Atuagagdliutit - 13.07.1961, Blaðsíða 19

nunavtme takornariartitsineK
ukioK måna tatdlimariardlune Kalatdlit-nunanut takornariar-
titsincKåsaoK, inungnik ilorrisimårdlune angalanigssamut orni-
gigtartungitsunik
kina taima isumaliorsimagaluarpa,
Kalåtdlit-nunåt takomariarfigineKar-
talisassoK. ukiualunguåinait matuma
sujornagut ardlåinåinitdlunit taimåi-
toKalersinaunera ilimagineKarsimé-
ngilaK, sulilo ilimagineKångineruvdlu-
ne iluagtitsivdluardlune oKåtårneKar-
sinaulernigsså. taimåikaluartordle ta-
komarianik 1960-ime Kalåtdlit-nunå-
nukartitsisimaneK iluagteru j ugssuar-
simavoK. takornariat nunanit åssigi-
ngitsunit arKanilingnit pissusimåput
Afrikap kujatåmiunit Indiamiunitdlo
agdlåt ilaKardlutik.
takornariat tamåko ilarpålue sujor-
na OKalOKatigisimavåka, isumaKati-
gigdlutigdlo OKartarput takusimassa-
tik misigisimassatigdlo åsseKéngitsut
angalaornertigdlo agsorujugssuaK nu-
ånårutigisimagigtik. inigssat anger-
dlartarfigssatdlo tungaisigut ajornar-
torsiutit amikisårutitdlo nuånissame-
rånut akornutausimångeKaut åmame
tamåko tungaisigut plssutsinik ilisi-
matineKarérsimagamik. takornarianut
atortorigsårnermik sungiussisimassu-
nut Kalåtdlit-nunåne pissutsit sungi-
usimångitdluinagkat misiginigssait pi-
sanganartusimavoK, tåssame uvdlut
tamaisa uvfarslnåusanatik tusardlugo
pisanganerata agdliatdlautiginarsima-
vå, ilame inuit uvdlut tamaisa uvfar-
tångikaluardlutik sunauvfa åma uma-
slnåuput.
ukioK måna takornarniartitsiniar-
neK sujornarnit sule angnertuneru-
jugssussugssauvoK. takomarniartitse-
Katigit Aero-Lloyd sujorna iluagtitsi-
gatdlardlutik måna agsorujugssuaK
amérniardlutik autdlainiat encarsau-
årKigssussinerat suliarujugssusassoK
KularnångilaK. iserfigigavkit takor-
narniagssanut ilitsersutitut atuagag-
ssånguit naKitertisimassait misigssor-
påka, oirautsinut åssigingitsorpagssu-
arnut agdlangneKarsimassut. takorå-
neKissunigtaoK Kalipautilingnik åssi-
liartalersorneKarsimåput, tåssa åssili-
ssat uvagut „månimiutorKat" ilisima-
rérdlugitdlo kussagissartagkavut. atu-
agaussatdle tamåko atuardlugit tupi-
gusuatdlautiginerpausimavara takuv-
dlugo Kalåtdlit-nunåne plssutsinik o-
Kalugtuarnermikut issertuångissusé.
atugarigsårnigssanik inuvdlualårnig-
ssanigdlo neriorssuisimångitdlat. ima-
me ersserKigsigissumik agdlagsima-
ssoKarpoK: takornarnianut atugarig-
sårnermik sungiussisimassunut, ininik
kussanaKissunik atortorigsåKissunig-
dlo kisermautdlugit angerdlartarfe-
Karnermik sungiussisimassunut Ka-
låtdlit-nunåt takornariarfiglsavdlugo
nalerKUtlngilaK, nuname tagpavna
taimåitoKångilaK. takornariagssat ta-
måkuninga pingitsugaKarsinåungitsut
pitsaunerpåusaoK sigssanut nalugtar-
filianut nutåliaoKissunutdlo orniguti-
narunik. inoKarunile pingortitarssup
kussanåssusianik tupingnåssusianig-
dlo misigissaKarusugtunik, nunamik
pingontårnerminit månamut avdlå-
ngortineKarsimångitsumik, nipaitdlui-
nartumik åmale ilåtigut amilårnåi-
nartumik anorerssualersinaussumik,
tauva inuit tamåko Kalåtdlit-nunånu-
kartariaKarput.
