Atuagagdliutit - 21.09.1961, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat
sisamdngorneK septemberip 21-at 1961
Nr. 20
Kalåtdlit-nunåne akigs sar siat
25pct-imik agdliput uk. 5-ine
kalåtdlit sulissartut danskisut pikorigtigilerserKårtigik angneru-
ssumik akigssarsiaKalernigssamik noiKailersinata, sulissartut
kåtuvfiane sujuligtaissoK Lars Svendsen OKarpoit
ukiut tatdlimat Kångiutut, 1956-ime
sulissartut kåtuvfiata nålagauvfik isu-
maKatiglssuteKarfigerKårmago, taima-
nernit Kalåtdlit-nunåne aningaussar-
siat 25 pet-imik Kagfariarsimåput. si-
larssup ilaine ardlaKangitsuinarne
ukiut tåuko ingerdlaneråne akigssar-
siat tungaisigut taimatut Kutdlariar-
toKarsinausimavoK. nunavtine åma
arnat akigssarsiait angutinut naligiti-
neKardlutik KagfagtineKarsimåput,
måssa silarssup ilaine åssigingitsune
arnat angutinit nåkanganerussunik a-
ningaussarsialerneKartartut, nalune-
Kångilardlo nunavtine arnarpagssuit,
pingårtumik aulisagkanik, niorKUtig-
ssiornerme, sulissorineKartut.
taimatut oKartoK tåssa sulissartut
kåtuvfiane sujuligtaissoK Lars Svend-
sen. aKaguagussåinaK sulissartut kå-
tuvfiane sujulerssuissut atautsimiliså-
put, Nungme, peKatigigfiup iluane a-
jornartorsiutit åssigingitsut oKaluseri-
savdlugit. Lars Svendsenilo nangig-
poK:
— sulissartut kåtuvfiata iluane akig-
ssarsiat tungaisigut ingerdlatsiniar-
nera ardlagdlit isumaKatigingilåt. nor-
Kåissutigisimavara avguaKatigigdlugo
akigssarsiaK aulajangerneKartariaKar-
toK nunavtinut aningaussarsiornikut
artorssingitsumik. sujugdliutdlugit er-
KarsautigineKartugssåuput nangmi-
nerssordlutik inutigssarsiortut, suli-
ssartut inussuteKautait. kalåtdlit suli-
ssartut Kavsérpagssuit påserpiarsimå-
ngilåt akigssarsiat niorKutigssiorner-
dlo ingmingnut agtumåssuteKaKing-
rnata. sulissartut oKartarput nunarput
Danmarkip ilagingmago danskisut
akigssarsiaKartariaKardlutik. puigor-
tariaKångilardle danskit inoKatigit av-
dlatut årKigssuneKarsimangmata, må-
ne niorKutigssiorfituaussoK téssauv-
dlune aulisarneK. sulissartoK angneru-
ssumik akigssarsiaKarumangmat ag-
ssortungilara, sianigissariaKartordle
tåssa akigssarsiat Kagfangnigssånik
ingassagpatdlåmik piumassaKanginig-
pitsaunermik ingerdlatsineK
— tåssa manåkut atautsiminigssame
akigssarsiat Kagfangnigssåt OKatdlisi-
gineKåsångila?
— so, norKåissutiginiarparputdle
isumaKatigissutip aulajangersagartai-
sa nutåt åssigingmik navsuiarneKar-
nigssåt. sulissartut Kavsérpagssuit o-
Kartarput isumaKatigissut takuvdluar-
nartoKångivigsoK, taimåipordlume ta-
pisiagssat åssigingitsut isumaKatigi-
ssume taineKarsimassut piséngikåine.
