Atuagagdliutit - 13.07.1961, Qupperneq 11

G RØN LANDS POSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Ellen Gerdes, postmedhjælper Martin IlingivåkéK. Narssaic:
Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Pastor Jokum Knudsen. Fiskenæsset: Overkateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwærter. Godhavn: Mester Emil Lin-
denhann. K’utdligssat: Egede Boassen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedes-
minde: Knud Abeisen, købmand Anders Hove, kæmnerassistent Hovmand. Jakobs-
havn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæm-
ner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J.
Wiirtz, overkateket Edvard Kruse. JJpernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, over-
kateket Knud Kristiansen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Di-
striktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hen-
nings.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr.. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineuarnerane: 60 øre
Nungme sinerissap kujatdliup naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Tre måltider, to kopper kaffe
pingasoriardlune nerinek —
mardloriardlune kavfisorneK
E. E. Meddelelsen om, at finansud-
valgets 17 medlemmer hver har fået
en check på 500 eller 300 kr. af
grønlandsministeren som supplement
til rejseomkostninger i forbindelse
med udvalgets rejse i Grønland har
naturligvis givet anledning til giftige
bemærkninger i en del af den danske
presse. Der er tale om en slags ud-
rustningsgodtgørelse, som loven hjem-
ler for folk, der skal på kortere rej-
ser i Grønland, idet loven forudser, at
sådanne rejser kommer til at foregå
under primitive forhold, som let kan
forårsage ekstraudgifter. Nu ville det
være lidt hasarderet at påstå, at fi-
nansudvalgets rejse foregår under
primitive forhold. Rejsen i selve
Grønland foregår med „Umanak", og
den bliver næppe i nogen måde pri-
mitiv. Det eneste, man med rimelig-
hed må anse for nødvendigt til ud-
valgets medlemmer, er vel et par
gummistøvler til hver — af hensyn til
vejret og nordgrønlandske hundes ef-
terladenskaber — men da mange af
udvalgets medlemmer jo er runden af
god dansk muld, må det formodes, at
de allerede er i besiddelse af den til
et besøg i Grønland nødvendige fod-
beklædning. Ifølge danske blade har
udrustningsgodtgørelsen efterladt et
pinligt indtryk på mange af udvalgets
medlemmer, og hvis det virkelig er
rigtigt, må man vel forudse, at med-
lemmerne giver pengene videre til et
velgørende formål i Grønland — for
eks. en børneinstitution. For de har
jo slet ikke brug for pengene ombord
på „Umanak". Ifølge reglerne kan
man kun købe chokolade, sodavand,
tobak og andre småting på Handelens
skibe, og selv om nogle af medlem-
merne skulle få lyst til et stykke nat-
mad for egen regning, så ligger det
sådan, at det ikke kan lade sig gøre.
Eller kan det — i dette særlige til-
J. F. nunavtine sapåtit nagdliututdlo
pivdlugit inatsisiliornigssaK pissaria-
KardluinalersimavoK. 1959-ime pala-
sit atautsimlneråne apencut tamåna
encartorKingneKarpoK, isumaKartoKa-
rane Danmarkime sapåtit nagdliutut-
dlo pivdlugit inatsisip atortussup, Ka-
låtdlit-nunånut avdlångortinago tu-
ngatmeKalernigsså inersussutigissari-
anartOK, ånilångåssutigineKarmat i-
natsit tåuna nålagiarnerup akornuser-
sorneKånginigssånik nålagiaitataunig-
ssamutdlo pivfigssaKarnigssamik nå-
magtumik isumangnaitdlisåingitsoK.
Kalåtdlit-nunåne nagdliutut inimi-
gineKarnigssånik apernut åma ukiune
kingugdlerne .landsrådip atautsimi-
tarnerine erKartorneKartarsimavoK.
tamåna pissutigalugo nunavtinut mi-
nistereicarfik najorKutagssiorniarsi-
mavoic, nagdliutune sapåtinilo KanoK
angnertutigis'sumik sulissoKartaria-
Karnera aulajangivfiginiardlugo.
