Atuagagdliutit - 01.12.1960, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Kubenhavm-redalction: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceelupedltlon: A. Stig Olsen, HøJagerreJ 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagsslortut Korrespondenter
Nanortallk: Kontorist Otto Koraeliussen. Sydprøven: 1.andsrådsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kæmner Sehested, postmedhjælper Martin Illngiv&KéK. Narssan: Lærer
Peter Petersen. Ivlgtut: Telbet. Milling. Arsule; Fendrik Heilmann. Frederikshåb:
Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket
Bent BarlaJ. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen.
Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassi-
stent Richard Maule Frederiksen, moster Emil Lindenhann. ICutdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeass. Hove. Jakobs-
havn: Telbet. Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jnrgen Petersen. Claus-
havn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr.
Strømfjord: Knud Fischer.
irsabonnement 1 Grønland 15 kr. plssartagar.arneK uk. Kal&tdllt-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre ptslarineKarn er an e: 60 øre
NCtngme slnerlssap kujatdliup naaiterivlane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
De mistroiske søfolk
umiartortut ugperumårnertut
De danske søfartsorganisationer re-
præsenterende 3000 medlemmer
har nu omsider fået svar på de spørgs-
mål, organisationerne stillede handels-
ministeriet om sejladsen på Grønland.
Årsagen til forespørgslen var Hanne S’
forlis ved Kap Farvel og det efterføl-
gende søforhør, der ikke — forekom
det søfolkene — tilstrækkeligt belyste
visse forhold. Man ønskede bl. a. en
oversigt over skibets besætningsmed-
lemmer med oplysninger om eventuel-
le dispensationer, og hertil har mini-
steriet svaret, at stillingerne som an-
denstyrmand og anden og tredie ma-
skinmester var besat med folk, der
ikke var i besiddelse af de lovmæssigt
foreskrevne sønæringsbeviser. Dispen-
sationen herfor blev givet, da det var
umuligt at skaffe folk med næringsbe-
vis. I et andet spørgsmål ønskede man
svar på, om der var stillet særlige sik-
kerhedsmæssige krav til skibet eller
om der var tale om dispensationer.
Hertil svarede ministeriet, at skibet
efter modtagne oplysninger er bygget
med materialedimensioner, der tillod
skibet at gå i fart på alle have, og at
det var isforstærket efter regler for
sejlads i isfyldt farvand. Det bekræf-
tes, at skibets luger var af træ.
Skibet var udstyret med radiotele-
fonanlæg, radar, radiopejler og ekko-
lod, og efter loven kræves der hverken
radiotelegrafi eller radiotelefonanlæg.
Om stuvning af lasten var der ikke
givet nærmere anvisninger. Til de at-
ten ombordværende medførte skibet
redningsmateriel bestående af red-
ningsbåde til 44 personer, flydemidler
til 16 og en oppustelig redningsflåde til
12. Derudover seks redningskranse og
25 redningsbælter.
Søfartsorganisationernes tredie
spørgsmål omfattede isrekognosce-
ringens effektivitet. Ministeriet svarer,
at isrekognoscering er den primære
tjeneste for fly stationeret ved Nar-
ssarssuaK. Videre hedder det: Den for-
ud for Hanne S’ forlis gennemførte is-
rekognoscering er udført 22. april, idet
der i perioden mellem 22. og 30. april
ikke har været luftfartøjer til rådig-
hed for isrekognoscering, dels grundet
løsning af militæropgaver, dels grun-
det vejrforholdene.
Endelig hedder det, at forsvarsmi-
nisteriet er af den opfattelse, at årsa-
gen til forliset formentlig skyldes på-
virkninger fra vind og sø og ikke sam-
menstød med is eller overisning.
De danske søfartsorganisationer har
fået svar på de spørgsmål, man stil-
lede ministeriet, men man behøver
ikke være særlig søfartskyndig for at
se, at svaret ikke fjerner søfolkenes
mistillid til S-bådene i Grønland, til
handelsministeriets dispensationsreg-
ler og i særdeleshed til isrekognosce-
ringstjenesten. Nancie S. og Martin S.
har fortsat sejlet på Grønland og an-
dre S-både har sejlet i kystfart, skønt
disse skibe ligesom Hanne S er udsty-
ret med forræderiske træluger og ra-
diotelefonanlæg, der er aldeles util-
strækkeligt i et land som Grønland,
hvor selv det bedste telegrafianlæg
kan blive lammet af black outs, og
hvor radiofoniforstyrrelserne er bety-
deligt værre end noget andet sted i
verden. Loven kræver ganske vist ikke
hverken radiotelegrafi- eller radiote-
lefonalæg, men når der er tale om sej-
lads på Grønland er det et spørgsmål,
om der så ikke er noget i vejen med
loven, og om ikke KGH, der chartrer
disse S-skibe, midlertidigt bør afhjæl-
pe lovens mangler ved at kræve radio-
telegrafi indført på de skibe, man
chartrer.
