Atuagagdliutit - 18.08.1960, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 100-at ' sisamångorneK augustusip 18-iat 1960
nr. 15
Kalåtdlit-nunåt umativtmipoK
nunavtine landshøvdingiorKårton autdlalernermine oicaloKaligincKartoK neriutiginerardlugo ka-
eridgsivdlutik pissutsi nik nutånik sungiussiartornigssamut
Ti år i Grønland er ikke noget at
prale af for en, der kommer fra Dan-
mark. Men noget andet er, når der i
disse ti år er sket en udvikling, der
er uden sidestykke i de 240 år, Grøn-
land har hørt ind under Danmark, og
især når man selv har stået i spidsen
for den kolossale fremgang.
Grønlands første landshøvding P. H.
Lundsteen, den lille arbejdstroldmand,
der mere end nogen anden har præget
de første ti år efter nyordningen, som
uden tvivl er de mest afgørende på
alle felter i Grønlands historie, har nu
forladt landet. Forinden landshøvdin-
gen rejste til sin nye stilling som
stiftamtmand i Nykøbing Falster,
havde vi en afskedssamtale med ham.
— Jeg er meget vemodig over at
skulle forlade et sted, hvor man har
følt sig meget glad og holdt uendelig
meget af de mennesker, man har ar-
bejdet iblandt, siger landshøvding
Lundsteen. Som De ved, har jeg i
landsrådet redegjort for, hvorfor jeg
synes, det var rigtigt at forlade Grøn-
land. Men der bliver altid noget til-
bage af een i Grønland, selv om man
bosætter sig et andet sted, når man
som jeg har levet så længe og så in-
tenst i Grønland.
— De tror altså på „engang Grøn-
land altid Grønland?
— Det gør jeg. Det afgørende er jo
ikke altid, hvor man er, men hvad en
del af ens følelser stadig er knyttet til.
Og jeg tror, det er tilfældet hos næ-
sten alle de mennesker, der har boet i
Grønland gennem længere tid. Der
ligger et lille stykke Grønland i hjer-
tet på dem, hvor de kommer hen.
— Landet var helt anderledes i 1950,
de De kom. Hvilke opgaver var mest
påtrængende dengang?
— Alle. Det drejede sig om at kom-
me i gang med de forskellige opgaver
på alle områder. For ti år siden var
f. eks. tuberkulosedødeligheden gan-
ske overordentlig stor. Erhvervet var
langt tilbage, og skoleforholdene var
meget dårlige. På disse tre områder
måtte man hurtigt sætte ind, og det
skete. En vigtig ting for hele landets
struktur var efter min mening og og-
så efter kommissionens opfattelse, at
man i højere grad end tidligere fik et
lokalt kommunalt styre, og man op-
øvede i årenes løb mange mennesker
låtdlit pivfigssaKarumartut
Danmarkimit aggersuvdlune ukiut
Kulit Kalåtdlit-nunånisimaneK perru-
måtårutigssåungilaK. avdlauvordle er-
Karsautigilerdlugo ukiune tåukunane
Kuline månivfiussune sujumukarne-
KarsimassoK, ukiune 240-ne Kalåtdlit-
nunåta Danmarkimut atasimanerane
naligssaKångitsumik, pingårtumigdlo,
sujumukarnerssuarme tamatumane
nangmineK sujulerssortausimagåine.
nunavtine landshøvdingiorKårton P.
H. Lundsteen, angutinguan sulitdlå-
magssuaK, nutåmik årKigssussinerup
kingorna ukiune sujugdlerne Kuline
tamanit angnermik suniuteKarsima-
ssok, ukiune kingunigsså ernarsauti-
til at deltage i det offentlige livs an-
liggender.
— De tror, folk er begyndt at tage
mere aktiv del i det offentlige ar-
bejde?
— Ja, folk interesserer sig mere for
de offentlige anliggender, fordi de nu
kan få med dem at gøre. Det er efter
min opfattelse sundt og værdifuldt.
