Atuagagdliutit - 09.03.1961, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årtcigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Høj agervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Frida Halfan-Nielsen, postmedhjælper Martin IlingivåKéK. Nar-
sscitc; Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Johs. Jokumsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, observatør Hove. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Ma-
rius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn:
Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. XJpernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjold-
ungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaicarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
, do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Ljøssalgspris: 60 øre plsiarineKamerane: 60 øre
Ntingme sinerissap kujatdliup naiciteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Den grønlandske boligstandard
• E. Grønlandsminister Mikael Gam
^ai forleden i Grønlands radio i et in-
erview ved redaktør Kristoffer Lyn-
Se. Der blev ikke talt om ti års reglen,
om 25 pot.s fradraget, skatten i Grøn-
and> KGH, GTO eller andre af den
® ags ømtålelige problemer — mere om
vad Garns dag som minister går med
og hvis nogen havde ventet binden-
e ministertilsagn eller stillingtagen til
e store, grønlandske problemer, blev
e altså skuffede. Men midt i al denne
yggesnak — andet og mere skulle ud-
sendelsen heller ikke være — kastede
am alligevel et kødben til det oplys-
nmgshungrende folk. Han sagde, at
man nok måtte overveje skabelsen af
®n møbel- og tekstilindustri i Grøn-
iand. Tanken er ganske vist ikke ny,
vilket tanker sjældent er, men det er
ØJSt sandsynligt, at ideen nu frem-
S®V"es På det helt rigtige tidspunkt, og
3 Sren derfor er realisabel.
orholdet er jo det, at Grønland i en
j ^Sgelig grad er underforsynet på
e møbelmæssige område, og møbler-
?e er på grund af fragtraterne ufor-
0 dsmsessigt dyre. KGH har ganske
vist i en årrække solgt møbler i de
vestgrønlandske byer, men møbelaf-
sk mSerne har de fleste steder ført en
yggetilværelse, hengemte som de er
gamle, dårligt oplyste pakhuse. Det
r velkendt, at mange, dyre og gode
lgstøttehuse, hvad møbler angår,
ar gabende tomme, og at spisestue-
ølk 6n °^6 er ers*-attet en omvendt
asse. Selvom snehytten og tørve-
murshytten er afløst af GTO-villaen,
a„r 111311 ikke på afgørende måde for-
aet at bryde med den traditionelle
ronlandske boligindretning, og hvad
værre er: man har ikke i tilstrække-
lig grad bestræbt sig for at skabe et
nyt behov på dette område. Ikke
mindst KGH’s reklamefolk ved, at en
dygtigt tilrettelagt reklame kan skabe
behov for nye ting, og netop nu, hvor
gennemsnitsindtægterne i Grønland
har udsigt til at ville stige, er det nød-
vendigt, at der skabes nye og mere
sunde forbrugsvaner. Den øgede ind-
tjening bør ikke kunne aflæses i slik-
butikkernes salgskurver eller forårsa-
ge et stigende antal omvendte ølkas-
ser, og til den ende har både KGH og
det private erhvervsliv i dag en for-
pligtelse. De udmærkede danske møb-
ler, der findes i Grønland, må frem i
lyset og præsenteres for publikum på
et lige så iøjnefaldende sted som slik-
kepinde, chokolade og sukkerstænger.
Men samtidig med at man skaber et
behov, må der også være mulighed for,
at det kan blive dækket, og her kom-
mer ministerens idé ind i billedet. En
grønlandsk møbelindustri vil ikke ale-
ne være en beskæftigelsesmæssig ny-
skabelse, men den vil også kunne be-
tyde en lettelse i grønlandssejladsens
tonnageproblem, og hvad grønlænde-
rens håndelag på møbelområdet angår,
behøver man vist ikke nære nogen
ængstelse. Det utal af personer, der i
de grønlandske byer hver aften ban-
ker på hos folk for at sælge håndgjor-
te ting, tyder på, at håndelaget er der.
