Atuagagdliutit - 21.09.1961, Blaðsíða 20
Officielle meddelelser
Til samtlige skibs- og farføjsførere
i Grønland
Handelsministeriet har i en bekendt-
gørelse af 31. maj 1961 om betryggelse
af skibsfarten i farvandene ved Grøn-
land fastsat, at der fra 1. juli 1961
skal etableres en melde- og kontrol-
tjeneste med det formål at overvåge
skibes sikre sejlads i de grønlandske
farvande samt om fornødent at for-
anledige eftersøgnings- og rednings-
foranstaltninger iværksat.
Denne melde- og kontroltjeneste
omfatter ethvert dansk skib på rejse
til og fra Grønland samt alle skibe
bortset fra fiskerskibe på rejse mel-
lem grønlandske havne eller anløbs-
pladser.
Skibe, som skal på rejse mellem
grønlandske havne og anløbspladser
skal herefter inden afsejling til afsej-
lingsstedets radiostation så vidt mu-
ligt inden for denne ekspeditionstid,
afgive melding med oplysning om af-
sejlingstidspunkt, bestemmelsessted
med angivelse af påtænkte anløb un-
der rejsen, forventet ankomsttids-
punkt, den rute, der agtes benyttes,
samt andre forhold, der kan antages
at have betydning for en eventuel ef-
tersøgning. Ankomst til bestemmelses-
stedet skal af skibet straks meldes til
radiostationen på stedet.
Såfremt der efter meldingens afgi-
velse indtræffer ændringer i de for-
hold, der er afgivet melding om, skal
det hurtigst muligt meldes til bestem-
melsestedets radiostation enten direk-
te eller via anden radiostation.
Fiskerskibe har ingen pligt til at af-
give de nævnte meldinger, men så-
fremt føreren af et fiskerskib selv øn-
sker det, kan han afgive meldinger til
radiostationerne, og fiskerskibet vil i
så fald blive omfattet af kontroltjene-
sten.
Der er af Ministeriet for Grønland
fastsat nærmere retningslinier for,
hvilke pligter der påhviler radiosta-
tionerne og politiet med hensyn til at
iværksætte eftersøgninger.
Det indskærpes indtrængende til at
skibsførere, at de afgiver de nævnte
meldinger til radiostationerne, således
at der hurtigst muligt kan blive iværk-
sat eftersøgninger efter nødstedte
skibe.
Eksemplarer af handelsministeriets
bekendtgørelse såvel på dansk som på
grønlandsk vil kunne fås ved henven-
delse til politiet. Alle skibsførere bør
sætte sig nøje ind i disse bestemmel-
ser.
Kalåtdlit-nunåne umiarssuit angafdla-
tifdlo nalagéinut tamanui
nalunaerut
Kalåtdlit-nunåta eritåne imane u-
miartornerup isumangnaitdlisaivfigi-
neKarnigssånik 31. maj 1961-ime nalu-
naerutikut handelsministeriap aula-
jangerpå 1. juli 1961-imit nalunaertar-
nigssaK nåkutigdlissoKarnerdlo piler-
sineKåsassut umiarssuit Kalåtdlit-nu-
nåta imartaine isumangnaitsumik u-
miartortarnigssaisa paorKutarinigssåt
åmalo ujåssisitsinerit ånåussiniartar-
neritdlo pissariaitalersitdlugo sulissu-
tigineKartalernigssåt.
nalunaertarnigssame nåkutigdlisso-
Karnigssamilo tamatumane danskit u-
miarssuait Kalåtdlit-nunåliartut tåsså-
ngalo autdlartut tamarmik ama u-
miarssuit tamarmik umiarssuit auli-
sariutit pinatik Kalåtdlit-nunåne u-
miarssualivit nunalivfiussartutdlunit
akornåne angalaortut pineKarput.
umiarssuit Kalåtdlit-nunåne umiar-
ssualivit nunalivfiussartutdlo akorni-
ne angalaortugssat matuma kingorna
autdlånginermingne nunaKarfiup aut-
dlarfigssamik radioKarfianut sapingi-
samik tåussuma angmanerata nalåne
påsissutigssanik nalunaeruteKartåså-
put KaKugo autdlåsanermingnik, su-
mukåsanerdlutik ilångutdlugulo anga-
lanerme nunaicarfit sut avKusårne-
Kagssamårnersut, Kanugo aputisanga-
nerdlutik, avKut suna atorniarneKar-
nersoK, kisalo påsissutigssanik avdla-
nik KanoK ilissumik ujåssissoKartaria-
Kalisagaluarput pingåruteKarsinaussu-
nik. ornigkamut apunerme nunaKar-
fiup radioKarfianut angatdlat piårner-
påmik nalunaeruteKartåsaoK.
