Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 13.07.1961, Page 20

Atuagagdliutit - 13.07.1961, Page 20
Teknisk videnskab på studium i naturens store laboratorium Pattedyr, slanger, fisk og insekter med evner og sanser, som vi ikke har, men som vi søger at efterligne teknisk og elektronisk. Klapperslanger og Nilgedden som „hemmelige våben" i kampen mod raketter og fjendtlige ubåde Hvis man trækker snore på kryds og tværs i en stue og forsyner disse snore med små klokker, der ringer, når snorene berøres, stænger alt lys ude og derefter slipper en flagermus ind i mørket, vil klokkerne forblive stumme. Flagermusen vil stryge rundt i stuen med en fart på mange kilo- meter i timen uden at berøre hverken vægge eller snore. Den kan ganske vist ikke se dem, men den kan „høre" dem med et særligt sanseorgan, der sidder i hudlapperne ved ørerne og på næsen. Medens den flyver, udsender den toner, hvis svingninger ligger over grænsen for, hvad selv det skar- pest hørende menneskelige øre kan SEJLUD MED AMERIKAS FINESTE PÅHÆNGSMOTOR 2hk ...... 896,-' 7V*hk.... 1.685,- 12-18 hk fra 2.460.- 26 hk elstart 4.320,- 40 hk...Ira 3.885,- 80 hk 7.950,- Stort illustreret West Bend katalog og nærmere oplysninger fås ved henven- delse til de handlende. Repr. for Danmark KETNER MARINE, København Amerikame motorit ikiitagkat pitsaunertåt atomiaruk West Bend katalog åsslliartarasårtOK pAsissutigssatdlo erssencingnerussut niorKutilingnut sågfigingnigdlune pine- xarsinåuput. Danmarkime sivnissdssoK Ketner Marine, København opfatte. Disse „supersoniske" lydbøl- ger bliver kastet tilbage af hindringer som vægge og snore, og refleksen op- fanges af flagermusens hudlapper. — Hvis disse hudlapper skæres af, er flagermusen lige så hjælpeløs under flyvning i mørke som et skib, der sej- ler i tåge med ødelagt radarskærm. Radarsystemet i skibsfart og fiskeri der blev udviklet af de allierede sø- magter under den sidste krig, er en direkte teknisk kopiering af flager- musens evne til at udsende lyde og genopfange deres ekko og dermed orientere sig. Blot bruger radarappa- raterne ikke lydbølger, men stråler, som sendes ud i tågen og mørket og ved deres tilbagekastning opfanges og omsættes i billedsprog på en skærm med en aftegning af den genstand, der har kastet strålerne tilbage. Og lige- som hver flagermus har sit individu- elle svingningstal, som den kender og ikke forveksler med ekkoet fra andre flagermus’ ultralyd, således at det ikke generer den at flyve sammen med mange andre, er også radioappa- raterne forskellige og opfanger kun refleksen af de stråler, de selv har udsendt. Klapperslangen og de infrarøde stråler Flagermusen er imidlertid kun et af de mange væsener omkring os, som naturen har udrustet med evner, som mennesket ikke har, men som vi ger- ne vil råde over, og som vi søger at efterligne ad teknisk og elektronisk vej efter forudgående nøje studier i videnskabelige laboratorier og forsk- ningscentrer. I disse studier indgår foruden flagermusen, hvis „hemmeli- ge våben" endnu langt fra kendes til bunds, elektriske fisk, krager, sang- en tusindedel grad celcius varme er tilstrækkelig til at vejlede det. Hvalken praktisk nytte kan vi nu have af at udforske dette sanseorgan og måske finde ud af en efterligning? Jo, siger det amerikanske flyvevå- bens biologiske videnskabsmænd, som arbejder videre med Bullocks opda- gelse, hvis vi kunne forsyne en jord- drabant med et lignende følsomt in- strument, ville den blive i stand til at stedfæste det varme stål i en