Atuagagdliutit - 13.07.1961, Side 13

boligstøttemit igdlut nangminérdlune
pigissåuput nålagauvfmgmit pinatik —
taimaingmat igdlut nangmineK piginere ernarsautigalugit på-
rivdluartariaKarput, aningaussarpagssuit igdlup nalinge mau-
ngåinaiKunagit
naluneKångilaK ukiune måkunane
Kalåtdlit-nunåne igdlorpagssuit sa-
naortorneKartut, ilisimaneKarpatdlå-
runångilardle igdlut taméko ilarpå-
lugssue igdloKartut nangmingneK uki-
ualuit Kångiuneråne pigissagssarili-
sangmatigik.
boligstøttimit igdluliat eraarsauti-
galugit nålagauvfik Kavdlunåne pi-
ssusiussut åssigalugit aningaussali-
ssussarpoK, tåssa avdlatut oKautiga-
lugo igdluliagssaK nålagauvfiup aki-
lertarpå. taimatut nålagauvfiup ikiu-
tarnera Kalåtdlit-nunånut tungatit-
dlugo ima påsissariaKarpoK, tåssa ig-
llo inerdlune iserfigissariåinångorpat
aningaussartutaussut tamavisa nåla-
gauvfiup akilertarsimavdlugit. nåla-
gauvfiup ilåne imåitaraluarpoic ani-
ngaussatigut ikiorneKartugssaK piu-
mavfigineKartardlune aningaussartu-
tigssap ilå akilisagå.
sumilunit nålagauvfiup kigsautigi-
ssångilå igdlut tuniutinavigdlugit tu-
niutisavdlugit, taiméitumigdlume ani-
ngaussat igdluliornermut atorneKar-
simassut akilersorKuvdlugit piuma-
ssarineKartarpoK, tåssa avdlatut OKar-
dlune aningaussanik atugkineKartar-
POk utertinenartugssanik.
KularnavérKusineK
aningaussat utertineKarnigssåt ilu-
mut Kularnaitdlisikumavdlugo nåla-
gauvfiup piumassarissarpå igdlo ku-
larnavérKutitut isumaKarfigineKésa-
ssok, tåssa imåipoK nålagauvfik ig-
dlumik pigingneKataussutut issigine-
KåsassoK, nålagauvfiup igdlumik pi-
gingneKataunera imåipoK, igdlup na-
lingata ilå sule akilerdlugo utertine-
KarsimångitsoK.
tamatuma kinguneranik imåipoK ig-
dlo tamåt utertitdlugo akilerneKarsi-
magpat igdlo pigingnigtuata OKausig-
ssaKarfigilersimåsavå. avdlatut OKar-
dlune imåipoK igdlugdlip aningaussat
akilersulersimagunigit igdlup ilå pigi-
lersimåsavå.
ukiut 33-t ingerdlaneråne
igdlutårutigssanik atorsimassumut
OKinerorKUvdlugo akilersuinigssaK sa-
pingisamik ukiunut amerdlasunut av-
guameKarsimavoK, tåssalo igdlut bo-
ligstøttemérsut ukiune 33-ne akiler-
sugagssångortitdlugit åncigssutausi-
mavoK. tamånåtaoK ima isumaKarpoK
igdlo inungminit pigineKalivigsinåu-
ngitsoK ukiut 33-t Kångiusimatinagit,
pigilingitsorsinaunagule taimanikug-
ssamut.
naluneKångilaK sumigdlunit atorsi-
magåine pårivdluartariaKartarmat,
tamånalume pissusigssauvOK atorsi-
massaK sordlo sånataugpat, Korortu-
juvdlune angatdlatauvdlune igdluv-
dlunilunit. inuitdle pissuserissarpar-
put pigissanut sumutdlunit pårssiv-
dluarumaneK angnerussarpat pigissaK
nangmineK pigissarivigkåine.
nangminerivigdlugo erninaK
pigissagssaulersugssauvoK
taimåitumik pingårtuvoK atortup
aningaussanigdlo taortigssaKartup pe-
riauseK sussok påsivdluåsagå.
