Atuagagdliutit - 13.07.1961, Side 5

sakutdKarfikoK isaterneKartoK.
Lejren ved EKalugårssuit under nedbrydning.
dybe fjorde, hvide fjeldtinder og
længst inde den uendelige indlandsis,
niGn pokker stå i amerikanerne om de
!kke fortrinsvis anvender helikoptere,
når de skal fra K’aKatoKaK ned til
fjorden. Det går hurtigere, og måske
har de ikke lyst til at blive mindet for
meget om den vej. Den er nemlig ikke
alene Grønlands længste, men også
den dyreste, der nogensinde er lavet
her. Nøjagtigt kan tallet ikke opgives,
men det er ikke under fem millioner
dollars eller 35 millioner kr. Det sva-
rer til omkring 1300 kr. pr. meter. Den
han de ikke stikke derhjemme i vej-
direktoratet. Heller ikke hvad anlægs-
tiden angår. Det tog kun fire måneder
at bygge vejen.
Det er meningen, at vejen skal bru-
ges een gang om året til transport af
forsyninger fra EKalugårssuit, hvor-
imod olieforsyningerne til DYE 1 fo-
regår mere permanent ad en 27 kilo-
meter lang olieledning langs vejen.
Olien er en forudsætning for, at de
kæmpemæssige radaranlæg, der er
hygget på K’aKatoKaK, kan fungere. I
Øjeblikket prøvekører man anlægene,
men hvad der egentlig foregår, er
Pludselig blevet en hemmelighed. Det
har det ikke været før, men gæster
har ikke mere adgang til det allerhel-
ligste i den 30 meter høje Oranienborg-
ignende bygning på bjerget. Man kan
hun få lov at se kantinerne og mand-
skabets soverum. Og ingen af delene
orekommer særlig interessant.
Sabotage
Der er selvfølgelig en forklaring på,
at man er blevet så afvisende overfor
£æster, og det er ikke egentlige hem-
mehgheder, der er årsagen, thi i en
»■Populær Mekanik" kan man læse
°m, hvad det hele går ud på. Forkla-
1 higen er simpelthen, at man har væ-
ret udsat for sabotage på en station i
en af de amerikanske varslingskæder,
°g man vil helst undgå gentagelser.
erfor er gæster på DYE 1 ikke mere
særlig velkomne.
AN/'FPS—30
Det forhindrer dog ikke, at man kan
fortælle, hvad der egentlig sker på
DYE 1, som drives af 60 civilpersoner
fra det amerikanske firma Standard
Electx’ic og fra danske, tilsvarende fir-
maer. DYE 1 er opkaldt efter Cape
Dyer, 233 miles fra K’aKatoKaK på den
anden side af Davisstrædet, og den
næste DYE-station, DYE II, ligger 175
miles fra DYE I på Indlandsisen, mens
tredie station er 120 miles længere
østpå, og DYE IV ligger på Kulusuk
på Grønlands østkyst. Endelig har
man en DYE V, den sidste station i
kæden, og den ligger på Keflavik-
basen i Island. Når et luftfartøj nær-
mer sig denne radarkæde, der står i
konstant forbindelse indbyrdes, op-
fanges fartøjet af de kæmpemæssige
radarskærme, og melding sendes
straks til hovedstationen på Cape
Dyer, hvor man plotter fartøjet og
sender melding til de amerikanske
farsvarsautoriteter. Det bør under-
streges, at DEW-linjen, som den også
kaldes, Distant Early Warning-linjen,
kun er beregnet for konventionelle
luftangreb og ikke raketangreb. Over-
for den slags angreb vil den være for
langsom i aftrækket, men til det for-
mål har man jo også i Grønland et
andet varslingssystem, BMEWs — ra-
darstationen ved Thule.
Det kan tilføjes, at de radarinstalla-
tioner, som amerikanerne nu formener
gæster adgang til, er AN/FPS-30 ra-
darer, en ny radartype, der kører med
en såkaldt klystron-sender, der udsen-
der radarstrålerne med mellemrum på
fra 4 til 52 mikrosekunders varighed.
Hver station er udstyret med et vars-
lingsanlæg, som alarmerer hele statio-
nen i det øjeblik et luftfartøj opfan-
ges af radarstrålerne. Der er jo ikke
— normalt da — megen trafik over
Grønlands indlandsis, og man må for-
udse, at mandskabet kan blive sløvet
af at sidde og kigge på en radarskærm,
hvor intet sker i måske dage og uger.
