Atuagagdliutit - 09.03.1961, Blaðsíða 10

■ L YTT E R rapporten u
Mandag 20/2: Carlo M. Pedersens montage
„Den forgyldte neger“ — om frihedskam-
pen på Haiti omkring ved den franske re-
volution — var god, som hans ting plejer at
være. En svaghed var, at den var så sært
fritsvømmende, revet ud af en naturlig hi-
storisk sammenhæng — vi ville gerne have
hørt lidt om Haiti /ør og især udviklingen
efter.
Tirsdag 21/2: I det andet glimt fra Afrika
var det Nigeria, som var i spotlightet — det
kæmpemæssige land omkring floden Niger.
En million kvadratkilometer Afrika, 35 mil-
lioner mennesker, 100 forskellige sprog — at
der kan blive politisk fred og fryd, ro og
orden i sådan et land forekommer næsten
utroligt. Det skal vi høre mere om næste
gang!
Efter at et studenter sangkor havde gjort
hvad gøres kunne for den nationale sang-
skat vendte vi tilbage til det mørke fast-
land. Viggo Jungsbøll fortalte om „De vilde
pygmæers nomadeliv“ og afspillede lidt
bånd med trommen og sang. Det var et
glimt fra et andet Afrika end det, man i
disse år hører så meget om — et ældgam-
melt og primitivt urskovsland. Lad dem
sælge køleskabe i Nairobi, forhandle med
FN-folk i Leopoldville, holde taler i Nige-
rias parlament: dybt, dybt inde i regnsko-
ven jager pygmæer elefanter med bue og
pil og spyd og tilbeder den hellige okapi,
som deres fædres fædre gjorde det.
I eventyrserien var det Lise Ringheim,
der lånte sin smukke stemme til oplæsnin-
gen af „Gråben“. Disse eventyr — der har
snart været en hel serie — er jo for voksne,
siden de er lagt så sent. Men er det helt
umuligt at rykke dem et par timer frem,
så børnene også kan få lidt glæde af dem?
Onsdag 22/2: „Sygdom, sundhed og sam-
fund" var udmærket. Udsendelsen handle-
de om boliger — og det er jo et emne, der
nok kan siges en hel del om her i landet.
Ottende afsnit af „Den afrikanske farm"
bragte en af bogens gode historier — den
om Emanuelsson, der ville spadsere til Tan-
ganyika i sort overfrakke, og for resten
også gjorde det — gennemsyret af menne-
skekundskab og en humor så tør, at den
knaser (og samtidig så diskret, at den risi-
kerer at gå uopdaget forbi i første om-
gang).
I Jazzklubben var der dejlig musik —
Duke Ellington.
Torsdag 23/2: Ind imellem aftenens meget
kirkelige stof var der en håndfast novelle
af Erik Berthelsen, „Ankervagt", om det
især i litteraturen ikke ukendte fænomen,
at mennesker gennem den fælles oplevelse
af en stor, truende fare kommer hinanden
nærmere, og en reportage, „Fremmed ung-
dom i Danmark", hvori tre unge udlændin-
ge demonstrerede, at de kunne snakke den
danske sprog mecket gut. Udsendelsen syn-
tes hentet fra „Magasin Ungdom" eller
hvad den slags nu hedder i Rosenørns Alle.
Fredag 24/2: Fra „ambassadørrejsen" for-
gangne sommer havde Erik Erngaard hjem-
bragt en reportage om station Nord, hvor
30 mand sidder 1000 km fra Thule, 900 km
fra Nordpolen og 500 km fra nærmeste
nabo, vejrstationen Danmarkshavn i Nord-
østgrønland.
