Atuagagdliutit - 24.11.1960, Side 12

Læserbreve
__ -KLIP
Hvordan kan man
ophjælpe sælfangsten?
Forslag om forbud mod sæljagt fra motorbåde
Vi har modtaget:
I de senere år hører man gang på
gang tale om, hvordan man skal op-
hjælpe sælfangsten. Men hidtil er der
ingen, der har fundet ud af, hvad man
skal gøre. Der er stadig mange sæler,
som kan give godt udbytte for fanger-
ne, der benytter kajakken.
Jeg tvivler ikke på, at det, jeg vil
fremsætte, vil støde mange, og mange
vil ikke finde det umagen værd at
overveje det.
Det, jeg vil påpege, er sælfangstme-
toderne i Vajgat og Diskobugt. Jeg
mener, at disse metoder absolut ikke
gavner sælfangsten, og efter min me-
ning bør de stoppes.
Jeg er opvokset mellem udelukken-
de fangere, og jeg fik lejlighed til at
prøve sælfangsten fra kajak, da jeg
lærte at ro i kajak. Da jeg blev fast-
ansat, holdt jeg op med at ro i kajak,
men i min fritid driver jeg stadig sæl-
fangst fra min jolle, og jeg fanger sta-
dig en del sæler. Men i de seneste to
år er sælbestanden i Vajgat i betydelig
tilbagegang i forhold til de tidligere
år. I sommermånederne juli, august
og september driver motorbådene sæl-
fangst døgnet rundt, kun mørket og
uvejr forhindrer motorbådene i at jage
sæler, og derfor får sælerne aldrig ro,
og følgen bliver, at man næsten ikke
kan fange dem fra kajak.
Når en mand har anskaffet sig en
motorbåd, er det vel ikke meningen,
at han skal jage sæler fra motorbåden
til skade for kajakfangerne. Det kan
jo ikke betale sig at drive sælfangst
fra en motorbåd, og de små motorbåde
bør ikke drive sælfangst til gene for
kajakfangerne! Hvis man bliver ved
at jage de mod nord trækkende sæler i
Diskobugten, vil sælbestanden i Vaj-
gat blive berørt af det. Diskobugtens
små motorbåde må være klar over, at
her er rige fiskefelter, som de kan få
bedre gavn af end ved at drive uren-
tabel sælfangst til skade for kajak-
fangerne, der er henvist udelukkende
til sælfangsten. Der findes intet andet
erhverv for dem.
Det er dog ikke alene de små motor-
både, der driver sælfangsten, men og-
så statens både, selv skonnerter jager
sælerne. Man hører ofte disse både
holde radioforbindelse med hinanden
og fortælle, hvor mange sæler de har
skudt, og hvad har I fanget? spørger
de andre fartøjer. Det er nedslående at
høre.
Især i denne sommer var sælfang-
sten dårlig i Vajgat, mens de sydligere
og nordligere områder meldte om god
sælfangst. Man hører om, at en enkelt
motorbåd fik skudt 10 sæler på en tur
i de sydligere distrikter, og i de nord-
ligere distrikter fyldte man faktisk ro-
bådene med sæler.
Vajgat er det sted, hvor sælerne
trækker mod nord og syd, men når
motorbådsfangsten intensiveres, vil
sæltrækket foregå uden om Disko-
øen.
Man fyldes med respekt for lands-
rådets udmærkede arbejde, men man
savner medlemmer, der driver fangst
fra kajak, hvorfor landsrådet ikke er
i stand til at finde ud af, hvordan det
skal ophjælpe sælfangsten. Fåreavl,
fiskeri og lejetarbejde er jo ikke de
eneste erhverv, men hos beboerne på
halvdelen af kysten er sælfangsten et
Et svar på
Vi har fra KGH modtaget:
Under „Læserbreve og Klip“ bragte
„Grønlandsposten“ den 1. oktober d. å.
et læserbrev uden navn og mærke med
overskriften „Hvorfor", hvori ved-
kommende ønskede oplysning om mo-
tiveringen for, at KGH beregner sig et
gebyr på 5°!o for omveksling af frem-
med mønt til grønlandske kroner.
