Atuagagdliutit - 01.09.1960, Side 14

Sælfangst i
Davisstrædet
Øslgrønland ønsker nu genoptagelse af sælfangervirksomheden i stor-
isen. Det første forsøg gav 426 dyr
Distriktsrådet i Angmagssalik
vedtog forleden en udtalelse, hvori
man gav udtryk for ønsker om
genoptagelse af sælfangsten i stor-
isen, som blev indstillet med
„Miki“s forlis i foråret.
I Angmagssalik lokalblad „Su-
kagsaut“ skriver „Miki“s fører
Niels Underbjerg om fremmede
nationers sælfangst ud for østky-
sten og om nødvendigheden af
grønlandsk deltagelse:
Fangsten til søs på selve hårfæld-
ningsfeltet har jo som sådan mindre
Årets nyhed!
Fodboldstøvlen med gummisål
og gummiknopper
»PUMA«-støvlen
— den internationalt berømte —
kr. 66,50
Læderstræde 5 - København K.
Telegramadr.: Boldspilkøb.
økonomisk interesse for fangerne, da
det jo er stærkt begrænset, hvor man-
ge der kan deltage, men her spiller
kødforsyningen en vigtig rolle og li-
geledes det, at også vi, som er feltets
nærmeste naboer, får et ben inden for
i denne fangst, førend det bliver for
sent.
I Danmarksstrædet er det udeluk-
kende klapmydsfangst, det drejer sig
om, og fangst af dyr, der er vokset
så meget, at man kan regne med, at
de vil kunne klare sig over for storm,
isgang og andre forhold i naturen,
som i visse år kan tynde svært ud på
bestanden.
Da det således er de dyr, som frem-
over skal føre bestanden videre, denne
fangst drejer sig om, har man i de se-
nere år været betænkelig ved at fort-
sætte af frygt for, at det skal gå klap-
mydsen som det er gået grønlands-
hvalen og visse sælarter, at de bliver
helt eller delvis udryddet.
230.000 dyr
Fredningsbestemmelserne på klaps-
myds er derfor sidste år blevet skær-
pet betydeligt, således at kun et vist
antal norske skibe atter inden for et
vist tidsrum hvert år kun må ned-
lægge et vist antal dyr mellem 12.000
HESS
Nånup
ki'ssarssutå
Bjørneovn
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
r«co
niuvertarfingne
piniaruk!!!
R.FÆRCH
pujortautit Everton
inik fmertarniaruk
og 15000 stk., mens det er forbudt alle
andre at drive fangst på dette felt.
Ifølge overenskomsten skal dog og-
så al norsk fangst der ophøre, hvis
det viser sig, at sælbestanden stadig
formindskes, hvad man dog ikke me-
ner vil være tilfældet, men førend
der gennem nogle år har været fore-
taget regelmæssig optælling af dyrene,
kan dette være svært at afgøre med
bestemthed.
Ved optællingen sidste sommer, som
foregik pr. fly både fra Kulusuk og
Reykjavik, har man anslået bestan-
den til at ligge på ikke under 230.000
dyr, og så vidt man kan bedømme al-
lerede nu skulle der være en vis frem-
gang, hvad sikkert også vil sige, at den
norske fangst fortsætter.
Det er særlig Sovjetunionen, som
har øvet et vis pres på nordmændene,
for at man kan bevare klapmydsbe-
standen i Danmarksstrædet, noget der
jo kommer sælfangsten til gode på
andre felter, også i nord- og vestisen
og ved New Foundland og vel også her
langs Grønlands østkyst.
Russerne har indvilget i at afstå fra
deltagelse i strædefangsten, mod at
nordmændene giver endelig afkald på
fangstrettighederne i Hvidehavet,
hvor fangsten har været drevet så
hård, at der var fare for, at sælbe-
standen blev udryddet totalt.
Kødmangel
At vi herfra nu pludselig viser os
på det fangstfelt, hvor norske sælfan-
gere har været omtrent enerådende i
mere end 80 år, og hvor sælbestanden
har alle sælfangstnationers bevågen-
hed og søges beskyttet på alle måder,
må der selvfølgelig gives en grund og
en forklaring på.
Det har man også ved at kunne
henvise til undtagelsesreglerne i den
internationale sælfangstoverenskomst,
som giver de lande ret til uden om
fredningsbestemmelserne at deltage,
såfremt det kan bevises, at der hos
befolkningen findes behov for sælkød,
enten til mad eller dyrefoder.
