Atuagagdliutit - 18.05.1961, Side 20

A/S Nordisk Solar Compagni
Rosenborggade 3
København K
Elektriske artikler og belysninger en gros
Skandinavisk Reproduktionsanstalt
LÆDERSTRÆDE 26 KØBENHAVN K.
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
mamartortorumaguvit . . .
sukulåt amitsuKujoK mamartOK RjGI oKå-
tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner-
dåK kinialårtumik nougatertalik!
spis
noget
lækkert
•o M
n) -
oB"
JA “ Ti
O ® 1)
■g-S E
O C
^ 'd ^
■8 5 3
g> 15 =
2 o nJ
c H <u tJ)
co O tJ d
0) PS
O)
, r- O
31'SI
►C w ,jQ
RIGI —sukulåt Galle & Jessen’imit
pissåvoK — aitsåt tåssa inersi-
massunut mérKanutdlo
mamarssautigssaK!
RIGI-stangen er
fra Galle & Jessen — det
er en rigtig lækkerbid for store
og små ... og så smager den efter mer'!
at/" A/s galle & jessen
Leverandør til Det kongelige danske hof — kungikormiunut niuvertartoK
Julianehåb s nye trawler er
den største private i Grønland
Hvis det ikke lykkes, betyder det ikke alene, at en hel by kommer til
at lide stort økonomisk tab, men i mange år vil man ikke turde åbne
søgående fiskeri for Grønland, udtalte pastor Erling Høegh ved afrejsen
fra Aalesund
Julianehåb-borgernes trawler, „K’a-
KortoK“, er nu på vej mod de grøn-
landske farvande. Skibet afsejlede
mandag den 8. maj fra Aalesund i
Norge, hvorfra det først tager til
Færøerne for at komplettere, og så
går turen til Julianehåb. Ved afrej-
sen fra Norge blev der holdt en fest-
lighed, ved hvilken landsrådsmedlem,
pastor Erling Høegh, Julianehåb, der
er en af initiativtagerne til dette før-
ste grønlandske, private fiskeriaktie-
selskab holdt, en tale, som vi her gen-
giver:
Den færd, I nu skal ud på, er mere
end et almindeligt fisketogt til Grøn-
land, som færinger og nordmænd har
begivet sig ud på hvert forår igen-
nem mange, mange år. Der er flere
ting, der gør, at fiskeskibet „K’aKor-
toK“ vil adskille sig fra alle øvrige
fartøjer i og ved Grønland og blive
fulgt med interesse som en ener,
hvorpå alles øjne er rette.
For det første er fartøjet fra i
dag af det grønlandske fiskeris
flagskib — det største, der er i
grønlandsk eje — det første og
eneste grønlandske virkelig sø-
gående fartøj. For det andet er det
det største fartøj, der som rent
grønlandsk ejet har lov til at drive
fiskeri i alle farvande i Grønland.
For det tredje ejes skibet af Grøn-
lands første og endnu eneste ak-
ipilit
imiårKatdlumt
ungasingitsukut nalunaerutigine-
KarpoK paornanik nautitsissartut ilåta
ipilit 10 tonsit agssagkamut marrau-
ssamik piaivingmut igisimagai Dan-
markip nunanit avdlanit ipilisiniar-
tarneranut akerdlilersuissutitut. Hille-
rødime atuartartut ilåt, Helmuth Kar-
stenberg, tamåna pivdlugo avisime
Frederiksborg Amtip avisiane ima ag-
dlagsimavoK: Grønlandske Handel i-
lungersortumik Kinuvigiumavara u-
miarssuarme tugdliutume Kalåtdlit-
nunanukartugssame ipilit 10 tonsit i-
nigssanarterKUvdlugit inigssaKångig-
patdlo tauva imiåncat 10 tonsit niu-
ssarfingmut niuniardlit ipilit inigssa-
Kartikumavdlugit. OKautigineKåsaon
agdlagtoK nangmineK Kalåtdlit-nu-
nanisimangmat nangminerdlo Nung-
me Grønlandske Handelime kalåtdlit
ipilisiniarråtut utarKeicatigisimavdlu-
git kilomut ipilisiumavdlune — kalåt-
dlime åma ipilit mamaringmatigik —
nautsivilerissumut ipilinik 10 tonsinik
agssagkamut igitsissumut navsuiauti-
gisinauvarput Nftngme sivisorssuar-
mik ipilimik atautsimigdlunit taku-
ssaKarsimånginavta gulerodimigdlu-
nime.
