Atuagagdliutit - 24.11.1960, Blaðsíða 23

En god sommer for
Grønlands landbrug
(Forsat fra side 21).
håber at fremme græsvæksten gen-
nem gødning med fiskeaffaldet. Men
desuden vil det blive anvendt på eng-
arealerne, hvor der allerede er græs,
men hvor man regner med at kunne
forbedre udbyttet.
Halvdelen udlagt med græs
Det areal, der kommer ind under
forsøgsstationen, omfatter ca. 20 ha,
hvoraf halvdelen er udlagt med græs,
mens det øvrige er udlagt med andre
foderafgrøder, bl. a. kartofler og maj-
roer, der bl. a. bruges til spisebrug.
Forsøgene med gulerødder har i øv-
rigt vist sig at være udmærkede. An-
dersen haler en kraftig een op fra
mistbænken og holder den ikke uden
en vis stolthed frem. Det er ikke uden
grund. Den fås ikke finere i nogen
grøntforretning, og så er den ikke
alene om sin frodighed. Der findes
nogle små efternølere. Men stort set
vait. OKåtårivingme savanik pigssarsi-
nigssamingnut taorsigagssarsisinåuså-
put taimaisivdlutigdlo nangminerssor-
dlutik autdlartisinaulisavdlutik. av-
dlamigdle soKutigissaKalisagaluarunik
åma ilitsersuneKartugssåuput. sianigi-
ssagssåme amerdlanaut. nunaleriner-
mut tungåssuteKartut ilait måko taigi-
narsinauvavut: ribs jordbæritdlo OKå-
tårivingme nautineKartarput. nautsi-
vilianilo takugssåuput kålit åssigingit-
sut, ingmikortumilo avdlame orpig-
pagssualerinermut tungassut suliari-
neKarput. ilåtigut misilineKarpoK sag-
dliligkiagssat Sibirienimit pissut ator-
dlugit. aussaunerane takuinardlugit a-
jungikaluaKaut. — ukiorule Kanoic i-
kumårnerpat —, OKåtårissarfiup pi-
ssortå Andersen oKarpoK.
—mann.
ville afgrøderne få anerkendelse på
enhver udstilling. Man har hidtil ikke
dyrket gulerødder på friland, men kun
under glas. I det kommende år skal
man forsøge på friland.
Fårene eksporteres
Til det lille stykke agerbrug hører
også hestene. Der er 2 avlshopper og 1
hingst. De går stille og fredeligt og
kunne næppe få det bedre andre ste-
der. Endelig er der fårene. Med hen-
syn til dem eksporteres alt, hvad der
er muligt til NarssaK til slagtning på
slagteriet der.
Og så er der Uperniviarssuk land-
brugsskole. Den er fuldkommen ny og
kan dårligt siges at være taget i brug
endnu. Men det bliver den. I vinter
regner vi med at få otte elever, siger
Andersen. Så skal de unge grønlæn-
dere på skolebænken og lære om den
teoretiske side af landbruget.
Til undervisningsbrug råder man
over det fornødne antal lokaler og
klasserum med moderne udstyr.
Undervisningen afviger givetvis no-
get fra, hvad man lærer på de danske
landbrugsskoler, som forsøgslederen
kommer fra, og hvis principper han
lægger vægt på at indføre. På for-
søgsstationen vil man især koncentre-
re undervisningen om fåreavlen — det
primære i landbruget.
Teori og praksis
Hvad eleverne får ud af undervis-
ningen afhænger naturligvis i høj grad
af dem selv. Men går de ind for den,
vil de samtidig have mulighed for at
omsætte deres viden i praktik. På sta-
tionen vil de kunne få lån til anskaf-
felse af får, således at de kan begynde
for egen regning. Og skulle interesser-
ne gå i andre retninger, er der også
råd for det. Der er mange ting, der
skal passes. For blot at nævne nogle
ud over de mere landbrugsfaglige:
Man dyrker ribs og jordbær på sta-
tionen. Og i mistbænkene rundt om
ses flere sorter kål, og i en særlig af-
deling arbejder man med forstvæsen.
Der forsøges bl. a. med sibirisk fyr.
Der er kort og godt nok at se til. I det
mindste i sommermånederne.
— Men hvordan til vinter?
—mann.
☆
Den mest solgte
Mac Baren tobak
tupat Mac Baren
pisiarineKamerpåt
Her ses nogle af forsøgsstationens kål- misiligtaivingme nautitat kålit
afgrøder.
