Atuagagdliutit - 18.08.1960, Blaðsíða 20

Hollandimiut kavfiliåt
aserorterdluarsimassoK
kavfe akuserneKatigitsoK
pikunardlumartoK
tupingnardlumartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
Kateketer må ikke forsvinde
Josva Simonsen påpeger i sit indlæg, at man bør opmuntre unge
mennesker til at tage en gerning op som kateketer. — Der er fortsat
brug for kateketer i Grønland, siger han.
BEDRE END DET
pitsaunermit pitsauneK
Forhandles af:
Oles Varehus Godthåb
I den gamle ABD-læsebog findes
der en fortælling om mødet mellem
en ræv og en ravn om vinteren, og de
siger bl. a.: „Der er forbavsende dyg-
tighed i ethvert dyrs måde at jage
på.“ Det vil sige, hvert dyr har sin
egen metode. Det ser man klart hos
dyrene, men klarest hos menneskene.
Vi har vor egen måde at drive vort
erhverv på — og der bør det også
være sådan. Nogle driver deres er-
hverv i lighed med andre og beholder
det, man holder mest af. Folk er også
mere stabile, når de holder af deres
erhverv.
Men for eleverne, der engang skal
have stillinger, er det nok ikke for-
kert, at man vejleder og opmuntrer
dem til at vælge stillinger (det er man
måske ikke så glad for at gøre): for at
stillingen som „kateket", der i disse
år får mindre og mindre tilslutning,
ikke længere svigtes mere og mere.
Mit indlæg sigter jo på at støtte de,
der er værd at støtte.
I AJG nr. 7 1960 side 28 skriver E.
Olsen bl. a.: „Jeg er aldrig glad for,
at man koncentrerer sig mest kun om
skolen, så det går ud over kirken og
dertil hørende kateketer vises der rin-
gere interesse for, skønt de ofte bør
værdsættes mere end lærerne". I Sko-
le- og kirkebladet nr. 4—5 1959 side 2
skriver G. Fr. A. Olrik til slut: „Til et
så vigtigt arbejde bør der ikke være
for mange hindringer, der gør van-
skeligt at besætte det. Det er bl. a.
det, der er skyld i, at stillingen som
kateket ikke længere eftertragtes.
Derfor bør man forhøje kateketens
løn".
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
■ / //
vejr
Del er i disse
måneder, De mere
end nogensinde har brug
for en pakke Ga*Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
frisk og behagelig ånde
A/S GALLE & JESSEN
Lev. til det kgl. danske hof
Ikke i dag eller i morgen
Jeg ved, at et så krævende arbejde
—• afhjælpning af kateketmangelen —
ikke kan fuldføres i dag og i morgen.
Men så meget ved jeg dog også, at
selv om problemet er krævende og
vanskeligt at løse, så kan man dog
opnå resultater, hvis viljen til at løse
problemet er stærk og har solidt
grundlag. — Jeg har truffet adskillige
kateketer, som i deres levetid uden
for de faste undervisningstimer af de-
res lærere — ikke mindst af deres
forstander — havde været samlet for
at drøfte bibelske emner, og på den
måde havde de fået stort udbytte af
disse drøftelser og følt sig bedre ud-
rustet til at tage et fremtidigt kirke-
arbejde op. Ligeledes kan man læse i
seminariets jubilæumsbog gamle ele-
ver skrive om, hvordan forstanderne
havde gjort for at forberede eleverne
til kirkeligt arbejde. Man kan af disse
grunde forstå, at eleverne havde fået
interesse og nødvendig forberedelse til
deres kirkelige arbejde ved disse ud-
bytterige sammenkomster.
Mange nye stillinger
Man kan måske sige dertil: det var
jo dengang, man kaldte eleverne for
„kateketstuderende", og undervisnin-
gen dengang sigtede mest på kirkeligt
arbejde, og derfor var det ikke under-
ligt, at man forberedte dem til at tage
et kirkeligt arbejde op. Jeg mener
ikke det er rigtigt af følgende grunde:
I vore dage er der mange stillinger,
eleverne kan vælge. Derfor er det må-
ske særlig påkrævet, at man opmun-
trer dem til at tage et kirkeligt arbej-
de op. Med tungt hjerte og ængstelse
følger vi kateketmangelen, der bliver
større og større. De rette myndigheder
for kateketernes vedkommende bør
nu søge at løse dette alvorlige pro-
blem ved at finde nye veje og fornyet
opmuntring.