Siden var der en af de i Lytterforeningen
så upopulære „Populære orkesterkoncer-
ter", og endelig var der gamle George Ber-
nard Shaw i radioteatret med „Androkles
og Løven". Det var Helge Kjærulff-Schmidt
der spillede Androkles, hvem der spillede
løven vides ikke, muligvis Karl Stegger si-
deløbende med sin egen rolle som vild-
mand, det kunne godt lyde sådan. „An-
drokles og løven" — ja, det er jo, lad os
sige det med det samme, pjat på højt plan.
Det er meget, meget morsomt, hvis man
overhovedet kan ta’ den slags. Ellers er det
meget lidt morsomt. Den dybere mening,
man partout vil lægge deri, kan man jo
lægge alt efter smag og sind. Der er grund
til at tro, at Shaw selv har moret sig, da
han skrev stykket, som momentvis er helt
ude i farcen, og at han har været i drille-
hjørnet. — Hvor radiospillet var sjovt, var
det godt. Hvor det trådte med en træsko-
støvle ud i tragikken, var det pinligt. Bir-
gitte Reimer havde det ikke sjovt med sin
rolle, i hvert fald.
Lørdag 25/2: „Straussiana" stod der på den
danske del af aftenens program, et udmær-
ket hørebillede, som gav et broget og le-
vende indtryk af tiden og Strauss’erne —
enten man så kan lide deres musik eller ej.
Mandag 27/2: Udenrigspolitisk kronik
handlede, som tænkes kunne, om Congo.
Claus Bornemann redegjorde på baggrund
af offentliggjorte rapporter for den sorte
hverdag bag urolighederne med sult og nød
og fortvivlende forhold. Belgiernes måde at
overgive landet til de indfødte på sammen-
lignedes med, om et skibs officerer havde
overladt skibet til den menige besætning —
efter først at have fjernet søkort, radar,
radio, nautiske instrumenter etc. og lukket
for olietilførslen til maskinen.... FNs op-
Ribena — imigagssaic mamardluartoK
C-vitamineicardluartOK perningnaK
ukioK tamåt mérKat inersimassutdlo C-vitamininik ator-
figssaKartitsiuarput, taimåitumik ilaKutatit tamaisa RI-
BENA-tortitåkit — imigagssaK perKingnardluartoK C-vi-
taminilik. RIBENA paornat solbærit iv-
scråt akoKångitsoR mamar-
dluartoK — mérKat mamariv-
dluagåt. erKaimajuk ilaiuita-
rit tamarmik RIBENA-tortå-
sangmata uvdlut tamaisal
m ~M VITA.MIN C
tKtbena
nalivline imigagssat pericingnartuf pitsaunerssåt
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarmtip
læbestiftivdlo kalipautait ^
ingmingnut tugdluarkeUate-
kdugitsut,
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amaliegade 6 - København K,
Fartøj til salg
85 fods motorgalease 103/36 brutto/netto tons, bygget i 1948, 80 HK motor
af mærket Vølund og forsynet med radar, ekkolod og radioanlæg.
Båden ligger i Godthåb, er af værkstedslederen den 31/12 1960 vurderet
til 363.800,— kr. og vil blive solgt for højeste antagelige bud. Egnede kø-
bere vil kunne forvente at opnå erhvervsstøttelån forudsat nødvendigt
eget indskud kan præsteres.
Tilbud bedes snarest sendt gennem kæmneren til erhvervsstøtteudval-
get, hvor yderligere oplysninger vil kunne indhentes.
angatdlat tuniniarneicartoK
umiarssuåraK 85 fodsilik, 103 bruttotonsilik, 36 nettotonsilik, 1948-me sa-
nåK, 80 hestilingmik Vølundimik motorilik, radarilik ekkolodilik radiolig-
dlo tuniniarneKarpoK.
umiarssuåraK NungmtpoK, 31/12 1960 værkstedslederimit misigssorne-
Karame 363.800 kr.-nik naleKartutut migssingiuneKarsimavdlune, akueri-
neKarsinaussumigdlo angnerpåmik akiliniartumut tunineKésavdlune. pi-
siumassut piukunauteKartut ilimagisinauvåt erhvervsstøttelånimit atug-
kineKarnigssaK, tåssa pissariaKartineKartunik nåmagtunik nangmingneK
tigutsissigssaKarunik.
pisiumassut KinuvigineKarput kæmnere avKutigalugo KanoK agtigissu-
mik akiliumanermingnik erhvervsstøtteudvalgimut nalunaerKuvdlugit, tå-
ssångånitdlo pisiumassut umiarssuåraK pivdlugo påsissutigssanik angner-
tunerussunik tusardlerneKarsinåusåput.
