Atuagagdliutit - 01.12.1960, Blaðsíða 9

sine materialer — altsammen ved ele-
vernes arbejdskraft. For pigerne er
der store muligheder for at lære mo-
derne husholdning. På skift flyttes de
flere timer hver dag rundt i de for-
skellige afdelinger: Vask og strygning,
rengøring, madlavning, syning og
vævning, og samtidig er de en væ-
sentlig arbejdskraft i skolens daglige
drift. En stor del af elevernes tøj,
håndklæder, lagner osv produceres på
skolen. — På samme måde bliver det
meste malerarbejde gjort af maler-
klasserne, tømi’erarbejdet af tømrer-
klasserne osv.
Stort frafald
I skolens første år var frafaldet
blandt eleverne meget stort. Overgan-
gen fra landsbyernes stille liv til sko-
lens moderne massetilværelse var for
stor. I de senere år har man dog bragt
frafaldet meget langt ned gennem en
bevidst politik. Man ei'kender, at pro-
blemet er fritiden, hvor eleverne er
overladt til sig selv og ikke holdes
igang med noget. Samtidig har man
indset, at hele den almindelige op-
dragelse og indstilling er af afgørende
betydning for, om skolearbejdet lyk-
kes. Selv om en elev er velbegavet,
hjælper det ikke så meget, hvis
han på forhånd ikke er indstillet på at
skulle lære noget, hvis han ikke for-
står, hvad det betyder, og hvis han
i det hele taget ikke forstår ret meget
af det samfund, som undervisningen
faktisk forudsætter bekendt hos ele-
verne.
Dagliglivets problemer
Man har derfor på kostskolen gjort
et forsøg på at bruge fritiden til at
give eleverne den almene opdragelse
og udvidelse af horisonten, som de
mangler. Så snart de ikke sidder i
klasseværelserne, er de under påvirk-
ning af lærere på anden måde. Man di-
skuterer, driver sport, har foreninger.
Eleverne instrueres i dagliglivets man-
ge problemer: Hvordan bruger man
penge, hvordan passer man sit tøj,
hvordan opfører man sig ved bordet
og imellem andre mennesker, hvordan
indretter man en stue med møbler,
gardiner, hvordan handler man for-
nuftigt og uden at blive snydt i bu-
tikkerne, almindelig renlighed osv. —
Musiklivet spiller en særlig rolle. Sko-
len har 150 elever, som tager under-
visning og råder ovér et fint orkester
på 54 mand, som dækker næsten alle
instrumenter og mestrer selv vanske-
lige opgaver.
En streng dag
Elevernes dag er strengt inddelt.
Man står op kl. 6, på de store spise-
sale er der selvbetjening, man gør rent
og vasker sig, så man er klar, til sko-
len begynder kl. 8. Kl. 16 slutter ti-
merne, og igen begynder et fritidspro-
gram for alle elever, som kun levner
meget lidt tid til deres egen rådighed.
Kun 1—2 gange om måneden får de
særlig tilladelse til at besøge byen
uden for skolen. Skolen selv har butik
og afholder regelmæssige danseaftener
i den ene hangar. Kl. 9,15 hver aften
slukkes lysene på alle sovesale.
Det er klart, at gennemførelsen af
skolens arbejde kræver en meget stor
og specialiseret lærerstab. Der findes
da også 3 forskellige slags lærere. Den
første er de almindelige lærere inden
for skolefagene, som vi kender dem i
Skolens butik, bygget af eleverne, som også driver den og betaler dens bestyrer.
silarssuarme tamarme
pilernguneicartOK åma
måne Kalåtdlit-nunåne
Extra size 40 øre pr. stk.
Standard size 32‘lt øre pr. stk.
Hvert år bygger eleverne et rigtigt hus som led i tømrerundervisningen. For-
inden bygges et modelhus, som ses på billedet.
Grønland. Den anden gruppe — næ-
sten lige så stor — er lærerne i de
praktiske fag: Uddannede håndvær-
kere, tømrere, snedkere, mekanikere,
elektrikere, finmekanikere, hushold-
ningslærerinder, væversker, syersker,
sygeplejersker osv. — Det er naturlig-
vis takket være dem, at eleverne kan
klare så meget arbejde på egen hånd
på forsvarlig måde.
Endelig findes der en særlig stab på
omkring 20 lærere til at tage sig at
eleverne i fritiden, på sovesalene, i
spisesalene, på sportspladserne, under
musikøvelser og lektielæsning, ved af-
tenunderholdninger m. m. Det må dog
lige nævnes, at eleverne samtidig har
et indre selvstyre-system med husher-
rer og tillidsmænd.
„Frivillig" folkeflytning
Hvert år sender Mt. Edgecumbe 150
unge indianere og eskimoer ud med
bestået high-school. En trediedel af
dem fortsætter på universiteter i
Alaska eller staterne. Andre tager en
videre praktisk uddannelse på sær-
lige fagskoler, hvorfra de går ud som
fuldt udlærte inden for deres fag.
Nogle går på særlige kursus, arrange-
ret på hospitaler i Alaska, for syge-
plejersker eller mandlige tandlæge-
medhjælpere — og kan derefter tjene
en pæn løn som faglærte.
Et fåtal vender tilbage til lands-
byerne — men de allerfleste forlader
dem hurtigt igen, for de kan slet ikke
(Fortsættes side 20)
< !
■■Æm

Danmarkime måkarma
niorKutigineKarnerpaussoK
i'tHuin, . .mi

MARGARINE

-
9