Det er derfor ilandbringelse af
kødet, som er hovedmotivet og betin-
gelsen for, at Grønland får del i stræ-
defangsten, da vi i tilfælde af, at kø-
det ikke kan afsættes let risikerer at
få ballade med både nordmænd, rus-
sere og andre sælfangstinteresserede
lande, selv om vi endnu ikke har bun-
det os til den nye overenskomst.
Vi må således gøre os klart, at det
ikke ligefrem er en selvfølge, at vi
pludselig kan tillade os at vise flaget
på klapmydsfeltet, og at det er vigtigt
for vor fangstdeltagelse fremover, at
hvert eneste kilo kød hurtigt kan af-
sættes for at bevise, at det behov er til
stede, som er betingelsen for fangst-
deltagelsen.
Et godt resultat
Som vi ved, blev fangsten sidste
sommer generet meget af de vanske-
lige isforhold, og det gælder ikke ale-
ne „Miki“s, men også nordmændenes
fangst, som blev den dårligste siden
krigen, med et udbytte, der lå mel-
lem 600 og 1200 dyr pr. skib.
„Miki“s fangst blev på 426 dyr, og
tager man i betragtning, at vi var ny-
begyndere, og at skuden var langt
mindre end nordmændenes, og at vi
ialt 8 gange måtte igennem isbæltet
på ud- og hjemturen, mens de andre
lå på feltet hele fangstperioden, faldt
dette første forsøg nogenlunde heldigt
ud.
Fagene i aftenskolen bør revideres
Aftenskolens deltagere både ved
byerne og ved udsteder og bopladser
føler sig trætte af aftenskolen, fordi
man i aftenskolen blot fortsætter med
de fag, man har på børneskolen. Der-
for har mange talt om revidering af
aftenskolen. Aftenskolen virker træt-
tende for deltagerne og ikke mindst
for læreren, der er nødt til at arbejde
med samme fag, som han i løbet af
dagen har gennemgået for skolebør-
nene, for de unge. Når man er ansat i
en by, er aftenskolearbejdet mindre
anstrengende for en lærer, især når
man har mellemtimer, men ved de
små pladser er aftenskolen et stort
ekstraarbejde for kateketen; det er
dog den eneste mulighed for at tjene
lidt ekstra, og derfor bør aftenskolen
virke mere levende, og de sædvanlige
fag, regning, grønlandsk og dansk bør
suppleres med andre fag.
Jeg vil ikke sige noget rosende om
mine timer i aftenskolen før honora-
rets indførelse, men jeg kan dog sige
så meget, at de unge dengang var me-
get mere ivrige deltagere end nu om
stunder. Der var dengang ikke lagt
faste rammer for aftenskoleundervis-
ningen, men man fik indtryk af, at de
unge fik meget udbytte af undervis-
ningen, fordi aftenskoletimerne kunne
Overalt,
også i Grønland benyttes
y BA I An -båndstrammeapparater
U T iXLUr -stålbånd og -plomber
eller
-trådsnøreapparater
O I IaLUi -ståltråd
til omsnøring af kasser, kartons,
bundter etc.
Cyklop-EmballeringAs.
Toldbodgade 55 . København K.
fyldes med noget, der interesserede de
unge og derfor virkede mere afveks-
lende og spændende.
Dengang var aftenskolearbejdet
helt privat, men det kunne også med-
føre misforståelser, idet man ofte
sagde til mig, hvorfor jeg kun brugte
to ugentlige timer til aftenskolearbej-
det.
Jeg synes godt om Hans Ebbesens
forslag, og hvis det gennemføres, vil
aftenskolearbejdet blive forbedret.
Det nuværende dødvande må kunne
overvindes på den måde.
Når man arbejder udelukkende
blandt fangere og fiskere, og hvis de
hidtidige fag i aftenskolen skal bi-
beholdes, bør aftenskoletiden begyn-
de fra oktober og slutte i slutningen
af februar. I marts begynder dagene
at længes, og erhververne tager ofte
ud på længere fangstrejser, hvorfor
aftenskolearbejdet ikke kan være ef-
fektivt i marts måned.
Det er rigtigt, at aftenskolen søges
af få. Især savner man de unge piger,
idet de ikke rigtig bryder sig om af-
tenskolens fag. De vil sikkert komme,
hvis der bliver indført huslige fag.
Folk tror vist heller ikke på, at også
de ældre kan deltage i aftenskolen, el-
ler at aftenskolen er åben for alle.
Skindarbejde for kvinder og sløjd
for mænd forsømmes alt for meget i
aftenskolen, og de bør indføres som
fag, ja, de bør prøves, selv om det
skulle koste penge. De bør måske væ-
re obligatoriske fag. Ligeledes bør sy-
ning med stof være med.
Nathan Petersen.
14