ERHVERVSSTØTTEUDVALGET — GODTHÅB
gave skulle så være at gøre skibet sødyg-
tigt igen.
Gør radioen efter vor mening -r- som
nævnt i sidste nummer — ikke overvæl-
dende meget ud af de grønlandske proble-
mer, så skal den dog have den ros, at den
i udsendelse efter udsendelse giver os glim-
rende orientering om de afrikanske dito.
Så var der en Mister Clauson, der sang
lidt scandinavian folk songs, og derefter et
50 minutters hørebillede om Bergen, hvor
folk og fæ efter Halfdan Rasmussens me-
ning fødes med galoscher og vandkæmmet
hår (miljøpåvirkning!). Slet så slemt står
det dog ikke til, forstod man af udsendel-
sen, hvori indtil flere mennesker erklærede
deres kærlighed til Nordens fordums vig-
tigste havneby, udgangspunkt for bl. a. alle
grønlandsskibene i Grønlands forrige ko-
lonisationsperiode.
Tirsdag 28/2: I Carl Jørgensens anden ud-
sendelse om Nigeria behandledes den poli-
tiske udvikling i det store land, vi fik en
forklaring på, hvordan det kan gå til, at så
mange forskellige folk og sprogstammer
kan udgøre eet samfund — og senere på af-
tenen fulgtes udsendelsen op af et inter-
view med en skolelærer, som havde virket
i Afrika, dog ikke i Nigeria, men i Kenya.
Det var ikke noget vanvittigt spændende
interview — Jørgen Vedel-Petersen er me-
get bedre, når han selv fortæller.
Aftenens anden samtale var mellem grøn-
landsministeren og Kristoffer Lynge. Garn
gav en løselig oversigt over arbejdsopga-
verne, fortalte om det håbede samspil mel-
lem ham og Nikolaj Rosing og redegjorde
kort for de fordele, det kunne have, at
Grønland nu har fået en grønlandsmand
som minister.
Onsdag 1/3: Niende afsnit af „Den afri-
kanske farm" i Else Lidegaards stadig ud-
mærkede oplæsning — og så for en gangs
skyld et smut til Sydamerika, eller måske
snarere Mellemamerika, et politisk uroligt
område, hvor alt kan ske i det, som man
kalder „Fidelismen“s dage. Det var dog
ikke den urolige nutid, vi fik at høre om,
men fortiden. For et par tusind år siden le-
vede og døde Mochicaindianerne, byggede
templer og badeanstalter, overrislede mar-
kerne, såede og høstede — og udviklede de-
res pottemagerkunst til et højdepunkt, så
vi nu via vasemalerier kan få en hel del
at vide om deres samfund og kultur, kult
og psyke. — Foredragets form var lidt tør,
men indholdet interessant.
Torsdag 2/3: „Go’e gamle Lumbye" — ja,
hvor var han dog go’. Og gammel. Helle-
dusse.
Seminariekoret sang, og bagefter udmes-
sede provst Alf Johansen et foredrag med
den besynderlige, avisoverskriftagtige titel:
„Teologisk professor bliver gudløs. Russi-
ske præster frygter ikke tiltagende anti-
religiøs propaganda". Bag de to underlige
sætninger skjulte sig såmænd blot en ori-
entering om kirkens forhold i USSR, base-
ret på besøg, samtaler og tidsskrift-studier.