Det ville være glædeligt, om denne
medfødte grønlandske egenskab kunne
ledes ind i mere produktive baner og
afspejle sig i solide, hensigtsmæssige
grønlandsk fabrikerede møbler frem-
for i fedtsten i utallige variationer og
af dubiøs kunstnerisk kvalitet.
igdlut pisatsersornere
p ID
jy.. ' Kalåtdlit-nunånut ministere
ael Gam ivsaK radiokut aperssor-
®KarP°K årKigssuissoK Kristoffer Ly-
Semit. tamatumunåkut erKartorneicé-
ngl ukiut Kulit Danmarkimlsima-
^gssamik maligtarissaK, akigssautit
låtHiC^_m^ hångarneKartamerat, Ka-
ht-nunane akileråruteKalernig-
handele GTO avdlatdlunit OKa-
serineicartuartut, amale ministere
ei JorssuteKångilaK isumamigdlunit
ssersitsinane Kalåtdlit-nunåne ajor-
lo^c ?rs!utit angnertut pivdlugit. OKa-
^atigérussårnermile tamatumane
m soKutiginartumik tusardliussa-
aie ?°K" OKarpoK isumaliorKUtigissari-
KaiersimagunartoK Kalåtdlit-nunåne
PeKusiorfiiiordlunilo énorågssiorfili-
higssaK. erKarsaut nutåjungikaluar-
K’. sørdlume encarsautit amerdla-
PorrifUt taimahartut, ilimanardluinar-
ssa mana isumaK taména pivfig-
tOK , erKOI'dluardlugo sarKumiuneKar-
taimaingmatdlo piviussungortine-
karsinaussoK.
^ tåssarne Kalåtdlit-nunåt peKUtit tu-
Kuf'yfU^ PilersorneKantalåKaoK, pe-
ti„ \ “hime aggiuneKartarnertik pissu-
haa,Ug0 ahisoKaut. ukiut Kavslngortut
fin1 Cle manamut Kitåne igdloKar-
lu gne PeKutinik nioi’KUteKarsimaga-
s, amerdlanertigutdle peKutit
SSu^Um^artineKarsimångitdlat, Kuer-
dl arøe PisorKane KåumarKusersor-
tik agaunShsune torKortarineKardlu-
djuj.na^UneKångilaK boligstøttemit ig-
nsitm^ • a^is|åt ilarpagssue peiruteKå-
avdh Uinartut> takomartåungitsordlo
go P'SssaKångineK pissutigalu-
si rn.larKat karsertait pusitdlugit ig-
ssun-tlneKartarmata- igdluvigkat iv-
hain'k Karmagdlit GTO-p igdlorssua-
låtdFt laorsemeKarsimagaluartut ka-
K-åi 1 igdlumik pitsatsersuissausito-
avdlångortineKangårsimångilaK,
Kat
sulil0
no .. al°r'nerussumik nåmagtumik
nali ai.ssutigineKarsimångilaK igdlut
nn„V 'nu^ naPertutumik pitsatsersor-
heKartalernigssåt.
handelip ugsagsårusiortartuisa na-
lungitdluinarpåt årKigssutdluagkamik
ugsagsårusiornikut atortorissagssat
nutåt pissariaKartineKalersinaussut,
manalo Kalåtdlit-nunåne akigssarsiat
Kagfangnigssåt ilimanarsisimangmat
pissarianalersimavoK atortorissanik i-
luaKUtaunerussunik pissariaKalersitsi-
niarnigssaK. akigssarsiat amerdlinerat
malungniutariaKångilaK mamartuku-
juerniarfingne tunissat Kagfariartui-
narneratigut, imalunit tamåna kingu-
neKartariaKarane karsit imiårKat pui-
sa pusitat amerdleriartuinarnerånik,
taménalo anguniardlugo måna hendele
privatimigdlo niorKutigdlit pissug-
ssauvfeKalersimåput. danskit pemisiait
pitsauvdluartut Kalåtdlit-nunånitut
icuerssuarne tårtune torKortauginara-
tik sarKumersineKartariaKalerput,
mitdluartagkatut sukulåtitut mamar-
tukujugtutdlo avdlatut takujuana-
rungnaertitdlugit.