Med hensyn til dispensationerne har
søfolkene grund til at spørge, hvorle-
des ministeriet har kunnet forsvare at
give Hanne S så vidtgående dispensa-
tioner til Grønlandssejlads, og med
hensyn til isrekognosceringstjenesten
kan der være anledning til at spørge
forsvarsministeriet, hvilke vigtige mi-
litære opgaver, der skulle udføres i pe-
rioden fra 22. til 30. april, siden isre-
kognosceringstjenestens fly blev an-
vendt til militære formål fremfor til
det, der er tjenestens primære opgave,
Det kan ikke have været Grønlands
kommando, som formentlig har rekvi-
reret isrekognosceringstjenestens fly
til militære formål, ubekendt, at der
netop i perioden 22. til 30. april ville
blive en overordentlig livlig trafik i
Kap Farvel-området. „Hanne S“ skul-
le passere og „Nancie S“, fregatten
„Thetis“, det tyske havundersøgelses-
skib „Anton Dorn“, et stort norsk hav-
undersøgelsesskib, ca. 30 fiskerfartøjer
til Færingehavn og mange andre skibe
lige netop i en periode, hvor ikke alene
vejret, men altså også ifølge handels-
ministeriets redegørelse militære op-
gaver hindrede isrekognosceringstje-
nesten i at udføre sit hverv.
Forsvarsministeriet skylder en for-
klaring. Hvilke militære opgaver var i
den nævnte periode så påkrævede, at
de skulle løses på bekostning af en
hårdt tiltrængt og vel at mærke aktuel
ismelding til de mange skibe i Kap
Farvel-området? Spørgsmålet trænger
sig på, idet forsvarsministeriets be-
mærkninger om, at „Hanne S“’ forlis
formentlig ikke skyldtes sammenstød
med is, kan lades ude af betragtning.
Det ved forsvarsministeriet nemlig in-
tet om med sikkerhed, og ministeriets
bemærkninger i den henseende er kun
et postulat.
Med hensyn til selve isrekognosce-
ringstjenesten er det ikke nogen hem-
melighed, at der blandt søens folk er
almindelig utilfredshed med den tje-
neste, man har i øjeblikket. Mange af
de ismeldinger, man får, er forældede
og derfor direkte misvisende, istj ene-
stens folk arbejder med forældet ma-
teriel, og skønt isrekognosceringen,
der blev etableret for at dulme de
tyndslidte nerver efter „Hans Hed-
toffs forlis, har kostet talrige millio-
ner, må den betegnes ikke alene som
uforsvarlig, men også uansvarlig. Man
flyver med gamle catalinaer, som ikke
kan anvendes i dårligt vejr, hvor man
netop har mest brug for ismeldinger,
og man anvender et radarudstyr, som
er ganske utilstrækkeligt og som alle-
rede ved anden verdenskrigs slutning
var forældet. Det er radar, som i tåget
danskit umiartortut peKatigivfé
3000-inik ilaussortagdlit Kalåtdlit-
nunåne umiartortameK pivdlugo niu-
vemikut ministeriaKarfingmut aper-
Kutimingnut kisame akissutisisimåput.
aperKuteKarnermut pissutauvoK Han-
ne S-p Nunap-isuata erxåne umiame-
ra tamatumalo kingomagut kigdlisiui-
nerup umiartortut isumåt maligdlugo
pissutsit ilait nåmaginartumik ersser-
Kigsarsimångingmagit. kigsautigine-
Kartunut ilauvoK umiarssup inugtai
pivdlugit nalunaerssutit ingmikut a-
kuerssissuteKarsimanersortaoK navsu-
iauteKarfigineKancuvdlugo. tamatu-
munga ministeria akisimavoK atorfit,
anugtup angnerup tugdlia maskinale-
rissuvdlo angnerup tugdlia pingajuat-
dlo inugtalerneKarsimassut inatsisit
maligdlugit umiartortutut inQtigssar-
siuteKamigssamut ugpemarsautigssa-
nik pigissaKångitsunik. taimaisiomig-
ssaK ingmikut akuerssissutigineicarsi-
mavoK inuit infttigssarsiutigalugo ag-
dlagartamik pigissanartut pigssarsia-
rineK ajomarmata. apeneutip åipåne
akericuvdlugo kigsautigineKarsimavoK
umiarssuaK ingmikut isumangnaitdli-
saivigineKarsimanersoK imalunit ing-
mikut akuerssissuteKarfigineKarsima-
nersoK.