igdlut boligstøttemérsut encarsauti-
galugit imåipoK igdlo inerdlune iser-
figineKarpat nålagauvfiup pigissarå,
igdlumutdle isertup pigileriartusav-
dlugo akilersutigssatut piumassaussut
akilertalerunigit. pissusigssavik mali-
sagåine imåikaluarpoK igdloKartup
igdlo pigissamitut issigisinaugå aki-
lersutigssat piumavfigineKarneK ma-
ligdlugo akilertarunigit, piumassau-
ssumik aserfatdlagtailinigssat isuma-
galugit tamatigutdlo pårivdluardlugo.
taimåitumik isumatusåmeruvoK ig-
dloKartup igdlo iserfigalugule nang-
mineK pime ilaitut issigilisagå. tamå-
na Kalåtdlit-nunåne kisime piuma-
sséungilaK tamanile taorsigagssarsiv-
dlune pigssarsiaKarsimassune atorne-
Kardlune. taimatut isumaKameK pi-
ssusigssavingmut KaningneruvoK ta-
måname taorsigagssarsisimassumut
taorsigagssarsisitsisimassumutdlo pit-
sauneruvoK. tamåna avdlatigutaoK
navsuiautigssaKartisinauvarput.
ivdlit pigåt
isumaKåsångilavut boligstøttemit
igdluliat „onrivfigssåinaussut" imalu-
nit „atugagssåinaussut". igdlut tamå-
ko „nålagauvfiup" pigingilai atorfig-
ssaKartinerine najugagssat atorfig-
ssaerutdlugitdlo KimåinameKarsinau-
ssut. igdlut tamåko asule sanausimå-
ngitdlat ivdlitdle ilagissavitdlo pigå-
se, taimalo inoKutigingnivse ilagivig-
pai. ussatitoKaK entortortaKarpoK i-
måitoK: igdlora patdligtailissaråra.
igdlut tungaisigut kiap piginerai
taima OKautsit amerdlatigissut ator-
dlugit navsuiaissariaKarama pissuti-
gåra tamatuma tungå ersserKigsumik
påsineKarsimångingmat påtsorneKar-
tarsimavdluniluntt.
ilångutagssiagssavtine tugdlerne er-
ssersiniartarumårparput „nangmine-
rissamik igdloKamerup" ajungeKutai
tamatumalo tungåtigut akissugssåu-
ssuseK sunersoK.
igdlo aserfagdlatsailiorneKartugssauvoK, sårdiiuvdiune erssitsu- Huset skal vedligeholdes, og det hvadenten man har et hus
tut pisoKaugaluarpat, imalunit ungatdliuvdlune erssitsutut nu- som det, man ser i forgrunden, eller et nyere hus som det, der
taunerugaluarpat, åssigingmik. ses bagved.
Et boligstøttehus er virkelig
privat ejendom og ikke statens
Derfor bør man også i egen egoistisk interesse passe huset så godt som
muligt, så den formue, man har sat i huset, kan blive bevaret
ns et er en kendt sag, at der bygges
mange huse på Grønland i disse
år, men det er mindre kendt — eller
i hvert fald mindre forstået — at en
væsentlig del af disse huse bliver
privat ejendom — altså bliver beboer-
nes eget — indenfor en overskuelig
tid.
For boligstøttehusenes vedkommen-
de er forholdet det, at staten optræ-
der som låneinstans — som staten og-
så gør det i det øvrige Danmark, selv
om vilkårene ikke er de samme.
Staten hjælper altså med anskaffel-
sen af huset, og i Grønland er denne
hjælp i visse tilfælde så stor, at sta-
ten betaler — eller rettere lægger ud
— hvad huset koster, når det står fær-
digt. I andre tilfælde kræver staten
et indskud som betingelse for at ville
hjælpe med resten.
HUSRÅD
Ikke alle boligstøttehuse i Grøn-
land passes på den rigtige måde.