Derfor har man lavet et system, så
selve radaren slår alarm til mandska-
bet.
Kan modstå orkaner
De store radarskærme er kon-
strueret således, at de også kan fun-
gere, selv om de bliver udsat for me-
get lave temperaturer, snestorme,
overisning op til tre tommers tykkel-
se eller voldsom regn, og skærmene er
fundamenteret så kraftigt, at de kan
modstå en super-orkan på 150 knob i
timen. Så kraftige bliver stormene
næppe, ikke engang på indlandsisen,
men man har villet være forberedt på
alle eventualiteter, og man har bl. a.
ved fundamenteringen af stationerne
på selve Indlandsisen taget hensyn til,
at den er i en konstant, omend uende-
lig langsom, bevægelse.
Det mest imponerende ved DYE-
stationerne er dog, at det har været
teknisk muligt for amerikanerne at
anlægge dem i så vanskeligt tilgænge-
lige omgivelser som f. eks. på K’aKa-
toKaK. Alene det er en teknisk præsta-
tion af rang, og forudsætningen har
altså været den lejr, der nu fjernes i
bunden af fjorden ved EKalugårssuit.
Om nogle måneder er der intet til-
bage af lejren ud over aske og støv, og
om nogle tusinde år vil arkæologer,
som forvilder sig op på toppen af K’a-
KatoKaK nok undre sig over, hvad det
er for nogen mærkelige tingester, der
har stået der.
Men måske vil de, selv til den tid,
kunne finde ud af, at de stammer fra
en periode, da mennesker endnu ikke
havde lært at forliges.
miuni?tU^uassuaK t(‘una igdluslssarfiutigdlip SAS-ivdlo amerika- 1 derute kæmpemæssige barak ville en direktør indrette et SAS-
mini»t ,tak-ornaridnut igdlusissarfigssatut piumasimagaluarpåt, hotel for turister, men ministeriet forlanger, at det hele skal
lerneKdaVCile ihmalsa pérKuslmavai. bardkerssuau una aseror- vende tilbage til naturen. Barakken skal destrueres.
atuarfigtigut piorsainigssaK
sulissugssaileKinerup ajoKUserå
ukiune Kuline tugdligssane nunavtine atuarfit 100 miil. kr. ator-
dlugit piorsaivfigineKarnigssanik pilerssårut namagsineKarsi-
nåungitsoK, teknikerit sulissartutdlo iliniarsimassut Danmark-
ime atorfigssaKartineKarmata
ukiune Kuline tugdligssane Kalåt-
dlit-nunåne atuartitsinerup piorsaiv-
figineKarnigssånut iliniartitsinigssa-
mutdlo 100 miil. kr. atorfigssaKartug-
ssåuput, taimåikaluartordle Kalåtdlit-
nunåt atuartitaunikut Danmarkip i-
lainut avdlanut nagdlersusinaulersug-
ssaunane.
atuartitsinermut atatitdlugo ukiune
Kuline nåmagsiniagagssamik Kalåt-
dlit-nunånut ministereKarfik piler-
ssårusiorsimavoK, mérKat amerdliar-
tupiloKissut malingnauvfigineKarsi-
naorKuvdlugit åmale atuartitsineK
Danmarkime pissutsinut nalerKutu-
ngorsarneKarsinaorKuvdlugo. taimai-
liusagåine ukiune kingugdlerne Kuli-
ne atuartitsinermut aningaussalissu-
tausimassut 20 mili. kr. migssåinxtut
tatdlimariåumik amerdlanerulersug-
ssåuput. taimåikaluartordle påsinarsi-
simavoK ukiune Kuline anguniagag-
ssatut pilerssårut nåmagsineKarsxnéu-
sagunångitsoK.
pilerssårut avdlångortitdlugo
Danmarkime teknikerinik sulissar-
tunigdlo iliniarsimassunik amigaute-
KarneK pissutigalugo kalåtdlinik suli-
ssugssanik iliniartitsineK kinguarsar-
neKartugssauvoK, tamåna aitsåt nå-
magsiniarneKarsinåusavdlune suli-
ssartut Danmarkimit suliartordlutik
autdlarsimassut avalagtineKarnerati-
gut. sulissugssaileKineK pissutigalugo
Kalåtdlit-nunåne sanaortugagssanut
amerdlanerussunik aningaussalissute-
KarnigssaK ajornartugssauvoK. ukioK
måna sanaortugagssanut aningaussa-
lissutaussut 77 mili. kr. anguvait, tåu-
kunånga atuarfiliagssanut 5 mili. kr.