1959-ime landsrådip atautsiminera-
ne sarKumiuneKarpoK kaujatdlaisi-
tagssamut migssingersersut nunavti-
nut ministereKarfingmingånérsoK, su-
liarineicarsimassoK nunavtine ilaging-
nut tungassunik atåssuteKartutut ud-
valgip sujunersuteKarnera nåpertor-
dlugo.
migssingersersume tåssane taine-
KarpoK aussaunerane Danmarkimit
suliartortunut aningaussartutit ang-
nertut pissutigalugit sapåtine nagdli-
utunilo åma sulissoKartariaKartOK,
taimåisångigpat suliagssarpagssuit, a-
ningaussat akuerssissutigineKartut i-
luåne ingerdlånenartariaKartut, nå-
magsiniarnigssåt ilimagissaK malig-
dlugo pisinåungingmat. ministeria-
Karfiuvdlo tungånit OKautigineKarpoK
fælde? Vi håber det ikke. Under ud-
valgsrejsen bør det være således, at
man får det mest objektive indtryk af
forholdene i Grønland, også hvad
Handelens rigoristiske transport-poli-
tik angår. Finansudvalgets medlem-
mer vil heri kunne finde en del af
forklaringen på, hvorfor folk til Grøn-
land og i Grønland foretrækker at
flyve fremfor at benytte Handelens
skibe. Ikke engang et komplet skak-
spil eller Halmaspil findes der efter-
hånden ombord, og passagerbetjening
udover det absolut nødvendige kender
man ikke. Det er hverken kaptajner-
nes eller personalets skyld. De gør,
hvad de kan og skal, men reglemen-
tet og personalemangel forbyder dem
at yde noget udover det absolut nød-
vendige til livets opretholdelse. En
halv snes dage i søen på Handelens
skibe fratager for bestandig folk ly-
sten til nogensinde mere at lade sig
transportere ad søvejen til eller fra
Grønland og for den sags skyld også
i Grønland. Resultatet er, at flyvetje-
nesten belastes usædvanlig hårdt, og
transportudgifterne i grønlandstjene-
sten stiger.
En principiel ændring i Handelens
passagerpolitik på skibene er økono-
misk ikke nogen uoverkommelig op-
gave, men den første forudsætning er
naturligvis, at de bevilgende myndig-
heder, finansudvalget, fåf et indtryk
af forholdene, sådan som de virkelig
er. Skulle der nu ske det, at udvalget
under rejsen med „Umanak" får sær-
betjening — og det skulle være mær-
keligt andet — behøver man ikke an-
vende større fantasi for at forestille
sig, hvordan en normal transportant-
rejse forløber: Tre måltider, to kop-
per kaffe og dermed basta.
Det bliver forbistret svært at bruge
de 500 kr. hos KGH.
suliagssanik kinguartiterinigssat ka-
låtdlit soKutigigunångikait.
igdlua’tungåtigutdle ministereKar-
fingmit isumaKartoKarpoK, pissaria-
KardluinartoK sapåtine nagdliutunilo
nålagiarnerup inimigineKarnigsså, tai-
maingmatdlo inerterKutigineKardlui-
nardlune nålagiarnerup nalåne Kårti-
terinigssaK nipiliortitsivdlunilunit su-
linigssaK.
månåkut ukiut mardluk Kångiuput
migssingersersutip landsrådime sar-
KumiuneKarneranit, manamutdle nå-
lagiarnerup inimigineKarnigsså piv-
dlugo KanoK iliuseKartOKarsimångi-
lait. uvdlumikut aitsåt taima tamavi-
årnartigissumik sulissoKarpoK, aussaK
naitsoK iluagtiniardlugo, imalo ula-
pigtoKartigaoK sapåtit nagdliututdlo
nautsorssutiginagit sulissoKardlune.
