Atuagagdliutit - 24.11.1960, Blaðsíða 4

Ih, hvor de tjener mange penge!
Det er et gammelt mundheld, at man
kan bevise alting i denne verden med
statistik, og at der i alle tilfælde er
noget om snakken bevises i „Grøn-
landsposten“s nr. 19 fra 16. september
1960, hvor så sagkyndige som Statistisk
Departement og Ministeriet for Grøn-
land i fællesskab har undersøgt, hvad
folk i Grønland tjener.
Jeg har hidtil troet — og tror for så
vidt endnu — at Statistisk Departe-
ment var en bundhæderlig institution,
der ikke lavede fusk med valgresulta-
terne, og jeg tror faktisk ikke på, at
folkene i Ministeriet for Grønlands
statistiske afdeling laver resultater på
bestilling, men jeg kan med min bed-
ste vilje ikke se, at de resultater, der
er offentliggjorte i A/G nr. 19 i tilnær-
melsesvis grad har nogen relation til
de faktiske forhold. Det er efter min
opfattelse hylende rav-ruskende for-
kert at påstå, at en grønlandsk gen-
nemsnitsfisker tjener 8.400 kr. pr. år,
hvoraf de 6.100 kr. er kontantindtægt
og resten naturalindkomst. Tilsvaren-
de er det umuligt at påstå, at fanger-
ne gennemsnitligt tjener 6.600 kr. p. a.,
hvoraf knapt halvdelen kontant.
Det skal indrømmes, at tallene pyn-
En vurdering af en gang statistik
Af Kaj Narup
ter i dagens debat om, hvor langt ny-
ordningens velsignelser har bragt
Grønland frem i materiel henseende,
13.000 tons torsk å 350,— ca. 4,6 mili.
830 tons hellefisk å 300,— „ 0,3 „
3.500 tons havkatte
men de må være forkerte. Jeg tvivler ......................... å 200,-
Jjg
— hver dåse er fyldt i V med friskplukkede C- i vitaminrige ærter lltltll
— xivdlcrtOssat tamarmik értanik C-vItamlneaardluar- tunik nunlangnlutfi axerdlor- tlgaussunik imauørput mmå
V
ikke på, at der sagtens kan findes
frem til fisker- eller fangerfamilier,
der har de nævnte indkomster, men
den mest nærliggende forklaring på,
at de antagelig uvildige eksperter er
kommet til de nydelige resultater må
være, at man af en eller anden grund
har været så heldig — eller uheldig —
at finde frem til folk, som langtfra
har kunnet anvendes som generalnæv-
nere for de store samfundsgrupper,
der hedder fiskerne og fangerne i
Grønland.
Inden en detailleret vurdering af
tallene en kritisk bemærkning om en
enkelt definition: Det virker helt uri-
meligt, at man i indledningen taler
om fiskernes „gennemsnitlige netto-
indkomst" og længere nede anfører
„Materialer til fangst, jagt og fiskeri,
der stort set svarer til husstandens er-
hvervsomkostninger, udgør godt 10°/o
af det samlede kontantforbrug". Det
virker på mig helt forkert at kalde no-
get for en netto-indkomst, før man har
fratrukket samtlige udgifter, der af-
holdes for at erhverve indkomsten.
Et regnestykke
Men tilbage til hovedsagen: Hvad
tjener en grønlandsk gennemsnitsfi-
sker om året. Statistikken bygger på
en undersøgelse i 1956/57, men af prak-
tiske grunde må jeg bruge indhand-
lingstallene for 1956, da KGH’s oplys-
ninger om indhandlingen i de sidste år
er ført pr. kalenderår.
I 1956 solgte alle grønlandske fiskere
al deres fangst til KGH, bortset fra
salget til konsum. Den langt over-
vejende del af fiskernes kontantind-
komster stammer derfor fra KGH’s
kasser, og en meget grov opgørelse
over indhandlingen i 1956 siger, at der
i hele kalenderåret 1956 blev leveret
fisk for følgende beløb:
TØRGÆR

Til BAGNING
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BLIK PÅ ANVENDELSE PÅ STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FÅES.
AKTIESELSKABET
DANISCO
8.KRISTIANIAGADE, KØBENHAVN
530 tons rejer å 1000,-
Anden fisk, lever etc....
30.000 stk. sælskind å 30,—
Spæk etc., anslået ......
0,7
0,5
0,3
0,9
0,3
Brutto-kontantindtægt
fra KGH.............. Ca. 7,6 miil.
Kontantindtægt
fra salg t/konsum........ 0,5 „
Samlet brutto-
kontantindtægt ....... ca. 8,1 miil
Værdi af fangst, brugt i
erhververnes egne hus-
holdninger, anslået .... „ 0,9 „
Samlet brutto-indkomst ca. 9,0 miil.
Hvor mange fisker!
Det næste problem bliver et skøn
over, hvor mange personer, der er med
til at fiske og fange ovennævnte kvan-
tum. I KGH’s egen statistik opgives
antallet af erhvervsfiskere i vestky-
stens rene fiskeridistrikter til 1922
personer i 1956. Hertil kommer et an-
tal antageligt på ca. 400, der må be-
tegnes som fangere, og endelig må vi
erindre, at en ikke ubetydelig del af
indhandlingen mange steder sker fra
lejlighedsfiskere. Nu er det umuligt at
skønne, hvor store fiskemængder og
sælskind, der stammer fra skolebørn
og bestillingsmænd på sommerferie,
fra pensionister og andre, og naturlig-
vis vejer disse lejlighedsfiskeres ind-
sats ikke så overvældende, da det i sa-
gens natur kun er en kort tid af året,
hver enkelt gør en indsats i produktio-
nen, men jeg vil skønsmæssigt antage
at samtlige lejlighedsfiskeres landin-
ger svarer mindst til ca. 300 erhvervs-
fiskeres produktion.