fjendt- lig raket, således at den kan blive gjort uskadelig, inden den anretter skade. r LETTE GLADE FØDDER bruger RADOX fodbadesalt Varmt vand - drys RADOX i - put fødderne ned! Ahh, hvor det lindrer på hård hud og ligtorne .. Tæerne kribler af velvære, og man får lyst til at danse. RADOX gir friske, glade fødder. NilgedcLen — omgiver sig med et elektrisk følefelt. Princippet kan bruges i kamp mod ubåde. fugle, ål og hulefisk, edderkopper, tudser, græshopper, fårekyllinger og katte med og uden arvelig døvhed, delfiner og slanger.... kort sagt det meste af den dyreverden, hvis sanser på en eller anden måde er forkellige fra vore, men som den teknologiske videnskab har brug for at kende nær- mere til for at erfare, hvorledes den levende verden selv har løst de pro- blemer, som denne videnskab stilles overfor under de stadige krav til vi- dere udvikling af menneskets tekni- ske kunnen. Lad os se lidt på, hvad man hidtil har fundet ud af på denne måde. For nogle år siden gjorde den kali- forniske biolog Theodore Bullock den opdagelse, at klapperslangen har et indtil da ukendt sanseorgan. Det be- står af to kløfter, som er anbragt mel- lem øjne og næse, og som bliver på- virket af varmestråling, altså af de usynlige infrarøde stråler. Ved hjælp af dette organ er klapperslangen i stand til om natten at spore varmblo- dede dyr og finde frem til sit bytte, og organet er så fintmærkende, at blot RADOX isigkat okitsut nuånårtut RADOX-ip tarajue isigkaiiut atugagssiat atortarpait! imeK kissartoK - RADOX nakalatålaruk - isigkatitdlo imermut misutdlugit! ahh, ilumut amermut mångersumut maininer- nutdlo iluatdlangarame ... inussat ilua- rusungnermit tortalartumauput Kiting- nigssardlo kajungernarsissardlune. RADOX cvkiluitsuuik nudnar- tunigdlo isigalcalersitsissarpoK. FOD-BADESALT Mathiassenip sukuaraliai A/S H. H. MATHIASSENS FABRIKKER DAN semi diesel med vendbar propel, glødehoved eller koldstart, leveres fra lager. kigdlormut sågtineKarsmaussunik sar- pilik, aumårtoK imalunit klssagtagåu- ngitsoK Kuerssuarmit tuniuneKarsi- nåuput. Type Antal cyl. Hk O/m Propel diam. Antal blade Install. længde Netto vægt kg AMI i 6/8 750 480 2 1185 390 AMU i 9/11 750 550 2 1185 400 DAMU 2 20/22 750 | 590 3 1565 595 Type AMI, 6—8 hk og type AMU 9—11 hk Bemærk den lave vægt og korte in- stallationslængde. Type DAMU er udstyret med BOSCH blokpumpe og regulator. Spørg efter brochurer på motordepo- tet. OKitsuvoK initunane. type DAMU BOSCH-ip blokpumpeliå- nik regulatoriliånigdlo pisatsigauvoK. i A Motorfabriken DAN ADGANGSVEJEN — ESBJERG Telegramadresse: DANMOTOR Type DAMU 20 hk auiisagaK NilimltoK ingnåtdligissiu- teKarpoK arKartartut sumissuser- siornigssånut atorsinaugunartumik. Fisk, som omgiver sig med elektriske felter En anden opdagelse, som for tiden optager ikke blot amerikanske, men også engelske videnskabsmænd, er gjort af den engelske zoologi-profes- sor Werner Lisman. Han fandt under sine studier „i marken" ud af, at visse fisk, som fortrinsvis lever i grumset og altså uigennemsigtigt vand, med regelmæssige mellemrum udsender svage elektriske stød og derved så at sige omgiver sig med et elektrisk felt. Når vandplanter, sten eller andre fisk kommer indenfor dette felt, påvirkes det af dem, og på den måde, som end- nu ikke er opklaret, registrerer fiske- konstruktion af et elektrisk sporings- apparat, så ville vi være meget nær ved f. eks. uskadeliggørelse af fjendt- lige ubåde. De ekko-detektorer, som nu anvendes i afværgekampen mod ubåde, er nemlig ikke fuldendte. De