LAM
købes billigt
Lammekød er et grønlandsk produkt. Derfor kan det
købes billigt i Grønland.
Grønlandsk lammekød — tilberedt på rette måde giver
det mest velsmagende måltid. Det er dejlig, sund mad.
akikinåicalugit
pisiarineKarsmåuput
savårKat neicait Kal.-nunåne savanit pissGngmata Ka-
låtdlit-nunane akikinårdlugit pisiarineKarslnåuput.
kalåtdlit savåraisa nemait — plssusigssamisortumik ne-
rissagssiarigåine nerissagssåuput mamaKissut. nerlssag-
ssatsialagssCput perKingnartutdlo.
neice tåuna mamardluartoK — akikinåicalugo — pisia-
risinauvat.
De har en chance for — til billige priser — at kobe
dette lækre kød.
Ved henvendelse til KGH, hos handelschefen eller
butiksbestyreren, kan De afgive Deres bestilling.
UFROSNE LAM (kun hele kroppe) leveres 1 slagteri-
perioden til ......................... kr. 3,50 pr. kg.
FROSNE LAM (hele, halve og kvarte kroppe) leveres
med første frysebådsforbindelse til følgende priser:
Hele og halve kroppe til ............. kr. 5,50 pr. kg.
Kvarte kroppe — bagkød ............... kr. 6,00 pr. kg.
Kvarte kroppe — forkød ............... kr. 4,40 pr. kg.
Ved hjælp af husholdningslærerinde, fru Else Friis,
Chrlstlanshåb
....ta'r KGH kokkehue pd ........... og præsenterer
følgende opskrift:
KGH-mut, niuvertumut niuvertarfluvdlunit pissortånut
sågfigingnigdlutit piniarslnauvutit.
savåruat Keritltåungitsut (illvltsulnait) oktoberlme to-
Korainerup nalåne pisiarineKarslnåuput kilumut kr.
3,50
savårKat Kerititat (ilivitsut, agfakut kuartitdlo) okto-
berimlt umiarssuartlgut Kerititsivigtaligtigut sujugdler-
tlgut ima akllerdlugit plnekarsfnåuput:
lllvltsut agfakutdlo .................. kr. 5,50 pr. kg.
kuartlt — ugpatalt .................... kr. 6,60 pr. kg.
kuartlt — klatalt ..................... kr. 4,40 pr. kg.
husholdningslærerinde, fru Else Friis, K’aslgiångult,
lkiortigalugo
.....KGH igassutut nasarpoK........
najorkutagsslardlo una takutltdlugo:
Grilleret lammekød:
Lammebov ca. 1 kg.
tørrede julienneur-
ter 1 dl. Vand og
salt. Æg og rasp.
Margarine til bru-
ning.
savårKaj) nettd ilssok
sujataK:
savårKap sujugdlia 1
kg. migss. jullenne-
urter panertitat 1 dl.
Imex taratsutdlo
månik raspitdlo
margarine sujatsl-
ssutigssaK
Kødet udbenes, rulles sammen, og ombindes med bo-
muldsgarn, så det holder en pæn form. Derefter koges
kødet med salt og urter, til det er mørt, og de tørrede
julienneurter koges med det sidste kvarter.
Derefter pensles kødet godt med letpisket æg, vendes
1 rasp, og brunes pænt på alle sider på panden.
Hertil smager det dejligt med stuvet spinat, grønlang-
kål eller andre grøntsager.
neice saornanit kångartiteriardlugo imuneicåsaOK uja-
lugssiamigdlo nimerdlugo iluserigsarneicåsavdlune. tau-
va uneicåsaoK taratserdlugo urtlnigdlo (nautitakujung-
nlk) Kajuanut ikissivdlune, Qneicåsaordlo neicitåta or-
Kigsinigsså tikitdlugo, julienneurtit Kalårnerane kvar-
terlme klngugdlerme Kajuanut ikineKardlutik KalaKa-
tautineKåsåput.
tauva måniup OKångitsup imå aulatitslariardlugo neai-
mut Gssumut tanigiineKåsaoK raspinutdlo agssakåtit-
dlugo nipititerutitivfigalugo, tauvalo sujatslvingme su-
jatdlugo kajortisarneKåsaoK agssatdlaKåtårdlugo.
nerinigssånut mamaKUtauvdluartarput spinatltaler-
dlugit, grønlangkålitalerdlugit grøntsaginigdlunlt av-
dlanlk akuvdlugit nerigåine.
KLIP UD OG GEM
Klorlardlugo toncoruk
23