tamatumunga niuvemikut ministe-
riaKarfik akivoK navsuiautit tigune-
Karsimassut maligdlugit umiarssuaK
imane tamane umiartornigssamut na-
lerKutusimassoK imanilo sikulingne u-
miartomigssamut maligtarissagssat
maligdlugit sikunut Kajangnaitdlisar-
neKarsimassoK. ilumornerameKarpoK
umiarssup usilerssortarfiata matue Ki-
ssungmata.
umiarssuaK radiotelefoneKarpoK, ra-
dareicardlune, radio maligdlugo naler-
KersuteKardlune itissusersiuteKardlu-
nilo, inatsisitdlo maligdlugit piuma-
ssarineKångilaK radiotelegrafi-Kåsa-
ssok radiotelefoneKåsassordlunit.
ustsa itujaersårsimanerat pivdlugo
erssenungnerussunik nalunaeruteKar-
toKangilaK. inungnut 18-inut umiar-
ssuarmitunut ånangniutigssatut umi-
arssup nagsatarai umiatsiait ånang-
niutit inungnut 44-nut nautsorssussat,
pugtassut inungnut 16-inut ånangni-
utdlo putdlagtagaK inungnut 12-inut.
tåukua saniatigut pugtaKutit ånang-
niutit nigaliussat arfinigdlit ånangniu-
titdlo Kitermut ivertitartut 25-t.
umiartortut peKatigivfisa apeneutai-
sa pingajuat sikunik alapernaersuine-
rup pitsaussussusianut tungavoK. mi-
nisteria akivoK sikunik alapernaersui-
neK tingmissartut Narssarssuarmititat
suliagssaisa pingåmerssarigåt. aki-
ssutdlo nangigpoK: Hanne S-p umiar-
nera sujoricutdlugo sikunik alaper-
naersuineK pisimavoK 22. april, tåssa
uvdlune 22. åma 30. aprilip akornåne
sikunik alapernaersuinigssamut ting-
missartugssaKarsimångingmat, suliag-
ssat såkutoKamermut tungassut na-
magsiniarnigssåt pissutigalugo amalo
silap pissusé pissutigalugit.
ilaKarportaoK imåitumik igdlersor-
nigssamut ministeriaKarfik isumaKar-
simassoK umiamermut pissutausimå-
sagunartoK anorip magdlitdlo sunine-
rat, sikunut aporneK sermersornerdlu-
ntt pissutaunatik.
danskit umiartortut peKatigivfé ma-
na ministeriamut apeneutimingnik a-
kissutisisimåput. umiartornermigdle
påsisimassaKardluartungikaluaråinilu-
nit takuneK ajornångilaK akissutip u-
miartortut umiarssuamut S-nut tati-
gingninginerat pérsingikå, taimåtaoK
niuvemeK pivdlugo ministeriaKarfiup
ingmikut akuerssissutigssanik malig-
tarissagssainut pingårtumigdle siku-
nik alapernaersuivdlune suliniamer-
mut. Nancie S åma Martin S Kalåt-
dlit-nunånut umiartortuarput, umiar-
ssuitdlo S-t avdlat sinerssortartuput
måssa umiarssuit tåuko Hanne S-tut
tatigissagssåungitsunik laste Kissussu-
nik matoKaraluartut radiotelefoneKar-
dlutigdlo nunatut Kalåtdlit-nunåtut i-
vejr ikke kan registrere iskanten og
maskiner, som ikke kan flyve ret man-
ge timer på grund af faren for overis-
ning. Med andre ord: alt ialt en narre-
sut, der til dato har kostet omkring 16
millioner kr.
Søens folk har i højeste grad grund
til at være mistroiske.
turne nåmaginångitdluinartumik, Ka-
låtdlit-nunånime telegrafi-Karfit pit-
saunerpaugaluartutdlunit nålaorniar-
nerup ajorsineranit nukigdlårtineKa-
vigsinaussarmata silarssuarmilo av-
dlanut nalenciutdlugit radiofoni-mik
akornusersutit ajornerussardlutik. i-
natsisit piumasarisimångikaluarpåt
radiotelegrafi-KåsassoK radiotelefone-
Kåsassordlunit, Kalåtdlit-nunånile u-
miartorneK avdlauvdluinarpoK, inatsi-
sit ajoKuteKarsimasåput imalunit
KGH-p umiarssuarnik S-nik åtartor-
tartup utarKisaugatdlartumik inatsisit
amigautait ikiorsersinaunerpai umiar-
ssuit åtartugkat radiotelegrafi-Kåsa-
ssut piumassaKarfigalugit.
