Atuagagdliutit - 13.07.1961, Page 10

Læserbreve
OG
X
KLIP
Tilslutning eller imødegåelse
I A/G nr. 8 1961 berørte ApolloraK
Mogensen på en meget smuk måde
vanskelighederne inden for skolevæ-
senet, og hans udtalelser har krav på
tilslutning på mange områder. Men på
visse punkter synes hans udtalelser at
være uovervejede og forkert under-
byggede, idet han bl. a. har betragtet
dansk uddannede lærere som de ene-
ste lærere, der har forstand på at læ-
re børnene noget.
Jeg slutter mig til dine udtalelser
angående manglerne på undervis-
ningsmateriel — især hvad grønlandsk
undervisning angår. Jeg har jo også
behandlet netop det samme emne i
A/G, ved hvilken lejlighed jeg efter-
lyste flere egnede undervisningsbøger.
I dansk uddannede lærere må også
lukke øjnene op og finde udveje til af-
hjælpning af denne mangel. I har jo
uddannelsen og evnen til at løse pro-
blemet, hvorimod de „forvirrede" ka-
teketer kun har at vente. Det er også
det eneste punkt jeg er enig med dig i.
Så sent som til 1950 var hele bøme-
undervisningen henlagt til kateketer-
ne, der med dygtighed har taget op-
gaven op. Vi kan blot tænke på de ef-
terhånden mange grønlændere — både
ældre og unge, hvis start her i livet
inden for mange ansvarsfulde stillin-
ger skyldes kateketernes indsats. Jeg
vil derfor gerne modsætte mig på det
kraftigste din udtalelse om, at mange
kateketer nu er forvirrede.
Det er kedeligt, at et så klogt men-
neske er i stand til at betegne kateke-
terne på den måde. At være kateket
er jo et utaknemmeligt job, som man
gerne overser — også med hensyn til
lønforholdene. Alt dette skyldes altså
måske, at kateketernes uddannelse er
så mangelfuld?
Du mener altså, at kun dansktalen-
de lærere er i stand til at lære bør-
nene noget? Du mener også, at kun
danske lærere har holdt hovedet koldt
under vor tids virvar? Det er altså
forklaringen på, at ganske unge dan-
ske lærere — rene grønskollinger •—
har lov til at bestride skolelederstil-
linger i skolerne? Når man har arbej-
det i en årrække inden for skolevæse-
net, får man en erfaring, som ikke
sllarssuarme famarme
pilerngunexarfoK Bma
mBne Kaiaidllf-nunlne
Extra, size 45 øre pr. stk.
Standard size 35 øre pr. stk.
mamartortorumaguvit. . .
sukulåt amitsukuj6K mamartOK RjGI flicå-
tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner-
dåx kinialårtumik nougatertalik!
spis
noget
lækkert
V M
m - t>.
o£~
“ x)
o 2 ®
•55 E
<D C »S
U <D
M ►»
«Zz
- æ ®
C ^
v -o S
g> I
S g,
w O 0
®as §
sil®
S a',4
RIGI —sukulåt Galle & Jessen’imit
pissuvoK — aitsåt tåssa inersi-
massunut méricanutdlo
mamarssautigssaK!
|RIGI-stangen er
fra Galle'& s Jessen — det
er en rigtig lækkerbid for store
og små ... og så smager den efter mer’!
*1* galle & jessen
Leverindør til Det kongelige dinske hof — kungikormiunut niuvertirtoK
Boligstøtte-problemer
I den senere tid har myndighederne
ladet opføre en bunke boligstøttehuse
i vort land. Smukke og fristende huse
at se på — opført under mottoet:
sundhedsforsvarlige. Men når man
kommer til at bo i disse smukke huse,
bliver man hurtigt klogere og erfa-
rer, at husene er forfærdelig utætte.
Dette er nu anerkendt kendsgerning,
og dertil kommer at husene er svim-
lende dyre.
De betragtninger, Peter Jensen Da-
vidsen, Kagssimiut, er kommet frem
med, gav uden tvivl udtryk for de fle-
stes syn på disse huse. Der findes i
hvert fald mange boligstøttehusejere,
der fuldt ud er enige med hr. David-
sen.
