Atuagagdliutit - 24.11.1960, Blaðsíða 6

angerdlarsimavfik
taorserneKarsmaungilaK
K'aKortume mérKanuf inigssiap sujuligtaissua méricanut 22-nut atåtaussug-
ssauvdlunilo anSnaussugssauvox
inuk putoncassoK K’aKortume uiv-
ssumissutiginartungilaK. taimåitoKar-
tarpoK, takugssaussarputdlo sungiusi-
maneKardlutik tamarmigdle taimåitut
sungiusimångilait. nukagpiaraK arfi-
nilingnik ukiulik K’aKortume mérKa-
nut inigssiamltoK uvdlut ilåne mérKa-
nut avdlanut ilauvdlune pisugtuaKa-
taussugssauvoK. tåssångåinaK nukag-
piarKap angut putorKassoK takuvå.
nukagpiaraK nålagkersugagssaujung-
naivigpoK pisugtuaKataujumajung-
naerdlunilo. KiavoK tugpatdlersagag-
ssaunanilo.
torKorneK ajornakusortut
— mérKat torKorneK ajornakuso-
Kaut inuit putorKassut mauna saner-
KUtilerångata —, taima OKarpoK K’a-
Kortume mérKanut angerdlarsimav-
fingme pissortaussoK Gerda Chemnitz.
— nalungitdluinarpara nukagpiaraK
sok taima pissusilersortoK. najugaKar-
simavoK igdlume uvdlut tamaisa ta-
kussaKartardlune imigagssap sut nag-
satarisinaugai.
mérKat avdlat sisamat måniput ta-
marmik ilaKutaringnit atautsinit pi-
ssut — angerdlarsimavfingmit ajorto-
rujugssuarmit. angajorKåt avigsimå-
put — sulilo nalunarpoK mérKat ig-
dlumut utertineKésanersut. mérKat
najugkamingne pissutsinit sunerne-
Karsimassupilorujugssuput — maunga
pigamik månåkomit angnerussumik
malungnardlutik. manale mérKanut a-
ngerdlarsimavfingme pissutsinit su-
nerneKalersimåput. autdlarKautåne
erKigsisimångitsoruj ugssuput sualung-
niartardlutigdlo. sut tamarmik ase-
rorterneKartarput avdlatutdlunit i-
nardlisårneicardlutik. såssussiumatu-
put. pissariaKagåt tåssa isumagineKar-
nigssaK, sordlo mérKat taima pineuar-
tariaKartut. atåtaK anånardlunit a-
sangnigtoK naluvåt. avdlåusassut ili-
magineKarsinaunerpat?—
malingnigtuarput
malingnigtuartarput asaneKarneK
amigautigigamiko. OKautigineKarsi-
nauvordle måne sivisujåmik mérKat
najugaKaramik erKigsimisorinartut. i-
lisimassariaKarparputdle, taima OKar-
POK Gerda Chemnitz, igdlo tåssaung-
mat mérKanut inigssiaK. Kanordlunit
piumatigigaluaruvta mérKanut tåuku-
nunga angerdlarsimavfigtut ilersinåu-
ngilagut. sapingisarput tamåt ikiorni-
arpavut tarnimikut ajornartorsiutåi-
nik. angerdlarsimavfeKartisinauvavut,
angerdlarsimavfiviungilardle atåtap
anånavdlo Kitornamingnut ikiuiniar-
fiat. angerdlarsimavfik taorserneKar-
sinåungilaK—.
inuit 22-«
K’aKortume mérKanut inigssiame
måna nukagpiancat niviarsiarKatdlo
22-uput, niviarsiarKat Kulit nukagpi-
arKatdlo arKaneK-mardluk 2-nit 15-
inut ukiugdlit. 24-usinåuput. mérKat
K’aKortup pigissaKarfianit tamanit pi-
ssuput, agfaitdle angerdlarsimavfing-
nit ajortunit tikiusimåput. mérKat i-
laisa anånåt sanatoriamipoK, mérKat
avdlat angerdlarsimavfine atåtaK a-
nånardlunit imalunit tamarmik imer-
tarput. mérKat angerdlarsimavfingmit
pérsineKarsimåput — nutåmigdle ig-
dlutårsimåput Gerda Chemnitzime
mérKanut inigssiap sujuligtaissuane.
