Atuagagdliutit - 01.12.1960, Blaðsíða 1

G RØN LAN DS POSTEN
ukiut 100-a.t
sisamångorneK decemberip 1-iat 1960
nr. 25
Kalåtdlit-nunåt 35 miil. kr.-nik
tunissagssiorpoK
Kalåtdlit-nunane tunissagssiornerup incrnerinik nalunaerssut
sorssungnerssup kingornagut aningaussalissutit atortmeKarer-
nerine.
Kalåtdlit-nunane tunissagssiomeK
atautsimortoK ukioK måna aitsåt tai-
ma angitigisimavoK 35 miil. kr. mig-
ssåne naleKåsangatineKarmat sujorna
30 miil. kr. migssiliordlugit 1958-imilo
22—23 miil. kr.-uvdlune. ukiune ki-
ngugdlerne aningaussalissutit tamati-
gut malungniutilersimåput.
tåuko 35 mili. kr.-nit tåssåuput Ka-
låtdlit-nunånit „autdlakåtitat" Grøn-
landske Handel avKutigalugo Dan-
markimut nunanutdlo avdlanut. tuni-
ssagssiorneK sule iluanårutåungilaK,
ingminutdle akilersinaulingaj agsi-
mavdlune, tamånalume sujunertat pi-
ngårnerssaråt, taima navsuiaivoK
Grønlandske Handel RB-mut. 35 miil.
kr. agfait atautitsiardlugit akiliutigi-
neKarsimåput aulisartunut, piniartu-
nut savautilingnutdlo, sivnerile sulia-
rineKarnerinut, agssartorneKarnerinut
aningaussartutinutdlo avdlanut.
nerpit icerititat 50 pct-mik
amerdlanerussut
sårugdlit KérKatdlo nerpinik Keriti-
tanik tunissagssiomeK ukioK måna 50
pct.-mjk agdlisimavoK. 550.000 pounds
(1 pound = 454 gr.) nerititat Narssamit
autdlartineKarsimåput 2 millionitdlo
pounds tikingajagdlugit Manitsumit,
pingårtumik USA-mut, umiarssuitdlo
Kerititanik usissartut sisamat USA-
mut usilersorneKarsimåput. sule umi-
arssuit usigssait atauseir mardlugdlu-
nit ukioK måna pineKartugsséuput. a-
måtaoK fabrikitut umiarssuaussup
„Sværdfisken“nip aussaK Ausiangne
nerpit 800.000 pounds pigssarsiarisi-
mavai. uvdlune måkunane umiarssuaK
tåuna Kujatåne aulisartut igdloKarfig-
ssuånut Påmiunut pisineKarpoK téssa-
ne ukisavdlune. taimaisiornikut påsi-
niarneKartugssauvoK ukiume tugdler-
me nunaKarfingme tåssane aulisagke-
rivik KanoK agtigissoK suliarineKaru-
mårnersoK.
aulisagkat tarajortigkat 6—7000
tonsit Europap kujatånut tunineKarsi-
Grønlands samlede produktion sæt-
ter i år ny rekord med en værdi, der
nu kan anslås til ca. 35 millioner kro-
ner mod ca. 30 millioner i fjor og 22-
23 milioner i 1958. Det er de senere års
investeringer, der begynder at give re-
sultat på omtrent alle områder.
De 35 millioner kr. angiver Grøn-
lands „udførsel" via Grønlandske
Handel til Danmark og udlandet. Pro-
duktionen giver fortsat ikke overskud,
men hviler efterhånden nogenlunde i
sig selv, og det er i første række det,
der er hensigten, oplyser Grønlandske
måput. tunissagssiomeK tåuna ami-
gartorutauvoK sujunigssamilo Keriti-
taliornermik taorserneKariartortiniar-
neKåsavdlune. aulisagkat panersiat 3—
400 tonsit Afrikamut autdlartineKarsi-
måput, åmalo sårugdlit tarajorterdlu-
git panersiat Savalingmiune suliarine-
Karput tåssanime igdlup iluane paner-
siveKarmat.
en million kg. sårugdlit
ukiut mardluk matuma sujomatigut
Angmagssalingme sårugdlingniarneK
autdlarnersimavoK, ukioK månalo så-
rugdlit en million kg tarajorterneKar-
simåput pingårtumik fabrikiuvdlune
umiarssuarmut „Kaskelot“-imut. ta-
matuma inuit 500 migssåinitut ani-
ngaussarsitisimavai 300.000 kr.-nik.
K’asigiånguane råjanut fabrike nu-
tåK aussaK måna atordluarneKarsima-
vok. tunissagssiomeK mardloriåumik
agdlisimavoK Kivdlertussat 80 grami-
Handel. Noget under halvdelen af de
35 millioner kr. udbetales til fiskere,
fangstmænd og fåreholdere, medens
resten går til forarbejdning, transport
og andre omkostninger.
