Atuagagdliutit - 01.12.1960, Blaðsíða 19

nerissagssat inQssutigssatut nalerKutusagunik pericingnartusagu-
nigdlo indssutigssartaKartariaKarput mérKanut inersimassanutdlo
nalerKutunik, taimåitumik SOLGRYN uvdlut tamaisa nerissåkit,
tåssame SOLGRYN akOKarmata måniup KaKortortåta inussutig-
ssartarpagssuinik kalkimigdlo kisalo akugalugltaoK jern, fosfor
åma B-vitaminer.
Rigtig ernæring skal være sund og indeholde de ting, der er nød-
vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL-
GRYN hver dag, for SOLGRYN indeholder en rigdom af protein
og kalk samt jern, fosfor og B-Vitaminer.
pdrtap tunuane åssiliartauvdlutik iput titartagkat pisanganartut
nangeKdtårtut Kiortagagssat, indiånerit, såkutåt nutåmigdlo nu-
nag ssarsior tut.
Spændende udklipsserie med flotte indianere, soldater og nybyg
gere på bagsiden.
ZINKTRYK
LYSTRYK
PHOTOST at
maskinskrivning
Atelier
ELKKTIH
KOMPAGNISTRÆDE 22
kobenhavn - minerva 4322*
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait zinkimit naKitat.
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait igalåminermit naKitat.
atuagkat sdtdlo naKltigkat éssiliv-
dlugit naKitat.
maskinamik agdlagagssat.
Dansk-grønlandske problemer
(Fortsat fra side 12)
gelen på egnede både. Vi må håbe, at
unødvendige fordyrelser vil kunne
undgås ved at bringe produktionsud-
gifterne ned, og ligeledes må vi håbe,
at vore fiskere vil få bedre fartøjer til
gavn for os alle.
Grønlandsk retskrivning
(Fortsat fra side 12)
der ikke skal være afstemning om
dette spørgsmål i den nærmeste frem-
tid. Dog skal man jo kunne begrunde
sin enighed, og hvis enigheden var
bygget på samme bevæggrunde som i
artikelskriveren i • A/G, er en selv
nok så stor skare af tilhængere uden
vægt, idet man må gå ud fra, at ved-
kommende ikke har tænkt sig rigtigt
om. Hvis man skal sige ja til en æn-
dring af retskrivningen i dag, må man
også undersøge konsekvenserne af den.
Den igangværende debat er så over-
fladisk og propagandisk, at den vil få
folk til at tro, at retskrivningen hæm-
mer hele udviklingen i Grønland. —
Godt, at vi endnu ikke er blevet så
blåøjede.
Men den uberettigede kritik, der
rettes mod sproget og retskrivningen,
samtidig med at vi så småt er begyndt
at lære de fremmedes sprog vil nok
have tendens til at fremkalde forvir-
ring i sproget, der kan have udslettelse
til følge.
Alibak Steenholdt.
Alibak Steenholdt skriver, at debat-
ten om den grønlandske retskrivning i
de senere år drejer sig om brugbarhe-
den af den nuværende retskrivning.
Han har åbenbart glemt, at professor
William Thalbitzer i sine artikler om
den grønlandske retskrivning i
„AvangnåmioK" og „Atuagagdliutit“
fremkom med et forslag om et nyt
retskrivningssystem så tidligt som i
begyndelsen af 1930’erne.
En leder behøver tilfældigvis ikke
at være en redaktørs men kan være
de i redaktionen ansatte journalisters
artikel. Det ved Alibak Steenholdt
lige så godt som jeg.
Endelig har Alibak Steenholdt i sin
grønlandske artikel begået en karak-
teristisk retskrivningsbrøler, som på
en morsom måde ændrer meningen
med det, han ville sige. Desværre kan
fejlen kun forstås på grønlandsk.
Den grønlandske retskrivning er
svær. Derfor er der sikkert grund til
den „overfladiske og propagandiske“
debat. Alibak Steenholdt er også nok
nødt til at indrømme det, selv om han
ikke er så blåøjet.
Jørgen Fleischer.
Å!t hvad De behflver
til opvarmning
KUL
KOKS
CINDEUS
OLIE
OLIEI-YR
TANKE
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RADHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
Man burde i dag have nået frem til
et bedre samarbejde ved arbejdsind-
sats i fællesskab mellem udsendte og
grønlændere. Der findes mange unge
og store børn, hvis fremtid ligger i det
uvisse, og man ved ikke, hvad man
skal gøre ved dem. Vi har forsømt ar-
bejderuddannelsen i de foregående år,
og de forsømte år bør nu ikke blive
flere. På en eller anden måde bør man
kunne samle de unge både om vin-
teren og om sommeren i de byer, der
egner sig til at have en arbejderstand
og lære dem at gøre en arbejdsindsats
uden hensyn til, hvor dyrt det kan
blive, men vi må ikke forsømme endnu
flere år. Så „arbejder den ene ikke
længere for den anden“.
Man kunne have lyst til at kommen-
tere visse afsnit i denne artikel, men
lad mig lige citere slutningen og dertil
knytte mine bemærkninger: ..... til-
bage sidder kun den flok, der ikke
levner grønlænderne ære eller evner
for en skilling. Og den dag, det sker,
bliver der endnu koldere i Grønland,
end der er i dag.“ Nogen har sagt, „det
tror jeg ikke på“. — Skulle det allige-
vel ske, så lad den flok, der er nævnt
oven for, komme, flokken vil blive
mødt af grønlænderen, der formår at
gøre sig gældende. I disse dage tror
jeg ganske bestemt, at de fleste grøn-
lændere er blevet modne nok til at
modstå det nævnte forhold. Jeg stoler
på de kommende „veluddannede", som
sikkert har den samme mening som
jeg, og som bedre har ret til at udtale
sig på linie med mig. Samtidig tvivler
jeg stærkt på, hvis naturforholdene
ikke pludselig ændrer sig voldsomt, at
vort land og dets folk vil blive koldere.
„Måtte politiske kandestøbere besin-
de sig". Lad dem også få lov til at ud-
tale sig. De gør somme tider gavn.
T uma.
Thomas Berthels, KornoK.
Fabrikken »GLUTEN«
ued Th. Olesen, København K.
Maccaroni maccaronit
Spaghetti spaghettit
Suppestjerner suppes tj ernit
Suppehom suppehornit
Bøme-Semoule nålungissat suaussait
Mannagryn mannagrynit
-McuucL aUtid
Kaffe og Rich>
kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo, kimeKardlutigdlo,
mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput.
SOLGRYN nerissåkit
nukigtungorumaguvit
19