Som svar skal Handelen oplyse, at
de regler, som gælder ved omveksling
af udenlandsk valuta, i 1953 blev fast-
sat i samråd med Danmarks National-
bank, for at førere af fremmede skibe,
der anløber grønlandske havne, ledere
af udenlandske ekspeditioner m. fl.
kunne få mulighed for at benytte uden-
landsk valuta ved betaling af havne-
inuit silatut tamarmik ikuatdlagtornigssamut
sitdlimasertfsimassariaKarput. ikuatdlagtor-
nigssamut sitdllmaserterérsimaguvit nåmag-
tumik sitdlimasertlsimanersutit misigssornia-
ruk.
kæmnere tamatuminga oKaloKatiguk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kaldtdlit-nunåne 1882-imtt sitdlfmasissartoK
MAN FORSKRÆKKEDE
NORDGRØNLÆNDERNE
Vi har modtaget:
Efter hvad man erfarer, ser det ud
til, at man i de kommende år vil sæt-
te flere kræfter ind for koncentration
af Grønlands befolkning, og det er
vist nok en af de opgaver, som Grøn-
landsudvalget agter at beskæftige sig
med. Mens man i Sydgrønland søger
at ophjælpe erhvervet ved at oprette
fabrikker, sættes Nordgrønland mere
og mere i baggrunden i den hensigt,
at denne del af landet skal affolkes.
Det forstår man ved de ord, der ud-
taltes under det sidste landsrådsmøde:
„Hvis nordgrønlænderne vil, må de
gerne blive, hvor de er, men så må de
også tage forholdene sådan som de er“.
Hvordan bør så forholdene være?
Da man begyndte at tale om mål-
sætning, var vi forventningsfulde med
den begrundelse, at formålet måtte jo
være „Grønlands fuldstændige lige-
stilling med det øvrige Danmark hver-
ken mere eller mindre“. Senere erfa-
rede vi, at denne del af landet ville
blive udsat for helt det modsatte af,
hvad vi havde håbet på.
I de senere år hører man gang på
gang, at udviklingen hæmmes af den
alt for spredte bebyggelse, jeg forstår
ganske vist rigtigheden i den påstand,
men på den anden side kan jeg sige,
at forholdene har nødvendiggjort den
spredte bebyggelse ved den lange kyst.
Vort land kan ikke sammenlignes med
noget andet land, idet landets indre
ikke giver mulighed for bebyggelse, og
vigtigt erhverv, og det opgives ikke,
før man finder noget, der er bedre.
Derfor vil jeg foreslå, at landsrådet
ved kommende møde i 1961 behandler
det forslag: At man stopper sæljagt
fra motorbåde.
Motorbådene er jo til for at fiske, og
de må ikke drive skadelig jagt. Der er
ingen tvivl om, at sælerne igen vil
trække samme vej, når man sætter en
stopper for motorbådsjagten på sæler.
Det er midlet til at ophjælpe sælfang-
sten.
Gedion L. Jensen,
K’utdligssat.
»Hvorfor?«
penge, telegrammer, reparationer, læ-
gehjælp, proviant etc.
Reglerne tager således ikke sigte på,
at KGH skal drive „bankforretning"
med omveksling af fremmed valuta
for personer bosiddende i Grønland,
idet man ikke mener, at der er behov
herfor.
Det med Nationalbanken aftalte fra-
drag på 5°/o dækker således ikke om-
kostninger ved ekspeditioner, men skal
sikre Handelen imod at lide tab som
følge af kurssvingninger, idet Hande-
len på grund af de lange forbindelses-
linier mellem Grønland og det øvrige
Danmark ikke er i stand til at afsætte
den modtagne valuta med kort var-
sel, men undertiden er henvist til at
lade valutaen henligge i de grønland-
ske kasser i 4 til 5 måneder, i hvilket
tidsrum kurserne kan svinge med ind-
til 6°lo.
I denne forbindelse skal det oplyses,
at man ved omveksling af udenlandsk
valuta i det øvrige Danmark, hvor man
har lejlighed til at benytte den på-
gældende dags kurs og derved sikre
sig mod kurstab, benytter en kurs, der
for dollars vedkommende i dag er
679’Zs øre. Der beregnes således en
margin på 10 øre mellem dagens note-
rede kurs og afregningskursen.
I indlægget er nævnt, at den offi-
cielle dollarkurs i det øvrige Dan-
mark for tiden er 689‘ls øre, det skal
i denne forbindelse oplyses, at nævnte
kurs indenfor det sidste halve år er
svinget fra 691s/j øre til 687‘ls øre, hvil-
ket forklarer, at man for nemheds
skyld anvender den afrundede kurs på
690 øre ved hotellet i Søndre Strøm-
fjord.
Årsagen til at man i Søndre Strøm-
fjord benytter den fastsatte kurs uden
5°/o fradraget er, at dollar i Søndre
Strømfjord er gængs betalingsmiddel
på linie med grønlandske og danske
sedler og mønter. Hotellets priser er
derfor var grønlænderne nødt til at
sprede sig på kysten helt op til den
nordligste del af landet.