Fredag 3/3: Grammofonstjernen var den-
ne gang Eddie Calvert, der kan få en trom-
pet til at synge som et savblad, og det er
jo ikke beskåret enhver. Gudskelov for det.
Knud Wissums en time lange hørebillede
om amerikanerne i Thule gav først en
grundig orientering om forudsætningerne
for og starten af det hele, derefter nogle
glimt af popcorn-drengenes liv deroppe.
Det var en varieret og afvekslende udsen-
delse, gennemarbejdet, med stor vægt på
det radiofoniske, det lydmæssige. Det kan
ikke bortforklares, at man normalt ved me-
get lidt om amerikanerne i Grønland, Så
oplysninger modtages med begærlighed.
Lørdag 4/3: Aase Ziegler sang nogle viser
på den bekendte zieglerske måde, og Grete
Hemmeshøj gjorde hvad hun kunne for at
overdøve hende, hvilket dog ikke lykkedes
helt.
Eigil Knuth fortalte om nye fund i Pea-
ryland — ved kulstof 14 metoden har de jo
vist sig at være langt ældre end først an-
taget. Han ved, hvad han taler om og for-
står at tale for sig, og det er to gode ting.
Anden omgang af Straussiana handlede
om Johann Strauss jun. som operettekom-
ponist. — Alt i alt var lørdagens program
varieret, der var lidt for enhver smag.
PS. Vi beklager, at nogle synes at have
misforstået udtrykket „Skønhedssøvn", som
var anvendt i sidste lytter-rapport. Det var
naturligvis ikke at opfatte rent fysisk, idet
vi er udmærket klar over — og respekterer
— at man arbejder for fuldt damptryk i ra-
diohuset. Udtrykket „Skønhedssøvn" var
(måske nok lidt uklart) rettet mod en ten-
dens i radioen til at foretrække det uska-
delige for det ubehagelige — som det efter
vor mening er radioens opgave også at be-
skæftige sig med.
Lytterforeningen Det døve Øre.
danskit aulisartue nunavtine aulisalerpata
handele kisime sårugdlingnik pisisåisassoK
aulisarneK tamåt iluaKuserniaråine nunarKatigit ingmingnirinaK
tungassut erKarsautigiungnaertariaKarait — danskit aulisariu-
tait angnerpåt nunavtine Kåumatine arfinilingne aulisarnerine
inugtaisa agfait amerdlanerussutdlunit kalåliutiniarneKartut
tusardliuneKarérsut maligdlugit
danskit aulisartuisa handelime pissor-
taussut isumaKatiginiarpait Kalåtdlit-
nunavtine aulisaKataulemigssartik
pivdlugo aulisarnermutdlo tungassuti-
gut ministere isumaKatigingniarneme
peKatauvoK. direktør Hans C. Chris-
tiansenip OKausé maligdlugit handel-
ip kisermåussivdlune aulisagkanik pi-
siortornera måna atorungnaersineKar-
tugssångorpoK aussaK månamitdlo
danskit aulisariutait ardlaliusagunar-
tut ilåtigut kalåtdlinik inugtaKardlu-
tik aulisartugssångordlutik. danskit
nunavtinut aulisariarniartut ilagait
aulisariutine nålagaussut Chr. Venø
Knud Schrøderilo Esbjergimérsut.
tåuko matuma sujornagut aulisariu-
tine nålagaK Kasper Myrup ilagalugo
nunavtine aulisarnermik oKåtårisima-
galuarput ukiutdle mardlugsuit auli-
sarérdlutik angerdlåinartariaKarsi-
simavdlutik akiligagssaKarpatdlåler-
nertik pissutigalugo.