angalanigssat tatdlimat
1961-ime tatdlimariardlune Kalåt-
dlit-nunånukartitsissoKarniarpoK, su-
jugdlit 27/6 autdlåsavdlutik tamatu-
malo kingorna uvdlut 16-ingortutdlo
autdlartoKartåsavdlune. kingugdlit
22/8 autdlartugssatut aulajangerne-
KarsimavOK. sujornatut angalassugssat
Kuj atåniginarnerussugssåuput. anga-
laKatigitdle atausiåkåt 80-ikutårtug-
ssat tamarmik Diskobugtimukåune-
Karniarput uterssåinartugssatut. tåvu-
ngåussissoKåsagpat mingnerpåmik pi-
umassugssat 15-iusåput, tåssa taima-
tut ingmikut angatdléssinigssaK ing-
minut akilersinåusagpat. takornariat-
dle Avangnåliarusugtut 15-it kekI-
ngitsortåsagaluarpatigik nuname na-
jugaKavigsut piumassut taorsiutarni-
ardlugit nautsorssutigisimavåt.
takornamiartitseKatigit norgemiut
umiarssuåt puisslniut „Heimen“ atu-
gagssarsiarisimavåt ilaussartautitut
åreigssutdlugo. nutånik initalersorsi-
mavåt uvfartarfilersordlugo nutålia-
vlgsstlngikaluardlutik silåinarme uv-
farnermit pltsaunerussumik uvfarfiu-
slnångordlugo. umiarssuartaoK nutå-
mik nerlssarfilersorsimavåt anérasår-
tarfilerdlugulo. såruname umiarssuaK
amerikamiut ilaussartåussuinut åsser-
sCineKarslnéungikaluarpoK, sordlume
ilaussugssat nangmingnérdlutik neri-
nermut atortut nagsatagssarait, tamå-
nalume ajtinglnåsaOK tamåkume Ka-
låtdlit-nunåne angalaornigssamingne
nagsatarissugssaoréramlkik.
tåssalo 80-lkutårdlutik tikltartunit
15-it Avangnånut takornariarsinauti-
tåuput. KularnéngeKaoK inigssat ta-
måkerdlutik ilaussugssanartåsassut
piumassutdle amigartésagaluarpata u-
vanga singup punguara tigorérdlugo
utandgaluartarumårpunga.
KujatåliarnigssaK
avangnamut ingerdlassugssat aut-
dlarångata sivnerussut 60-it pingasui-
ngordlutik nunagsslneKartåsåput na-
jugkamingnik nikitugssångordlugit.
K’aKortoK, NarssaK Narssarssuardlo
autdlartarfiusåput. K’aKortumit Kav-
dlunåtsiait nunaKarfikuinut takorna-
riartitsineKartåsaoK. kisalo savaute-
Karfit ardlagdlit alianaeKissut orning-
neKartåsavdlutik. ardlaKaaissunik nu-
nageaissunik eKaloKarfeKarpoK kung-
ne aulisarnemik nuånarissaKartut
singnagtuinarmikut takuslnaussaisut
OKautigissariaKartunik. kflit tamåkua
ilåne uvima nal. akunerata åipå avi-
nardlugo eKalorujugssuit takuminaKi-
ssut 42-rårtarai. tamåna ilumuvigpoK,
uvangame nangminérdlunga uvima
pissai tåuko suliaråka. tåssale uviga
uvitsialakasiugaluardlune eKalungni-
atdlarKigsungivigkaluarpoK avdlanut
nalendutdlugo, OKartarporme inuit
nuliardluarsimassut pigssardlugtor-
ssussartut, taimalo OKartarnine uvav-
nut tungatitarmagit soruname åipåti-
gut tugdlusimårutigingitsortarsimå-
ngilåka.
Narssamingånit takornariat Igali-
kumukåuneKartåsåput, tåssa Kalåt-
dlit-nunåne nunat naggoringnerpåt i-
lånut, sujornatigutdlo Kavdlunåtsiai-
nit sujugdlit ilånit najorneKarsima-
ssumut. kisalo åma umiatsiamik ka-
ngerdlup Kinguanut nåkaissartumik
sermilingmut takornariarneKartug-
ssauvoK.