Jeg er ikke uvidende om, at man i
blade omtaler den følelige kateket-
mangel, og at man ønsker kateketer-
nes antal forhøjet. Grundene til kate-
ketmangelen er sikkert flere, og jeg
nævnte blandt andet den opmuntring,
de gamle elever fik af deres lærere
eller forstanderen uden for undervis-
ningstimerne, en opmuntring, som nu
sikkert savnes, og som kunne have re-
sulteret i, at en af eleverne føler sig
kaldet til at tage et kirkeligt arbejde
op. Det tvivler jeg ikke på.
Lønspørgsmålet
En af grundene til, at kateketstil-
lingen ikke mere eftertragtes, er løn-
spørgsmålet. I disse år og i vore dage,
hvor pengeøkonomien er mere og
mere dominerende, er det sikkert en
fristelse for unge at vælge en stilling,
der giver mere i løn.
Jeg er ikke blind for, at myndighe-
derne arbejder med dette problem. —
Gør hvad I kan for at løse dette pro-
blem inden det er for sent ved at ud-
nytte alle muligheder! Jeg håber, man
vil opnå resultater på dette område.
Man kan ikke lade være med at
tænke på kateketmangelens følger.
For ikke længe si.den hørte vi i radio-
en, hvor mange elever seminariet
havde dimitteret. Der var ingen med-
delelse om, at der skulle være kate-
keter imellem dem. På den måde bli-
ver kateketmangelen ikke mindre.
Hvis man tænker på de mange byer,
især de mange udsteder, der ikke kan
af folkes som følge af gode indtje-
ningsmuligheder, og af den grund
nødvendigvis bør have en kateket,
bliver vanskelighederne endnu større.
Hvis man tager f. eks. et udsted med
200 indbyggere, med et for udstedet
passende antal skolebørn, må en ka-
teket undervise børnene og holde
gudstjeneste om søndagen, kravet er
derfor stort, og megen tid må han
bruge til undervisning og kirkeligt ar-
bejde. Et så påkrævet arbejde bør ho-
noreres med større tillæg, og hvis det
bliver tilfældet, vil søgningen sikkert
blive større. Jeg tror, at mange kate-
keter bliver i byerne, fordi der er fle-
re fordele ved at være i byerne.
Mens kateketmangelen bliver mere
og mere følelig, træffer jeg ofte folk,
der har samme mening som jeg, nem-
lig: på kysten findes der efterhånden
mange forhenværende kateketer, der
af en eller anden grund har opgivet
kateketgerningen og fået anden be-
skæftigelse. Hvis man kan genindsæt-
te nogle af dem som kateketer, vil
det være en stor hjælp for mangelen.
Jeg har selv truffet forhenværende
kateketer, der havde fået lyst til at
vende tilbage til kateketarbejdet, og
de følte sig ganske givet kaldet til det.
Mon ikke det kan lade sig gøre for
nogles vedkommende? Det vil hjælpe
på mangelen.
Sekternes stigende aktivitet
Idet vi ønsker mangelen på lærere
og kateketer afhjulpet, kan vi ikke
lade være med at pege på „sekternes
stigende aktivitet", idet vi må være
forberedt på, at aktiviteten ikke bli-
ver mindre i fremtiden. Efter Iwjad
man erfarer, kommer der også andre,
der vil være mere aktive end dem, vi
hidtil har kendt. Også for den slags
skyld bør vi have stærke kræfter in-
den for vor nuværende kirke, der kan
være med til at modstå trykket ude-
fra. Hvor nødvendigt det er at kunne
modstå trykket udefra understrege-
des, da hofprovsten, vor biskop, samt
en anden præst havde taget den lange
vej op til vort land for at holde fore-
drag og tale med kateketerne. Det er
jo meget vigtigt, at kirken ledes af
stærke kræfter for dens modstandere.
Lad mig til slut opfordre alle dem,
der har med kirken at gøre, til at
gøre alt hvad de kan for at afhjælpe
kateketmangelen ved flittig brug af
ord og pen.
Det er jer, der skal lede livet i de
kristnes ånd. Det passer så godt for
jer at citere følgende bibelske ord:
„Hvor dejlige er deres fødder, som
forkynder det gode budskab". Rom.
10, 15.
Josva Simonsen,
Frederiksdal.
o»ie_ _____________
CRAIM FABRICA DE TABACOS P
6oRo.KOBE^'‘
Cigarer . sikåt — Tobakker . tupat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
20