Atuagagdliutit - 13.07.1961, Qupperneq 9

Også de lidt ældre må sørge for
hver dag at få den rigtige kost
Problemet er, at ældre mennesker ikke behøver så store mængder mad,
men de har stadigvæk brug for samme mængder æggehvidestof, mine-
ralsalte og vitaminer
For de unge mennesker og børnene,
der vokser, er det af uvurderlig be-
tydning, at de får den rigtige kost,
som skaffer energi og næringsstoffer i
tilstrækkelig mængde til at sikre et
godt helbred og en sund udvii Ling.
Men hvad med de mennesker, der er
ud over den første ungdom, de men-
nesker, der ikke længere skal vokse?
De har skam også brug for den rig-
tige kost. Det er ikke helt ligegyldigt,
hvad de spiser —• tværtimod.
Maden skal ikke blot holde liv i os
og gøre os mætte. Den skal også for-
syne os med vitaminer, mineralsalte
og æggehvidestoffer, der beskytter os
mod sygdom og de små skavanker,
som lurer på os og som kan tære på
humøret.
For ældre mennesker er det et pro-
blem, man ikke må overse: Aktivite-
ten er som regel nedsat, når man bli-
ver lidt ældre. Man har som regel ikke
så hårdt arbejde at passe, og man har
ikke brug for så meget mad for at
holde vægten. Men man har stadig
brug for de samme mængder ægge-
hvidestoffer, mineralsalte og vitami-
ner, som da man var ung. Det betyder,
at en mindre mængde mad skal inde-
holde den samme mængde æggehvide-
stoffer, mineralsalte og vitaminer. Og
det er her, problemet ligger. Det er
nødvendigt, at man i den ældre alder
vælger de fødevarer, der er rigest på
næringsstoffer.
Sværest for ensomme mennesker
Men desværre er det ofte sådan, at
ældre mennesker også er ensomme.
De har ikke megen lyst til at lave mad
til sig selv, men henfalder let til at
nøjes med en kop kaffe eller te med
kiks eller wienerbrød til, og det er
snart det værste, man kan begynde på.
Måske er tænderne ikke så gode
længere, eller der er måske slet ingen
tilbage, og det er derfor svært at tygge
maden.
Ældre mennesker er ofte mindre
modstandsdygtige over for sygdomme.
Skyldes det en naturlig følge af al-
deren? — Det kan tænkes. Men der
er også den mulighed, at man ikke får
de nødvendige næringsstoffer til be-
skyttelse mod sygdomme — ^å derfor:
Tænk over, hvad De spiser, sørg for at
få tilstrækkelige mængder mineralsal-
te, vitaminer og æggehvidestoffer.
Måske er der ikke så mange penge
til rådighed til at købe mad for, så det
gælder også om at finde de billigste
fødevarer.
Tre faktorer spiller ind
Man må altså tage hensyn til
disse faktorer: 1. Maden skal være
kaloriefattig, men rig på nærings-
stoffer. 2. Den skal være nem at
tygge, eventuelt er det nødvendigt
at mose eller på anden måde fin-
dele maden. 3. Maden skal være
billig.
Hvilken mad kan man så med for-
del vælge? For at få æggehvidestoffer
må man spise kød og fisk. Et menne-
ske har dagligt brug for at spise 100—
150 gram kød eller fisk. Kan man skaf-
fe mere eller har råd dertil, er det
kun gavnligt. Kød og fisk indeholder
også mange B-vitaminer og noget
jern. Man må jævnligt spise indma-
den fra dyrene, for den indeholder
særlig mange vitaminer og mineral-
salte, især A-, B- og D-vitaminer, men
også lidt C-vitamin. Indmaden er og-
så rig på jern, som det kan være van-
skeligt at få nok af på anden måde.
72 lifer mælk hver dag
Kun få ældre mennesker drikker
mælk. Det er en skam, for det er en
meget værdifuld kilde til kalk, som
også den ældre generation har brug
for. Det ville være godt, om alle drak
72 liter mælk om dagen. Foruden kalk
får man en del æggehvidestoffer og
B-vitaminer. Tørmælk er desuden ad
kunstig vej tilsat C-vitaminer. Mæl-
ken giver på den måde mange værdi-
fulde næringsstoffer. Mælken smager
bedst, når den nydes helt kold, og
især hvis den først får lov at stå et
par timer efter, den er lavet til. Ost
indeholder omtrent de samme næ-
ringsstoffer som mælk, og osten er
derfor et værdifuldt fødemiddel, som
det er gavnligt at lade indgå i den
daglige kost.