nålagiarnerup nalåne agdlåt Kårtite-
rissoKartarpoic, Kanigtukutdlo biskor-
pip Nungme nålagiartitsinerane Kår-
titerissut ummingitdlatdlunit. danskit
tungånit issigalugo imaKa tamåna i-
ssornartoKångikaluarpoK, kalåtdlitdle
sapåtit nagdliututdlo avdlatut isuma-
Karfigait. kalåtdlit nuånaringilåt sa-
påtinut taima agtigissumik soKutigig-
taitsuliorneK, tamånalume nalencuti-
ngilaK sapåtit inimigineKarnigssånik.
ministereKarfiup noncåissutigissainut.
erKumlpoK inuit kigsautigissåt ta-
måna GTO-p sumiginarmago. sapåti-
ne uvdlup Kencata sujorna Kårtiteri-
ssoKartarpoK, uvalikutdle sulissoKå-
sanane. kalåtdlit arajutsisimångilåt
aussap Kåumatai iluagtiniartariaKar-
mata sanaortugagssat pissariaKardlui-
nalersimassut nåmagsiniardlugit, tai-
måikaluartordle isumaKarnarpoK i-
nuit sapåmik påsingningnerat inimi-
gineKartariaKaraluartoK.
E. E. finansudvalgimut ilaussortat 17
Kalåtdlit-nunåliarnigssamingnut tu-
ngatitdlugo, nunavtinut ministerimit
tamarmik ingmikut 500 kr-nik tuni-
neKarsimaneråni'k nalunaerutaussoK,
Danmarkime avisine mamardliutau-
ssunik OKauseKarfigineKarsimavoK. a-
ningaussat tåuko pikinigssamut ator-
tugssåuput, inatsisit nåpertordlugit, i-
nungnut sivikitsumik Kalåtdlit-nunå-
nukartugssanut, tåssa inatsisine naut-
sorssutigineKarmat angatdlatigigsår-
piarane Kalåtdlit-nunåne angalaor-
tarneK. erKortunaviarsimångilardle o-
Kåsagåine finansudvalgip angalaor-
nigssåne angatdlatigigsårtOKartug-
ssåungitsoK. Kalåtdlit-nunåne „Uma-
naK" angatdlatigineKartugssauvoK, a-
tortulugdlune angalanertut tamåna
taineKarsinaunane. taimågdlåt ilima-
narsinauvoK udvalgimut ilaussortat
pissariaKartikumåråt kumisinigssaK,
sila pissutigalugo Evangnånilo King-
mit anait pissutigalugit, Danmarkime
åma siagdlitdlåmagssungmat ilimage-
rérsariaKarpoK udvalgimut ilaussortat
amerdlanerit kumeKarérsut. danskit
avisine agdlautigineKartut nåpertor-
dlugit udvalgimut ilaussortat igtuku-
lutigisimavåt pikinigssamut atugag-
ssamingnik ingmikut aningaussanik
tunineKarsimagamik, tamånalo ilu-
morpat imaKa ilimagissariaKåsaoK a-
ningaussat tåuko Kalåtdlit-nunåne i-
kiuiniarfingnut åssigingitsunut tuniu-
neKarumårtut, sordlo mérKanik ikiui-
niarfingnut. tJmånamime aningaussat
atorfigssaKångitdlat. maligtarissagssat
nåpertordlugit taimågdlåt sukulåtinik,
sodavandinik, tupanik avdlanik nali-
nginålunguanik handelip umiarssuai-
ne pisissoKarsinauvoK, ilaussortatdlo
unukut tamusserumatdlisagaluarunik
pisinåungitdlat handelip umiarssuaine
taimailiorneK ajornarmat. — uniami-
gOK Kutdlersakujuit angalaortut inuv-
dluartineKartaKissut, imaKa åma unu-
kut tamusserneKångitsortarnaviångit-
sut? — taimåitoKatdlarKunångeKaoKl
udvalgip pissutsinik misigssuivdlune
angalaornerane kigsautiginaKaoK pi-
ssutsit iluamik påsissaKarfiginigssåt,
J. F. Det er begyndt at haste med
en helligdagslov i Grønland. Præste-
kon ventet i 1959 tog påny dette
spørgsmål op, og man mente ikke, at
man uden videre kunne anbefale den
gældende helligdagslov i Danmark
indført i Grønland, idet man var ban-
ge for, at denne lov ikke tilstrækkeligt
sikrede gudstjenestefreden og mulig-
heden for den størst mulige deltagelse
i kirkens gudstjenester.
