jeg kan imidlertid ikke se bort fra, at med den placering Grønland har i nærheden af et fiskerigt hav, må landet have mu- ligheder, som mange andre lande ikke har. Jeg tror, det må være Grønlands fremtidige hovedmulighed. I et så stort land som Grønland må der i øvrigt også findes andre ting, som en- gang med tiden kan vise sig at være værdifulde, men som man næppe kan basere udviklingen på i dag. — Hvordan ser De på forslaget om dansk, færøsk og grønlandsk samar- bejde i fiskerispørgsmålet? — Jeg synes, alle bestræbelser på at få organiseret et søgående fiskeri fra de grønlandske havne er rigtigt. Lønproblemerne — De har beskæftiget Dem meget med lønproblemer? — Ja, lønproblemerne er vigtige. Der er ikke noget, der påvirker det enkelte menneske mere, end at hans løn ikke er rigtig i forhold til andres løn. Det er nødvendigt, at man sætter ind på at bringe harmoni på dette om- råde. Alle lønmodtagere har krav på at vide, at der gøres mest muligt for at bringe den størst mulige retfær- dighed ind i lønspørgsmålet. Vi er endnu ikke færdige med løsningen af lønproblemet. Men jeg håber, at folk vil forstå, at der ikke ligger ondskab bag de bestående mangler i spørgsmå- let. Man kan i øjeblikket simpelthen ikke løse dem, men man har en ærlig vilje til at komme videre mod det rig- tige resultat. — Nogle unge grønlændere bliver i Danmark af lønmæssige grunde? — Ja, det er selvfølgelig kedeligt, fordi vi har brug for de pågældende heroppe. Men helt galt er det dog ikke, at nogle unge grønlændere føler sig hjemme i Danmark og ønsker at blive der. Det skulle gerne være sådan, at (Fortsættes side 13) Der ligger et lille stykke Grønland i hjertet på os alle Afskedssamtale med Grønlands første landshøvding, der håber, befolk- ningen må få fred og ro til at tilpasse sig nye forhold

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.