niorKutigssanigdle pissariaKalersitsi-
gåine åma puigortariaKångilaK tamå-
ko nåmagtumik pineKarsinaunigssåt,
taimalo peKUSiorfeitalernigssamik mi-
nisterip sarKumiusså tikitariaKardlu-
ne Kalåtdlit-nunåne penusiorfeKaler-
pat taména sulivfigssaKarnerulernig-
ssamik kinguneKåinartugssåungilaK,
åmale Kalåtdlit-nunånut niorKutigssa-
nik agssartuinikut OKilisaissugssauv-
dlune, kalåtdlitdlume peKusiomikut
pikordliornigssåt ånilångatigissaria-
KarsimagunångilaK. kalålerpagssuput
igdloKarfingne unukut sanålugka-
mingnik nuisitsivdlutik aggertartut,
tamåkulume erssersipåt kalåtdlit ag-
ssagssornermut piginåussuseKardluar-
tut.
nuénisagaluarpoK tamana kalåtdlit
inunguseralugo pikorigfigissåt kalåt-
dlit peKUsiaisigut Kajangnaitsutigut
nåpertututigutdlo malungniusinauga-
luarpat, uvkusigssamik sanålugarpag-
ssuit erKumitsuliornikut nalorninau-
teKartut pinagit.
En forsvarsmæssig ligestilling
E. E. På det forsvarsmæssige område
tilstræber man nu en normalisering af
det grønlandske samfund i forhold til
det danske. I forsvarsministeriet og i
Ministeriet for Grønland forbereder
man i øjeblikket indførelsen af den
samme konstabelordning for Grøn-
land, som man har i Danmark, og det
vil i praksis sige, at unge grønlændere,
der kan tilstrækkeligt dansk, når ord-
ningen træder i kraft, kan melde sig
som frivillige værnepligtige og i Grøn-
nedal gennemgå den samme militær-
uddannelse som danske værnepligtige.
Teoretisk vil der herefter intet være
til hinder for, at en grønlandsk orlogs-
gast kan slutte sin militære karriere
som admiral. I første omgang kan man
sikkert se bort fra dette høje mål, men
det forekommer både rimeligt og ret-
færdigt, at grønlænderne, hvad mili-
tære uddannelsesmuligheder og for-
pligtelser angår, får samme stilling
som andre i det danske samfund. For
mange unge vil militærtjenesten i
Grønnedal være et glimrende start-
grundlag for senere erhverv af civil
art, og de grønlændere, der vil fort-
sætte som konstabler ud over den nor-
male tjenestetid, vil få virkelig gode
indtjenings- og opsparingsmuligheder.
Normaliseringen på det forsvars-
mæssige område er en videreførelse og
en betydelig udbygning af den ord-
ning, man i nogle år har haft med
seks måneders frivillig tjeneste for
unge grønlændere. Denne ordning har
fungeret tilfredsstillende, men den har
ikke betydet nogen mandskabsmæssig
aflastning i Grønnedal, og enkelte un-
ge grønlændere har også følt sig uret-
færdigt behandlet derved, at de efter
frivillig tjeneste i Grønnedal senere —
under uddannelse i Danmark — blev
udskrevet til almindelig militærtjene-
ste. De har deraf kun kunnet udlede,
at man inden for forsvaret ikke aner-
kender den tjenestetid, de har haft i
Grønnedal. I forsvarsministeriet er
man opmærksom på problemet, og det
løses formentlig og forhåbentlig på
den måde, at man anerkender de seks
måneder i Grønnedal som en del af
den militære værnepligt. Det skulle
nødig blive således, at unge, der har
været i Grønnedal, ikke vil på uddan-
nelse i Danmark, fordi de risikerer at
blive indkaldt til aftjenelse af fuld
værnepligt i Danmark. Det kan hver-
ken forsvaret eller det grønlandske
samfund være tjent med.