Mange af dem bliver slet ikke pas-
set, og det er synd, ikke blot fordi
værdier går til spilde, men også
fordi den enkelte husejer derved
mister noget af den formue, han
har opsparet i huset. Egentlig er
det så let at passe og vedligeholde
et hus, blot man ved, hvad der bør
gøres og hvordan. For at hjælpe
Grønlands mange husejere ind på
den rette vej, starter vi i dag en
artikelserie om pasning af huse og
om de problemer, der knytter sig
til dette at være husejer. Artikler-
ne er skrevet af distriktsingeniør
Kaj Viemose, Holsteinsborg. I den
første artikel søger han at overbe-
vise husejerne om, at et boligstøt-
tehus virkelig er Deres hus og ikke
statens.
Ingen af stederne har staten råd el-
ler lyst til at forære huse bort, og der-
for skal de penge, som staten betaler
for huset, betales tilbage af den, der
bruger huset. Der er simpelthen tale
om et lån, der skal betales tilbage.
PANT
For at være sikker på, at det sker,
siger staten, at den vil have pant i hu-
set. Det vil sige, at staten er en slags
medejer af huset, idet den meget na-
turligt siger, at den ejer så meget af
huset, som endnu ikke er blevet til-
bagebetalt — eller om man vil — er
blevet købt af brugeren.
Heraf følger, at når brugeren har
betalt hele beløbet tilbage, er hele hu-
set hans.
Men heraf følger også, at huset be-
gynder at blive hans i samme øjeblik,
som han begynder at betale tilbage.
OM 33 ÅR
For at det skal blive overkomme-
ligt for brugeren at betale tilbage, er
tilbagebetalingen „spredt" over en
række år — for boligstøttehusenes
vedkommende ca. 33 år. Denne „be-
kvemmelighed" betyder jo imidlertid
også, at det varer 33 år, inden hele
huset er blevet rent privat ejendom,
men det rører ikke ved den kends-
gerning, at det bliver det.
Det er velkendt, at man bør passe
på det, man har lånt, enten det så
drejer sig om et stykke værktøj, en
riffel, en båd eller som her et helt
hus. Men det er menneskeligt og lige
så velkendt, at interessen for at passe
på en ting er større og fremfor alt er
mere holdbar, når tingen er ens egen.
STRAKS PRIVAT EJENDOM
Det er derfor vigtigt — både for lå-
neren og brugeren — at gøre sig ejen-
domsforholdet helt klart.
For et boligstøttehus er ejendoms-
forholdet det, at det formelt er sta-
tens, den dag brugeren flytter ind, og
at det bliver brugerens, efterhånden
som han betaler sine afdrag. Reelt er
det derimod sådan, at huset straks er
privat ejendom og bliver ved med at
være det, så længe ejeren passer sine
forpligtelser, det vil sige, bl. a. betaler
sine afdrag, og vedligeholder pantet,
eller sagt på anden vis: passer på det,
han har lånt.
Det er derfor klogt af ejeren at be-
tragte huset som sit eget fra den al-
lerførste dag, han bruger det. Dette
synspunkt er ikke et specielt „grøn-
landsk" synspunkt, men det er aner-
kendt overalt, hvor der er tale om lån
mod pant i fast ejendom. Det er det
synspunkt, der kommer virkeligheden
nærmest, og det er det synspunkt, der
tjener alle parter bedst. Vi skal straks
se på nogle af de forhold, hvor det
ytrer sig.
DET ER DERES
Vi skal altså bort fra den opfattel-
se, at boligstøttehuse er noget „der er
til rådighed", der er til „leje", eller
hvad man nu vil kalde det. Det er
ikke „statshus", som man bor i for en
længere eller kortere tid og derefter
KB-p frokostlmut imlårå —
klmlkitsoK mamartordlo
bare forlader. Det er ikke et tilfæl-
digt hus, men det er Deres og Deres
families hus, og dermed en del af De-
res liv.