tieselskab „Greenlandiafish". For
det fjerde er det en hel by, der —
langsfra brolagt med guld — har
skillinget sammen for at vise sin
vilje til at være med i den udvik-
ling, som den i modsætning til
mange andre byer er blevet afskå-
ret fra. For det femte må det op-
fattes som den første konkrete ind-
bydelse fra grønlandsk side til et
grønlandsk-dansk-færøsk samar-
bejde, hvor fremtidens rigsfælles-
skab må hvile og udvikles.
Det, der er virkelighed i dag, at et
rent grønlandsk aktieselskab kan be-
gynde søgående fiskerivirksomhed fra
eget skib, er resultatet af mange men-
neskers indsats, som alle har været
lige værdifulde og uundværlige i den-
ne sag. Jeg må nævne stifterne og ak-
tionærerne, som med tillid til sagen
og iver for at virke med til deres
lands og bys udvikling har skudt de-
res sparepenge i selskabet. Jeg må
nævne Den kongelige grønlandske
Handel, Ministeriet for Grønland,
Dandshøvdingen over Grønland, der
har ydet os ganske uundværlig sag-
kyndig støtte på alle områder, er-
hvervsstøttefondenes bestyrelse, der
har stillet det store lån til rådighed,
og vore norske sælgere, med hvem vi
har sluttet venskab. Sidst, men ikke
såmerdlernit: kilisautip nålagå Jaspur Lar-
sen, Savalingmiut, kilisåumik pigingnigtu-
galuaK John Longva, Aalesund, landsråd-
imut ilaussortaK, palase Erling Høegh, ki-
lisåumik pigingnigtut Danmarkime atdssu-
teKarfiat, direktør Jørgen Jørgensen.
mindst, må vi nævne aktieselskabets
syddanske ven og største støtte, direk-
tør Jørgen Jørgensen, der under hele
arbejdet har været os en uundværlig
moralsk og praktisk støtte og nu givet
os delvis mulighed for gennemførel-
se af denne plan ved sine økonomiske
garantier. Vi er sikker på, at aktiesel-
skabet Greenlandiafish i ham har fun-
det den bedste støtte og repræsentant
i Syddanmark. På Greenlandiafish’es
vegne retter jeg en hjertelig tak til
alle disse kræfter.
Som den yngste af Nordatlantens
fiskerinationer kan vi grønlændere
ikke undvære et indgående samarbej-
de med vore ældre brødre. I en tid,
hvor verden samles i blikke og pag-
ter, er det nærliggende at tænke på,
at et fællesskab kan blive nødvendigt
på vort hovederhvervs område, til
styrke og nytte for hverandre.
Af dette kan I forstå, at det arbej-
de, I går i gang med, er pionerarbejde,
som vil blive indledningen til en helt
ny tidsalder i Grønland, der svarer til
tiden efter stavnsbåndets ophævelse
i landbrugslande.
Vi har fra rederiets side bestræbt
os for at skaffe det bedste skib, der
er forsynet med alle moderne nau-
tiske og fiskeritekniske instrumenter
—- og vi har forsynet skibet med alle
mulige redskaber, så I kan foretage
al slags fiskeri i alle farvande efter
al slags fisk.
Fra venstre: skibets kaptajn Jaspur Lar-
sen, Færøerne, den tidligere reder, John
Longva, Alesund, landsrådsmedlem, pastor
Erling Høegh, skibets korresponderende
reder, direktør Jørgen Jørgensen, Dan-
mark.
