Atuagagdliutit - 09.03.1961, Síða 11

Læserbreve
o* KLIP
Livets oprindelse
R* har modtaget:
Vort tyvende århundrede er rigt på
Vldenskabelige og tekniske overraskel-
Ser' Raketter og rumskibe som roterer
omkring jorden i en svimlende hastig-
od- stilles hurtigt i skyggen af mor-
gendagens endnu større vidunderlige
edrifter, hvormed videnskaben over-
rasker verden.
I det sidste videnskabelige kapløb
ar russerne kunnet præstere at op-
sende en „rumstation", hvorfra nu et
rumskib er undervejs på en formo-
dentlig to måneders rejse til planeten
enus. Selv videnskabsmænd siger, at
dette er „fantastisk".
ad os imidlertid „— tænke os, hvad
e ville betyde, om vi pludselig opda-
e e, at jorden svinger rundt i rum-
ec med en hastighed af over halvan-
g tusinde kilometer i timen, og at
en iler fremad på sin bane med den
'gefrem forfærdende hastighed af
?ver t700 km i minuttet uden noget
verken over eller under eller om-
rmg den til at holde den oppe."
’’ ^elve tanken om en sådan rastløs,
^nurrende klode virkede overvælden -
Pa fantasien, indtil menneskene
avde vænnet sig til den." Mag. scient.
U A. Reed: „Universets Tale".
°g, hvad er hensigten med flugten
k1 Venus? Det lyder overraskende at
ar®’ at man blandt andet også håber
a kunne indhente vigtige oplysninger
om livets oprindelse. Det er øjensynlig
tere at konstruere et rumskib end
er at finde en løsning på livets
gade.
Set fra et bibelsk og teologisk syns-
punkt må ethvert forsøg i den retning
Pa forhånd mislykkes, når man ad vi-
enskabelig vej vil løfte sløret for en
nemmelighed, som ikke er blevet
9 ®nliaret for de dødelige.
nspirationens beretning om menne-
ts skabelse er hævet over al diskus-
sion og må enten accepteres eller for-
A/G's nye format
Ri har modtaget:
et er glædeligt at konstatere, at in-
eressen for A/G vokser støt. Redak-
i°nen af bladet er også blevet, som
an var vant til det før i tiden. Her-
... , tænker jeg på bladets ledende ar-
er^hf11 det er lidt kedeligt, at formatet
evet endnu større. Man synes, for-
foa er stort nok i forvejen. Det store
DlfL13*' °g „avispræget" vil være på sin
ell S’ *Radet udkommer hver dag
sikk 6n om ugen- Men det vil
ert vare lidt endnu. Det kan vist
oft6 noget, at A/G udkommer
hol.re> så længe kommunikationsfor-
da en°e 6r sa vanskelige, som de er i
g, når man ser bort fra den midter-
steDdel af kysten.