NarssamitaoK takornamiagagssa-
KarpOK, tåssaniporme aulisagkanut
sulivfigssuarujugssuaK nerssutinutdlo
toKoraivik nunap kujatåne tamarme
angnerssaussoK.
takornariat tikerKårfigssåt Narssar-
ssuaK mitarfialo Kavdlunåt nunårau-
galuarpoK, amerikamiut sanaoråt må-
nale Kavdlunånit tiguneKarsimassoK.
takornamiartitseKatigit Narssarssuar-
me akunitarfeKarput ateKartumik Arc-
tic taimalo takornariat nunkvtinitit-
dlutik silåinavingmitugssåusångitdlat.
najugavigssatik Kimatdlugit avdlamut
autdlarnermingne inuinarne igdlusi-
massartugssaujumårput tamatumanilo
ajornartorsiutausinaussut ardlagdlit
ilimagissariaKåsåput Kalåtdlit-nunå-
nime amerdlanertigut inigssakitdlior-
neK aporfiujuartarmat. ussateKarpor-
dle „inuit inugsiarnerunik åma orKiv-
figssaKésåput", ussatdlume tåuna Ka-
låtdlit-nunånut nalerKutdluarpoK.
tåssa takornariartitsiniaKatigit Ka-
noK iliuseriniardlugit pilerssårutait
naitsumik oKautigalugit taimåiput, a-
ngalassugssat misigissaKardlutigdlo
takussaKarumårput Kularnångitsumik
KaKugorssuarmut encainiartardlugit-
dlo nuånårutigiuartarumågkaming-
nik.
Kanon kingunenarsmausava?
aperingitsortariaKarunångilardle:
taimatut takornariartoKartalemigsså
kalåtdlinut nangminernut KanoK ki-
nguneKarsinauva? aperKut akiumi-
naitsuvoK, taimåikaluartordle Kulari-
ssariaKångilaK takornartanut atåssu-
teKarneK iluaKutaussumik kinguneKa-
rumårtoK, nauk OKautsitigut ajornar-
torsiutit aporfiujuartarumåraluartut.
inup inuneranut ajOKUtaussångeKaoK
inuit avdlat KanoK inussausiat iler-
KOKameratdlo påsisavdlugo, ilikar-
dlugo inuneK sungiusimassaK sunauv-
fa åma avdlångortikaluardlugo ajo-
KUtåungitsoK. aningaussåt tungåtigut
issigalugo KUlarnångivigpoK kalåtdlit
agssagssordlutik suliait tunitsivigssa-
Karnerulisassut. amerdlaKåume ku-
ssanavigsunik sanassartut silarssuar-
me avdlame sananeKarsinåungitsunik
Kularnångitsumigdlo silarssuarmut si-
aruåuneKarnermikut piumaneKardlu-
alerumårtut. tamåko tungåtigut tuni-
ssivigssaKarnerulernigssaK Kularissa-
riaKåsångingmat iluaKUtåusångikalu-
arnerdlune kalåtdlit taimatut niorKU-
tigssiortarnerat årKigssutaunerussu-
mik ingerdléneKaleraluarpat takoma-
riat tikeralernigssåt sujoncutdlugo
sanaortugkanik pitsauvdluartunik ta-
kutitagssaKarfigiumavdlugit. tamåna
ukioK måna pisinåungigpat tauva åi-
pågumut. takornariat tåkuteréramik
tåkutualisassut KularnångilaK, kalåt-
dlitdlo inugsiarnernerat tikikuminar-
neratdlo malugisimaguniko OKalugtu-
arissarpåssugdlo sule aggerumassut
åma amerdlanerulerumårput. inuit
sulingivfeKartut åma aningaussartu-
teKartuartarput tamåname feriamut
åma ilauvoK, uvagutdlo isumagissari-
aKarparput tamåko feriame aningau-
ssartutigssat nunavtinut uvavtinutdlo
iluaKUtaulerKUvdlugit. taima OKaria-
rama erKarsautigilerpåka angutit
mardluk OKaloKatigigsut tusarnåme-
Karsimassut .åipågOK OKarpatdlagpoK:
aningaussarpagssuauteKaraluaruma-
toK, aitsåt.. tauvagoK åipåta aker-
patdlagpå: kisiånime aningaussat piv-
dlualissutausinåungitdlat. taimåipor-
me, sujugdleK OKarpatdlagpoK, piv-
dluångikaluardlunime pissårnerulå-
råine ajusångikaluaKaoK.
Ellen Gerdes.
SKOLEN 02 LIVET
Jeg har med stor glæde og inter-
esse og megen tilfredshed læst Apol-
loraK Mogensens artikel: Skarp grøn-
landsk kritik af den nuværende sko-
lestruktur. Således bør en klartseende
grønlænder af i dag tænke og skrive.
Muligvis vil nok nogle danske ikke
mene som mig, og muligvis vil nogle
grønlændere blive fornærmede over
noget af det, der er fremsat. Men og-
så fornærmelse kan jo til tider være
af det gode, nemlig hvis det sætter
mere liv i søvnige folk.
Der er i virkeligheden i Grønland i
disse år hidtil uanede muligheder for
fremskridt til stede, da flere penge-
midler stilles til rådighed, og der og-
så er mere interesse for grønlandske
forhold i Danmark end vel for nogen
tid før.
