Atuagagdliutit - 01.12.1960, Blaðsíða 10

Elektronfiskeri i Grønland
Det er den allerletteste fiskemetode, men den er forbudt. Her fortælles,
hvordan det foregår
Magister Jørgen Nielsen fra Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser har i år i
Godthåbsfjorden foretaget mærkning
af laks og ørred. Det foregik på den
måde, at man bedøvede fiskene med
elektricitet, og når de var mærkede,
blev de igen sat ud i vandet. Her er
en beskrivelse af metoden:
Fiskeriet foretages med et lille
transportabelt „elværk" bestående af
en letmetalsmotor, der driver en jævn-
strømsdynamo, som kan give en spæn-
ding på op til 440 volt med en strøm-
styrke på et par ampere. Hele appa-
ratet vejer ca. 45 kg.
Fiskeriet foregår på den måde, at
elektrode napisuitsumut aulajangersi-
mavoK. Magister Jørgen Nielsen gum-
minik årKateuarpoK sarfap såkortu-
vatdlårnera pivdlugo.
Elektroden sidder på en bambusstang.
Magister Jørgen Nielsen er udstyret
med gummihandsker af hensyn til den
høje spænding.
naussut KimagutiniarneKartarput). au-
lisagaK elektrodep erKåne meterip
KerKa migssiliordlugo ungasissuseita-
lerune ilisimajungnaersineKartarpoK
Kalunigdlo KaluneKarsinaulerdlune.
aulisagaK imermlkungnaerniariardlu-
ne ilisfmarKigtarpoK elektricitetivdlo
sarfånit ajoKUserneKarsimångivigsar-
dlune. — tauvalo elektrode positiviu-
ssok kukut ingerdlatineKartarpoK så-
kut Kångertitdlugo igdluatungånutdlo
siårtardlugo takissusia tamåkerdlugo.
tauvalo kingornatigut åma taimatut
kuk sinerdlugo ingerdlatencingneKar-
tardlune.
taimaisiordlune kup mikissup auli-
sagai tamaisa pissarineK ajornångit-
dlat taimaisivdlunilo kungme aulisag-
kat angissusé åssigmgissusilo påsiv-
dluarneKarsinauvdlutik. elektron a-
tordlugo aulisarneK nalunaeKutsersu-
inermut atusavdlugo pitsauvdluinar-
poK taimaisiorneK aulisagkat ajoKU-
tigssarsivigineK ajuvingmåssuk. éssi-
lissap takutipå eKalungmik nalunae-
KutsineK. aulisagaK ugtorneKardlunilo
nalunaeKUtserneKarpoK — uvane plas-
ticikiminermik normuligkamik — a-
ngutånut ivertitdlugo. aulisagkat ang-
nerit ilåne masingmikut nalunaeKUt-
serneKartarput.
inussutigssarsiutiginiardlugo elek-
tricitet atordlugo Kalåtdlit-nunåne
aulisarneK inerterKutauvoK.
Elektron atordlugo
Kalåtdlit-nunane aulisarneK
Elektroden stikkes i vandet. Bag man-
den ses den lille motor, der leverer
strømmen.
elektrode kungmut ilineKarpoK. anya-
tip tunuanipoK motoriarax sarfaler-
suissoK.
aulisartautsit ajornångmerpårtaråt, inerternutauvordle. måne
OKalugtuarineKåsaoK Kanon ingerdlåneKartartoK
Kalåtdlit-nunane aulisagkanik mi-
sigssuissarfingme sulissoK magister
Jørgen Nielsen ukioK måna Nup-ka-
ngerdluane kapisilingnik eKalungnig-
dlo nalunaeKUtsersuisimavoK. tamåna-
lo pisimavoK aulisagkat elektriciteti-
mik ilisimajungnaersitardlugit, nalu-
naeKutserneKarérångamigdlo kingu-
mut avalagtineKarKigtarput. ilioriau-
seK ima agdlautigineKarpoK:
aulisarnermut atortorineKarpoK
„ingnåtdlagissiorfik" angatdlåneKarsi-
naussoK saviminermik OKitsumik mo-
torilik kåvitumik sarfaliortoKartoK
440 voltimik såkortussusilingmik am-
perenigdlo mardlugsungnik sarfå na-
kussuseKardlune. såkut tamarmiuv-
dlune 45 kg migssiliordlugo OKimåi-
ssuseKarpoK.
aulisarneK ima ingerdlåneKarpoK
såkut kup sinånut ileriardlugo eletro-
de negativiussoK, zinkimineK, såkutip
avatåne kungmut ilineKartarpoK. e-
lektricitetip avKUtigsså 50 meterinik
takissusilik kup sinånut siåmeKartar-
Pok, téussumalo isuanitarpoK elektro-
de positiviussoK napisuitsumut aula-
jangersimassoK. elektricititep såkortu-
vatdlårnera pivdlugo inuk taima au-
lisarnermik suliaKartugssaK gummi-
nik atissaKåsaoK gumminigdlo årKate-
Kardlune.
elektrode positiviussoK kungmut i-
lineKarune aulisagkat 5—6 meterinik
ungasissusilingmitut agdlåt nusungni-
arneKalersarput elektrodevdlo tungå-
nukalerdlutik (akerdlianik aulisagkat
elektrodep negativiussup erKånitusi-
En fjeldørred mærkes. Den forsynes
med et lille plasticmærke, som anbrin-
ges ved rygfinnen.
eicaluk nalunaeKUtserneKarpoK. plas-
ticimik mikissunguamik angutå iver-
titsivigineKardlune.
apparatet stilles ved elvbredden, og
den negative elektrode, en zinkplade,
lægges ned i vandet ud for apparatet.
Et 50 meter langt kabel strækkes ned
langs elvbredden, og på enden af dette
har man den positive elektrode, der
sidder fastgjort på en bambusstang.
Af hensyn til den høje spænding, der
arbejdes med, er den person, der fore-
tager elektrofiskeriet iført gummiwa-
ders og har gummihandsker på hæn-
derne.
Når den positive elektrode stikkes
ned i vandet, tiltrækkes fiskene i en
afstand af 5—6 meter og svømmer hen
mod elektroden (tilsvarende frastødes
de fisk, der eventuelt måtte befinde sig
i nærheden af den negative elektrode).
Når fisken kommer omkring en halv
meter fra elektroden, bliver den be-
døvet og kan tages op med en ketsjer.
Så snart fisken er ude af vandet, lever
den op igen og har overhovedet ikke
taget nogen skade af den elektriske
strøm. — Man vandrer nu med den
positive elektrode op gennem elven
forbi apparatet og så langt på den an-
den side af dette, som kablet rækker.
Derefter flyttes det hele videre op
langs elven.
Man kan på denne måde, hvis det
drejer sig om en lille elv, praktisk ta-
get opfiske hele bestanden på en
strækning, hvorved man kan få et me-
get godt billede af fiskebestandens
størrelse og sammensætning i en elv.
Ligeledes er elektrofiskeriet en glim-
rende metode til at skaffe fisk til
mærkning, da fisken ikke tager skade
overhovedet af denne fangstmåde. —
Foto 4 viser en mærkning af en fjeld-
ørred. Fisken måles og mærkes — i
dette tilfælde en lille nummereret pla-
sticstrimmel — anbringes ved rygfin-
nen. På større fisk bruger man ofte
at sætte mærket i gællelåget.
Fiskeri ved elektricitet er forbudt i
Grønland til erhvervsfiskeri.
10