ingmikut akuerssissuteKartamermut
tungatitdlugo umiartortut aperKute-
Kamigssamut pissutigssaKardluarput
KanoK ilivdlune ministeriap Hanne S
taima angnertutigissunik ingmikut a-
kuerssissuteKarfigisinausimagå uvfalo
Kalåtdlit-nunåne umiartortugssau-
ssok, sikunigdlo alapernaersuissameK
pivdlugo igdlersomigssamut oministe-
reKarfik apererusungnarsinauvoK så-
kutoKarnermut tungassut suliagssat
pingårtut sut uvdlune aprilip 22-ata
30-atalo akomåne suliarineKarsima-
nersut tingmissartut sikunik alaper-
naersåtit såkutoKamermut tungassu-
nut atorneKarsimangmata suliagssa-
mik pingårnerssånut, sikunik alaper-
naersuinermut, pinatik. Kalåtdlit-
nunåne såkutoKarfiup tingmissartut
sikunik alapemaersutit såkutoKarner-
mut tungassunut atomiarsimanerai
ilisimaneKångilaK måssalo uvdlune
aprilip 22-ata 30-atalo akornåne Nu-
nap-isuata erKå angatdlavigineicarto-
rujugssungmat. „Hanne S“ tamaunar-
KiitugssauvoK, åma „Nancie S“, sor-
ssutéraK „Thetis“, tyskitdlo imanut
misigssutåt „Anton Dom“, umiarssu-
arssuaK norgemiut imanut misigssu-
tåt, aulisariutit 30 migss. Kangerdlu-
arssorutsimukartut umiarssuitdlo av-
dlarpagassuit, uvdlune tåukunaner-
piaK sila kisime pissutaunane, kisiåne
niuvernermut tungassunut ministere-
Karfiup navsuiautå maligdlugo såku-
toKarnermut tungassut sikunik ala-
pemaersuissut suliagssamingnik nå-
magsingningniarnigssaraluat akornu-
sersimangmåssuk.
igdlersomigssamut ministeria nav-
suiauteKartariaKarpoK. apereut akine-
KatdlaKunartomjugssuvoK tåssame ig-
dlersomigssamut ministeriaKarfiup o-
Kautigisimasså Hanne S-p umiamera
sikumut apornermik pissuteKarsima-
gunångitsoK ilumornerarneKarsinåu-
ngingmat. igdlersomeKamigssamut
ministeriaKarfik erssencivigsumik ta-
matuminga ilisimassaKarunångilaK,
ministeriavdlo tamatumunga oKause-
rissai taimåisoringningnerinåuput.
sikunik alapernaersuissameK piv-
dlugo issertutariaKångilaK umiartor-
tut akornåne alapemaersuinerup må-
nåkutut issusia pivdlugo nåmaginar-
tineKångingmat. sikut pivdlugit nalu-
naerutit tiguneKartut ilarpagssue Ka-
nganisåuput taimaingmatdlo iluamik
najorioitagssaunatik, sikunik alaper-
naersuissartut Kanganisångortunik a-
tortoKardlutik suliput. méssalo siku-
nik alapernaersuissameK „Hans Hed-
toft“-ip umiarnerata kingomagut åni-
långarussårnerit migdlisarniardlugit
pilersineKarsimassoK millionerpagssu-
arnik akeKarsimagaluartoK igdlersori-
arfigssaKångitsutut OKautigineKåina-
rane akissugssåussuseKånginertut o-
KautigineKarsinauvoK.
tingmissartut catalinatoKarssuit a-
tomeKarput sila ajortitdlugo sikunik
nalunaeruteKarnigssap atorfigssaKar-
tineKarugtorfiane atorneKarsinåungit-
sut, radareKarputdlo nåmaginartu-
ngitdluinartunik sorssungnerssup ki-
ngugdliup soraerneranile nutångigine-
Kalerérsimassunik. radare atomeKar-
toK pujortume sikut kigdlinginik na-
lunaersuisinåungilaK, tingmissartutdlo
atorneKartut akunerit amerdlangåt-
siartut tingmisinåungitdlat sermertor-
nigssamut ulorianaut pivdlugo. avdla-
tut OKautigalugo: tamarmik sagdloKi-
tautåinartut iput uvdloK måna tikit-
dlugo 16 millionit kr. migss. akeKarsi-
mavdlutik.
imarsiortutdlo ugperumåmertuju-
nigssamut pissutigssaKardluarput.
13