Jeg giver A. M. ret i, at hvor en
grønlænder stiller med samme kvali-
fikationer til et arbejde som en dan-
sker, bør han foretrækkes, da han i
så fald burde kunne arbejde med
større effektivitet og udrette mere
blandt sine landsmænd, hvis han el-
lers er sig sit ansvar bevidst.
På den ene side kan der være noget
trøstesløst' i at arbejde i omgivelser,
hvor der, som A. M. skriver: „Over-
alt hersker ligegyldighed, uvidenhed
og udygtighed“. Dette har adskillige
danskere også mange gange lidt un-
der. Men på den anden side skulle der
også nu kunne ske en løftelse og
fremgang som aldrig før, hvis den
grønlandske nation selv forstår at ud-
nytte de tilstedeværende muligheder.
Hvor er det rart at se en skolens
mand erkende: At skolen er til for li-
vets skyld og ikke omvendt. Nok si-
ger jo et gammelt ord, at menneskene
ikke lever af brød alene; men de bli-
ver dog noget blegsottige af ånd alene
— både nationer og enkeltpersoner.
Lad mig tage et langt spring og
indflette en oplevelse, jeg havde i for-
året 1946, hvor jeg gik i Egedesminde
og ventede på skibslejlighed til Dan-
mark. „Hans Egede“ lå afskåret fra
videre fremgang bag en barriere af is
nede syd for Agto. Jeg benyttede ven-
tetiden til at tage med motorbåden
„AveK“ på hvalrosjagt i vestisen ud
for Disko. Vi fik 11 dyr på tre dage
includeret frem- og hjemrejsen og gik
tilbage med udbyttet, da kolonien sav-
nede kød — ikke mindst efterskolen
med de mange elever.
En af nætterne, vi lå til søs, havde
vi fortøjet til en ismark, til det lysne-
de igen. Diskussionen gik livligt mel-
lem bådens syv mands store besæt-
ning. Jeg forholdt mig tavs, da der er
noget om, at den, der tier bedst, hø-
rer mest. Omsider kom efterskolen og
dens elever på tale. Herunder udtal-
te interessentskabets selvskrevne bas
Jens Geisler som sin overbevisning:
At det var rent galt, at hele den in-
telligenteste del af den grønlandske
ungdom blev samlet på en sådan læ-
reanstalt, således at kun de dårligere
udrustede blev igen til at gøre en ind-
sats i de frie erhverv. Det var nyde-
ligt at se de velklædte unge tage hu-
erne af og sige god dag med mere,
men han havde nu hellere set dem i
olietøj og sydvest på et båddæk.
I det store og hele var jeg enig med
ham, men til trods for det svingede
jeg benen ud over køjekanten og
sagde: Jeg har ikke kunnet undgå at
høre, hvad du siger, Jens. Men helt
ret har du nu ikke. Allerede nu ser
du, at I må tage længere til søs med
„AveK“ end nogen før jer har måttet
for at få god fangst. Den mulighed er
ikke udelukket, at din søn til sin tid
med et endnu større fartøj må helt
over til Labradorsiden for at få sam-
me udbytte, og så vil han være godt
tjent med så megen boglig lærdom og
kendskab til navigation, at han kan
finde hjem igen.
Har du i sinde at påstå, at båden
her ikke skulle være stor og god nok
til min søn? spurgte Jens lidt fornær-
met på „AveK“s vegne.
Ja, og jeg venter endda at få ret —
hvis han ellers ligner sin far en kende.
— Her må jeg fortælle, at Jens og
hans to brødre Gideon og Jaf et groede
op ved Agto, hvor deres far var ud-
stedsbestyrer, og at de startede deres
tilværelse som erhververe med at fan-
ge helleflyndere på langline fra en ro-
båd. Siden købte de en gammel delvis
kassabel motorbåd, „Anne Marie", og
begyndte deres hvalrosfangst med den.
Endelig fik de så et lån, så de kunne
anskaffe sig „AveK“, efter at de gen-
nem tre uger med m/s „Nordlyset"
havde bevist, at et sådan togt vest i
både kunne betale udgifterne og give
pænt overskud.
Siden har „AveK" med stort held
været anvendt både til sildepisker-
fangst og rejetrawling, og Jens Geis-
lers efterkommere går ham nu i be-
dene med den nye store motorbåd.
Nok var det Garn og hans hjælpere,
der påtog sig at fylde noget i hoveder,
men Geisleme tog sig til gengæld
energisk af at fylde deres maver.
