Atuagagdliutit - 09.03.1961, Blaðsíða 3

Tuno Kitålo mana
kåtutariaKalerput
inuiaKatigigtut atautsitut misigissuseK aningaussanit aulaja-
ngerneKartardlunilo ingerdlatmeKasava? palase Otto Sandgreen
aperivoK Angmagssagdlip avisiane agdlagkamine
, ,erKaimangnigsmaunerma sagdloKi-
pngigpanga, erKarsaut „Kitånut kå-
unigssaK“ mardloriardlune distrikts-
rodime OKaluserineKarpoK — kingune-
kardluåsananile. taimailiomigssap i-
sumaKarfigineKamera sujugdlermér-
nerme erssaringneruvoK. oKauserine-
kartut atautsimut katitdlugit imåine-
kUngrnata: utarKigatdlarta. sule piv-
'gssångungilaK.
°KaluserineKarKingnera påsinångi-
neruvoK. isumaKatiglngitdlat. ilait a-
kerdliuput.
QKaluserineKarnerine tamane Kitå-
nut kåtunigssamut tamanit angneru-
ssumik akornutautineKarpoK: ani-
ngaussaK.
OKaluserineKarnerine tamane una
usarssauvortaoK: Kitåta Tunuvdlo
’atunigssåt KaKUgulunit pisavoK.
erKarsautini'k åssiglngitsunit sancu-
^inginivne uvanga isumaga tusarti-
katdlardlara: Kitåta Tunuvdlo kåtu-
kigssånut isumaKatauvunga — måna-
° JaimailineKarKUVara-
kåtunigssamik OKatdllnerme ani-
agaussanut tungassut unigfigineKarsi-
maKaut.
taimåipoK ajoraluartumik.
ajoraluartumik OKarama isumagåra:
kaisiglssutsinut tungassoK angnertune-
1 ussumik OKaluserineKarsimåsagalu-
aiPOK, aningaussanut tungassut Kå-
Pgmarneruvdlugit.
s6k é«'gmgisitiineKésavai
misiglssutsimut tungassoK unaugu-
armat: inuiaussugut oKautsit, kalå-
iussugut thulemiuguvta nungmiu-
SUvta »avanerssuarmiuguvtalunit.
aimåitumigdlo: sok taima åssigi-
SisineKartiglsaugut?
amatumunga pissutautineKartarsi-
tamV0K: tunumio kingusingnerungmat.
a ana KanoK isumaKartineKamersoK
sortussutigineKarsinaoKaoK. uva-
sa e ~~ Kularnångitsumigdlo amer-
dlanerit — inspektør Borchersen isu-
maKatigåra landsrådime 1959-me o-
Karmat: „ .. tunumiut ineriartomikut
kinguarsimanerungitsut, tamånalo
pivdlugo KaKUgo landsrådimut ilau-
ssortaKalernigssaK kinguartltariaKå-
ngitsoK".
Hvis min hukommelse ikke svigter,
blev emnet „tilknytning til vestkysten"
drøftet 2 gange i distriktsrådet — men
altid uden egentligt resultat. Stilling-
tagen til dette skridt var mere klart
første gang. Da kunne man udlægge
udtalelserne således: vi venter. Tiden
er ikke inde endnu.
Næste drøftelse af emnet var mere
uklar. Der var uenighed. Nogle var for
og andre imod.
I begge drøftelser sattes den økono-
miske side af sagen som den afgøren-
de hindring for tilknytning til vest-
kysten.
I begge drøftelser var undertonen
dette: tilknytningen mellem øst og vest
er bare spørgsmål om tid.
Inden jeg går videre og spreder strø-
tanker fra forskellig side, vil jeg kom-
me med mit personlige standpunkt:
jeg er tilhænger af tilknytningen mel-
lem Vest- og Østgrønland, og det skal
være nu.
Under drøftelserne hæftede man sig
ved den økonomiske side af sagen,
desværre.
Med desværre mener jeg, at man
skulle have drøftet den følelsesmæssi-
ge mere indgående og springe let hen
over den praktiske og økonomiske side
af sagen.
„ineriartomikut" ima påsivara: ig-
dluliortiternikut taimåitutigutdlo.
kisalo ersissutigineKarpoK Tunumit
landsrådimut ilaussortaK rådime o-
KausigssaKangårnaviångitsoK, ilau-
ssortanit avdlanit ikiorneKarnigssamik
(taperserneKarnigssamik) ilimasugsi-
nåungingmat, ilaussortat avdlat Tu-
numik ilisimassaKarKalårpatdlårmata.
tamånale eritorpa?
uvanga isumaKarpunga ilaussortau-
ssugssaK landsrådime pingasoriåumik
taperserneKartåsassoK. sujugdlermik:
OKausé tungavigineKartuåsassut Tunu-
mik ilisimassaKarnerssaungmat — åi-
pagssånik: ilaussortat avangnåmiut
tamåkerdlutik tapersersusagåt piniar-
nerup KagfagsarneKamigssånik ilu-
ngersussinerane, pingajugssånigdlo:
kujatåne ilaussortat tamarmik taper-
sersusagåt aulisamermik Kagfagsaini-
arnerane.
tåssane ersissutigssaKårtariaKångi-
laK.
Hvorfor forskelsbehandling!
