Atuagagdliutit - 01.09.1960, Page 25

r
Hvorfor må fangerne ikke
indhandle kød til handelen?
Når KGH kan importere kod fra Norge, må man også kunne aftage de
grønlandske fangeres kød, siger det nye medlem i Grønlandsudvalget
- ,
Det er en kendsgerning, at Grøn-
landskommissionens betænkning fra
1950 ikke har beskæftiget sig ret me-
get med erhvervsophjælpningen i de
nordlige distrikter. Folk deroppe har
følt sig forbigået af den store er-
hvervsophjælpning, der er sket i an-
dre egne af kysten, siden nyordningen
trådte i kraft. Af gode grunde var
man i Nordgrønland utilfreds med, at
landsrådet til at begynde med ikke
havde repræsentant i det nuværende
Grønlandsudvalg. Torsken, der var
grundlaget for erhvervsfremgangen i
Sydgrønland er på retur i de seneste
år, mens arktiske fiske- og dyrearter
tager til.
Man er derfor i Nordgrønland til-
freds med, at landsrådet i Grønlands-
udvalget fik en repræsentant fra sæl-
fangerdistrikterne. Valget af Hans
Lynge var ikke en tilfældighed. Han
er en søn af vor tids største forkæm-
per for sælfangererhvervet, afdøde
folketingsmand Frederik Lynge. Hans
Lynge er ny i landsrådet, men gen-
nem sin opvækst i Nordgrønland og i
de 25 år, hvor han virkede som tele-
grafist i Egedesminde, har han fulgt
sælfangererhvervet, og i dag sidder
han inde med værdifulde erfaringer
på dette område.
— Nyordningen af 1950 trænger nu
til revision, hvad angår erhvervsop-
hjælpningen i Syd- og Nordgrønland,
siger Hans Lynge. Jeg synes, det var
på sin plads, at landsrådet sidste år
vedtog nedsættelse af et udvalg, som
skal tage sig af resultaterne af kom-
missionens arbejde. Nogle af retnings-
linjerne fra dengang svarer ikke mere
til tidens krav, og andre er blevet
forbigået. Man kan ikke længere und-
gå produktionsanlæg, men jeg synes,
det er mere korrekt, at anlæg af fa-
brikker sker på basis af videnskabe-
lige undersøgelser.
Kød fra Norge
— Hvordan går det med erhvervene
i Nordgrønland?
— Nedgangen i torskefiskeriet er
ikke så mærkbar deroppe, som det er
tilfældet i Sydgrønland. Men det er
klart, at sælfangsten har været i
fremgang på grund af de klimatiske
forandringer. Jeg kan f. eks. nævne,
at der har været stor opgang i garn-
fangsten i Egedesminde by i de se-
nere år.
— Man savner fryserier til opbeva-
ring af kød i Nordgrønland?
— Det gør man i høj grad. I forårs-
månederne går en hel del kød til spil-
de i Diskobugten, fordi man ikke har
nogen opbevaringsmuligheder. Silde-
piskefangerne får meget kød til overs,
som de ikke kan afsætte. Disse fan-
gere ønsker, at der gives dem mulig-
hed for indhandling af kød til fryse-
riet i Egedesminde. Kødet kan senere
transporteres med Handelens skibe til
det kødfattige Sydgrønland. Jeg har
flere gange hørt fangerne spørge: Når
KGH kan importere frossent kød fra
Norge, hvorfor kan vi så ikke få lov
til at indhandle kød? Det er også øn-
skeligt, at der oprettes fryserier i
Umanak og Upernavik distrikter til
samme formål.
Koncentration er uheldig
— De fremsatte fornylig i landsrådet
krav om udvidelse af fiskeriundersø-
gelser i Nordgrønland.
— Jeg synes ikke, man længere kan
udsætte fiskeribiologiske undersøgel-
ser i Nordgrønland. Fiskeribiologerne
regner med den mulighed, at torsken
før eller senere forsvinder fra Syd-
grønlands kyster. Det er derfor på
tide, at man koncentrerer sig om ud-
nyttelsen af andre fiskearter.
— Hvad mener De om befolknings-
koncentrationen i byerne?
— Tanken om befolkningskoncen-
trationen kan med fordel praktiseres
i Sydgrønland. Men jeg er betænkelig
ved, at man affolker udsteder og bo-
pladser med gode fiskemuligheder alt
for tidligt. Hvad angår Nordgrønland,
så synes jeg, at befolkningskoncentra-
tionen er en stor hemsko for erhvervs-
udviklingen. Sælfangererhvervet kræ-
ver, at folk bor spredt. Jeg synes i øv-
rigt, at man må respektere folks øn-
sker om at blive boende på et be-
stemt sted. Mange tilflyttere, der ikke
er uddannet i fangererhvervet, får
det ikke let om vinteren, selv om de
har gode muligheder for beskæftigelse
i sommersæsonen.