Brød, fedtstof og grønsager
Brød er også en vigtig ting. Rugbrød
er det sundeste. Måske kniber det at
tygge det lidt hårde brød, men så kan
man skære skorpen af. Kniber det al-
ligevel, er der ikke andet for, end at
inusugtunut méncanutdlo agdliar-
tortunut pingårtorujugssuvoK ericor-
tunik nerissaicarnigssaK. nerissaKarta-
riaKarpoK nukigssaitalersitsissunik ti-
mivdlo inussutigssainik nåmagtunik
imalingnik pendgsunigssaK pentigsu-
migdlo ineriartornigssaK isumangnait-
dlisarniardlugo. Kanorme pisåpat i-
nuit agdliartorungnaersimassut? åma
tåuko erKortunik nerissaKartariaKar-
put. soKutåungingilaK sut nerissåsa-
gait, — soKutauvdluinarpordle.
nerissagssat inutinagagssaringilåti-
gut Kårsitdlartinardlutalo, åmale pi-
lersugagssaråtigut vitamininik, mine-
ralsaltenik æggehvidestofinigdlo nd-
pautinut ajonutigssanutdlo avdlanut
nagdliuniarssarissunut nikatdlutig-
ssaussunutdlo igdlersorniardluta.
inungnut utornaunerussunut tunga-
ssumik Kånginagagssåungitsumik a-
jornartorsiuteKarpoic: suli vdluarsi-
nauneK migdlisimagajugtarpoK utor-
Kaliartortitdlune, åmalo agsorungnar-'
tumik suliagssaKarajugtångitdlat, OKi-
linavérsårnigssardlo pissutigalugo su-
jornatigutut agtigissumik nerissaria-
KångilaK. kisiåne inusugtunertutdle
æggehvidestofit, mineralsaltet vitami-
nitdlo taima amerdlatigissut atorfig-
ssaKartineKartuarput. tåssa imåipoK
nerissat ikingnerussut nerissat amer-
dlanerussut atorfigssaicartitaunerata
nalåtutdle amerdlatigissunik ægge-
hvidestofinik, mineralsaltenik vitami-
nigdlo imagdlit pissariaicarput. tåssa-
nipordlo ajornartorsiut. pissariaKartu-
vok utorKalilerdlune nerissagssat inu-
ssutigssartaicarnerpåt nerissarnigssåt.
kisermånut ajornarnerpauvoK
ajoraluartumigdle inuit utoricaune-
russut kiserdliortugajugput. ingming-
nut nerissagssiunigssaK kajumigivdlu-
artångilåt nåmaginarajugtardlugule
kavfisorunik titorunigdlunit kiksinik
wienerbrødinigdlunit igdlulerdlutik,
tåssalo iliusigssaK ajornerpåK.
imaita kigutit sujornatigutut pit-
sautigingitdlat, imaKalunit kigutit nu-
ngusimassarput taimåitumigdlo neri-
ssanik tamuaniarneK ajornakusortar-
dlune.
inuit utornalissut Kajangnarneruga-
jugtarput, népautinut akiussutigssa-
kinerussardlutik. tamåna utorKaline-
rup pingitsorane nagsatagssarinerpå?
— taimåisinauvoK. åmalo ilimanarpoK
inussutigssat timip pissariaKagai nå-
pautinut igdlersutigssatut namagtu-
mik pineKarneK ajortut — taimåitu-
mik: sut nerisagitit erKarsautigissar-
niåkit, mineralsaltenik, vitamininik
æggehvidestofinigdlo nåmagtunik pi-
ssarnigssat isumaginiaruk!
imaita aningaussanik nerissagssar-
siutigssaKarpatdlångilaK, taimaing-
matdlo nerissagssat akikinerit navsså-
riniåsavdlugit pingårtuvoK.
pingasut pingåruteitarput
tåssa mdko sianiginiartariaKarput:
1. nerissagssat kaloriekitsusdput, ti-
mivdle inussutigssartainik imatcar-
gå over til at spise sigtebrød. Derimod
er det klogt at holde igen med at spise
franskbrød, kager, wienerbrød, kiks og
vafler. Det er de ting, der er med til at
give for mange kalorier og for få æg-
gehvidestoffer, mineralsalte og vita-
miner. Et enkelt stykke af og til gør
ingen skade, det skal bare ikke være
en daglig begivenhed.
Spæk, fedt, smør og margarine er
fødevarer, der giver mange kalorier
men kun få af de nødvendige næ-
ringsstoffer, idet spæk, smør og mar-
garine kun giver en del A- og D-vi-
taminer, og svinefedt kun tilfører os
kalorier. Det fedtstof, man vælger, bør
være spæk, smør eller margarine.
dluåsavdlutik. 2. tamuajuminartusd-
put, imatca seKugtertariaudsdput av-
dlatutdlunit iliordlune avgortcigsårta-
riaKdsavdlutik. 3. nerissagssat akikit-
susdput.
nerissagssåme Kanon itut iluameru-
såpat?