Vort lands historie fortæller os, at
Sydgrønland var vanskeligere stillet
dengang, da der ikke var fisk — ja,
forholdene var endda dårligere om
vinteren end i Nordgrønland. Det er
forklaringen på, hvorfor en del af lan-
dets beboere er forblevet i den nord-
lige del af landet.
I de senere år har vi erfaret, at tor-
sken forsvinder mere og mere i Syd-
grønland. Man har endog den bekym-
ring, at torsken kan forsvinde helt.
Hvis det sker, hvordan vil forholdene
så være der, hvor man søger at samle
befolkningen? Det er en uvis fremtid.
Man kan ikke føle sig tryg ved at fo-
retage folkeflytninger sydpå samtidig
med, at fisken forsvinder mere og
mere.
Da torsken i sin tid kom langt op
mod nord og atter forsvandt, blev
Nordgrønlands fangstdyr og fisk der,
hvor de var. De påvirkes ikke af tem-
peratursvingninger, og de lever stadig
der, hvor de hele tiden har været. Er
det så hensigtsmæssigt at søge at af-
folke denne del af kysten? Hvis fisken
forsvinder mere og mere fra Sydgrøn-
land, samtidig med at folk er forflyttet
til Sydgrønland, vil Sydgrønland ikke
være i stand til at anvise folk andre
erhvervsmuligheder, som Nordgrøn-
land har. Tilstedeværelse af mange
fangere i Nordgrønland betyder en hel
del for produktionen, og de føler sig
tilfredse med at bo på denne del af
kysten og agter ikke at forlade den.
Man bliver unægtelig forskrækket
ved at høre, at Nordgrønland forsøm-
mes så meget, at kun de nøjsomme
folk kan blive boende. Hvad er det for
en politik, der føres mod Grønlands
befolkning? Hvis folk udsættes for
vanskeligheder af politisk art, vil det-
te være noget helt nyt for os. Hvis
man på den måde søger at indefryse
folk, så de tvinges til at forlade deres
beboede steder, kan dette godt beteg-
nes som politisk magtanvendelse.
Jeg vil advare Grønlandsudvalget
mod denne politiske tendens, idet jeg
ganske bestemt mener, at mange af
mine nordlige landsmænd (måske også
sydgrønlændere) har samme syn på
tingene som jeg. Jeg tror, at man vil
være tryg ved fremtiden, hvis man
fortsat bebor de dele af landet, hvis
dyr og fisk ikke påvirkes af tempera-
tursvingninger.
Det er vort håb, at udvalgets grøn-
landske medlemmer i henhold til de-
res bedre kendskab til forholdene på
kysten vil gøre alt for at påvirke an-
dre medlemmer, så man ikke lader
denne del af landet ude af betragt-
ning, og at de vil fremføre folkets øn-
ske i erkendelse af deres ansvar. I
stedet for førsøg på at affolke denne
del af landet, bør man søge at op-
hjælpe erhvervet, der går ud på at ud-
nytte fangstdyrene i det koldere kli-
ma. Også vi, der bor på den del af ky-
sten, ønsker vi må være ligestillet med
Danmark hverken mere eller mindre.
Jørgen Petersen, NiaKornat.
derfor dels fastsat i dollar og dels i
kroner ved benyttelse af omregnings-
kursen 690 øre, jfr. ovenfor. Der er så-
ledes ikke tale om egentlige omveks-
lingsforretninger, idet hotellet hoved-
sageligt er baseret på at betjene fly-
vepassagererne til og fra USA. De
indkomne dollar anvendes i øvrigt i
stor udstrækning til at betale hotel-
lets udgifter i forbindelse med ameri-
kanernes forsyninger, således at kun
en ringe del hjemsendes.
Opstår der differencer ved omveks-
lingen af den hjemsendte udenlandske
valuta fra Søndre Strømfjord, vil den-
ne ikke blive belastet KGH’s bank-
virksomhed, men afholdes af hotellets
drift, der, som det sikkert vil være
bekendt, betales af SAS.
For fuldstændighedens skyld skal
tilføjes, at Det grønlandske Pengevæ-
sen og De grønlandske Sparekasser
ikke som nævnt giver et rentetab, man
derimod en rentegevinst til dækning
af administrationsomkostningerne.
Det er vort håb, at vi hermed har
klarlagt spørgsmålet for forfatteren til
indlægget.
Med venlig hilsen
Den kongelige grønlandske Handel
Børge Ibsen.
12