Der er stadig mening i det gamle
udtryk for ejendomsretten: my house
is my castle — mit hus er min fæst-
ning.
Når jeg hefter mig så meget ved
dette med at få ejendomsretten for-
stået rigtigt, er det, fordi det er så
vigtigt, og fordi jeg ved, at der her-
sker megen uklarhed og misforståelse
på dette punkt.
I de følgende artikler skal vi se me-
re på, hvad det egentlig fører med sig
af goder og forpligtelser at „have eget
hus".
åssilinermut atortut sutdlunit
filmit niorKutaunerussut, tai-
matutdlo dssilissulit atortug-
ssaitdlo sordlo måko: Agfa,
Kodak, Zeiss avdlatdlo.
åssilissanut Kalipautilingnut Kali-
pauteKångitsunutdlo erssersaive-
Karpugut nutåliaussumik, ersser-
sartiniagkat erninaK suliarineKar-
tarput. — piumassoKarångat ag-
dlagtitagssat nalunaerssutånik nag-
sitsissarpugut.
ALT I
FOTO
Førende mærker i film,
apparater og tilbehør:
Agfa, Kodak, Zeiss m. fl.
Moderne atelier for fotoarbejde —
farve såvel som sort/hvid. — Omg.
ekspedition. — Brochurer sendes
efter ønske.
sujunersut
Kalåtdlit-nunåne boligstøttemit
igdlutit tamarmik pissusigssamig-
tut pårineKångitdlat. amerdlaKaut
pårinerdliugaoKissut, tamånalume
ajoraluarpoK aningaussanik nale-
Kamerat pinarnago åmale tamatu-
muna igdlumik pigingnigtup ani-
ngaussat igdlup nalinganitut pigi-
ssane énaissutut itarmagit. tåssale
igdlup aserfatdlagtailinigsså påri-
nigssålo ajornartungikaluaKaoK
KanoK iliornigssaK ilisimainaråine.
Kalåtdlit-nunåne igdlutiligpagssuit
ikiorserumavdlugit normumit må-
namit tamatuma tungåtigut ag-
dlauserissartagkat ilångutalisava-
vut igdlutigdlit KanoK iliuserissar-
tagagssåinut tungassut. agdlauseri-
ssat ingeniørimit Kaj Viemosemit
Sisimiunitumit agdlagåuput. ag-
dlauserissame sujugdlerme ersser-
siniarneKartOK unauvoK igdlut bo-
ligstøttemérsut inuisa pigingmati-
gik nålagauvfiup pinane.
Stort udvalg
* FOTO - KINO
Skriv efter brochurer om
kamera og tilbehør
issilissutinut atortu gssdinutdlo
agdlagtitsivigssaK piniaruk
HILDING FOTO
Vesterbrogade 6 E København V
Tlgr.- adrs.: Hilding Foto
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONSARTIKLER
orpiup pinersautigssai sdt-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
Karsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorKuteKarneK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
ku teKar tartunut.
G. Ahrenkiel
Hridovrevej 74,
Valby.
CLINTON
Påhængsmotoren „APACHE"
5 HK
luftkølet
2-takts-motor
tilbageløbsstart
undervands-
udstødning
separat 12 liter
benzintank
letvægter — kun
15 kg.
Pris: Kr. 1.385,00
motore aKumut ivertitagaK
„APACHE" 5 HK
totaktilik silåinarmik nigdlarsagaa
utertitdlugo autdlartartOK imap i-
luatigut erKartulik ingmikortumik
12 literilingmik benzintankilik o-
KitsunguaK — taimågdlåt 15 kg.
akia: kroner 1.385,00
INDUSTRIMOTORER
2—10 HK
Eencylindrede, luftkølede
2- eller 4-takts motorer, horison-
tale eller vertikale, letvægtsmodel-
ler på 8 kg indtil 3 HK
Forhandlere søges
A/s BRD. P. & M. KLEE
KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K
TELEFON MINERVA 5242
TELEX 2924
_______________________________
13