JOHN H. MARSH:
sineriak saunikulik
nugt.: Hans Hansen
(nangitaK)
uvdlut sisamat ilungersuaritdlardlu-
tigdlo tingmissartoK tingeriåinångor-
tipåt. Naudip tingmissartune misig-
ssordluaréramiuk ajusånginguatsiar-
matdlo traktorimut nusukartitdlugo
autdlarfigssainukåupå. sut tamarmik
piarérmata Naude tingmissartuminut
ikivoK ilanilo ikiorniardlune någdliu-
perårsimaKissut Kutsavigalugit inuv-
dluarnuvdlugit. atortunik iluarsaissar-
tut Rudman åma Bloemhof ilåusav-
dlutik ikiputaoK,
uvaleK tåuna januarip 29-ne atau-
seK Kangilårå tingmissartoK Kångulår-
tuinauvdlune KangåtarpoK. imap tu-
ngånut sangujartuåjutigalune mitsi-
mavfikune, umiarnerit tangmårsimav-
fiat umiamerdlo kingugdlermérdlune
issigerKåratdlarujai Kåumatine ki-
ngugdlerne mardlungne ingminermi-
nik misigissaKapilugtitsisimassut. ne-
riugpoK hal. akunere mardluk Kångi-
ugpata misigissapilune tamåkua Kå-
ngerérsimåsavdlugit Walvis Bayimile-
rérsimåsavdlunilo.
minutine 45-ne tingmirérdlune ting-
missartup Rocky Point isigkanik 300-
nik KutsissuseKardlune Kulåupå. mi-
nutit mardluk Kångiututdlo motoriata
åipå ivssugkagssuarmik Kernaringmik
putseriutigalune uneratarpoK. Naude
uterdlune Rocky Pointip sivingarna-
nut nuneriarsinåunginame sigssap a-
vatinguanut Kårtarnerup sigssavdlo
akomånut meriamialerpoK. kisiåne
pilerssåruminik sule nåmagsingneriå-
ngitsoK tingmissartoK kigaitdleriatå-
rujugssuarpoK, suluata igdlua nålang-
neK sapilerpoK tingmissartordlo isig-
kanik 150-nik Kutsissusilingmit kug-
ssardlune nåkariartorame imånut tai-
mak..
Naude Karatserfingmigut ånerujug-
ssuatdlardlunilo ilisimajungnaitsiarsi-
magaluarpoK tåssuguinardle silagtor-
Kigdlune. Korsoru jugtuinarssup ilua-
nitdlune malugilerpå tåssalo påsivdlu-
go imap iluanitdlune ånilåKalune i-
map iluane inunine ånåuniardlugo pi-
kilerpoK, ilerKumisut KiteKune igsia-
vingmut aulajangerune kigaitdlagsau-
tinilo pérpai tåssalo påsivdlugo ting-
missartup sujorna tamarme katagsi-
massoK, igsiavingminitdlo kångarniar-
ssaralune tamaviårdlune tingmissar-
tup suluisa Kånut pinialerdlune. kisiå-
ne nikimisinåungivigpoK. tamaviår-
dlune pérniarssarigaluarpoK tåssalu-
me ipinigssane kisiat erKarsautigiler-
dlugo. tåssångåinaK påsilerpå nigsume
kiggisimavdlune uningatikåine. tama-
viårdlune nusoriarpå kångardlunilu-
me. tåssuguinaK tingmissartup sulua-
ta Kånut nikuipoK silåinarigdlo naju-
ssane iluåtdlageKalugo. tingmissartoK
maskinane tamaisa katariaramigit
pugtatdlarsimavoK. imånut tugkamik
Bloemhof Naudip saniane igsiasima-
vok, manalo piniavingmik imånit nui-
ssok issigå. Rudman tunuåne nalu-
naerasuartauserivfianisimavoK månå-
kutdlo tåkueKarane. Naudip Bloem-
hofivdlo Kineriarnialisagåine nalunae-
rasuartauserivfianit pututeratarpoK.
niarKumigut kilerujugssuarsimavoK
sivisumigdlo ilisimanane nalunaerasu-
artauseriviup narKane nalasimavdlu-
ne, imerdle isåleriarmat kingumut si-
lagtuaKerKigsimavdlune.
tingmissartoK sugssaujungnaivig-
dlune seKUmigsimavoK. tingmissartor-
tartut nålagåta inå aKugtarfialo ta-
kugssaujungnaerdlutik sujungnaersi-
måput. sulue putorujugssuaKalersimå-
put, tåssa maskinaKarfigisimassaralue.
timitagssaralua imermik ulivkåvig-
poK. kingorå-tungigssaralua aKutig-
ssaralualo taimardluinaK.