Spørgsmålet om helligdagsfred i
Grønland har også været drøftet på
landsrådsmøder i de senere år. Mini-
steriet for Grønland har under hen-
syn hertil søgt at udforme retningsli-
nier for, i hvilket omfang arbejde bør
kunne finde sted på søn- og hellig-
dage.
På landsrådsmødet i 1959 blev der
forelagt ct udkast til cirkulære fra
ministeriet for Grønland, der er ud-
arbejdet på grundlag af indstilling fra
kontaktudvalget vedrørende kirkelige
forhold i Grønland.
I dette udkast hedder det, at de
store udgifter for sæsonudsendt per-
sonale gør det nødvendigt, at der og-
så arbejdes på søn- og helligdage. I
modsat fald vil den mængde arbej-
de, der kan gennemføres indenfor de
gældende rammebevillinger, væsentlig
blive mindre end forudsat. Ministeri-
et mener ikke, at dette vil være i den
grønlandske befolknings interesse.
Ministeriet er på den anden side af
den opfattelse, at det er absolut nød-
vendigt at sikre freden om gudstje-
nesten på søn- og helligdage, hvorfor
man ubetinget forbyder sprængnings-
arbejder og andet støjende arbejde
under gudstjenesten.
Nu er der gået to år, siden udka-
stet blev forelagt landsrådet. Men der
er ikke sket noget, som kan give an-
ledning til sikring af helligdagsfreden.
I dag arbejdes der mere hektisk end
nogensinde for at udnytte den korte
sommersæson, og man har så travlt,
at man ikke kan tage hensyn til søn-
og helligdage. Sprængningsarbejder
fortsætter også under gudstjenesten,
og gudstjenesten under biskoppens
besøg fornylig i Godthåb druknede i
en række kraftige detonationer fra
sprængningsarbejderne. Set fra et
dansk synspunkt er det måske i sin
orden, men grønlænderne har en an-
handelime ilaussunik angatdlåssiner-
me årKigssussinera, uko ilaussortat i-
nuvdluatårnigssåt isumagalugo, av-
dlångortineKartariaKarane. taimåi-
sagpat finansudvalgimut ilaussortat
påsisagaluarpåt suna pissutigalugo i-
nuit, Kalåtdlit-nunåliartut Kalåtdlit-
nunånilo angalaortut tingmissartor-
nigssaK orniginerugåt, handelip umi-
arssuainik angalaornigssamingarnit.
skakinigdlunit iluamérsunik allkutag-
ssanik handelip umiarssuai peKarti-
neKångitdlat ilaussutdlo pissariaKar-
nerpåginarmik isumagineKardlutik.
tamåna umiarssuit nålagaisa umiar-
ssuarmilunit sulissut pissussutigingi-
låt. tåuko pisinaussartik nåpertordlu-
go iliorniaraluarput, maligtarissag-
ssatdle sanencusmaunagit. uvdlut ku-
lit handelip umiarssuainik angalaor-
simagåine kingorna umiarssuarnut i-
laorKingnigssaK kaj umingnarungnaer-
dluinartarpoK. tamatuma kingunerå
tingmissartumik angatdlånerup ang-
nertorujugssuarmik suliagssersorne-
Karnera, Kalåtdlit-nunånilo angatdlå-
nerme aningaussartutit amerdliartui-
narnerat.
handelip umiarssuarne ilaussunik
angatdlåssinerata avdlånguteKartine-
Kardluinarnigsså, aningaussat tungai-
sigut ajornarujugssuarnaviångikalu-
arpoK, taiméitordle soruname sujug-
dlermik apemutauvoK aningaussanik
akuerssissartut, finansudvalgip umi-
arssuarne pissutsit KanoK itunerénik
påsissaKarnigsså. udvalgimut ilau-
ssortat tJmåname angalaornermingne
ingmikut sulissuneKåsagpata — tai-
mailiorneKåsångikunilume tupingnå-
saKaoK — tauva KularissariaKångivig-
poK kingornamut handelip umiarssu-
ainik angalaortartugssat isumagine-
Karnerat avdlångortineKarnaviångit-
sok, uvdlormut pingasoriardlutik ne-
rissardlutik mardloriardlutik kavfi-
sortardlutik avdlamigdlo suneKåsana-
tik.