ma St store format er upraktisk, når
tænl Sam^er På bladet. Her må man
ikke*// Pa grønlandske læsere, der
nem ai^ ^ansk- De får nyhederne gen-
og de samler på de forskel-
and numre hensyn til føljetoner og
etl .re grønlandske fortællinger. Som
jeg1Vri® ^æser og holder af bladet vil
til f ^6rne foreslå, at man går tilbage
forn?r+na^e*' fra 196°, eller at man gør
blive 6t så stort som i dag. Så
ne 6r . Oftere at samle på numre-
ku'ndetSa ^an man atter få bladet ind-
__ Abel Kristiansen, EKaluit.
rækk*S v,n^e format er dikteret af en
S(-e e Wadtekniske hensyn, der i sid-
Icesp1*^116 !lar Raft til formål at give
fået mere stof end de hidtil har
malt ^CnS .^G’s gamle format nor-
blad fVai' Pa 24_28 sider, udkommer
me 6 nu i et betydeligt større format,
tyde nieCl samme sideantal, og det be-
stoj. r’ at læserne får ca. 40 pct. mere
skul/11' numer end tidligere. Hvis A/G
ville ti fRRnge til det gamle format,
ffie , ef være uigennemførligt med så
den St°f 1 hvert numer af bladet, og
vi Gr *fer vist ingen, der ønsker,
for 3 ^'l' * Øvrigt er der ikke inden
for at'1 „overskuelig fremtid mulighed
Pani „tilbage", idet der er indkøbt
forbr ai det nye f°rmat til lang tids
kastes. Det hedder kort og godt: „da
dannede Gud Herren mennesket af
agerjordens muld og blæste livsånde i
hans næsebor, så at mennesket blev et
levende væsen". Livets oprindelse fø-
rer bibelen tilbage til skaberen, og dog
blev livet ikke skabt, det blev givet,
med ret til at blive taget igen af livs-
giveren. I døden sker den modsatte
proces af skabelsen, som den vise
mand siger: „støvet vender tilbage til
jorden som før og ånden (Heb. „ruach"
d. e. livsånden) til Gud, som gav den".
Fra Areopagus talte Paulus til de
vise athenere: „Gud har skabt verden
og alt, hvad der er i den, — han, som
jo selv giver alle liv og ånde og alt
andet — thi i ham lever og røres og
er vi“.
Her er tale om det rent fysiske liv,
som er fælles for alle skabninger.
Det åndelige eller det evige liv gives
ikke uden betingelse, som Johannes si-
ger det: „Den, som har Sønnen, har
livet, den, som ikke har Guds Søn, har
ikke livet". Dog både det fysiske og
det åndelige liv har sin uroprindelse i
Kristus, han, som alene kunne sige:
„Jeg er livet".
Ligesom evolutionslæren standsede
ved „the missing link", må også de,
som forsøger at ville udlede livets op-
rindelse af eksisterende stoffer gøre
det. Thi hvor kom stofferne fra? Af
En af dagene sejler den norske sæl-
fangerskude „Opo“ på sin anden tur
til farvandene omkring New Found-
land med delvis grønlandsk besætning.
Som bekendt blev det første forsøg
sidste år en skuffelse. Sælfangsten er
som hvalfangsten gået stærkt tilbage i
de senere år på grund af rovdrift fra
flere nationers side, og at man ikke
„høster" guld i dette erhverv fremgår
tydeligt, da flere og flere sælfanger-
skibe bliver benyttet til andre formål.
I Norge forsøger man at beholde dem
til formålet ved at udleje dem til bl. a.
KGH som transportskibe særlig til
Østgrønland uden før sælfangstsæso-
nen, men salget af „Polstraum", der er
omdøbt til „Ejnar Mikkelsen", er en
bekræftelse på, at det ikke længere
kan betale sig at jage sæler på deres
ynglepladser fra disse fartøjer.
Det er ikke alene nordmænd, der har
erfaret, at det ikke længere kan be-
tale sig at drive sælfangst. I et norsk
fiskeriblad, „Fiskets Gang", citeres,
hvad en medarbejder i canadiernes fi-
skeriblad, Bren Walsh, har skrevet:
Med en så dyster sæson i isen bag sig
stiller de new foundlandske sælfangst-
firmaer sig endnu en gang det samme
spørgsmål, de har stillet sig i mere end
et hundrede år: Er sælfangsten an-
strengelserne værd?
Spørgsmålet er mange gange blevet
besvaret med et eftertrykkeligt Nej;
men de traditionsrige sælfangstfirma-
er glemmer alle dårlige sæsoner, når
sælen begynder at bevæge sig sydover
igen.
Mange gange har de lokale fangst-
selskaber afsvoret sælfangsten for be-
standig; men når det bliver forår, går
de samme firmaer ind for sælfangst
igen, og mandskabet fra forrige
fangstture — eller mange af dem —
strømmer til St. John’s for at søge
hyre på sælfangerskuderne.