sulissartutdle ikingenissut ilisimångi-
låt tapisiagssat tamåko KanoK ilivdlu-
ne pineKarsinaussut. taimaingmat a-
tautsiminigssame hovedbestyrelsemut
erssendgsarniarpara peKatigigfiup
pitsaunerussumik ingerdléneKarnig-
ssånut aningaussatigut toncavigssaKa-
lersitsinigssaK pissariaKalersoK. peKa-
tigigfigput åndgssuterKingniartug-
ssauvarput, nukigtuningordlugo. suju-
nersutiginiarpara hovedbestyrelsip
tungånit suliniartoKartariaKartoK a-
merdlanerussunik ilaussortagssarsior-
nigssaK isumagalugo. ajunginerpåu-
saoK angumik aussaK tamåt sinerissa-
rae angalaortitsissartuguvta, tåuna o-
Kalugiautitigut filmitigutdlo sulissar-
tunik navsuåiussissåsavdlune peKati-
gigfingmut ilaussortångorneK iluaKU-
tigssanik sunik nagsataKartartoK åma-
lo KanoK tapisiagssat åssigingitsut pi-
neKarsinaussut. åmåtaordle hovedbe-
styrelsime ilaussortat mardlungnik
ilaniarpavut, Kujatånit Avangnånit-
dlo. erKarsautigineKarpoK matuma ki-
ngorna hovedbestyrelse ukiut tamaisa
katerssutalisassoK, tåuko Kujatånit
Avangnfinitdlo ilaussortångortut Ka-
vane tåvanilo angalaortåsavdlutik a-
tautsimilingikatdlarnerme. isumaKar-
punga peKatigigfiup ingerdlåneKarne-
ra tamatumunåkut pissarinerulersug-
ssaussoK, aussatdlo tamaisa ajornar-
torsiuterpagssuit årKigsinaulerumåri-
vut.
peKatigigfit suliagssåt
— mana atautsiminigssame ajornar-
torsiutinik avdlanik OKatdliseKartoKå-
sava?
— isumaKatigissumut tungassut sa-
niatigut ajornartorsiutinik avdlanik
angnertunik erKartugagssaKångilaK.
ajoraluaKaordle nunaKarfingne åssigi-
ngitsune peKatigigfit isumaKartarma-
ta ajornartorsiutit tamaisa hovedbe-
styrelsip iluarsiniagagssarigai. taimåi-
tugssåungilaK. hovedbestyrelsip su-
liagssarå nunaKarfingne åssigingit-
sune peuatigigfit atautsimortiniåsav-
dlugit sulissartutdlo pingårtitait isu-
maginiåsavdlugit. nunaKarfingne éssi-
gingitsune peKatigigfit isumaKatigi-
ssumut akerdlerissuteKalersimagånga-
ta hovedbestyrelse akulhitartugssau-
vok, uvdluinarnile suliaK peKatigig-
fingne åssigingitsune bestyrelsit i-
ngerdlåtugssauvåt peKatigigfik nukig-
torsarniardlugo. tamåna ersserKigsar-
tugssauvarput atautsiminermut tu-
ngatitdlugo tillidsmandskursuseKartit-
sinigssame. åma OKatdlisigissugssau-
varput Grønlandsudvalgimut tunga-
titdlugo isumamik erssersitaKarnig-
ssarput.
— kåtuvfiup hovedbestyrelsia ukiu-
ne kingugdlerne såkortumik issornar-
torsiorneKartarsimavoK.
— hovedbestyrelsime inuinait suli-
ssartutdlo tungånit issorineKartarsi-
mavugut, pingårtumik Grønlandsud-
valgimut ilaussortagssanik KinersineK
sujorKutdlugo oKauserisimassåka åma
isumaKatigissutit pivdlugit. oKautigi-
niarparale kåtuvfiup Grønlandsudval-
gime sivnissoKalernigssånik ilunger-
sutigingnigsimaneK pissutigssaKar-
dluarsimassoK. Kalåtdlit-nunåne ani-
ngaussarsiornikut ineriartorneK Grøn-
landsudvalgime iluamérsumik påsi-
niaivfigineKarsinåungilaK aulisartut
piniartutdlo kåtuvfiånit åma suli^sar-
tut kåtuvfiånit ilaussortaKångikåine.
taimane såkortunik OKauseKarsima-
vunga nalunginavko taimailiungikåi-
ne pissortanit tusarneKarneK ajorhar-
toK. OKautsika kinguneKardluarsi-
mangmata utertiniångilåka, måssa a-
kerdlerpagssuaKalersimagaluar-
dlunga. Julut.
Udlændinge, der kommer flyvende til Sdr. Strømfjord, har hidtil haft lidt van-
skeligt ved at opdage, at de var kommet til Grønland. For ganske vist står Knud
Rasmussens buste i ventesalen på hotellet i Sdr. Strømfjord og grønlandske sou-
venirs (mange af dem fremstillet i Danmark) ligger til salg i glasmontrer, men
hotellet ligner ellers et hvilket som helst andet internationalt hotel i verden.