taimatut sujugdlermérdlune misili-
nerme angussat taima nikatdluat-
dlangnartigigaluartut danskit aulisar-
tuisa Kalåtdlit-nunavtine aulisarnig-
ssartik puigorsimångilåt. Jyllandip ki-
mut sineriåne aulisartut peKatigigfiå-
ne sujuligtaissup aulisariume nålagau-
ssup Fr. Lodberg-Jensenip ukiortåme
avisimut „Vestkysten“imut oKauseri-
ssame ilåne erKartugaisa ilait ukuput:
silarssuarme tamarme niuveKatigit
agdliartuinartut Kanganit akornuteKå-
nginerussumik niuveriausigdlit piler-
sineKariartuinartitdlugit danskit auli-
sartuinut ukiune tugdleme pingårute-
KartugssaujumårpoK aulisartut påsiar-
tusagåt aulisartoKatigit igdloKarfingne
atausiåkårtunitut soKUtigissatik tai-
maitisagait aulisamerup atautsimor-
tumik ingerdlåneKarnerane iluaKutau-
ssugssanut akornutåunginiåsangmata.
uvanga påsiartuinarpara uvagut a-
våmut atåssutaerukalugtuinartugut
piumassariuaravtigo nunanut avdla-
nut tunissartagkavta sapingisamik a-
merdlanerpaunigssait aulisagkanigdlo
avatånit erKUSsivigineKarnigssarput a-
kerdlilersortuardlugo. inussutigssar-
siutivtinut tungassut atautsimut issi-
galugit iluaKutiginerpausinaussavut
atortin iartariaKarput, angnerussuti-
gutdlo angussagssavut akomuseruma-
nagit ilavta ingmingnuinaK tungassu-
tigut ingerdlatsiniamerinik taimaiti-
nigssait piarérsimavfigissariaKardlu-
go.
Jyllandip kimut sineriåne aulisartut
peKatigigfisa sujuligtaissuat ukiune
tugdliussune danskit aulisarnigssåt
pivdlugo ima OKarpoK: pingåruteKar-
dluinarpoK sapingisamik angnerpåmik
avdléngorartumik aulisartautsip i-
ngerdlåtuarnigsså. aulisagkanik i-
nungnut nerissagssiaunatik Kajussau-
siagssatut olieliagssatutdlo pissarine-
Kartartunik aulisarneK soraerukiartu-
inameKåsagpat nerissagssianik auli-
sartut amerdlavatdlåliséput akilo mig-
dliartulisavdlutik åmalume tamåna
aulisagkat ikilissutigisinauvdlugo. ta-
matumunåkutdle Kalåtdlit-nunåt isu-
mavdlutigssarårput. Fr. Lodberg-Jen-
senip ilisimavdluångikaluarpå dan-
skit aulisartue Kalåtdlit-nunavtine
aulisarnialisanersut imale nangigdlu-
ne: erKigsiatdlangnarpoK ilisimavdlu-
go Kalåtdlit-nunåne sitdlimateKartu-
gut. pissariaKåsaordle Kalåtdlit-nuna-
ne kisermåussivdlune ingerdléneKar-
tut tamaisa atorungnaersisavdlugit
taimailiornikut danskit kalåtdlitdlo
aulisartue naligigdluinardlutik sulisx-
nauniåsangmata. isumaga tåssa kalåt-
dlit danskitdlo éssigingmik pisinauti-
tauvdlutik pissugssautitauvdlutigdlo
sulisassut peKatigigdlutalo inugtau-
ssutut atautsitut ineriartusassugut.
kalåtdlit aulisartue danskit aulisar-
tuine iliniarérsimassut erKartorérdlu-
git neriutiginerarérdlugulo kalåtdlit
aulisartue sule amerdlanerussut Dan-
markimukåsassut avatåne aulisarner-
mik iliniartineKarniåsagamik Fr. Lod-
berg-Jensen ima OKarpoK.- inussutig-
ssarsiutitigut danskit kalåtdlitdlo su-
leKatigivingnerisigut åma pémeKari-
artorsinéuput åssigmgissutitut sarKU-
mertarsinausut påsineKariartulisav-
dlunilo ikioKatigigdlune Kalåtdlif-nu-
nåne aulisarnikut angnertorujugssuar-
mik angussarineKarsinaussut angujar-
torneKarnigssait.
