Atuagagdliutit - 01.12.1960, Blaðsíða 27

— Skal du arbejde, Skæg, endda på en rigtig
søndag? Vi holder jo ferie, kære venl
— Ork, selv i ferier kan det blive nødvendigt
at tage hænderne op af lommerne I
— Skæg, åma tåssa suliniarpit, måssa sapåssu-
ssok? hmånguåK-å, feriaKartugut-una!
— sårme feriartitdlune agssait atulårtardlugit
åma ajtingilan!
— Hvor kan sådan en dag dog være dejlig, Pelle,
vi kan gøre, hvad vi har lyst til, og vi kan lade
være. Vi har alt for få dage, hvor der ikke sker
noget!
— taima uvdloKardlune ila, nuånissusia, Pelle,
sujumaguvta, sujumångikuvtalunit. kisiåne sivi-
kisaKigame misigissagssaKarnarnaviångilaK!
— Nu skete der vel ikke noget? Det gør der
nemlig hver gang, jeg siger, at der ikke sker
noget!
— Næh, Klump, der er ikke sket andet, end at
Gøjen er blevet støvet af!
— månalume pisimassoKångilaK? sårdlume o-
Kartartunga, pisimassoKarnaviangilaK!
— ilumuine, Klump, taimågdlåme papikujua-
raK ipiartikame!
— Hurra, Skæg har bagt pandekager, solen
skinner, vi spiser i det fri, vi holder ferie, vi
holder søndag, skynd dig, lille Pingo, at få smidt
det anker.
— hurrå, Skægiåsit pånakåliorcrsimavoK, må-
nalo, seiunåK, silame nerisaugut, ferierpugume,
sapåtisiordlutalo, PingonguaK-å. kisalertorniar-
niarit.
— Hov, hjælp, hvad render jeg nu og falder
over — det er nok dukkevognen, de små lærer
aldrig orden, godt, jeg har ordentligt fat i taller-
kenen I
— hov, sumununa någkiuteKaunga — inhssap
Kamutikasiginguatsiarpai, ajornaKaon mikissuar-
Kat maungåinaK ilioraigainik, imågdlåme pågu-
tagssarsivdluarpunga!
— Undskyld, lille ven, du skulle vel ikke have
set et (halvt hundrede pandekager, som lige er
røget ned her?
— Han svarer ikke — han tænker, for han lig-
ger vel ikke og tygger ..
— utorKatserpunga hmånguåK, måko pånakår-
pagssuit takusimånginerpatit, pujårussåtdlariv-
dlutigdlo!
— akingilan — isumalioramime, ilaginarnagit
tamuarussårdlune ...!
— Jo, det var mig, der kom til at spise de
pandekager; jeg lå og dasede og gabede, og så
kom de styrtende lige ned i munden på mig ...!
— tikiutlnakaseKaungåsit pånakåtoriartordlu-
nga; nalavungame nalugsissardlunga aitsartar-
dlungalo, taimalo Kanivnut ineKaraluaråingit-
dlat — !
— ila, suname ajortugssaK, singåssissoKarnag-
dlo!
— Kom op og se til os, vi skal netop begynde
på stabel nummer to!
— Næh, ellers tak, jeg bliver her, jeg står
nemlig i mudder til knæene, jeg griser så meget
til!
— naivdlutit takusariartigut, pånakåt tugdlé
såssupavut nalerigpagssuit!
— susa, Kujåinarpunga, uvanga månlsaunga,
åmame nisuka KiterKutivigdlugit maratdlungmut
maorKagama, ipagsarujugssualerpunga!
— Kan du se, vi har masser af pandekager, du
må få hele stabelen for dig selv!
— I er mageløse, det var godt, jeg gjorde jeres
bekendtskab, uhm, mine tænder løber allerede i
vand!
— takoriånguåsagitit, pånakåjutivta amerdlå-
ssusé, Kalerigssuarnik pcriånguarit!
— taima naleiiångitdlat, tassavigssuan, takor-
nartaringuångi lavsi lume, å, ila, igdlingnåsaga-
1 li arm i garn i k !
Isak nuliartårpoK
1. Mos. kap. 24, vers 28—67
atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
Isak får en kone
1. Mosebog kap. 24, vers. 28—67
Så svarede de ham, at denne sag da vist kom fra Herren;
ti« kunne hverken gøre fra eller til. „Tag du blot pigen med!“
Da kastede slaven sig til jorden for Herren, og så tog han
smykker from af sølv og guld og fine klæder og gav dem til
Rebekka, og hendes familie fik også store gaver.
tauva akivåt oKardlutik, tamåna Nålagkamit pivoK; ajor-
tumigdlun.it ajungitsumigdluntt oKarneK saperput. „niviarsiax
tigåk ingerdlavdlutitdlo 1“ tauva Aberdp kivfåta NdlagaK nu-
namut patdlorfigd, plnersautitdlo sai'Kumerdlugit stlvit kål-
titdlo atissatdlo kussanangdrtut Ilebekkamut tuniupai, ilagi-
ssailo tun is sut is ingdrp li taoK.
Så spiste han og drak, og de gik til ro. Næste dag ville sla-
ven tilbage, og han afslog indbydelsen til at blive nogen tid.
„I må ikke opholde mig, nu da Herren har ladet min rejse
lykkes! Jeg vender tilbage til min herre!“ Så velsignede de
Rebekka og ønskede hende mange og mægtige efterkommere.
kivfaK tauva aitsdt nerilerpoK imerdlunilo, tamarmigdlo i-
luarnsiigput. anaguane kivfaK angerdlarniarumalerpoK, unig-
saraluarmdnilo pinmångilaK. „unigtinginiarsinga Ndlagkap
ingerdlavdluartingmanga! ndlagkavnut utinardlangalu tauva
Rebekka pivdluarKiivdt kigsaittdlugulo kingudrpagssuaKalcru-
mdrtoK.
En aften, da Isak var gået ud på marken for at bede, fik
han øje på nogle kameler, der nærmede sig. Da Rebekka så
Isak og havde fået at vide, at det var ham, lod liun sig glide
ned af kamelen og tog slør om hovedet. Og Isak førte hende
til sin mors telt, tog hende til hustru, og han fik hende kær.
unuit ildne Isok narssamukarpoK Kinujumavdlune, Katigag-
tutdlo takulerpai aggersut. Rebekkavdlo lsdK takugamiuk na-
lujungnaerpa kinaussoK, tauvalo Katigagtåmit arnarpoK klnilo
sdguvdlugo. lsdvdlo tu per minut ingerdldpd nuliarilerdlugulo,
asangdrdlugulo.
t
27