nalunaeruteKarérnerup kingornati-
gut nalunaerume pineKartut ardlånik
avdlångortitsineKåsagaluarpat tamåna
piårnerpåmik ornigkap radioKarfianut
tåuna torKardlugo radioKarfigdlunit
avdla avKutigalugo nalunaerutigine-
KåsaoK.
taimåtaoK angatdlat radiomik aut-
dlakåtitsissuteKarune uvdlup unuav-
dlo ingerdlanerane ikingnerpåmik a-
tausiardlune ornigkap radioKarfianut
tåuna torKardlugo radioKarfigdlunit
avdla avKutigalugo sumut kigdligsi-
manerminik nalunaeruteKartåsaoK.
umiarssuit aulisariutit taineKartunik
tamåkuninga nalunaertartugssautitåu-
ngitdlat, kisiåne umiarssup aulisa-
riutip nålagåta tamåna nangmineK
kigsautigiguniuk radioKarfingnut na-
lunaertarsinauvoK, taimailissoKartit-
dlugulo umiarssuaK aulisariut tåuna
nåkutigdlissoKarnerup sulineranut i-
långuneKartarumårpoK.
uj aissineKartugssångortitdlugo ra-
dioKarfit politxtdlo sut pissugssauvfi-
gigait pivdlugit najorKutagssat ersser-
Kingnerussut Kalåtdlit-nunåta mini-
stereKarfianit aulaj angerneirarput.
umiarssuit nålagåinut tamanut ilu-
ngersutdlugo ersserKigsarneKarpoK
taineKartunik radioKarfingnut nalu-
naeruteKartåsassut umiarssuarnik a-
junålersunik sapingisamik piårnerpå-
mik ujåssineKalersinaussungordlugo.
handelsministeriap nalunaerutå Kav-
dlunåtoK kalåtdlisordlo politinut såg-
figingningnikut pineKarsinauvoK. au-
lajangersagkat tamåko umiarssuit nå-
lagaisa tamarmik påsenrigsårniarta-
riaKarpait.
Politimesteren i Grønland,
Godthåb, den 6. september 1961.
Erik Hesselbjerg
kalåtdlit frimærke
soKutigineKakaut
Kalåtdlit-nunåne agdlagkerissarfe-
Karfingnit septemberip autdlarKautå-
ne kalåtdlit frimærké 200 gramiku-
tårtut arKanigdlit akitsorterdlugit tu-
niniarneKarsimåput. tåukuninga pi-
siumassunik 226-nik agdlagkatigut
nalunaertoKarsimavoK, arKanigdlitdlo
tauko ima akilerneKarsimavdlutik:
1: 400,00 kr.
2: 310,00 „
3: 310,00 „
4: 306,00 „
5: 252,00 „
6: 250,00 „
7: 236,00 „
8: 228,25 „
9: 227,00 „
10: 225,00 „
11: 222,69 „
frimærkinik katerssuissut akornåne
sule kalåtdlit frimærké soKutigineKa-
Kaut handelivdlo nautsorssutigå por-
tåkutårdlugit tuniniarneKartut piuma-
neKartuåsassut.
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugtarfut angatdlétagkai
atornikut — OKalugtartuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångutdlu-
go tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiuneKåsåput
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
STJERNEN5
dma tugdlianik
Nestlé
sukulåtit imugdlit
KåKortariagdlit
Fløde-chokolade
med hasselnødder
sukulåtit tungu-
sungningångitsut
KaKortariartagdlit
Letbitfer
chokolade
med hasselnødder
•fa sukulåtit tungu-
sungningangitsut
Letbitter
chokolade
sukulåtit imugdlit
Fløde-chokolada
Faderskabssager
Herved indstævnes tømrer Benny Per Bjørn Bentzen, f. 15/1 1938 i
København, hvis opholdssted ikke kendes, til som sagsøgt at møde i Suk-
kertoppen kredsret, Sukkertoppen, Grønland, mandag den 18. december
1961 kl. 15,00.
Sagsøgtes sidste kendte adresse er haveforeningen Sundby Lergrave,
have 49, Tingvej 58, hvorfra han rejste 1. april d. a. til Schweiz.
Sagsøgte påstås anset som fader (bidragspligtig) til det af Kirsten Bo-
lethe Susanne Kristine Møller, Sukkertoppen, den 15/6 1959 fødte barn.
Påstanden støttes på, at sagsøgte i avlingstiden har haft samleje med
moderen.
Grønlands landsret, den 31. august 1961.