Landsrådets afhængighed
— De er også interesseret i sociale
spørgsmål?
— Jeg er af den opfattelse, at sociale
opgaver, som landskassen i dag tager
sig af, bør gå over til socialministe-
riet. Men så længe befolkningen her-
oppe ikke er så stor, er det måske for
tidligt at fordele de forskellige opga-
ver til forskellige ministerier. Det kan
først ske engang ad åre.
— Kan De fremhæve nogle spørgs-
mål, der skal drøftes i Grønlandsud-
valget?
— Jeg synes, at spørgsmål, som
Grønlandsudvalget skal tage sig af, er
vigtige. Men jeg tror, at man må give
kommunerne større ansvar med hen-
syn til forvaltning af pengemidler.
Dette spørgsmål skal drøftes i Grøn-
landsudvalget. Jeg er sikker på, at
erhvervsophjælpningen vil gå hurti-
gere, når kommunerne får mere frie
hænder på dette område. Landsrådet
har i dag for meget at skulle have
sagt, hvad angår budget for de en-
kelte kommuner. Jeg synes også,
landsrådet er for afhængigt af Mini-
steriet for Grønland. Jeg har ikke no-
get imod, at ministeriet godkender
landsrådets vedtagelser, men landsrå-
Fabrikken »GLUTEN«
ved Th. Olesen, København K.
Maccaroni maccaronit
Spaghetti spaghettit
Suppestjerner suppestjernit
Suppehorn suppehornit
Børne-Semoule nålungissat suaussait
Mannagryn mannagrynit
det må arbejde mere selvstændigt.
■— Er der også andre punkter, som
De vil fremføre?
— Kirken er af stor betydning for
det grønlandske folks udvikling også
mere end i moralsk henseende. Hvis
man ikke tilsigter en fuldstændig æn-
dring af den grønlandske mentalitet,
er det vigtigt, at man også tager dette
spørgsmål til behandling.
— Skal De først rejse i Deres valg-
distrikt, inden De går til udvalgsar-
bejdet?
Alkohol-rapporten
til landsrådet
Spiritusproblemet i Grønland har
ikke været sat på landsrådets dagsor-
den, fordi man først ville have den
rapport, som Udvalget for Samfunds-
forskning i Grønland, det såkaldte hu-
manistudvalg har udarbejdet. Rappor-
ten kom forleden til Godthåb til om-
deling blandt landsrådsmedlemmerne,
men gennemlæsningen af rapporten
er et ret stort arbejde, så det er et
spørgsmål, om man når at tage pro-
blemet op i denne samling. Fra lands-
rådets side er der overordentlig stor
interesse for spiritusprobelmet, og
man har bl. a. på et lukket møde haft
en drøftelse med de grønlandske læ-
ger, der var til kongres i Godthåb,
fordi landsrådet gerne ville høre deres
syn på spiritusproblemet.
Nærmere enkeltheder om rapporten
bringes i næste A/G.
— Hvis jeg får tid, er det min hen-
sigt at berejse kysten nordpå, og jeg
håber, at jeg får lejlighed til at tage
mig af fangernes interesser, så godt
jeg formår. jdlut.
Ægte
skindjakker
med 4 lynlåslom-
mer, spænder i si-
derne og svært du-
vetine- eller fløjls-
foer, det bedste of
det bedste, sorte og
brune, størrelse: lil-
le, mellem og stor,
kun
178.-
Opgiv størrelse og
farve.
Scooterstøvler
til damer og herrer, hclfo-
ret med ægte lam, lynlås i
siden, dobbelte såler — det
bedste af det bedste — sor-
te og brune — størrelse
36—48.
Forsendes overall — fuld returret.
MOTORSPORTEN
Fælledvej 19 - København N.
Valget af olieknmin er let — den smuk-
ke stilrene kamin, der er formgivet af
arkitekt Finn Julil, passer fint til en-
hver stue.
kiagsåumlk hliatortumik toraaineK n-
JornångCKaoK — kiagsaut kussanarton
iluscrigsordlo arkitekt Finn Juhlimlt
ilusilersugauvoK, inlmut sClgaluamut-
dlGnit nalerautOvdlune.
IwMl
:Pj'
et D ♦ F ♦ 3 fabrikat
SALAMANDER KAM/N
CODAN
SffltlMML
KVALITET
Den ideelle hj *mmesko med skdt isersimatitsialagssuit
bløde mosgum nisåler. uerumigtunlk khmlnik alug-
Brune til herrer — røde til dlit.
damer og børn. kajortut angutinut, augpa-
lugtut arnanut måraanutdlo.
kamigpait skdtdlo pltsauvdluar-
tfisaguuik — tåssalo GULD-
SEGL nalunacKutaringitsOsanu-
go.
Del skal være godi —
del skal være GULD-SEGL
25