Atuagagdliutit - 13.07.1961, Side 14

Flatøbogen og dens udfordring
til den arkæologiske videnskab
Hvad sagaerne beretter om Grønlands kolonisering og Amerikas opda-
gelse. Dansk videnskabelig rekognoscering langs Nordamerikas østkyst
„Leif Eiriksson i Brattalid for til
møde med Bjarne Herjulfsson og køb-
te hans skib og ordnede med mand-
skab, så de i alt var 35 mand.
Leif bad sin fader Eirik om at være
med og lede færden som før. Eirik
talte sig helst fri, sagde han, han var
gammel nu og mente mindre at kun-
ne klare stræv og slid end tidligere.
Leif siger, at han er den af frænder-
ne, som havde størst held til at styre.
Og så gav Eirik efter for Leif. Så
snart de er færdige med udrustnin-
gen, rider de hjemmefra. Og da der
var kort til skibet, snubler hesten un-
der Eirik, så han faldt af og skadede
sin fod.
Da sagde Eirik: „Ikke er det ætlet
mig at finde flere lande end dette, vi
nu bygger. Nu skal vi ikke længere
fare sammen".
Eirik for hjem til Brattalid. Men
Leif og hans fæller, 35 mand, gjorde
sig klare på skibet".
Et middelalderligt kunstværk
Dette er i den korte og afsnubbede
sagastil, indledningen til beretningen
om nordboernes opdagelse af Amerika
500 år, før Columbus nåede frem til
Vestindien. Denne beretning findes i
Grønlandssagaen, et af de store afsnit
i Flatø-bogen, præsterne Jon Tordars-
sons og Magnus Thorhallsons vældige
afskrivningsværk efter ældre kilder
og tillige i sit udstyr og med sine far-
vetegninger et middelalderligt kunst-
værk af højeste rang. Den tilhører
den danske Stat og findes i Det kon-
gelige Biblioteks arkiv, og den blev
sammen med Den ældre Edda, som
også tilhører staten, i sidste øjeblik
under de dansk-islandske forhandlin-
ger i foråret føjet til håndskrifterne
fra Den arnamagnæanske Samling i
håndskrift-gaven til Island, som fol-
ketinget siden vedtog, idet de island-
ske forhandlere erklærede, at uden
disse to bøger ønskede de ikke at
modtage de øvrige håndskrifter. Men
netop den omstændighed, at Flatøbo-
gen har den eneste eksisterende ud-
førlige beretning om Grønlands-nord-
boernes opdagelsesrejser til Amerika,
bevirkede tillige, at den grønlandske
folketingsmand Nikolaj Rosing skrev
sit navn på listen over de medlemmer
af tinget, der ønskede en nøjere un-
dersøgelse af sagen, inden udleverin-
gen af håndskrifterne sker.
Ingen dansk oversættelse
Medens alle danske kender Edda-
digtene, blandt andet fra Thøger Lar-
sens meget dygtige gendigtning, er
Flatø-bogen og dens indhold ikke ble-
vet folkeligt dansk eje. Den har væ-
ret til megen glæde og stort udbytte
for forskere fra Norden og hele ver-
den, der har søgt til København for
at studere den, men nogen dansk
oversættelse af skriftets latinske op-
tegnelser findes ikke, derimod nok en
norsk — tre tykke bind —, en tysk og
en engelsk. Selv oversættelsen af et
af de afsnit, der kommer Danmark
mest ved, Grønlandssagaen, skal vi
mere end 100 år tilbage for at finde en
fordanskning af, og der findes ingen
direkte dansk gengivelse af andre af-
snit med så stærk tilknytning til
dansk historie som Jomsvikinge-sa-
gaen med Gorm den Gamles og Ha-
mfmv åtfmm
tys
i u W ty
fév itevtyt M
p iJiSfc' &(?•(? lak®?
m (ui , - ,
'awreSifcw , å '
bo8* tolig,

voty.be&fa* ' '
v iø3k ‘iydiosst
S&f ,
, Busr^ .jSS'iifet
ft&tSnu-fed (I>
(tjrujjrt? ftuilS fewas" *
ty»\
aatf
atm
$ ta
ni ft
f fis*
£ !W «
Ta »ti Str-il fiiths "gir
Jkv - titgr iVsaor
Wlia »1^ rim t "m?? i 1
f siiå}4 twf ttlpr
en t* i? ok gg«S ’j | iir
iS p tyst rsn gi*!:
«Mr-
jp& -vUV.J|L
tr wsiiøS tyty
iS åyåtø »<|arsx-1jw
Iftsi ar tntytifr me
e&s &« tqji fejf&r arfe
fifmi> etumta -&h
wS f&rØ'itér-t-ééfi

Flatøbogime uupernerit ilåt — emumitsu-
liaK, påsissutigssaic naleuångitsoK.