Der er også sket en politisk udvik-
ling heroppe, som efter alt at dømme
er rigtig.
Partidannelser
— Er det for tidligt med partidan-
nelser i Grønland?
— På en vis måde ja. Vi har i øje-
blikket mange praktiske problemer,
som man kan klare uden partidannel-
ser. Men en skønne dag må det være
praktisk, at der er partier heroppe.
— Hvad er det største problem i
dag?
— Det er erhvervet, uden tvivl. Men
for at komme rigtig i gang med er-
hvervet er man nødt til at tænke på
andre ting. Jeg har bl. a. nævnt ud-
dannelsen, som i høj grad spiller ind
på hele erhvervet. I det øjeblik, vi
heroppe har de personer, som skal
bruges, direkte og indirekte i erhver-
vet, vil vi lettere få det hele til at gå.
— Savner De initiativ fra grønlæn-
derne i den retning?
— Det vil jeg ikke sige. Det er sna-
rere sådan, at man opdager, at ud-
dannelsen, træningen til moderne for-
hold endnu ikke er helt klar. Vi mang-
ler i mange tilfælde stadighed i ar-
bejdet. Stadigheden er ikke en men-
neskelig egenskab i den forstand. Det
er spørgsmål om øvelse og rutine og
kendskab til, hvordan tingene drives
bedst muligt på længere sigt.
De ledende stillinger
— Det går langsomt med grønlæn-
dernes overtagelse af ledende stillin-
ger?
.— Gør det nu egentlig det? De le-
dende stillinger bør opnås gennem en
vis form for konkurrence blandt dem,
galugo nunavta oKalugtuarissaunera-
ne pingåruteKarnerpaugunartune, må-
na autdlarpoK. landshøvding Nykø-
ping Falsterime stiftsamtmanditut a-
torfigtåminut autdlartinago oKaloKa-
tigårput.
— ajumisimanaKaOK najugaK nuå-
nareKissaK inuilo agsorujugssuaK nu-
ånarissat sulivfigisimassat Kimalisav-
dlugit, landshøvding Lundsteen oKar-
poK. sordlo nalungikit landsrådime
navsuiauteKarsimavunga, sok ericor-
tusorigiga Kalåtdlit-nunåt Kimåsa-
gavko. avdlamutdliuna nunagssika-
luaråinilunit Kalåtdlit-nunåt ingmi-
nerme amiåkoKartartOK, pingårtumik
der kan komme på tale. Man skal ha-
ve et forholdsvis stort udbud af folk,
hvoraf man kan vælge de bedste. Vi
er for langt tilbage endnu — hvad en-
ten det er undskyldeligt eller ikke —
med uddannelse og oplysning. Derfor
er det ikke så mærkeligt, at der end-
nu ikke er så mange grønlændere i de
virkelig ledende stillinger. Men efter
de seneste års udvikling er det klart
for enhver, at der er grønlændere i
ledende stillinger. Det er meningen,
at der skal komme flere. Vi kan også
regne med, at det bliver tilfældet på
alle områder.
— Er der balance mellem den ma-
terielle og den åndelige udvikling?
— Hvis man ser på situationen i dag,
tror jeg ikke, det er tilfældet, skønt
den materielle udvikling ikke er så
forfærdelig langt fremme, omend væ-
sentlig længere end 1950. Der må nød-
vendigvis være en vis spænding mel-
lem den materielle og den åndelige
udvikling. Det er svært både oplys-
ningsmæssigt og udviklingsmæssigt at
finde balance mellem alt det nye, der
sker, og de traditioner og den levevis,
som har præget befolkningen gennem
tiderne. Oplysning er meget vigtig,
fordi den er en forudsætning for til-
pasningen til den hurtigere opbyggede
materielle udvikling.