migss. atorneKartugssauvdlutik, tåssa
ukiune kingugdlerne atuarfilianut a-
torneKartartunit Ynardloriåumik a-
merdlanerussut. sanaortugagssanitdle
ama taineKarsinåuput, niorKutigssior-
filiagssat, umiarssualiviliagssat, ig-
dluliagssat nåparsimaviliagssat av-
dlarpagssuitdlo pissariaKalersimassut.
atuartitsinikut ukiune tugdleme
Kuline pilerssårutaussut suliarineKar-
simåput, nunavtinut ministere folke-
tingip finansudvalgia penatigalugo, a-
tuartitsinikut pissariaKartitsinermik
navsuiauteKarérmat. pilerssårutit må-
nåkut angnertumik migdlisineKartug-
ssångorput. atautsikut akuerssissutig-
ssanik piniartoKartugssåungilaK, uki-
umortumigdle sanaortugagssanut a-
kuerssissutigssanik piniartoKartåsav-
dlune, sananeKarsinausorineKartut nå-
pertutigalugit.
Kalåtdlit-nunåne mernat atuartut
månåkut 5300-uput, ukiutdlo Kulit i-
ngerdlaneråne mérKat atuartut mana-
kornit mardloriåumik amerdlåssuse-
Kalersugssauvdlutik. mérKat amerdli-
artornerat erKukånersumik taima
migssingiuneKarsinausimavoK ukiune
kingugdlerne arfineK mardlungne i-
nungortartut amerdliartoKissut naut-
sorssutigalugit.
ukiune tugdligssane Kuline sanaor-
tugagssatut pilerssårume ilångune-
xcarsimåput igdloKarfingne Kuline i-
malunit 15-ine ineKarfiussunik atuar-
filiagssat niuvertoruseKarfingne mér-
icanut, igdloKarfingne atuarfit eKite-
ruvfiussunik atuarfingoi’tineKarnig-
ssåt åmale avdlamik realskoleliornig-
ssaK.
gymnasialioi’nigssaK månåkut isu-
maliorKutigineKéngikatdlarpoK. ukiu-
ne tugdligssane Kavsialungne naut-
sorssutigissariaKaratdlåsaoK iliniar-
nertungorniartut Danmarkimut atua-
riartortarnigssåt, tamatumunåkut å-
ma danskisut iliniardluarnigssamut
såriarfigssaKai-nerussugssauvdlutik.
pilerssårume åma ilånguneKarsima-
vok Nungme eKiteruvfiussugssamik
teknikimut tungassumik angisumik a-
tuarfiliornigssaK, tåssane håndværke-
rigssat umiartortugssatdlo atuartine-
Kartåsavdlutik, imaKa åma aulisar-
tugssat kisalo sulissartut iliniarsimå-
ngitsut sungiusarneKartåsavdlutik.
danskit sulissorineKariartuinar-
tut
Kalåtdlit-nunåne iliniartitsinigssa-
mut pissariaKartitsineK agdliartorsi-
mavoK nunap teknikikut piorsaivfigi-
nenarnera peKatigalugo. tamatuma
kingunerisimavå danskit sulissartut
atorneKariartuinarnerat, tåssa danskit
sulissartut iliniarsimassut 500 sivne-
Kartut sulissorineKardlutik kalåtdlit-
dle sulissartut iliniarsimassut 200 a-
ngumanagitdlunit.
atorfit pilersineKartugssat amerdla-
nertigut danskinik inugtalerneKarta-
riaKåsåput iliniartitsinigssaK erKar-
sautigalugo.
Kalåtdlit-nunånut ministere Garn
OKarpoK anguniarneKartariaKartoK
kalåtdlit iliniartineKarnigssåt nuna-
mingne atorfingnik sunigdlunit tigu-
sisinaulernigssåt kisiat encarsautigi-
nago åmale Danmarkip ilaine sunilu-
nit atorfinigsinaunigssåt ei'Karsautiga-
lugo, tamåna åma nunai’put pivdlugo
kommissionerssup anguniagagssatut
taisimavå. Kalåtdlit-nunåne iliniartit-
sinermut tungassut piorsaivfigineKar-
nigssåt finansudvalgip akuei'ssårfigi-
simavå, Kalåtdlit-nunåne atorfit ang-
nerit kalåtdlinik inugtalerneKartarsi-
naox'KUvdlugit, danskitdlo suliartor-
dlutik maungnartut ikilisineKarsi-
naorKUvdlugit.
S