En side fra Flatøbogen — kunstværk og
uvurderligt kildeskrift.
raid Blåtands historie, Knytlingesa-
gaen og Færingesagaen. Ud over disse
sagaer er Flatø-bogens hovedindhold
norske kongesagaer: Om Olav Trygg-
vason, Olav den Hellige, Harald og
Magnus, Sverre, Håkon den Gamle
m. flere.
Internationalt er det imidlertid
Grønlandssagaen, interessen samler
sig om, både den folkelige og den vi-
denskabelige, og få middelalder-be-
retninger har givet anledning til så
stærke diskussioner, så omfattende
forskninger og så stor arkæologisk
indsats som netop denne saga.
Eirik Rauda på Brattalid
Det var i året 985—986, Eirik Rauda
— Erik den Røde — brød op fra Is-
land med 25 fuldt lastede vikingeski-
be og omtrent 1000 mennesker for at
søge nye bopladser i Grønland. Han
var født i Rogaland i Norge, havde
uvdlut tamaisa kigutitit Macs a-
tordlugo børstertarniåkit. Macs sa-
lissarpoK.. inGmarigsiatdlagtitsi-
ssardlune.. kigutitdlo KaKortitltar-
dlugit. mamaKaoK uvdlOK nåvdlu-
go suniusimassardlune.
tænder
hvide
giftet sig ind i en stormands-familie
på Island, men var kommet i konflikt
med sine nye landsmænd, og under en
treårig fredløshedstid strejfede han
med sit skib rundt på Nordhavet og
fandt det folketomme Sydgrønland,
som han besluttede at tage i besiddel-
se. Det blev til to hovedkolonier:
Østerbygden i syd ved det nuværende
Julianehåb og Vesterbygden i nord, i
det nuværende Godthåb-distrikt. Ei-
rik Rauda slog sig ned i Østerbygden,
hvor han opførte høvdingesædet Brat-
talid — nu en imponerende ruin, blot-
lagt af danske arkæologer — som
ramme om familielivet med sønnerne
Leif Torstein og Torvald og datteren
Freydis og i øvrigt det hushold af
hirdmænd og trælle, som nu engang
hørte til en stormands omgivelser.
Med på færden til Grønland var en
række andre storbønder med deres
ejendele og husholdninger, blandt dem
Herjulf Bårdsøn, der havde sønnen
Bjarne, som ejede handelsskib og for
på Norge. Da han efter en sådan færd
kom hjem til Island og fik at vide, at
faderen var taget med Eirik til Grøn-
land, besluttede han at følge efter,
men sejlede i tåge fejl af Grønlands
sydspids og nåede frem til nyt land,
der ikke svarede til den beskrivelse,
han havde fået af Grønland. Bjarne
Her julf søn er den første europæer, der
har set Amerika. Det skete i efteråret
986. Men han søgte ikke land. Han
stod ud fra kysten igen, mod nord-
øst, og fandt frem til kolonisterne i
Østerbygden, hvor han på Brattalid
berettede om, hvad han havde set.
Tre brødres bedrifter
Og denne beretning blev anlednin-
gen til nordboernes egentlige opda-
gelsesfærd til Nordamerika, skildret
udførligt i Flatøbogen, med Eirik-søn-
nerne som igangsættere.
Leif var den første. Han købte Bjar-
nes skib og stod mod vest og syd og
genfandt det land, som Bjarne havde
set. Og han og hans folk gik i land på
kysten, efterhånden som de kom frem
til nye steder, og gav landet navne,
først Helluland, siden Markland og til
sidst Vinland. Rejsen varede omtrent
et år. Da Leif var kommet hjem, drog
Torvald Eiriksøn ud. Han fulgte sam-
me rute som broderen, men stødte i
modsætning til ham på indfødte,
skrællinger, kaldte nordboerne dem.
Det var indianere, ikke eskimoer, der
som bekendt siden arvede navnet. Un-
der en kamp med dem blev Torvald
dræbt, og hans mænd begravede ham
på et næs, som han selv havde udpe-
get kort før sin død. Året efter drog
broder nr. 3, Torstein, ud for at finde
graven, men det mislykkedes.
Eirik-sønnerne var opdagelsesrej-
sende. Det var eventyr, de søgte, nye
og spændende oplevelser. Efter dem
kom kolonisatorerne, folk, der ville
bruge det nyopdagede land, bygge og
slå sig ned. Den største af ekspeditio-
nerne lededes af Torfinn Karlsevne.