låtdlit Kavdlunåtdlo såkutut åssiging-
mik pineKalernigssåtigut ingerdlater-
KingneKardlunilo angnertoKissumik
agdlilérneKarpoK. taimatut åncigssu-
ssisimaneK nåmaginartumik ingerdlå-
neicarsimavoK Kangilinguanile såku-
tut suliainik OKilisainermik kingune-
Karsimanane. kalåtdlit inusugtut atau-
siåkåt nangmingneK kajumissutsi-
mingnik Kangilinguane såkutujusima-
ssut ericungitsumik pineicartutut misi-
gissarsimåput såkutujunermik kingor-
na Danmarkime iliniartitdlutik ilini-
arnermigdlunit kinguningua Dan-
markime såkutugssatut pingitsaili-
ssauvdlutik tigunenartarsimavdlutik
danskitdlo såkutujussarneråtut sivisu-
tigissumik såkutujussardlutik. taima
pissoKartarnera maligdlugo påsissa-
Karsorissarput igdlersorneKarnigssa-
me oKartugssaussut Kangilinguane så-
kutujusimanertik nautsorssutigineic a-
joråt. tamåna igdlersorneicarnigssa-
mut tungassutigut ministeriaKarfing-
me arajutsisimaneitångilaK neriutigi-
nardlunilo ima inårneKarumårtoK Ka-
ngilinguane Kåumatine arfinilingne
nangmineK kajumissutsimik såkutuju-
ssarneK pingitsailissauvdlune såkutu-
j unermut ilångautigitineKartaleru-
mårtoK, imame pissoKartariaKångika-
luarmat inusugtut Kangilinguanérér-
simassut Danmarkime iliniarumajung-
néisassut taimailioraluarunik Dan-
markime såkutujussameK tamåker-
dlugo såkutungoncigsinaugamik; ta-
ména igdlersorneKarnigssamik inger-
dlatsinermut kalåtdlinutdlunit inuia-
Katigingnut iluaKutaunaviéngilaK.
såkutoKarnikut naligigsitauneic
E. E. igdlersorneKarnigssamut tu-
ngassutigut kalåtdlit danskitdlo åssi-
gingmik åridgssussiviginiarneKarput.
igdlersorneKarnigssamut tungassutigut
ministeriaKarfingme Kalåtdlit-nunå-
talo ministeriaKarfiane uvdlune må-
kunane piarérsarneKarpoK Kalåtdlit-
nunåne Danmarkimisut akigssarsiuti-
galugo såkutujussalernigssap atulersi-
neKarnigsså. tåssa kalåtdlit danskisut
OKalugdluarsinaussut åntigssussineK
alulerpat nangmingne kajumissutsi-
mingnik såkutujujumassutut Kangili-
nguanut ingerdlasinaulisåput danskit-
dlo såkutuisut pineKarsinaulisavdlutik
taukunatut såkutujunermut iliniarsi-
Grønlands historie
fortalt med breve
Rigsarkivet har på Munksgaards
Forlag udgivet den fjerde i rækken af
faksimileudgaver med prøver fra
Rigsarkivets samlinger. Denne gang
har man udsendt gengivelser af akt-
stykker og breve fra det 16. til det 20.
århundrede med breve fra blandt an-
dre Søren Norby til kong Christian
den Anden med omtale af et planlagt
togt til Grønland.
Der er også en skrivelse fra Hans
Egede til Frederik den Anden med
forslag om iværksættelse af en mis-
sionsvirksomhed i Grønland og fra ny-
ere tid bl. a. indberetning fra missio-
nær og seminarieforstander K. J. O.