æggehvidestofinik piniaréine neKit
aulisagkatdlo nerissariaitarput. uv-
dlormut inup atorfigssaitartipai 100—
150 gram neKit aulisagkatdlunit neri-
savdlugit. amerdlanerussunik pigssa-
Karåine taimaisiornigssamutdlo akig-
ssaKaråine iluaKUtauginåsaoK. neKit
aulisagkatdlo åma B vitamininik ima-
Kaicaut savimineKalårdlutigdlo. uma-
ssut erdlavé neritdlagtårtariaKarput
tamåko vitaminerpagssuarnik mine-
Dersom De har mulighed for at
skaffe det, og De synes, De kan afse
penge dertil, vil det også være sundt
en gang imellem at spise frugt og
grønsager. Gennem disse får vi en del
C-vitaminer, lidt B-vitaminer, og fra
de grønne grønsager, som grønkål,
spinat og kørvel, får vi en del jern.
Husk også vitaminpillen
Det har så stor betydning for hel-
bredet, også i den mere fremskredne
alder, at man tænker over, hvad man
spiser, således at man får de nødven-
dige næringsstoffer, uden at man der-
for tager på i vægt. Som en ekstra
sikkerhedsforanstaltning må det anbe-
fales, at man dagligt, i hvert fald i
vintertiden, tager een vitaminpille.
Det skal helst være af dem, der inde-
holder både A-, B-. C- og D-vitami-
ner. De er forresten blevet meget bil-
lige nu.
ralsalterpagssuarnigdlo imaKarmata,
pingårtumik A, B åmalo D vitamini-
nik, åmale C vitaminimininguanik.
erdlavit åma saviminernik imaKar-
dluartarput, savimineK avdlatigut pi-
neK ajornakusorslnauvoK.
imuk literip agfå uvdlormut
utoncait ikigtut kisimik imugtortar-
put, tamåna ajoraluarpoK Imuk kalki-
mik utorKait åma atorfigssaKartitånik
pigssarsivigssarujugssungmat. pit-
saoncajaKaoK tamarmik uvdlormut I-
muk 7a liter imertaraluarpåssuk. kal-
kip saniatigut æggehvidestoferpåluit B
vitaminitdlo pineKarsInéuput. åmalo
imuk panertoK C vitaminimik akune-
KarsimavoK. taimaisivdlune Imuk ti-
mip inussutigssartainik pingårtunik
tuniussaKartarpoK. Imuk nigdlarigtit-
dlune mamarnerussarpoK, pingårtu-
migdlo sananeKarnerme kingorna a-
Hvert familiemedlem sin tandbørste
En god regel både for lillebror, der lige har fået de to første tænder,
for bedstemor og alle de mellemliggende aldersklasser er: Hvert familie-
medlem sin tandbørste.
Vore tænder må hver dag finde sig i at komme i berøring med mange
ting. Sukker, brød, gryn, kød, fisk og meget andet. Hvis tænderne skal
blive ved at være smukke og sunde, og det skal de jo helst, må vi også
behandle dem godt. Til god tandpleje og god mundhygiejne hører, at tæn-
derne børstes omhyggeligt, så alle spor af madrester bli’r fjernet. Især er
det vigtigt, at tænderne børstes efter dagens sidste måltid, da bakterierne
i munden ellers har rig lejlighed til at ødelægge tænderne i nattens løb.
De mindre børn må have hjælp til at klare tandbørstningen, og de må
have en tandbørste, der passer til dem, altså en lille tandbørste.
De større børn kan godt klare tandbørstningen selv, men det er klogt
at holde øje med, om det bliver gjort.
Det at børste tænder tager ca. 2 minutter morgen og aften, men så kan
man også spare sig selv for mange smerter og megen tid i tandlægestolen,
så det betaler sig at behandle tænderne godt. Og så må De tænke på at
tandbørsten efterhånden slides, så den må skiftes ud med en ny et par
gange om året.
ilaKutarit inugtait tamarmik ingmikut kigutinut saliguteKardlit
--------ilernuvoK pitsagssuan amaluartånguamut kigutitdrudmersu-
mut, ånaussumut ilarcutaringnilo inugtaussunut tamanut tåuko mardluk
ukiuisa akorndne ukionartunut.
tdssame uvdlut tamaisa sorpagssuit kigutivtinik agtortariaKartarpavut.