C. F. Simony.
I--------------------—--------------------
Demosthenesip angalanera tupingnartoK
agdl. Loke
(nangitaK)
„sunauna issiginarit?", kinå augpa-
lugtuinauvdlune imiussissumit pér-
niautigalune suaorpoK. „pérniarit! —
ulapeKaunga — — frk. Nips, una te-
riangnerussakasik anisikatdlauk, uva’
„kussanangåravit!“ Kangaliåsit De-
mosthenes OKarikatagpoK.
„Kano---------kina uvanga----------
kina piviuk?“
„OKariartungauna — æhh — (De-
mosthenes åma tåssa KanoK oKåsav-
dlune nalulivigkaluarpoK) isumaKar-
tungauna radiut pissortåinit takusi-
massavnit kussanarnerssaussutit, må-
nalume autdlakåtitsivit."
„Hm!“ isumaliutai itisumut pinguat-
siariancårtut pissortaK OKarpoK, tå-
ssalo Kungujugdlune. nusorulorniaria-
rålo arn imiussissumit kångaratå-
nguarpoK — ujatsiutaile imiussissume
atåinarput, sunersordlo erinaK akunit
nipangingilaK — Kitaussardlune aut-
dlarame, sujugdlermik talerpingmut
tauvalo såmingmut avdlorardlune.
„umånguåK,"' Demosthenes niaKua-
gut påtalåjutigalugo pilerpoK, „pit-
saussungunguatsiarputit. igdlorssuaK
tamåt Kimerdlorusugpiuk?"
„ilauna pentugungma!" Demosthe-
nes OKarpoK.
kapitale 18.
radiop pissortånut Kanga Kujanå-
nguarsse imiussissutipalåkasik Ki-
maumigatdlåsagamiuk,
„ila uvanga teknik iluaringingårav-
ko!“ Demosthenes pilerpå ujatsiutai-
gaunine malugineKancunago jakkiler-
sutigalune ajåupisserdlunilo sølvimik
åtataussartalingmik.
„Kå, Kainiånguarit!" OKarpoK su-
jugdlingordlunilo torssussamut aniv-
dlune, „isumatorssuit suliånik issi-
gingnårtisavavkit!“
tamaisalo Demosthenesip takuvai:
autdlakåtitsivik, ilerKorssortut-nutau-
sivik, imiussanik katerssugkat initdlo
avdlat. tikisåine tamane radioaktivi-
teteKangåssuseK malungnarpoK.
„angut inga nescafetutigalune mi-
krofone sågdlugo oKalugtoK kinå-
nguaK-una?“ Demosthenes aperivoK.
„Hhsss, akornuserniaKinago! Han-
seniuna kavfisorussåjutigalugo“-liu
linguatsiartoK. OKalugtitdlune mikro-
fone sågdlugo kavfimik najoncaivdlu-
nilo sukunik KåKulårtarnere tåssauko
nangmineK ilerKuliussai. taimåikame
Hansen åssigingitsutigut tusarnåru-
minartaKaoK".
taimaitsiardlutik matut ilåta sånut
unigput tarKamånga erKumitsumik
nipiliorpalugtoKartoK, nipilo tåuna
Demosthenesip ånilåumissårutigilera-
luarpå.
avdlåungivigpoK siutitoK Kardlor-
palugtoK — å, use-una Knud Italia-
mut tungassumik åipagssånik tusa-
gagssiagssaminik piarérsaissoK. imåi-
kame-å,“ sagdlangerneruvdlune piler-
poK, „Knud pitsavigssugaluarpoK å-
malo sulisimaKalune italiamiut kul-
toriata måne Kalåtdlit-nunåne ilisi-
maneKarnerulernigsså pivdlugo, ta-
ménalume soruna Kavdlunåmut Ka-
låtdlit-nunåne autdlakåtitagssanik
årKigssuissarnerme suleKataussumut
suliagssatut pingårtorssuartut issigi-
neKarsinauvdlune. kisiåne-una ataut-
simik akiorneK sapigalik, Katsusinåu-
ngisaime tåssa siutitut — kungivdlo
inalugai. igpagssigaminguaK-åsit ig-
gavivtxne pileriarpavut ila måko Kiv-
dlertussat kungit inalugaisa pukue.
månalo mingnerpåmigdlunit tupigu-
susångikaluarpunga italiamiut siuti-
tujutånik umassumik tarKamane OKa-
loKateKarsimagaluarpat. alåkåsavar-
put?“
„nåmerdluinaK," Demosthenes aki-
VOK.
tauva pissortap agdlagfianut utl-
narput nuname kinguarsimanerussu-
mik taineKartartume radiop kultori-
kut suliagssarssua oKaloKatiglssutigi-
nermit avdlamik isumaerutdlutik, ila-
me erninardlunit påsingilåt avdlanik
isersimassoKarnera.
„agssase Kutdlarsigik!" angutip su-
angavai.