Til bunds med 2000 skind
For to år siden tog Bowring Bro-
thers, der havde drevet sælfangst i
over hundrede år, en beslutning om at
sælge sine to sælfangere „Algerine" og
„Terra Nova". Earle Trading Compa-
ny, Carbonear, købte „Terra Nova",
men der var ingen, der ville købe „Al-
gerine". Earle Trading Company, som
er et af de sidste selskaber, der driver
skonnertsejlads langs Labrador, udru-
stede „Terra Nova" og sendte skibet
intet kommer intet, siger man, og det
er menneskeligt, men da skaberen „ta-
lede, så skete det, han bød, så stod det
der". I tro fatter vi, at verden er ble-
vet skabt ved Guds ord, så det synlige
blev til af det, vi ikke kan se“.
Charles Darwin betegnes i videnska-
belige kredse som evolutionslærens fa-
der. Darwins teori kan nævnes i få
ord: En skaber har engang frembragt
en levende celle. Denne celle har i lø-
bet af årmillioner udviklet sig til den
verden, som vi ser i dag.
Da Darwin kom op i årene og var
blevet en gammel mand, havde han tid
til at tænke over sit livsværk og var
ydmyg nok til at tilbagekalde meget
af det, han havde sagt og skrevet til
verden. Her følger denne videnskabs-
mands bekendelse: Der er to eller tre
millioner arter på jorden — et til-
strækkelig felt, skulle man tro, for un-
dersøgelser. Men vi må sige i dag, at
man — til trods for alle de kendsger-
ninger, som opøvede iagttagere har
fremført — ikke i et eneste tilfælde
kan bevise nogen overgang fra en art
til en anden." Og videre: „Det synes
mig nu klart ved en passende, fornuf-
tig overvejelse, at der findes en Gud i
tilværelsen. Det er yderst svært, for
ikke at sige umuligt, at se langt tilba-
ge i fortiden og langt fremad i fremti-
den, når det gælder det store, umåle-
lige, vidunderlige verdensalt, heri ind-
befattet mennesket med al dets dyg-
tighed, og så stadig betragte det som
et produkt af blinde tilfældigheder el-
ler ubønhørlige nødvendigheder. Min
tidligere teori har, om jeg dog ikke
fejler, virket meget stærkt på mig, da
jeg skrev „Arternes Udvikling", men
siden, da jeg har set dens mange sva-
ge sider, har den fuldstændig mistet
sin kraft". „Liv og Breve, 3. bd., s. 25.
Fra Mc Price: „Naturwissenschaft und
Schopf ungslehr e“.
Selv en Charles Darwin måtte såle-
des erkende sandheden af H. A. Bror-
sons kendte salmevers:
Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de magted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.
Andreas Nielsen.
på sælfangst. Det gik dog ikke så godt.
Et par dage efter afrejsen kom
skibet til at sidde fast i isen, og det
drev hjælpeløst i nogle dage. Isens
pres var så voldsomt, at kaptajn
Saul White til sidst måtte give or-
dre til at forlade „Terra Nova“, og
skibet gik til bunds med 2000 vær-
difulde sælskind i lasten.
Bowring Brothers, der ikke kunne få
solgt „Algerine", besluttede at sende
skuden på sælfangst. Båden kom også
til at sidde fast i isen i det område,
hvor „Terra Nova" gik til bunds, men
det lykkedes kaptajn Fred Hounsel at
komme fri af isen, og mandskabet
havde store chancer for god fangst, da
man kunne se en stor samling sælun-
ger, der har den mest værdifulde pels.
Kaptajn Hounsel fortalte efter turen,
at mandskabet kunne have fyldt la-
sten med skind i løbet af et par dage,
men frosten satte ind, og „Algerine"
kom til at sidde fast i isen igen og blev
ført langt væk fra sælerne og kom til
sidst i åbent vand. På dette tidspunkt
havde sælerne forladt isen, og alle
muligheder for sælfangst var forbi for
dette år.
„Algerine“s samlede fangst blev lidt
over 3000 sæler, og de 48 mand om
bord fik knap 80 dollars for syv ugers
rejse. I 1951 havde det samme skib sit
bedste år med 33.000 sæler.