50 pct. flere frosne fileter
Produktionen af frosne fileter af
torsk og havkat er i år forøget med 50
pct. Der er afsendt 550.000 pounds fi-
let fra NarssaK og lige ved 2 millioner
pounds fra Sukkertoppen, hovedsage-
ligt til USA, hvortil der har været fire
direkte afskibninger med køleskib. —
ussut 2 millioningordlutik, ivsardlo
„UmånaK“-kut råjat Kalipaiagkat 17
tons tikiusiméput, avdlatdlo 13—14
tonsit sap. ak. mardlugsunguit Kångi-
ugpata aineKåsavdlutik. tamarmiuv-
dlutik tunissat 150 tonsiuput råjat. ra-
jarniarneK Diskobugtime sule sap. a-
kunerine ardlalialungne ingerdlåne-
KaratdlåsaoK. kalåtdlit pujortulérar-
ssue 15 atauserdlo Kavdlunåmik nåla-
galik arnatdlo råjalerissut hundredet
ardlagdlit iluanårutigssaKardluarsi-
måput, aussaunerinånile. ukiup sivne-
rane sulivfigssaKarniarneK pivdlugo a-
j ornartorsiut angneruleriartuinåsaoK
råjanik tunissagssiomeK agdligalugtu-
inartitdlugo. aussame tugdlerme råja-
lerivfigssarujugssuaK nutåK Ilulissane
sananeKalisaoK. Diskobugtime råja-
Karfigssuit silarssuarme angnerssåu-
put nungutugssåungitsugunardlutig-
dlo.
Kujatåne Narssame ukiortåp ki-
ngornatigut råjat 1 million Kivdlertu-
ssat tunissagssiarineKarsimåput. tå-
ssanisaoK ukiOK måna savårKat 13.000-
(Kup. 22-rne nangisaK)
mili. kr.
Der bliver en eller to afskibninger
endnu i år. Desuden har fabriksskibet
„Sværdfisken" produceret 800.000
pounds fileter ved Egedesminde i som-
mer. I disse dage flyttes den til den
store sydgrønlandske fiskerby Frede-
rikshåb, hvor den skal arbejde i vin-
ter. Det vil give en idé om, hvor stort
man skal gøre et fiskerianlæg, der skal
opføres her næste år.
Af saltfisk er solgt 6-7000 tons til
Sydeuropa. Denne produktion giver
underskud og skal i fremtiden tildels
afløses af filetproduktionen. Der er
sendt 3-400 tons tørfisk til Afrika, og
et parti torsk forarbejdes til klipfisk
på Færøerne, hvor man har indendørs
tørrerier til formålet.
Grønland producerede for 35
EN STIGNING PÅ 5 MILLIONER I FORHOLD TIL SIDSTE ÅR
ET KØDBJERG I GODTHÅB. Der er masser af kød i Godthåb i
øjeblikket. Tirsdag morgen begyndte udsalget af en pukkelhval,
som Kristian Heilmann, Godthåb, i søndags harpunerede i Godt-
håbsfjorden. Hvalen havde en ufødt unge, som lå henslængt på
stranden, men det store kødbjerg interesserede folk mere, og det
halve Godthåb har i øjeblikket hvalkød på menukortet.
NONGMIUT NEKTTUGAGSSAK’ALEK’AUT. sapanungmat Nåp
kangerdluane KiporuaK Kristian Heilmannip tukartalersimavå, u-
nuaK någame aviaguane aitsåt uvalilersoK pingajugssånik tukar-
talerdlugo toKUsimavå. angingåtsiartorssuarmik igdlånarpoK. —
måna nångmiut nåmagtunguamik neuitugagssaKalerput.
En million kilo forsk
Angmagssalik, hvor fiskeriet be-
gyndte for to år siden, har i år haft en
fangst på en million kg torsk, der er
nedsaltet, hovedsageligt i fabriksskibet
„Kaskelot". Det har givet befolknin-
gen, ca. 500 mennesker, en ekstra ind-
tægt på 300.000 kr.
Den nye rejefabrik i Christianshåb
medførte et rejeeventyr i sommer. —
Produktionen er fordoblet til 2 millio-
ner dåser å 80 gram. 17 tons pillede
rejer kom i sidste måned hjem med
Umanak, og andre 13-14 tons blev
hentet forleden. Det svarer til en brut-
tofangst på 150 tons levende rejer. 15
grønlandske kuttere og en med dansk
skipper samt et par hundrede rejepi-
ger har i Diskobugten fået en indbrin-
gende beskæftigelse, dog kun i som-
merhalvåret. Resten af året er der et
beskæftigelsesproblem, som vil blive
større, efterhånden som rejefabrika-
tionen udvides. Rejeforekomsterne i
Diskobugten er verdens rigeste og
sandsynligvis uudtømmelige.
13.000 lam
I NarssaK i Sydgrønland er samtidig
produceret 1 million dåser rejer siden
nytår. Her er desuden i efteråret slag-
tet 13.000 lam. Det er også rekord.
Produktionen har i de sidste år ligget
på 9-10.000 lam, efter at fåreavlen for
få år siden blev ramt af en katastrofe
med misvækst, hvorunder en stor del
af fårene gik tabt.
Af lammene bruges i år 3-4000 i
Grønland, et par tusinde eksporteres
(Fortsættes side 22)