Naude timut KiviarpoK påsivdlugulo
meterinik untritilingnik ardlalingnik
nunamit ungasissuseKardlutik. tingmi-
ssartoK kigaitsumik tivsukarpoK tå-
ssalo Kårtarnera tikikiartuåginardlu-
go. tingmissartortartut Kåssutitikuma-
natik tingmissartup aserorsimånginer-
ssånut orKuånisimåput.
tingmissartup nunamut Kanigdlinig-
sså nåmagilersuteriardlugo timut na-
lungnialernigssartik utarKiså tingmi-
ssartortartut ajoKUsernitik misigssor-
pait. Naude sérKume atinguagut ilua-
gut kilerujugssuarsimavoK putdlagto-
rujugssuéngorérsimavordlo, peKingni-
araluaramiuk ajornaitdlak, ikusiatalo
såmerdliup Kulå-tunginguanitut nuké
ardlagdlit kigtorartarsimåput. taima
perdlaserérsimatigigame nunamut na-
lungniarsinåungivigpoK, naluj ung-
naerpå tingmissartoK avasiardlune ki-
visagaluarpat nangminertaoK kiggu-
ssaussugssångordlune.
ilai perKarnerusimåput, åmale niar-
Kumikut åningåtsiarsimagaKalutik, ti-
maitdlo tamatigut tamauna ikeKarti-
terput.
Naude ånilårsimajungnaimilerame
KanoK pinigssartik erKarsautigivdlu-
arsinaunerulerpå. sujugdlermik erKår-
Kårpå Walvis Bayip tingmissartoK a-
putingikaluarpatdlunit maKaissinavi-
ångikå. autdlarKårame nalunaerasu-
artåune atorsinåungitdluinarsimavå
taimåitumigdlo Rooikopime nalunae-
rasuartauserivfik Kangåtarnerminik
ilisimatisinausimanago. åmåtaoK nalu-
ngilå bilit ingerdlaoKatigit sule anger-
dlamut aputerKajamaviångingmata
taimåitumigdlo nalunaeruteKarsinau-
natik. bilit ingerdlaoKatigit tingmi-
ssartumik Kangåtartitsiniåsavdlutik
autdlaramigdle Kamanjab Kimatdlu-
gulo avatimingnut nalunaersinaujung-
naersimåput, tåssa matuma sujorna-
gut uvdlut arKanigdlit Kångiututdle,
månékutdlo angerdlamut sågkaluar-
put, kisiåne sapåtip akunera imaKa-
lunit sivisunerussoK Kångiugtinago a-
putugssaunatik. tingmissartup Kangå-
tardlune angerdlamut autdlaraluarne-
ra aitsåt taimanikut nalunaerutigisi-
naulisavåt. tauva nålagkersuissut Ka-
noK pissoKarsimanera aitsåt påsivdlu-
alisavåt, taimåitordle åma avdlamik
uj åssisinaussumik tingmissartugssar-
siorKåratdlartugssåusavdlutik. tingmi-
ssartortartut nanineKanta j artinatig-
dle avdlaunaviångilaK kångnermit to-
Korérsimåséput.
misiligaluarsinåuputdle, bilit inger-
dlaoKatigit tåukua angerdlariartortut
OKåtårdlugo nåperiariaraluarsinau-
vait. Naudip nautsorssutigå tingmi-
ssartoK autdlarniariartordle erninaK
angerdlamut sågsimanigssåt. tingmi-
ssartoK ånåuniariartuleramiko avKU-
tertik angerdlariartornermingne atu-
atdlåsaguniko sineriak sinerdlugo mi-
lit 70-t ingerdlavigerKårtugssåusavait
tamånalo Kångeriaruniko kugssup
Khumibip atuatdlagå ingerdlavigi-
ssugssångusavdlugo. taima perdlasini-
kutigalutik nuna angusinåusaguniko
bilit ingerdlaoKatigit miline 70-ne i-
ngerdlanigssåtut pilertortigissumik pi-
suinaK ingerdlavigssartik milinik 30-
20