Når man er henvist til at bo i et
boligstøttehus, efter at man er opvok-
set i et selvbygget fangerhus, bliver
man slået af kontrasten, hvad husenes
kan erhverves ved lærdom alene. Jeg
er selvfølgelig ikke uvidende om, at
mange danske lærere har været med
til at udvide grønlænderbørnenes dan-
ske kundskaber, bl. a. ved at lære dem
at betragte enhver tom flaske som en
ølflaske. Er det ikke sådan, at ikke
alene grønlandske lærere, men lige så
mange danske lærere også er forvir-
rede? En lærers opgave er ikke alene
at indprente børnene boglig lærdom.
Han må også tage hensyn til barnets
fremtid, og desuden må læreren være
i besiddelse af en vis praktisk erfa-
ring, også hvad erhvervslivet angår.
Hvad glæde får barnet af sin skole-
gang, når det kommer ud i livet og
overlades til sig selv uden anden bal-
last end en smule boglig lærdom.
Det er derfor så sørgeligt, at du har
betegnet kateketerne som „forvirre-
de". Jeg går ud fra, at udtrykket
skyldes uforsigtighed. Vi ønsker ikke,
at vore „danske" kolleger ser ned på
os kateketer. Indtil nu er kateketernes
arbejde ikke overflødigt.
Til slut opfordrede du alle grøn-
landske lærere, der har uddannet sig
i Danmark, til at komme tilbage til
Grønland. Deri er jeg fuldstændig
enig med dig, idet behovet for grøn-
landsk lærekraft stadigvæk er meget
stor, i hvert fald så længe skolerne
har så ringe kapacitet. Jeg venter lige-
som du, at alle danskuddannede grøn-
landske lærere vil finde vejen hjem,
inden vi kateketer bliver mere forvir-
rede.
Det er dog mit håb, at der i vort
land stadigvæk findes mange kateke-
ter, der har vilje og dygtighed til end-
nu i mange år at arbejde for skolens
sag, hvorfor jeg til slut gerne vil be-
nytte mig af lejligheden til at sige tak
til kateketerne rundt omkring i landet
for deres trofasthed og energiske ind-
sats, der nu er begyndt at bære frug-
ter.
EU Olsen, Arsuk.
V=AGIT
Hjemmeskri vemaskinen med
kontormaskinens finesser. Dob-
belt tabulatorsystem, stort tan-
gentbord, dobbelt papirstøtte,
letløbende vogn på kuglerørs-
leje samt oksehudspræget rej-
sekuffert
Pris kontant (end. kuffert):
uden tabulator fra hr. 605.-
med tabulator fra kr. 695.-
FA C I T
OLE’* VAREHUS - 80DTHAB
Tsiegraasdrassei Metvarafcss
isolation angår. At husene virkelig er
forkert isoleret belyses bedst ved, at
stuerne bliver råkolde, så snart ilden
er gået ud i komfuret.
Ordningen med hensyn til afdrage-
nes størrelse er ligeledes fortsat under
al kritik. Det synes ikke retfærdigt, at
afdragene på et hus er lige store for
Mere om
kajakerhvervet
Vi har modtaget:
En læser er stødt over mit indlæg i
A/G, men jeg går ud fra, at den på-
gældende har misforstået min mening
med artiklen, sikkert som følge af, at
redaktionen har valgt overskriften:
„Kajakerhvervet som levebrød er ikke
nok". Jeg har ikke haft til hensigt at
tale nedværdigende om selve kajak-
ken, og redaktionen har forkortet ind-
lægget. Jeg er også selv vokset op hos
en fangerfamilie, hvorfor jeg ikke
uden videre kan tale nedværdigende
om kajakerhvervet, tværtimod. Jeg
sammenlignede det nuværende kajak-
erhverv med motorbådsfangsten netop
for at påpege fordelene ved motor-
bådserhvervet. Alle selvstændige
kommuner i verden har til opgave at
beskytte de lokale erhvervsgrene, så-
dan at befolkningen kan drive de for-
skellige erhverv på bedst mulig må-
de, men i vore dage er det således, at
samtlige motorbådsejere er tvunget til
at holde sig væk fra visse fangstplad-
ser, bare fordi een eller to kajakker —
ja, endog en sejldugsjolle eller pram
har udset sig de og de fangstpladser
på stedet.
