Atuagagdliutit - 24.11.1960, Blaðsíða 27

r
— Holder I godt fast allesammen? Så råber jeg
til min søster, at hun skal være parat ved hånd-
taget. Begynd endelig at more jer med det sam-
me, for det hele går så hurtigt!
— tamavse aulajangerssordluarpise? najaga
suaulerpara autdlarterKUvdlugit. nuånarssar-
dluarniarise, sukasfipilorujugssusaorme!
— Uha — uha, ih, hvor er jeg svimmel,
I skal ikke kigge ned — skal der mon
ikke bremses, hare vi var nede — den
trappe fik vi tidsnok prøvet —!
— ilålå, ilålå, uivssånguleKaunga, åmut
issiginiaKinase unigtineKartinago, KaKugh-
na uningniartugut ... majuartarfik taima
oKåtånguarujarput ...!
— Åh, endelig er vi nede — det var godt — stakkels
Pelle. Ser I andre også en masse pæne stjerner?
— Vi ser ikke noget, vi hører ikke noget, men vi mær-
ker en hel masse!
— å, kisauna unitdlartugut, Kujanåssusia, Pellenguå-
kuluk —. åma ilivse issigissase ingnerhlåinaleraluar-
pat?
— takussanångilagut, tusåssanaratalo, ila kisiåne mi-
sigdlenaugut!
— Trappen er sikkert udmærket, men den ruller
lovlig rask. Næh, Søren, vi skulle have været her i
gamle dage, da I brugte et tov.
— Ja, det gik for stærkt, Klump, men det var
fordi søster ikke var ved håndtaget!
— majuartafit ajungivigsorssuput, sdkavatdlåKi-
gamigdle, Sfilut Kanga tamånlsimåsagaluaravta, ag-
dlunaussarssuaK atortaratdlaravsiuk!
tåssame sukapilugpatdlåraluarpugut, Klump,
ingmame!
pissutålo tåssa najaga ingerdlatitsinginame!
— Undskyld allesammen, jeg glemte helt at bremse,
men Skæg var altså ved at fortælle mig om den-
gang, han la* nede i Biscayen. — Jeg måtte høre,
hvad kokken kom farende med ........!
— tamavse utorKatsivigåvse, unigtiniåsavdlugit
puioravkit, tåssame Skægip Biscayimmerminik oita-
lugtukaminga. tusagarålo Kanon igassoK ingerdlapi-
lugtigissarsimassoK ...!
— Næh, I må ikke sejle videre, førend
jeg har fået vrøvlet alt mit garn op.
— Som den kære Skæg dog kan indynde
sig hos damerne, selv med hænderne i lom-
merne !
— autdlarjdngikatdlåsause Kagssutika
tamaisa uaKerKårtinagit.
— i la, Skægitut ikaluaråine arnat aliku-
sersoKatigalugit, kausimåjutigalune!
— Så stikker vi til søs igen, Skæg!
— Ja, Pingo, men hvis vi nu skulle møde en
anden ø, vil du så ikke nok beherske din
nysgerrighed lidt, jeg trænger til en ordentlig
lur!
Jeg kan da prøve, Skæg!
— tåssa imarsiorKilerniåsaugut, Skæg!
— tåssame Pingo, nunaserKisagaluaruvtalo
uisaruserpatdlårniaKinak åungainialårusijsa-
Kigama!
— taimailiorniaraluåsaunga, Skæg!
— Næh, ved du hvad, Gøje, er du ikke blevet
vasket endnu? Det vil jeg sige dig, du kommer
ikke op på Skægs skød, førend du er ren og pæn
igen!
— arrå, papikujunguaK-å, suliuna assångitsu-
tit? onarf igisavagitdlo cvKiarårtinak Skægimut
sardliartiniåsångilatit!
— Vi ruller op på toppen og vinker videre, Klump.
Hvorhen går rejsen forresten?
— Tja, vi skal bare ud og holde søndag nogle
dage, vi har ikke haft ferie den sidste måned, så nu
tager vi den, enten vi har tid eller ej !
— Klump, Kårparterniaratdlarta, aulateriartordlu-
ta. sukutdle ingerdlaniåsaugut?
— å, uvdlune mardlugsftnguane sapåtisioriartuinå-
saugut, Kåumåmime kingugdlermc KasuersårfeKarsi-
månginavta, manalo taimailiusaugut pivfigssanaruv-
ta pivfigssaKångikaluaruvtalunlt!
Isak nuliartårpoK
i. Mos. kap. 24, vers 28—67
atåtaunerpånik oxalugtuat
Patriarkernes historie
Isak får en kone
i. Mosebog kap. 24, vers. 28—67
Rebekka lob hjem og fortalle, hvad hun havde oplevet ude
ved brønden. Da hendes bror Laban så de dyre og flotte ringe,
lob han ud til branden og bod den fremmede hjem. „Du er
jo Herrens velsignedel Kom med til vort huslu
Rebekka angerdlarasuarpoK OKalugtuardlunilo puilassup sa-
niane misigissaminik. natångutåtalo agssangmiut akisoKissut
takugamigit aninasuarpoK puilassumukardlune, takornartardlo
tikitdluarKiivdingo. „Ndlagkap pivdluamusså. uma, igdluvli-
nut ilaginiångar
Så gik slaven med, og de kom til huset. Seletøjet blev taget
af kamelerne, de fik strå og foder, og slaven og hans ledsagere
fik vand til at vaske deres fødder i. Men* slaven ville intet
spise selv, for han havde forrettet sit ærinde.
tauva autdlarput igdlumutdlo iserdlutik. Katigagtut anuiar-
neKarput, ivigkanigdlo nerdlerneKardlutik, kivfardlo ilagissai-
lo imermik uvfartineKarput isigkatigdlo assagtitdlugit. Aberdv-
dle kivfå neringikatdlarpoK oaariartune oKauligerérsinago.
„Jeg er Abraliatns slave," sagde han, „Herren har velsignet
ham, og han er nu meget rig. Nu har han sendt mig hertil for
at hente en hustru til hans søn Isak, og han lovede, at Herren
ville sende sin engel med mig, så rejsen kan lykkes. Hvis I
nu vil vise min herre godhed, så lad mig få pigen med!“
„Aberåp kivfardnga , oaarpoK, „nålagara Ndlagkap piv-
dluarKUssard, pisnngdrpordlo. maungalo ingerdlatlpdnga erne
I s uk nuliagssarsiorKiivdlugo, OKarfigdngalo Ndlagkap ingiline
autdlartikumdrd, tauvalo ingerdlavdluasassunga. Gutimalo a-
jungissusia nivtardlugo niviarsian angerdlaKatigitiniarsiuklu
27