Mennesket og tekniken
Som jeg så ofte har sagt før, tror
jeg, det er nødvendigt at det ydre ap-
parat opbygges hurtigst muligt, selv
om man ikke kan regne med, at den
menneskelige omstilling kan ske lige
så hurtigt. Til gengæld må man lade
befolkningen få nogenlunde fred og ro
til at nå den fornødne tilpasning. Det
er en vanskelig stilling, befolkningen
her kommer i, fordi den trods alt let
vil føle de personlige krav under op-
bygningsperioden meget tyngende.
Grønlandsproblemet er i dag måske
mere end noget andet et psykologisk
problem. Det er nødvendigt, at be-
folkningen søger at bevare tålmodig-
heden med hensyn til udviklingen, og
uvavtut sivisutigissumik tamaviår-
nartigissumigdlo Kalåtdlit-nunånTsi-
magåine.
— „Kalåtdlit-nunåt atausiardlune,
Kalåtdlit-nunåt tamatigut", téssa ilu-
morsarait?
— taimåipoK. pingårnerussångilar-
me sumlneK, aperKutauvdlunile misi-
gissutsit ilait sule sumut agtumåssu-
teKarnersut. isumaKarpungalo kikut
sivisumik Kalåtdlit-nunånisimassut
tamarmik sakimerdlutik Kalåtdlit-
nunåt encaiuåinaråt. Kalåtdlit-nunå-
ta ilamernga umatåinltuåinartarpoK,
sumutdlunit pigaluarångata.
(Kup. 14-me nangisaoK)
det er nødvendigt, at de forskellige
myndigheder, derunder de folkevalgte
repræsentationer, giver folk tid og
muligheder og hjælp til at finde sig
til rette.
— Tror De, Grønland erhvervsmæs-
sigt kommer til at bære sig selv?
— I det væsentlige: ja. Men det er
svært at vide noget sikkert herom, så
længe man ved så lidt om de forskel-
lige muligheder i Grønland. Jeg kan
imidlertid ikke se bort fra, at med den
placering Grønland har i nærheden af
et fiskerigt hav, må landet have mu-
ligheder, som mange andre lande ikke
har. Jeg tror, det må være Grønlands
fremtidige hovedmulighed. I et så
stort land som Grønland må der i
øvrigt også findes andre ting, som en-
gang med tiden kan vise sig at være
værdifulde, men som man næppe kan
basere udviklingen på i dag.
— Hvordan ser De på forslaget om
dansk, færøsk og grønlandsk samar-
bejde i fiskerispørgsmålet?
— Jeg synes, alle bestræbelser på
at få organiseret et søgående fiskeri
fra de grønlandske havne er rigtigt.
Lønproblemerne
— De har beskæftiget Dem meget
med lønproblemer?
— Ja, lønproblemerne er vigtige.
Der er ikke noget, der påvirker det
enkelte menneske mere, end at hans
løn ikke er rigtig i forhold til andres
løn. Det er nødvendigt, at man sætter
ind på at bringe harmoni på dette om-
råde. Alle lønmodtagere har krav på
at vide, at der gøres mest muligt for
at bringe den størst mulige retfær-
dighed ind i lønspørgsmålet. Vi er
endnu ikke færdige med løsningen af
lønproblemet. Men jeg håber, at folk
vil forstå, at der ikke ligger ondskab
bag de bestående mangler i spørgsmå-
let. Man kan i øjeblikket simpelthen
ikke løse dem, men man har en ærlig
vilje til at komme videre mod det rig-
tige resultat.
— Nogle unge grønlændere bliver i
Danmark af lønmæssige grunde?
— Ja, det er selvfølgelig kedeligt,
fordi vi har brug for de pågældende
heroppe. Men helt galt er det dog ikke,
at nogle unge grønlændere føler sig
hjemme i Danmark og ønsker at blive
der. Det skulle gerne være sådan, at
(Fortsættes side 13)
Der ligger et lille stykke Grønland
i hjertet på os alle
Afskedssamtale med Grønlands første landshøvding, der håber, befolk-
ningen må få fred og ro til at tilpasse sig nye forhold