Hans Classen, K’utdligssat
(Forkortet af red.)
Vi føler os forbigået af
ungdomsklubben
i Godthåb
En mandag i slutningen af juni må-
ned var der i radioen en udsendelse
af Hans Hansen om den nye ungdoms-
klub i Godthåb. Vi er glade for tan-
ken om denne ungdomsklub, men er
kede af, at vi, der er over 18 år, ikke
har adgang til klubben. Er det retfær-
digt, at man har sat aldersgrænsen til
18 år? Vi har jo et lige så stort behov
for at deltage i en sådan klubs arbej-
de som vore yngre kammerater. Har
man slet ikke tanke for, at unge, der
er over 18 år, også behøver vejledning
og har behov for deltagelse i en ung-
domsklub, selv om vi har adgang til
restauranterne?
Det forekommer mig at være en far-
lig tankegang, at vi 18-årige og der-
over blot skal være henvist til sam-
menkomster på restaurationer. Jeg
håber, at de ansvarlige inden for klub-
ben vil tænke over sagen, sådan at og-
så 18-årige og endnu ældre kan få
adgang til den.
Tønnes Boassen, Godthåb.
23.000 kroner til
højskolen
i Holsteinsborg
Den danske højskoleforenings ind-
samling til Knud Rasmussens højskole
i Holsteinsborg er nu nået op på 23.000
kroner. Når man runder de 25.000, vil
pengene blive sendt til bestyrelsen for
højskolen. Højskolernes sekretariat
meddeler, at beløbet vel ikke er så
farlig stort, men man må betænke, at
indsamlingen er sket i en periode, hvor
der har været adskillige meget store
indsamlinger. Sekretariatet er i øje-
blikket ved at lave en lille tryksag,
som vil blive sendt til dem, rier har
givet bidrag. Teksten kommer kun til
at bestå af sangen og melodien til
„Sunia KaligpoK" og en tegning, der
er udført af Jens Rosing.
kutterfiskere som for dorryfiskere.
Store fiskere med bundgarn er i stand
til at tjene mange penge, men en dor-
ryfisker må tage mange hensyn for at
holde sig nogenlunde oven vande. I
betragtning af, at der nu findes flere
dygtige og rettænkende mennesker in-
den for vor administration må vi hå-
be, at forholdene snart bliver gen-
stand for nærmere undersøgelse.
Canadas
hvalrosser
Det er værd at vide, at grønlæn-
dernes stammefrænder på den anden
side af Davisstrædet også gør deres til
at hvalrosbestanden ikke skal for-
mindskes.
I 1955 kom der nye bestemmelser
derom.
En fanger må kun fange 7 hvalros-
ser om året. Han skal bruge kødet og
spækket til sit eget behov. Han må
ikke sælge det til handelsselskaber,
dog må fangeren til andre bosiddende
eller rejsende sælge af kødet, men
kun hvis den ankomne har behov der-
for til føde til sig selv, hans familie
eller hunde.
Andre mennesker må kun fange 4
hvalrosser om året, men kun hvis de
bruger det til sig selv, deres familie
og hunde.
Det er særlig pelsjægere, der her
tænkes på, og de skal have særlig til-
ladelse af Canadas fiskeriministerium
for at drive jagt. Hører de til et
fangstselskab, må dette selskab kun
have 2 jægere i samme område. In-
gen må eksportere hvalroshuder, uden
at de har fået fiskeriministeriets til-
ladelse.
Da der ingen andre nationer er, som
driver hvalrosfangst ude i Davisstræ-
det og Baffinsbugt, er der håb om, at
de grønlandske og canadiske regler vil
være tilstrækkelige til bestandens be-
varelse i havet mellem Canada og
Grønland.
Rusland og Norge har givet deres
borgere forbud mod at fange hvalros
noget sted. Dette er også en betryg-
gelse.
Ph. Rosendahl..
Spil Fodbold med
Puskas Støvlen
Støvlen med gummisål
og gummiknopper
fra kr. 69,50
Puskasip arssautai atordlugit
arssåutarniarit
arssåussutit guminik alugdlit
knopigdlitdlo
69,50 kr.-nit
STADION SPORT
Østerbrogade 79, København 0
Mathæus Jørgensen, K’ornoK
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
10