handelip umiarssuaine, 500 kr. er-
KartorneKartut, atornigssåt ajornaku-
susaKaoK.
den opfattelse af helligdagen. Den
grønlandske befolkning er fortørnet
over denne respektløshed for hellig-
dagsfreden, og det harmonerer heller
ikke med ministeriets bestræbelser
for at sikre helligdagsfreden.
Det er sært, at GTO ikke respekte-
rer den almindelige befolknings øn-
ske. Sprængningsarbejderne fortsæt-
ter søndag formiddag, mens man hol-
der fri i eftermiddagstimerne på søn-
og helligdage. Den grønlandske be-
folkning er klar over, at man bør ud-
nytte de korte sommermåneder så
godt som muligt for at sikre anlægs-
arbejderne, der efterhånden trænger
sig på. Men på den anden side synes
man, at det vil være rimeligt, om man
respekterer den almindelige indstilling
overfor helligdagen heroppe.
Den amerikanske ambassadør McCormick
Biair er i disse dage på besøg i Grønland
I går besøgte han radiohuset i Godthåb.
Fra venstre ses departementschef Eske
Brun, ambassadøren og radiofonichef Fre-
derik Nielsen.
Svend Erik Rasmussen
provstertåic
palase Svend Erik Rasmussen må-
namut Omåname palasiussoK aussap
ilå kalåtdlit nunavtinut provstingu-
sangatineKarpoK provstiusimassoK
Holger Balle taorserdlugo. provsti-
ngortugssaK 37-nik ukiOKarpOK 1952-
milo Kalåtdlit-nunåne palasingorti-
tausimavdlune ukiuvdlo anigornera
tikitdlugo Nungme seminariame ilini—
artitsissutut sulisimavdlune Umåna-
mut 1953-me palasingortitaunigssame
tungånut. Svend Erik Rasmussen må-
na Danmarkime feriaKarpoK ukiavdlo
ilå nunavtinut ilimagineKardlune.
Den nye provst
Pastor Svend Erik Rasmussen, Uma-
nak, ventes i løbet af sommeren ud-
nævnt til provst over Grønland efter
provst Holger Balle. Den nye provst,
der er 37 år, blev i 1952 ansat som
hjælpepræst i Grønland og var fun-
gerende seminarielærer i Godthåb,
indtil han i 1953 blev førstepræst i
Umanak, hvor han siden har virket.
Provst Svend Erik Rasmussen er for
tiden i Danmark på ferie og ventes til
Godthåb hen på efteråret.
En mærkelig reje
Forleden dag forekom mellem de
indleverede rejer på fabriken i Chri-
stianshåb en mærkelig misskabning
med hoved i begge ender. Det hoved,
der hørte til kroppen, var af normal
størrelse, medens der på bagenden af
kroppen med hovedskjoldet i direkte
forlængelse af det andet hoveds skjold
sad et lille, mindre reservehoved, der
vendte bagud. Dette reservehoveds
skjoldplader groede helt ned om mid-
ten af kroppen og var sammenvokset
med kroppens skjold. Desværre havde
rejepigen, der fandt denne mærkelige
reje, nået at snuppe halespidsen af,
inden hun opdagede deformiteten. —
Rejen er således ikke helt intakt, men
er nu lagt i formalin til eventuelt se-
nere studium.
amerikamiut ambassadøriat McCormick
Biair uvdlune måkunane nunavtine tike-
rårpoK. igpagssau Nungme radiohusimut
pulårpoK, såmerdlernitdlo takugssåuput
departementschef Eske Brun, ambassadore
radiovdlo pissortå Frederik Nielsen.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ -fr ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ^ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
sapåtit pivdlugit inatsit
Må vi så få ro
11