Med 100.000 dollars i lasten
En anden sælfanger, kaptajn Pat
Miller fra Fogo, som førte sit lille far-
tøj, „Camperdown", sejlede direkte til
fangstpladsen ud for Labradorkysten,
og bådens 21 mands besætning havde
topfangst, da isen begyndte at skrue.
Den tidligere Halifax-lodsbåd kunne
ikke klare det hårde pres og begyndte
at sprække. Mandskabet forlod sku-
den og blev taget op af en anden sæl-
fanger. „Camperdown" holdt sig fly-
dende endnu i et par dage — holdt
oppe af isen — og da isen spredte sig,
gik skuden til bunds med hele fang-
sten, der var anslået til 100.000 dol-
lars.
Den fjerde sælfanger, der var på
fangst i 1959, var „Sainte Addresse".
Skibet fik 3000 sæler, og dets besæt-
ning på 64 mand havde kun ca. 50
dollars i fortjeneste. Af fire skibe, der
tog på sælfangst, var der kun to af
dem, der vendte hjem og med et ma-
gert resultat.
Det er ikke mere så farligt at
være sæl på New Foundland
Det kan ikke længere betale sig at fange sæler i det farlige område,
som har kostet hundreder af fangslmænd livet
Det sorteste år
Før vor tids luftredningstjeneste og
moderne redningsudstyr havde mand-
skabet på sælfangstbådene meget små
chancer for at redde sig, når natur-
kræfterne brød løs. Sælfangstens sor-
teste år antages at være 1914, da 250
mænd mistede livet på to skibe.
„Southern Cross" var på vej hjem til
St. John’s med topfangst på ca. 20.000
sæler, da skibet forsvandt sporløst med
mand og mus. Skibet havde 173 mands
besætning. Man mener, at „Southern
Cross" forliste under en voldsom
storm.
Samme år forsvandt 77 mand fra
„Newfoundland" på isen, da de blev
overrasket af en frygtelig snestorm. De
havde været på besøg i et andet skib,
„Stephano", da stormen brød løs, og de
forlod skibet for at søge til deres eget
skib. Der var ingen, der vidste, hvor
mange mænd af den 189 mands besæt-
ning, der befandt sig på isen, men 77
af dem nåede aldrig frem til „New-
foundland". De overlevende tilbragte
to døgn på isen i stærk kulde og havde
alvorlige forfrysninger, da de blev
reddet.
Tilbagegang
Mindre afsætning af sælpelse og fal-
dende priser for sælspæk har også væ-
ret medvirkende til svigtende interes-
se for sælfangsten. I 1902 var total-
fangsten på godt en halv million sæ-
ler og i 1934 var den på over 225.000
dyr. I 1958 var den samlede fangst un-
der 2000, i 1959 lidt over 9000 og sidste
år godt 6000 dyr.
Sidste efterår havde de gamle sæl-
fangstfirmaer i Newfoundland taget en
fast beslutning om at holde op med
deres gamle erhverv; men når foråret
kommer, skal nok et af dem — eller
måske alle — udruste skibene igen, for
sælfangsten er som et lotterispil, un-
dertiden får man den helt store ge-
vinst, — og så glemmer man alle nit-
terne.
tag
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu-
sfnaussatit pitsaunerpåt!
en opmuntring
Kfmagsaufigssangnik
kaussarfingmiulerit!
pineuarsinduput sukulåti-
sungnialårtut Imugsung-
nialårtutdlo portat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve pingitsårslndu-
ngitdluinarpatit —
kaussarfingmio-
riuåinåkit!
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
— tåssa uvånga pissut A/s GALLE & JESSEN
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit peKusiåinik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutisavarput.
ASBJØRN-MØBLER A/S
SK1NDERGADE 28-32. KØBENHAVN K.
LEV TIL DEN KCL, GRØNLANDSKE HANDEL. DEN KG L. GRØNLANDSKE HANDELIMUT N IO R K UT EK A RTA RT O K
ALPHA-DIESEL A-S
Frederikshavn — Telefon (084) 2 10 00
11