Han var født på Island, men bosat og
gift i Østerbygden på Grønland. 120
mand i tre skibe havde han med sig,
men landnams-færden mislykkedes.
Ekspeditionen kom gentagne gange,
når den havde fundet land og bygget
huse, i kamp med skrællingerne og
måtte fortrække. Skrællingernes
mængde var for overvældende. Nogen
grønlands-nordisk kolonisation på
Amerikas østkyst blev der derfor ikke
tale om, men talrige ekspeditioner fra
Grønland til Amerika har der allige-
vel været tale om. Herover hentede
Nordboerne nemlig blandt andet
træet, de skulle bruge til byggeri i det
trætomme Grønland, og hos indianer-
ne tilhandlede de sig skind, som de
siden solgte videre til Norge, Dan-
mark og England.
Hvor lå Vinlandt
At Nordboerne i Grønland var de
første europæere, som opdagede Ame-
rika er nu forlængst almindelig aner-
kendt, og det er først og fremmest
Grønlandssagaen i Flatøbogen med
dens udførlige og meget troværdige
skildringer, der har fremtvunget den-
ne anerkendelse. Det er også ud fra
disse skildringer, man har prøvet at
stadfæste de lokaliteter, hvor nord-
boerne færdedes. Om „Vinland" hed-
der det i sagaen, at der var vindruer
i land og laks i elvene. Sydgrænsen
for laks er Massachuset-Connecticut,
nordgrænsen for vin er Massachusetts,
der tillige er nordgrænsen for majs,
som omtales i sagaen som „selvsået
hvede". Det stemmer også med de sol-
observationer, som Leif i følge sagaen
foretog. Måske er det Vinland, han
fandt og navngav, landet omkring
Newport ved Rhode Island øst for
New York. Længere er videnskaben
ikke nået til dato. Der er ikke fundet
spor efter nordboerne, ingen grave,
ingen hustomter, ingen våbenrester,
ingen indskrifter. I byen Newport fin-
des et ældgammelt rundt stentårn,
hvis oprindelse ingen kender. Det kan
være bygget af nordboerne som et
fort. Det kan også være bygget af an-
dre. Arkæologiske undersøgelser har
ikke givet noget definitivt resultat.
En enkelt runesten, som vakte megen
opsigt for år tilbage, viste sig at være
et falsum, og nogle vikingevåben, som
ligeledes samlede opmærksomhed om-
kring sig, havde en udvandrer bragt
med sig fra Norge.
Dansk videnskabsmand
rekognoscerer
Om næsten alle de undersøgelser,
som hidtil er foretaget, gælder det, at
de er foretaget af amatører. Museerne
han kun i beskedent omfang deltaget.
Der er grund til at tro på større akti-
vitet fra denne side i fremtiden — og
også med dansk videnskabelig delta-
gelse. I 1956 foretog den danske ar-
kæolog, inspektør ved Nationalmuseet,
magister Jørgen Meldgård en flere
måneders rejse langs kysten fra New
York op til New Foundland og Labra-
dor for at sammenligne de enkelte
kystafsnit med saga-skildringerne.
Han fandt mange steder — alt for
mange steder — som beretningerne
kunne passe på. Rejsen havde karak-
ter af en rekognoscering som indled-
ning til en større arkæologisk under-
søgelse. „Sagaerne er i sig selv til-
strækkelige beviser for, at Leif og de
grønlandske nordboere har været på
USA’s kyst, og vi skal også nok få
klaret, hvor på kysten, han var", siger
både danske og amerikanske viden-
skabsmænd.
Kavdlunåtsiait OKalualåve -
itsarnitsanigdlo påsiniaineK
Kavdlunåtsiait oKalualårutait OKalugpalåvilo pingåruteKardluar-
put Kalåtdlit-nunåta Amerikavdlo avangnardliup europamiu-
nik tikineKarKårnerånik påsiniainermut
„Leif EirikssonivngoK Brattalidime
nåpikå Bjarne Herjulfsson, umiar-
ssuålo pisiaralugo inugtagssarsiortoK,
katitdlutik angutit 35-ussugssauvdlu-
tik.