aulisariume nålagaussoK Knud
Schrøder Esbjergime aulisartut peKa-
tigigfiåne sujuligtaissussoK åma avisi-
mut „Vestkysten“imut ilåtigut oKarsi-
mavoK måna pivfigssångorsimassoK
danskit aulisariutaisa angnerssaisa Ka-
låtdlit-nunåne aulisartineKalemigsså-
nut. taimatut aulisarneK autdlamerne-
Kåsagpat aulisartut handele isumaKa-
tiginiartariaKarpåt iluamik åndgssu-
ssamik ingerdlåneKarsinauniåsangmat.
ilimanarsinauvoK ukioK månamit så-
rugdligit natårnatdlo aulisameKaler-
nigssåt.
A/S AAGE HAVEMANNS EFTF.
NIKOLAJ PLADS 34 • KØBENHAVN K
AALBORG • AARHUS • HOLSTEBRO
HADERSLEV • ODENSE • NYKØBING F.
Type HK o/m Prop. diam. Instal. læng- de Vægt
AMI 6-8 750 450 1030 375
AMU 9-11 750 550 1030 450
Motorerne leveres nu med
BOSCH brændstofpumpe og
med nyt omstyringssystem.
motorit måna pineKarsinauler-
put BOSCH-imik orssuanut
pumpilerdlugit nutåmigdlo >-
ngerdlatitsissutilerdlugit.
Motorer fra 6 til 280 HK
A/S Motorfabriken DAN
ADGANGSVEJEN . ESBJERG
Telegramadresse: Danmotor
DAN Semi DIESEL
type AMI - AMU
klssagtagkamik niaKussalik i-
malunit klssarK&rtariaKångit-
SOK
Med glødehoved eller koldstart
Knud Schrøder isumaKarpoK auli-
sariutit angisut 100 tonsigdlit angne-
russutdlo iluagtitsivdluartumik auli-
sartineKarsinaussut aulisagkatdlo Ka-
jussaussiagssatut olieliagssatutdlo pi-
ssarineKartartut iluanårutauvdlua-
rungnaermata aulisartut ardlagdlit
Kalåtdlit-nunavtine aulisaKatautinig-
ssåt ilimanåsavdlune. OKautigisinåu-
ngilåle aulisariutit KanoK amerdlati-
gissut Kalåtdlit-nunavtinukarumår-
nersut imale nangigdlune: Kalåtdlit-
nunSnit ardlaleriardlune OKautigine-
KarérsimavoK kigsautigineirartoK dan-
skit kalåtdlitdlo aulisartuisa suleicati-
gilernigssåt. kigsautiginartipara dan-
Skit aulisariutaisa inuisa agfait ima-
Kalunit agfåinit amerdlanerussut ka-
låliusassut. savalingmiormiut åma i-
nugtaunigssåt kigsautiginarsinauvoK.
ilumordluta OKartariaKarpugut ka-
låtdlit savalingmiormiutdlo aulisag-
kanik ningitagkat amussåinik sulia-
Karnigssamut danskit aulisartuinit på-
sisimassaKamerujugssussut. kalåtdlit
danskitdlo aulisartue pitsavingmik su-
leKatigigsmeKalersinåuput. Kalåtdlit-
nunåne suliagssaKartitsiniarneK er-
Karsautigisagåine tamåna åma inug-
taussunut tamanut pingåruteKartug-
ssauvoK.
nautsorssutigineKarpoK danskit au-
lisariutait aussaunerane Kåumatine
arfinilingne Kalåtdlit-nunåne aulisar-
tésassut avalarérångamigdlo Nordsø-
me kilisaussåsavdlutik.
10