kan ikke kende forskel på en ubåd og en hval, og følgen heraf er, at hver gang en hval nærmer sig Amerikas kyst, udløses hele den store ubåds- alarm. Derimod viser de forsøg, som er gjort med nil-gedden, at den ikke blot kan skelne mellem faste genstan- de og levende væsener, men endog mellem elektriske ledninger af metal og isolatorer af porcelæn, der er an- bragt i det akvarium, hvori forsøgs- dyrene er anbragt. Det fantastiske insektøje Også i Tyskland er videnskabsmænd travlt beskæftiget med udforskningen af dyresanserne. De har specielt kon- centreret sig om den kybernetiske vi- denskab. Kybernetik er en helt ny vi- denskabsgren, der omfatter studiet af styring og regulering i de processer, hvor natur og teknik griber ind i hin- anden som det specielt er tilfældet ved automation og elektroteknik. — Navnet Kybernetik har den nye vi- denskab fået af den amerikanske ma- tematiker Norbert Wiener. På Max Planck-instituttet for biolo- gi i Tiibingen har de to kybernetikere biologen dr. Bernhard Hassenstein og ingeniøren dr. Werner Reichardt ef- ter et længere studium af insekternes synsevner fundet frem til en for men- nesket hidtil ukendt, men i insekter- nes verden ganske naturlig form for måling af hastigheder. Forholdet er dette, har de to for- skere konstateret, at biller på en me- get enkel måde registrerer, hvad der foregår i deres omgivelser. Insektøjet er sammensat af mange hundrede fa- cetter, der er ordnet efter et meget kompliceret system, og som formår at Flagermusen — liar udviklet et ra- dar-system ved brug af supersoni- ske toner. ne forstyrrelserne og danner sig af dem et indtryk af genstandene i deres omgivelser. Mellem menneskets hidtil kendte 13 sanser er der ingen, der kan spore elektriske forandringer, og tilsvaren- de elektriske oplevelser ligger derfor udenfor vore muligheder. Men hvis studiet af disse fisk kan føre frem til ZINKTRYK LYSTRYK PHOTO STAT MASKINSKRIVNING Atkucr ELIlKim KOMPAGNISTRÆDE 22 KØBENHAVN ■ MINERVA <222" igdlugssat taimaenataisalo titarta- gartait zinkimit naKitat. igdlugssat taimaenataisalo titarta- gartait igalåminermit naKitat. atuagkat sfltdlo naxitigkat éssiliv- dlugit naKitat. maskinamik agdlagagssat imangertaK radareuarpoK nipinik autdlakåtitsissarnermigut suamlssu- sersiutigissaminik. opfatte de bevægelser, der sker rundt om insektet.. uden at øjet i og for sig identificerer disse bevægelser med fi- gurer eller skikkelser. Disse insekt- øjne, kommenterer de tyske viden- skabsmænd, demonstrerer den mate- matiske og måske også fysiologiske allermest enkle mulighed for registre- ring af bevægelse og dermed af ha- stighed. Naturen ■—■ skriver vicechefen for det amerikanske luftvåbens forsk- ningsafdeling i Washington, brigade- general Benjamin Holzman i en arti- kel, der indgår i en propaganda for større økonomiske midler til denne særlige forskning — har i to milliar- der år arbejdet som et kæmpe-labo- ratorium og anstillet utallige ekspe- rimenter. Resultatet af denne udvik- lingsproces er den fantastiske leve- dygtighed hos de dyrearter, hos hvil- ke mange specielle og højtudviklede egenskaber kan findes. Derfor må vi- denskabsmændene i deres undersø- gelser efter nye tekniske principper have øjnene åbne for selv de mest la- veststående former for liv her på klo- den. -Mand cidiicL Kaffe og Rich- kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo, kimeKardlutigdlo, mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput. 20

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.