sukut, igfiugkat, suaussat, neKit, aulisagkat avdlarpagssuitdlo. kigutivut
pinersutituardlugitdlo ajOKUteKångitsutiniaruvtigik — taimditariaKara-
luarmatame — iluamik pissariaKarpavut. kigutinik pårssivdluarnermut
nanermigdlo perKigsutitsiniarnermut kigutit uvdlut tamaisa saligdluar-
tarnigssait pissariaKardluinarput nerissamernit kukatdlo kigutinit emdi-
nitdlo pérsitdluinardlugit. pingårtumik uvdlup ing er dianer ane nerinerup
kingugdliup kingornagut kigutit salingnigssåt pingårtuvoK taimdingigpat
unuap ing er dianer ane bakterissat kigutinik aserorteriniarnigssamingnut
pivfigssarsivdludsangmata.
mérKat mikissut kigutinik salinermut ikiortariaKarput, kigutinut sali-
gutenåsdput tåukununga nalerKutunik, tåssa mikissunik.
mernat angnerussut nangmingnek kigutitik saligsinauvdluarpait; sia-
nisårneruvordle salissarnersut sigssuisavdlugit.
kigutinik salinen uvdlåkut unukutdlo minutit mardluk migssåne tai-
mågdlåt sivisussuseKartarpoK, tauvalo kigutit nakorsåta kigutilerissarfia-
ne pivfigssarujugssuaK dniarnigssaraluitdlo taimaisiornikut pingitsorti-
neKarsinåuput; taimaingmat kigutit pårivdluarnigssåt iluaKutauvdluar-
poK. tauvalo nalusdngilat kigutinut saligutit nungutdlariartortarmata u-
kiuvdlo ing er dianer ane mardlugsungnik nutånik pisissariaKartdsavdlune.
inusugungnaersut sianigisavåt
nalerKutunik nerissaKarnigssaK
utorKalåt inusugtutut nerissagssanik pissariaKartitsingitdlat,
æggehvidestofitdle, mineralsaltit vitaminitdlo tåukussut ator-
figssaKartitdlugit
danske specialos*
Forlann HONG i batikken
silarssuarme
tusåmassak
kunerit mardlugsunguit uningatlne-
Karsimagune. ImugssuaK imugtunga-
jagdluInaK timimut inussutigssarta-
KarpoK, taimåitumigdlo ImugssuaK pi-
ngårtorujugssuvoK uvdlormut neri-
ssanut ilautisavdlugo iluaKutaussoK.
igfian, orssoK grøntsagitdlo
igfiugkat åma pingårtuput. igfiaK
perKingnarnerssauvoK. ImaKa Kalipå
tamuajuminåisinauvoK, Kalipåle pér-
neK ajornångilaK. ajornakusorpatdle
avdlatut ajornaKaoK kisiåne sigtitor-
talerdlune. kisiåne igfiaK-KaKortup,
kågit wienerbrøditdlo, kiksit sagdlili-
gaussatdlo taimaitlsavdlugit silatusår-
neruvoK. tamåko kalorieKalersitsivat-
dlårtarput ikigpatdlånigdle ægge-
hvidestofeKardlutik, mineralsalteKar-
dlutik vitamineKardlutigdlo. KaKuti-
gut atutdlagtårdlugit ajOKUtåungit-
dlat, uvdlutdle tamaisa pissariaKå-
ngitdlat.
orssoK, KaluneK, puneK margarinelo
nerissagsséuput agsut kalorieningnar-
tut, timivdle inussutigssartagssainik
pissariaKartunik ikigtulnarnik peKar-
dlutik tåssa orssoK, puneK margarine-
lo A åma D vitaminerpålungnik pig-
ssarsisitsissarmata, Kalunerdle tai-
mågdlåt kalorienik pivfiussardlune.
orssoKartunit nerissariaKartut tåssau-
ssariaKarput orssoK, puneK margari-
nelunit.
pineKarsInaugpata tamåkunungalo
akigssaKaruvit ajungentajaKaoK ilåne
paornanik grønsaginigdlo nerissaru-
vit. tåukunatigut C vitaminerpålung-
nik pissarpugut, åmalo B vitaminimi-
nernik åmalo grønsaginit Korsussunit
sordlo grønkålinit, spinatinit kørveli-
nitdlo saviminialungnik pislnauvugut.
vitaminit erKaimavdlugit
utorKaligaluartitdlune pendssutsi-
mut pingårtorujugssuvoK sut nerissa-
riaKagkat enrarsautiglsavdlugit tai-
maisivdlune timip inussutigssartai pi-
ssariaKartut pineKartåsangmata OKi-
maitdliartungikaluardlune. ingmikut
isumangnaitdlisautitut inåssutigine-
KarsInauvoK uvdlut tamaisa — pi-
ngårtumik ukiunerane — issartagka-
mik vitaminimik atautsimik ississar-
nigssaK, tåssaussariaKarput A, B, C,
åma D vitamininik imagdlit. tåukulo
måna åma akikitdlisimaKaut.
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
N0RDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perKumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa niorKUtigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneKarsi-
nåuput. imap itissusianut ugtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
9