LeifivngoK angune Eirik Kinuvigå a-
ngalanigssartik sujulerssorKuvdlugo
sujornagutut. EirigdligoK piumarpiå-
ngilaK, måna utorKalissumik unerdlu-
ne, sujornagutdlo någdliuperårtarni-
ne, avdlat nangitariaKalerait. Leifiv-
ngoK angune pilerpå ilaKutarit anco-
ringnerssarigamiko pinaiserKunago.
asumigoK Eirik akuerssinaKingmi-
ssok, tåssalo pikivdlutik nfimagsiga-
mik hésterdlutik autdlariartordlutik.
umiarssuardligOK ungasigungnaera-
luardlugulo heste Eiriup Kimugserfia
tutinerdliordlune ordlornajartoK Eirik
héstimit nåkardlune nisune ånersit-
dlugo.
tauvagOK Eirik OKåinarsinarmioK:
„imaKa nunanik avdlanik navssårtug-
ssautitausimångitsunga, månåkut i-
nersugarput kisiat. tåssa angalaKati-
géndsångilagut".
EiringoK Brattalidimut angerdlar-
miOK, Leifile angutitailo 35 umiar-
ssuarmik autdlarninalerdlutik".
eiKumitsuliaK itsarnisaK
tåssa taimåipoK Columbusip Indiår-
Kanut ånguneranit ukiut 500 sujor-
Kutdlugit Kavdlunåtsiait Amerikamik
navssårneranik oKalugpalåp autdlar-
Kautå. OKalualåK tamåna Kalåtdlit-
nunånik oKalugpalåmipoK, Flatøbogi-
rriik taineKartartup ingmikortuisa
angnertoKissut ilfine, islandimiut ag-
dlagautitOKåinik tuniussinigssamik o-
Katdlinerme Kanigtukut radioavisime
tusartåinagkavtine. oKalualåtoncat
téuko angnertoKissut agdlagkat piso-
Karssuit najoreutaralugit agdlarKing-
neKarsimåput palasinit Jon Tordars-
sonimit fima Magnus Thorhalsonimit
kussanarsårdluinardlugo suliauvdlune
Kalipautilingnigdlo titartagartaKar-
dlune, ukiut akugdlit nalfine atuag-
kiortautsikut erKumitsuliauvdlune na-
ligssaKångiussartoK. atuagaK tåuna
Flatøbogen Danmarkime nålagauv-
misigssuivdluarKårnigssamik kigsau-
teKartunut. tamånalo pissutigalugo
agdlagautitorKat tuniuneKarnigssåt
kinguartineKarsimavoK.
danskisut nugterneKarsimå-
ngilan
oiralugpalåt encartorneKartut ar-
dlait danskinit ilisimaneKardluarput
Flatøbogile imarissailo ilisimaneKar-
Middelalder-stentårnet i Newport —
er det opført af nordboere fra Grøn-
land?
fiup pigå, kungip atuagausivigssuata
agdlagautitorKanut torKorsivianitdlu-
ne. tåuna agdlagautitoncanigdlo ka-
terssugaut atuagaK avdla, Den ældre
Edda, fima nålagauvfiup pia, agdla-
gautitorKanik Islandimut tuniussag-
ssanut ilånguneKarsimåput, tamåna
fima folketingime akuerineKaraluar-
dlune, tåssa islandimiut nalunaersi-
mangmata tåuko ilånguneKåsångigpa-
ta agdlagautitorKat avdlat tigujuma-
nagit. Flatøbogile kiserdluinarme su-
kumissumik OKalugpalårtungmat Kav-
dlunåtsiait Kalåtdlit-nunfinlsimassut
Amerikamut ilisimassagssarsiortarne-
rånik, folketingimut ilaussortarput
Nikolaj Rosing atsioKatausimavoK,
folketingime ilaussortanut avdlanut,
agdlagautitorKat tuniuneKartinagit
Newportime napassuliaK ukiut akug-
dlit nalåning aner sok — imaKa Kav-
dlunåtsiait Kalåtdlit-nundningånér-
sut sanåvat?
Kalårdluinardlutik. taimåikaluartor-
dle Skandinaviamit silarssuarmitdlo
tamarmit ilisimatut Københavnimu-
kartarsimåput atuagaK tåuna misig-
ssoriartordlugo angisumik nuénåru-
tigssarsivfigalugulo pigssarsivfigissar-
simavdlugo, kisiånile atuagkap tåu-
ssuma latinerisornera danskisut nug-
terneKarsimångisåinarpoK, norskisut-
dle, tulugtut tyskisutdlo nugtersimav-
dlune. atuagkap tåussuma Danmarki-
mut tungassuteKarnerussortå, Kalåt-
dlit-nunfinik oKalugpalåK, ukiut 100
Kångiutut aitsåt danskisungortineKar-
simavoK, ilaitdle Danmarkip historiå-
nut tungavdluinartut, Gorm utorKar-
mik fima Harald Blåtandimik OKalug-
. palåt Savalingmiunigdlo oKalugpalåt,
danskisungortineKarsimanatik. tåuko
14