Men for fremtiden skal de rejsende nok opdage, at det er Grønland, de befinder
sig i. Det har KGH sørget for. Man har på hotellet lavet en stor og flot udstil-
ling med grønlandske motiver, produkter og souvenirs, og en grønlandsk pige,
Maria Holm fra KGH, uddeler smagsprøver af grønlandske rejer, lam, hellefisk
o. s. v. til de rejsende. Ideen har straks slået an ■— turister og andre rejsende er
begejstrede, og det er den nye direktør for SAS, Curt Nicolin, som ses her sam-
med med Maria Holm, også.
nuname avdlamiut tingmissartumik Kangerdlugssuarmut pissut igdlusissarfingme
Kalåtdlit-nunarpalårtumik takussagssaKartarsimangikaluarput. Knud Rasmus senip
åssinga Kiperugax kiatåinaK utarKissarfingme inigssineKarsimagaluarpoK niorxu-
ligssaKardlunilo Jcalfitdlinut tungatinexartunik ilarpagssue Danmarkime suliaussu-
nik, igdlusissarfigdle silarssuarme taimåitunit avdlåussuteKangårane. månale han-
delip sulissutigingningneratigut igdlusissarfingme angnertumik sanaimersitsineKa-
lerpoK, Kalåtdlit-nunånit åssiliartalingmik, kalåtdlit niorxusiait sanålugaitdlo ama
ildnguneKarsimavdlutik. kalålex arnax Maria Holm handelime atorfilik rejenik,
savårKanik xaleralingnigdlo OKdtågagssanik avguaissarpox angalassunut. taimai-
liorneK nuånarineKardluarsimavoK. tassa SAS-ip direktørert&va Curt Nicolin,
Maria Holm diparalugo.
-------------------------------------------------------------------------—-----------
Lokalforeningers opgave
— Skal der drøftes andre problemer
på den nuværende kongres?
— Vi har ikke andre store proble-
mer ud over de ting, vi har i over-
enskomsterne. Der er bare det, at lo-
kalforeningslederne rundt omkring i
Grønland mener, at det er hovedbesty-
relsen, der skal løse alle problemerne
for dem. Det er ikke tilfældet. Hoved-
bestyrelsenes opgave er at holde lokal-
foreningerne sammen og varetage ar-
bejdernes interesser. Hovedbestyrelsen
skal kunne klare sagerne i det øje-
blik, lokalforeningerne kommer i kon-
flikt med overenskomsten. Men det
daglige arbejde skal bestyrelsesmed-
lemmerne i lokalafdelingerne selv
sørge for og således være med til at
opbygge en stærk organisation. Det
vil vi understrege i det tillidsmands-
kursus, der skal holdes i forbindelse
med kongressen. Vi skal også drøfte
vor stillingtagen til Grønlandsudval-
get.
— GAS’s hovedbestyrelse har været
udsat for stærk kritik i de senere år?
— Vi har i hovedbestyrelsen haft
modgang fra den menige befolkning
og fra arbejdernes side, særlig om mi-
ne udtalelser før valget til Grønlands-
udvalget og på grund af de overens-
komster, vi har afsluttet. Men jeg vil
stadigvæk påstå, at den kamp, der var
for at få GAS repræsenteret i Grøn-
landsudvalget, var fuldt berettiget.
Man kunne i Grønlandsudvalget ikke
bedømme den økonomiske udvikling
i Grønland uden repræsentanter fra
KNAPP og GAS. Jeg kom med skarpe
og hårde udtalelser ud fra den over-
bevisning, at man ikke kan blive hørt
af offentligheden, med mindre man
udtrykker sig noget skarpt. Mine ud-
talelser vil jeg ikke trække tilbage,
selv om jeg fik mange modstandere,
fordi mine ord gav gevinst.
Julut.