Steenberg til missionskollegiet 1848,
forslag fra H. J. Rink om omorganise-
ring af den grønlandske handel og ad-
ministration. Fra 1906 er aftrykt et
brev fra Mylius-Erichsen om forbere-
delser til ekspeditionen, 1910 et brev
fra Knud Rasmussen og endelig også
departementschef Eske Bruns memo-
randum fra 1945 om opgaverne for det
danske styre i Grønland.
Det har været nærliggende, udtaler
rigsarkivar Svend Aakj ær, at vælge
forholdet mellem Danmark og Grøn-
land til emne, idet de senere års ha-
stige udvikling på dette område har
skabt øget interesse for dets historiske
forudsætninger, der bedst belyses ved
hjælp af de omfattende samlinger om
Grønland, der findes i Rigsarkivet, og
som netop i de sidste år har modtaget
en stærk tilvækst af nye akter.
Kanganitsat radiohusime
sarKumersmeKartugssat
arfirångomerme sapåmilo tugdlerme
Nungme katerssugausivik radiohusip
nipilerssortarfiane sarKumersitsissug-
ssauvoK. Kalåtdlit-nunåne Kanga ator-
tusimassut ilåtigutdlo uvdloK måna ti-
kitdlugo atorneKartut sarKumersine-
Kåsåput, SarKaK-kulturimit, Dorset-
kulturimitdlo såkut kisalo uvkusigssa-
mut saunernutdlo kigartugkat, agssag-
ssordlune suliat avdlatdlo sarKumer-
siheKåsavdlutik. ingmikut suliarineKå-
saoK kalåtdlit aussarsiordlutik aut-
dlaorsimaortarfiata åssilineKarnera.
landsdommer Simony aulisagkanigdlo
misigssuissoK Jens Kreutzmann sar-
Kumersitsinigssamik årKigssuissuput,
katerssugausivingme pigineKartut i-
nigssakitdliorpatdlårnertik plssutiga-
lugo atautsimut eKitersimåinartut ilait
takutineKarsinauniåsangmata.
naulisavdlutik. taimaingmat kalåleK
såkutujussoK avdlatutdlo Kutdlariar-
tuinardlune såkutut nålagarssuångor-
sinaulisaoK — admiralingorsinauli-
saoK. autdlarKåumut taimatut angner-
tutigissumik angussaKarniarnigssaK
erKarsautigineKåsagunångilaK; kisié-
nile tupingnångitsumik encortumigdlo
kalåtdlit såkututut iliniartitausinau-
nermikut pissugssåussutsimikutdlo
danskisut avdlatutdle pineKarsinau-
lerput. inusugtunut ardlanaKissunut
Kangilinguane såkutujuneK kingorna
såkutujunane inutigssarsiulernigssa-
mut autdlartiniarnigssamut iluaKU-
taussugssaK, kalåtdlitdlo såkutujuv-
figssap aulajangersimassup saniatigut
akigssarsiutigalugo såkutuj unermik
nangitsissut akigssarsiordluarsinauli-
savdlutik sipågaKardluarsinaulisav-
dlutigdlo.
kalåtdlit inusugtut nangmingneK ka-
jumissutsimingnik Kåumatine arfini-
lingne såkutujussarnerat ukiune ar-
dlalingne ingerdlåneKarsimassoK ka-
BRYDESEN
Jernstærk sortog
brun box herre-
sko m. skindfoer
og Army såler.
Alle nr. fra 35-45 .kr. 35—
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
FOR KVALITETENS SKYLD
vitaminrige ærter
— nivdlcrtfissat tamarmlk
értanik C-vitaminesardluar-
tunlk nuniangniutå aserdlor-
tigaussunik imasarput
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlåssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
aperKuligiuåinéklt
fil pifsaunerslugkaf
SINGALWATTE
THE
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
^ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
9