Den følelsesmæssige betyder vel: at
man er ét folk, at man er grønlænder,
om man så bor i Thule, i Godthåb el-
ler Scoresbysund.
Og derfor: hvorfor så denne for-
skelsbehandling?
Man har nævnt som grund derfor:
at østgrønlænderen står tilbage. Hvad
der menes dermed, kan jo diskuteres i
det uendelige. Men jeg er —• og sikkert
mange andre — enig med inspektør
Borchersens udtalelse i landsrådet
1959:..... at befolkningen i Østgrøn-
land ikke udviklingsmæssigt er bagef-
ter, så man behøvede ikke af den
grund udskyde tidspunktet for repræ-
sentation i landsrådet."
„Udviklingsmæssigt" forstod jeg så-
ledes: hvad byggeri angår og dermed
lignende.
Og endelig er man bange for, at et
landsrådsmedlem fra Østgrønland ikke
kan have så meget at sige i rådet, da
han ikke kan vente støtte fra andre
medlemmer, grundet deres utilstræk-
kelige kendskab til Østgrønland. Men
er dette rigtigt?
Min mening er den, at vedkommen-
de medlem vil få tre-dobbelt støtte fra
landsrådet. For det første: hans udta-
lelser må lægges til grund, grundet
aningaussanut tungassut
tamatuma aningaussanut tungassor-
tai distriktsrådip atautsiminermine ki-
ngugdlerne unigfigineruvå.
ånilångatigineKarneruvoK distrikts-
rådip aningaussat pivdlugit OKausig-
ssaKarnera sujornagomit migdlisasoic.
imasa, imaKalunit nåmik. OKautigi-
neKarpoK kommunalbestyrelset ani-
ngaussat atomiardlugit Kinutigissatik
pissarait. sorme måne avdlåusava?
distriktsrådip atautsiminerane er-
KartorneKåinarpoK aningaussatigut a-
j ornartorutausinaugunartut. entartor-
neKångilardle tamåna KanoK pinavér-
såmeKarsinaussoK sordlo ingmikut a-
ningaussaKarfingmik pilersitsinikut
avdlatutdlunit iliornikut.
åmalume „nangminigssarsiorneru-
ngila" (avdlap OKausia atugara) inuia-
Katigigtut atautsitut misigissuseK ani-
ngaussanit aulaj angern eKartardlunilo
ingerdlatineKåsagpat?
hans indgående kendskab til Østgrøn-
land — for det andet: at alle nord-
grønlandske medlemmer vil støtte ham
i hans bestræbelser for at oparbejde
fangererhvervet og for det tredie: at
alle sydgrønlandske medlemmer vil
støtte ham i hans bestræbelser for at
oparbejde fiskeriet.
Så den side af sagen behøver man
ikke at være bange for.
Den økonomiske side af sagen
Den økonomiske side af sagen var
det, distriktsrådet hæftede sig ved un-
der sidste møde.
Man var i almindelighed bange for,
at distriktsrådet får mindre bemyndi-
gelse i pengesager end før.
Måske og måske ikke. Der blev op-
lyst, at kommunalbestyrelserne pleje-
de at få de penge, som de ansøgte om.
Hvorfor skulle det være anderledes
her?
Under distriktsrådsmødet havde
man kun drøftet det eventuelle øko-
nomiske tab. Men man drøftede ikke,
hvordan man muligvis kan sikre sig
mod dette tab, ved f. eks. dannelsen
af et grundfond eller noget andet.
Er det ikke også noget af en „ego-
istisk tankegang" (udtrykket har jeg
fra en anden, håber vedkommende
ikke har noget imod, at jeg benytter
det), at følelsen at være ét folk skal
bestemmes og dirigeres af pengesa-
ger?
GAVE-RADIO
Vort 1959-katalog er nu ud-
kommet. Det er fyldt med nye
gaveideer og forefindes på alle
telegrafstationer i Grønland. —
Telegramadresse: GAVERADIO
Kataloget sendes gratis til Dem
på opfordring.
GAVE-RADIO
kataloge 1959-ime atortugssaK
sarKumerKåmerpoK. tunissutig-
ssanik isumagssarsinartorujug-
ssOvok Kalfitdlit-nunånilo nalu-
naerasuartauserlvingne tamane
takuneKarsinauvdlune. — tele-
gramerniaråine: GAVERADIO-
perusugtut katalogimik akeKé-
ngitsumik nagsineKarsinåuput.
GAVE-RADIO
Østbanegade 17 . København 0.
kungikunut niorKuteKartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS
MIDDAGSRETTER
- bedre kødkonserves
er aldrifj lavel
STEFF-MAD er nem mad
Guldmedalje 1929 og 1959
UVDLO’K’ERK’ASIUTIT
PITSAUNERPÅT
aitsåt tåssa aKerdlortigkat
pitsaoKateKångitsut
STEFF-NERISSAGSSAUTAI
sanajuminartuput
guldmedaljesisimavoK
1929-ime 1959-imilo
Tilknytning mellem Øst- og Vestgrønland ønskes nu
Skal følelsen af at være éf folk bestemmes og dirigeres af pengesager!
spørger pasfor Offo Sandgreen i ef indlæg i Angmagssalik Avis
m/s PERLA DAN
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
3