Jens var „kun" et udstedsbarn med
en højest nødtørftig skolegang, men
intelligensen var der intet i vejen
med, heller ikke fremdriften og den
økonomiske sans. Vist er der altid vej
for de rette folk, men sikkert nu mere
end nogen sinde. Altså giver jeg Apol-
loraK Mogensen ret, når han slutter
med følgende appel til de unge grøn-
lændere i Danmark: Det er jer, der
skal være ansvarlige for udviklingen
her, fordi I er udvalgt til videre ud-
dannelse i Danmark som den dygtig-
ste del af ungdommen. Denne op-
mærksomhed forpligter. Lad være
med at miste modet, hver gang I mø-
der vanskeligheder. Husk, at vanske-
ligheder er til for at overvindes! Al-
drig i Grønlands historie har ungdom-
men haft så store chancer for at hæv-
de sig. Derfor kom hjem og arbejd!
Arbejdsløse vil disse unge ikke bli-
ve! Og behøver foreløbig ingen at bli-
ve, der har vilje til at tage fat.
Tak for den gode artikel, Apollo-
raK Mogensen! Og tak for det gode
eksempel, Jens Geisler.
Andr. Lund-Drosvad.
23.000 krunit
Sisimiune høj-
skolertågssamut
Danmarkime højskolemisimassut
peKatigigfiåne Knud Rasmussenip
højskolegssånut katerssugkat måna
23.000 kr. anguvait. 25.000 kr. angune-
Karpata aningaussat højskoligssap
bestyrelsianut nagsiuneKartugssåuput.
højskolet agdlagfeKarfiånit OKautigi-
neKarpoK aningaussat kékaginarujug-
ssuångitsut erKaimassariaKartordle
taimatut katerssuineKarsimangmat
avdlane angnertunik katerssuissoKar-
nerata nalåne. agdlagfeKarfingme
måna naKitigånguamik suliaringnig-
toKarpoK tunissuteKarsimassunut ta-
manut nagsiuneKartugssamik. tåussu-
ma imarisavai Sunia kaligtup nutå
taigdlailo, titartagartalik Jens Ro-
singip titartagånik.
Canadame aorrit
ilisimassariaKarpoK kalåtdlit naggu-
veKatait akilinermiut aorrit nungu-
neKatsailiniardlugit åma KanoK iliuse-
Kamiångivigsiméngingmata. '
1959-ime tamatumunga tungassu-
milc inatsisiliortoKarsimavoK.
inatsisingortOK maligdlugo piniar-
tOK ukiumut arfineK-mardluk sivner-
nagit auvfagsinautitauvoK ingmuinaK
atugagssatut nautsorssutaussut, tåssa-
me tuniniagagssanik piniartoKanui-
ssingilaK, nunancatit angalassut ami-
gauteKalersimassutdlo erKarsautigi-
ngikåine.
inuit avdlat ukiumut sisamarårsi-
nautitåuput avdlanutdle tuninagit
nangmininaK åma atugagssamingnik.
inertencume pingårtumik nerssutit
amérniardlutik autdlainiat entarsau-
tigineKarsimåput tamékulo auvfang-
niåsagunik Canadap aulisarnermut
ministeriaKarfianit akuerineKarKår-
dlutik aitsåt piniarsinåuput. piniami-
aKatigingnut ilaussugunik inuit mar-
dlukutårdlutik taimågdlåt auvfangni-
arsinautitåuput. tamanutdlo inerter-
KutauvoK aorfit aminik niorimteKar-
nigssaK.
inuiangnit avdlanik akilerngup Ka-
låtdlit-nunåtalo imåne auvfangniar-
tartoKéngingmat ilimanarpoK canada-
miut akilinermiutdlo taimatut auv-
fangniarnermik kigdlilisimanerat u-
massut tamåko nungutsailiornigssai-
nut iluaKutaujumårtoK.
rusit norgemiutdlo puissiniartartu-
tik Kangale auvfangniartarnigssånik
inerterérsimavait
Ph. Rosendahl.
Forlang vor sfore
GRØNLANDS-MAPPE
Indeholder de nyeste prislister og
tilbud i kameraer, optagere,
tilbehør etc.
Kalåldllt-nunSnut naufsorssussatuf
fakutlfagssautlvu! plniarnléklt
imarai akit akigitiniagkatdlo ag-
dlagsimavfé åssilivingnut, filmi-
liåtinut atortugssåinutdlo tunga-
ssut.
INTER FOTO
Nørrevoldgade 21, København K.
Dubai!
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalasso« amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Central 9 78 (5 Ledninger)
19