Korortut (89-it) pave tungimingnut
sangmissut radiop pissortåta Demos-
thenesivdlo ånilångårdlutik issigiga-
mikigdle-uko. angutit Korortulissar-
tut akornånériånguarpoK — Umba-
bumba!
„måne suvit, Umbabumba?" avor-
Kårdlerpalugdlune radiop pissortå a-
perivoK.
„mumisitsineK," pissåta akivå.
„åmame sok uvanga sujugdliutisa-
vinga, uvangauna-------“
„nipangerit!" Umbabumbap kipiti-
på Kajagssutaussarnago.
kapitale 19
Demosthenesip KanoK pisimanera i-
sumålugingnigtunit ardlalingnit uv-
dlune kingugdlerne uvavnut aperKU-
tigineKartarpoK; tamåna pivdlugo a-
tuartut tugpatdlersarniarpåka nalu-
naerutigalugo — radiop pissortåta ag-
dlagfianut isersimanine pissutiginar-
dlugo — tigussaunerme kinguningua
iperagausimassoK. ilame pikigtitsissu-
nut iléngutitausimavoK, tåssa Umba-
bumbap erninaK påsingmago teriang-
niamik taima silagsorigtigalunilo a-
ngalasimatigissumik ilaKåsagune Ka-
noK iluaKutautigisinaussoK.
Umbabumbap nangminérdlune Ka-
låtdlit-nunåta radioata pissortå tåu-
ssuma agdlagfiane tigussarigålo — ta-
måna pivOK atausingortume Kalåt-
dlit-nunåne . nalunaeKutaK 15,13-i-
ngortordlo — peKatigalugo Umba-
bumbap maligtaisa såkulersorsimassut
igdloKarfingme pingåruteKartut av-
dlat tamaisa tigussarait nålagauvfiuv-
dlo atorfeKartitai nuimanerussut ta-
maisa tigussaralugitaoK. tåunaKame
bilératsiaK radiohusip pikigtitsissut a-
jugauvfigissåta sujorånut unilerpoK.
téukunångalo anissaraut tigussat ta-
litik Kutdlarsimavdlugit måssa Um-
babumbap maligtaisa Korortumik på-
ve Kimerdlumingnut tugterérdlugit i-
lagigåtik: landshøvdinge, landsdom-
mere, landspolitichefe, landslæge,
landsoplysningskonsulente landssko-
ledirektøre, landsprovste, landsredak-
tøre, landsinspektøre landsarkitektilo
— tåssalo Kangarujugssungmatdle
tåukorpagssuit radiohusip koncerter-
tarfigssuane måtussaulertkatagput.
nunap nålagkersortai tåssa tunuar-
titåuput.
nal. 15,38 Umbabumba maligtine i-
lagalugit koncertertarfiup kiluanut
(Hansenip arfiningornikut alikuser-
suigångame inigissartagånut) pivoK.
landshøvdingip atorfingmine atissar-
ssue atisimariaramigit landsprovstip
naså KiimukujoK natsiutdlugo lands-
politimesterivdlo ungerså igdluinar-
ssutausivilik ungersiutdlugo nåmik
kussanaKateKångilaK. radiop pissortå-
talo ajåupiåta sølvimik åtataussar-
tagdlup talerssuane igsakajårtuartup
perorsarsimarpalungnerulersipå (sua-
lungikaluamik).
nålagauvfiup atorfiligtai tigussatik
issiminik nagtoragdlup issainut er-
Kainaussartunik asigssuissutut nåri-
sartariardlugit Umbabumba ajugausi-
mårpalugdlune igdlalerpoK agssanø
tagiartutititgalugit. Kuerasåriardlunilo
nipigtuatdlagdlune pilerpoK:
„angutit ukorsé, pikigtitsissut råd-
iat sivnerdlugo nuånårutigåra tigu-
ssavtitut atarKinartutut tikitdluarKU-
sinaugavse — Hihrr, hirr, hirr. ilu-
ngersordlunga inerterumavavse ino-
Katigingnut tungassutigut avdlångor-
tilerssårniagkavut akornusersorniar-
Kunagit."
„nålångitsut iluamik piniångiléka,
kikutdlo tamarmik Hauser Pladsimik
suleKatigingningniartut taimatut pi-
neicésåput. (taima OKardlunilo mikro-
fonit radiohusip pé akisorugtortut ti-
gugamigit napassuat silerugtortoK ni-
ungartipå sordlo imaKa nuerssauti-
nguaK). påsivarse? —“
påsinguatsiavigpåt.
„O-kay boys,“ Umbabumba nagga-
sivok kingumutdlo igdlartorssuångor-
dlune. (nangitagssaK)
20