Jeg kommer derfor til det resultat,
at den grønlandske produktion frem-
kommer ved en indsats i første led fra
ca. 2600 personer, og ved en simpel
division ser vi, at gennemsnitserhver-
veren herefter har en årlig kontant-
indkomst på ca. 3.100 kr. brutto og en
samlet årlig indkmost på ca. 3.460 kr
også brutto.
Her er noget langt op til de kloge
polit’er, der tror, at en mand i en ro-
båd i Grønland kan tjene 8.233 kr. på
et år.
Jeg ved godt, at tallene er baserede
på grove skøn, men jeg kan oplyse, at
de i virkeligheden stemmer forbavsen-
de nøje med de oplysninger, jeg har
fået fra fiskeriforeningen i Sukker-
toppen, hvor man i flere år har inter-
esseret sig for fiskeriets lønsomhed og
har ført nøje regnskab med indtægter
og udgifter for en række både af for-
skellig størrelse. Og ovenikøbet må
Sukkertoppen vel antages at være et
sted, hvor erhvervsmulighederne og
indtægtsmulighederne er særdeles
gunstige i forhold til andre pladser i
Grønland, bortset fra enkelte specielle
pladser som Christianshåb og nogle
bundgarnspladser i Midt-grønland,
hvor et fåtal af fiskere har muligheder
for større indtægter.
Driftsudgifterne
Hvis vi nu i tilknytning til opgørel-
sen over, hvad samtlige både i Grøn-
land landede på et år, lavede en kal-
kulation over, hvad alle fartøjernes
driftsudgifter var, så ville resultatet se
omtrent således ud:
Renter og afskrivninger
på både og større red-
skaber .................. ca. 0.6 miil.
Motorbådsforsikringer .. „ 0,2 „
Olie, stores, reparationer,
vedligeholdelse ......... „ 1,3 „
Agn, liner, kroge, garn
etc......... 10
..................... » »
Ialt driftsudgifter p. å. .. ca. 3,1 miil-
Efter denne kalkulation skulle er-
hververnes samlede nettoudbytte pr.
år være ca. 9-^3,1 miil. kr. = 5,9 mili.
kr. Det giver ved en fornyet division
en gennemsnitlig netto-indkomst pr.
erhverver på ca. 2.270 kr. incl. hans
naturalindkomst!
Jeg skal indrømme igen, at disse
regnestykker er lavet meget summari-
ske, og kun giver et groft billede af
virkeligheden, men jeg er overbevist
om, at mine tal er betydeligt nærmere
de faktiske forhold end de resultater,
som Statistik Departement er kommet
til. De har nok regnet rigtigt i Depar-
tementet, men de familier, hvis regn-
skabsførelse danner basis for hele be-
dømmelsen, har været for få, og de
har ikke blot i rimelig grad været ty-
piske nok. — Man kan jo heller ikke
tage landshøvdingens og landslægens
årsløn, lægge tallene sammen og divi-
dere med to og så sige: En dansk tje-
nestemand i Grønland tjener i gen-
nemsnit så og så mange kroner på et
år. »
Mærkelige detailler ,
Når man dukker ned i detaillerne,
bliver tallene fra Statistisk Departe-
ment også mærkelige. Når man opgi-
ver, at boligudgiften gennemsnitligt er
4% af det samlede kontantforbrug, så
er der noget galt i regnestykket. Et
grønlandsk gennemsnitshus koster i
dag antagelig mindst 30.000 kr. Hu-
senes levetid er i mange tilfælde næp-
pe længere end lånets løbetid, så af-
dragene på % s af hovedstolen p. å. må
antages at svare til afskrivningen. I
de første år er forrentningen ca. 4% af
byggesummen, så huslejen i et hus til
30.000 kr. var i 1956 ca. 2.400 kr. p. å.
Herfra går statstilskud til ydelserne
plus børnetilskud, men selv med 4
mindreårige børn er den effektive hus-
leje stadig ca. 720 kr. p. å. eller ca.
12°/o i direkte boligudgifter. Det er tre
gange så meget, som polit’erne kom til
og antagelig mere korrekt og i over-
ensstemmelse med de faktiske forhold.
Lad mig til slut anføre, at der an-
tagelig kan siges en hel del til for-
svar for de forkerte tal fra Statistisk
Departement. Man har vel fejlagtigt
i mange tilfælde taget en hel husstand
under eet, men så er det i alle tilfælde
forkert at påstå, at en mand, der fisker
med robåd, tjener det og det, og at
„erhververe med motorbåd" tjener
så og så meget. Statistisk Departement
har med sine tal givet et ukorrekt bil-
lede af forholdene i Grønland, og det
gavner næppe i det lange løb.
Efter min opfattelse har meget få
grønlandske erhververe mulighed for
at opnå en rimelig betaling for deres
indsats, og de grønlandske indhand-
lingspriser på fisk, sælskind o. s. v. må
forhøjes ganske betydeligt, før fisker-
ne og fangerne generelt har praktiske
muligheder for at nå op på de netto-
indkomster, som anføres i den officiel-
le statistik.
Af de store befolkningsgrupper i
Grønland er fiskerne og fangerne så
langt de dårligst betalte. Kårene kan
forbedres på mange måder, men det er
i alle tilfælde nødvendigt, at erhver-
verne snarest indser, at kun ved at
samles om Landsfiskeriforeningen kan
vi være sikre på at komme fremad og
opad.
Kaj Narup, Godthåb
4