-mann.
Forstanderinde Gerda Chemnitz med
et barn på armen og flere omkring sig
foran børnehjemmet i Julianehåb.
I almindelighed er en beruser ikke
noget særligt opsigtsvækkende i Ju-
lianehåb. Man er vant til det. Man
konstaterer det. Men det er ikke alle,
der tager så roligt på det. En seks-
årig dreng fra børnehjemmet i Julia-
nehåb stod en dag og skulle ud på en
tur sammen med andre børn. Pludse-
lig fik drengen øje på en fuld mand.
Drengen blev helt uregerlig og ville
ikke med på turen. Han græd og var
ude af sig selv.
Svært at gemme dem væk
— Det er svært at gemme børnene
væk, når der kommer fulde folk forbi
her, siger lederen for børnehjemmet i
Julianehåb, forstanderinde Gerda
Chemnitz.
— Jeg ved godt, hvorfor drengen
reagerede så voldsomt. Han kommer
fra et hjem, hvor han til daglig har
set, hvad spiritus kan medføre.
Vi har fire andre børn, alle fra sam-
me familie — et udpræget dårligt
hjem. Forældrene er skilt — og det er
endnu uvist, om børnene skal sendes
tilbage til hjemmet. Børnene er stærkt
påvirkede af deres milieu — eller var
det mere, da de kom end nu. Nu er
tonen på børnehjemmet efterhånden
ved at smitte af på dem. Men lige i
starten var de meget uligevægtige. Og
voldsomme. Alt blev revet i stykker
— eller på anden vis mishandlet. De
var agressive. Hvad de trængte til,
var, at nogen tog sig af dem, således
som man skal med børn.
De hang efter en
De kendte ikke den kærlige far eller
mor. Kan man vente, at de skal blive
anderledes. De hang efter en, fordi de
savnede kærlighed. Det må imidlertid
siges, at når børnene har været her et
stykke tid, er det ligesom de falder
til ro. Men vi må være klar over, siger
Gerda Chemnitz, at dette er et børne-
hjem. Vi kan ikke være det samme
som et hjem for børnene, hvor gerne
vi end ville. Vi gør, hvad vi kan for at
hjælpe dem i deres psykiske vanske-
ligheder. Vi kan give dem et hjem,
men ikke det rigtige hjem — et hjem,
hvor far og mor er noget for et barn.
Intet kan erstatte et hjem —
22 sjæle
Børnehjemmet i Julianehåb tæl-
ler i øjeblikket 22 sjæle — drenge
anger diar simavfingme pissortaussoK
Gerda Chemnitz mérKamik kivssumi-
arpoK avdlatdlo erKåniput K’aKortume
mérKanut angerdlarsimavfiup sujorå-
ne.
og piger, 10 piger og 12 drenge i al-
deren fra 2—-15 år. Der kan være
24. Det er børn fra hele distriktet,
men halvdelen af dem kommer fra
de dårlige hjem. Nogle børns moder
er på sanatorium. I andre hjem
drikker faderen, moderen — eller
dem begge. Børnene er fjernet —
men de har trods alt fået et nyt
hjem hos forstanderinde Gerda
Chemnitz på børnehjemmet.
—mann.
Behøver det nogen tekst?
■ ■ BA L" r] ECA ■
] FOR] SIKRING
Baltkame sifdllmastnwc
- den kys
læbestift.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste Jjastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
Uebestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.

Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amaliegade 6 - København K.
iiiiiwaiiMSiMiaiiiiiiiiiSiiiiia
Intet erstatter et hjem
Forstander Gerda Chemnitz, børnehjemmet i Julianehåb, har fil opgave at
være far og mor for 22 børn
6