Lønningerne i Grønland steg
med 25 pct. de sidste fem år
Lad os gøre grønlandske arbejdere lige så dygtige som danske, inden
vi kræver højere løn, siger formanden for Grønlands Arbejdersammen-
slutning, Lars Svendsen
I de fem år, der er gået siden Grøn-
lands Arbejdersammenslutning, GAS,
indgik den første overenskomst med
staten, i 1956, er lønningerne i Grøn-
land steget med 25 procent. Der er
ikke ret mange steder i verden, hvor
lønningerne er steget så meget i sam-
me tidsrum, og i Grønland fik vi end-
da kvinderne med. I Grønland arbej-
der en stor del af kvinderne ved fi-
skeriproduktionen, og de får samme
løn som mænd, siger formanden for
GAS, Lars Svendsen. Om få dage
samles GAS til kongres i Godthåb,
hvor man vil drøfte en række proble-
mer inden for organisationen. Og
Lars Svendsen fortsætter:
— Mange er ikke enige med mig i
den lønpolitik, jeg fører inden for
GAS. Jeg har forsøgt at sætte gen-
nemsnitslønnen svarende til, hvad
landet magter økonomisk. Man skal i
første rpekke tage hensyn til de frie
erhververe, som arbejderne i den sid-
ste ende skal leve af. Mange grøn-
landske arbejdere forstår ikke, at løn
og produktion er stærkt afhængige af
hinanden. Arbejderne siger, at vi er
dansk område, og at de vil have sam-
me løn som i Danmark.
Men vi må ikke glemme, at det
danske samfund er bygget ander-
ledes op. Her har vi kun én pro-
duktionsfaktor, fiskeriet. Jeg giver
arbejderen ret i, at han skal have
mere i løn. Men der må være me-
ning i lønkravene. Man kan ikke
komme med et urimeligt lønkrav,
så produktionen ikke kan bære
lønstigningerne. Lad os først bygge
samfundet op, gøre grønlandske ar-
bejdere lige så dygtige som danske
arbejdere, så kan vi bagefter kræ-
ve mere i løn i forhold til, hvor
meget der er skabt i større produk-
tion.
I mellemtiden kan man forhandle
sig til rette om lønnen. Men det kan
ikke nytte at brokke sig. Man kan som
bekendt ikke få både i pose og i sæk
samtidig.
Bedre forretningsgang
— Der bliver altså ikke diskussion
om højere løninger i den nuværende
kongres?
— Nej, vi vil bestræbe os på at få en
ensartet fortolkning af overenskom-
stens nye bestemmelser. Der er mange
arbejdere, som siger, at overenskom-
sten ikke er ret meget værd, og det er
fuldstændig rigtigt, hvis man ikke får
alle de tillæg, som hver arbejder til-
kommer efter overenskomstsatserne.
Men menigmand ved ikke i dag, hvor-
dan han kan opnå alle de tillæg, som
overenskomsten indebærer. Derfor vil
jeg på kongressen understrege over
for hovedbestyrelsen, at man skaber
økonomisk mulighed for en bedre for-
retningsgang. Vi skal forsøge at om-
lægge vor organisation, så den bliver
stærkere. Jeg vil foreslå, at man fra
hovedbestyrelsens side gør en indsats
for at få flere folk ind i organisatio-
nen. Den bedste løsning bliver, at vi
får en mand til at rejse rundt langs
kysten hele sommeren. Vedkommende
skal ved hjælp af foredrag og bånd-
film forklare arbejderne om de goder,
som de kan opnå ved at blive medlem-
mer af GAS, og hvordan man kan op-
nå alle de tillæg, som overenskomsten
indebærer. Vi vil også udvide vor ho-
vedbestyrelse med to medlemmer, en
fra Sydgrønland og en fra Nordgrøn-
land. Det er meningen, at hovedbesty-
relsen for fremtiden skal samles hvert
år. De to medlemmer skal berejse de-
res distrikter før mødet. Jeg tror, at
forretningsgangen bliver lettere på
den måde, og at vi hver sommer bli-
ver i stand til at løse en masse pro-
blemer.
ssaK, niorKutigssiorneK artorssitdlugo
akigssarsiat Kagfaraluaråine iluaKu-
taunaviångingmat. sujugdlermik ino-
Katigit piorsaivfiginiartigik, kalåtdlit
sulissartut danskisut sulissartutut pi-
korigtigilersitdlugit, tauva piumassa-
rilerumårparput akigssarsiat Kag-
fangnigssåt niorKutigssiorrtikut KanoK
angnertutigissumik sujuariarneKarsi-
maneK nåpertordlugo. utarKiså ataut-
siminikut akigssarsiat isumaKatigissu-
tiginiartåsavavut, iluaKutaunaviéngi-
lardle orulorussårnigssaK sut tamar-
mik atautsikut pineKarsinaunging-
mata.
Dag Hammarskjdld (okussok silar-
ssuarme erKigsineKarnigssaK sulissuti-
giniartitdlugo
Dag Hammarskjold, dræbt under
arbejdet for verdensfreden