Atuagagdliutit - 21.09.1961, Síða 3

Landsrådets spiritus-udtalelse
Landsrådet mener ikke, der skal indføres flere restriktive foranstaltninger,
end der allerede findes i Grønland
Landsrådet har i samlingen 1961 e.
drøftet alkoholsituationen i Vestgrøn-
land. Som grundlag for sine drøftelser
har rådet haft en rapport af april
1961 fra Udvalget for Samfundsforsk-
ning i Grønland, kaldet „Alkoholsi-
tuationen i Vestgrønland" og en be-
tænkning af august 1961 fra det af
landsrådet i 1959 nedsatte spiritusud-
valg.
På grundlag af såvel samfundsforsk-
ningsudvalgets som det af landsrå-
dets spiritusudvalgs foretagne under-
søgelser er det rådets opfattelse, at
der ikke er grundlag for at antage, at
alkoholforbruget — eller misbruget —
i Grønland er af et sådant omfang, at
samfundet som helhed lider skade
derved. Landsrådet er opmærksom på,
at det gennemsnitlige alkoholforbrug
i Grønland er højere end i Danmark
og de fleste øvrige vesteuropæiske
lande, men at forbruget på den anden
side ikke er så meget højere, at dette
i sig selv kan give anledning til vir-
kelig uro. De foretagne undersøgel-
ser viser, at den største del af befolk-
ningen forstår at omgås stærke drikke
på en fornuftig og ansvarsbevidst må-
de, og at det er en mindre del af be-
folkningen, hvis drikkeri bringer
gennemsnitsforbruget i. vejret.
Landsrådet må på grundlag heraf
være af den opfattelse, at det ikke for
tiden er påkrævet at indføre yderli-
gere radikale og rigoristiske foran-
staltninger omfattende hele Vestgrøn-
land, men at man på den anden side
finder det hensigtsmæssigt, at lands-
rådet fortsat er opmærksom på
spørgsmålet.
PERMANENT UDVALG
Landsrådet kan derfor tiltræde spi-
ritusudvalgets forslag om, at der ned-
sættes et mindre, permanent embeds-
udvalg bestående af:
landslægen,
politimesteren og
kontorchefen ved
landshøvdingembedet,
der skal have til opgave at tilrette-
lægge undersøgelser af spiritusproble-
met i Grønland på længere sigt og
samtidig holde landsrådet orienteret
om den aktuelle udvikling.
Landsrådet er opmærksom på, at
spiritusproblemerne er større og mere
omfattende i nogle distrikter end i
andre, og at problemerne navnlig sy-
nes størst på de steder, hvortil den
største tilflytning foregår. Landsrådet
finder derfor, at den nugældende ord-
ning, hvorefter kommunalbestyrelser-
ne har myndighed til at gribe ind over
for spiritusmisbrug gennem midlerti-
dig standsning af udhandling og ud-
skænkning af spiritus, fortsat er for-
målstjenlig.
For så vidt angår spørgsmålet om et
forbud mod hjemmebrygning, kan rå-
det henvise til samfundsforskningsud-
valgets rapport, hvoraf det fremgår, at
alkoholprocenten i det grønlandske øl
(imiaK) er temmelig lav og normalt
ikke højere end i almindelig pilsnerøl,
samt til at der ikke er forbundet an-
dre sundhedsskadelige virkninger ved
at drikke imiaK end de virkninger,
der hidrører fra indtagelsen af alko-
holen deri. Landsrådet anser derfor
ikke et forbud mod hjemmebrygning
som noget egnet middel til løsning af
spiritusproblemet i Grønland, blandt
andet fordi et forbud mod brygning
af imiaK må befrygtes at medføre, at
visse dele af befolkningen får andre
og farligere drikkevaner.
Landsrådet har endvidere drøftet
spørgsmålet om en eventuel indførelse
if en kommissionsgodsordning som
den færøske. Uanset at en sådan ord-
ning indebærer visse tiltrækkende for-
dele, såsom at restanter ikke har ad-
gang til køb af spiritus, er rådet be-
tænkelig ved de administrative van-
skeligheder, der knytter sig til ord-
ningen og mener ikke, at man for øje-
blikket bør indføre en kommissions-
godsordning i Grønland.
Derimod kan rådet — som tillæg til
de allerede gældende restriktioner —
tiltræde, de af landsrådets spiritusud-
valg anbefalede foranstaltninger
gående ud på:
a. forhøjelse af afgiften på de billige
frugtvine,
b. at det fremtidigt fastsættes som
vilkår i restaurationsbevillingerne,
at personer under 18 år ikke uden i
selskab med forældre eller værge
må opholde sig i restaurationsloka-
lerne på tidspunkter, hvor der er
åbent for udskænkning, og
c. at henvendelse rettes til kultur-
rådet om en udvidet alkoholagita-
tion, navnlig gennem det oprettede
ungdomsudvalg,
d. at der i det hele bør gives oplys-
ning om den rette brug af alkohol,
at en øget undervisning af kom-
munefogederne er ønskelig.
Det er i øvrigt landsrådets opfattel-
se, at en aktivisering af børneforsorgs-
udvalgenes virksomhed på visse punk-
ter vil kunne afbøde de værste ulem-
per ved spiritusmisbruget, og at det
endvidere af ordensmæssige grunde er
ønskeligt ,at der så vidt muligt pla-
ceres politi i de byer, hvor der findes
restaurationer med spiritusbevilling,
eller hvor spiritusforbruget i øvrigt
skaber særlige problemer. Landsrådet
kan i øvrigt anbefale, at der i videst
muligt omfang sættes ind med posi-
tive foranstaltninger mod spiritusmis-
bruget, såsom ved oprettelse af ung-
domsklubber, ved støtte til afholdsbe-
vægelsen, samt ved at der lokalt — og
ikke mindst fra kommunalbestyrelsens
side — udøves en mere positiv råd-
givningsvejledning, navnlig på de so-
ciale områder, specielt over for tilflyt-
tere. Endvidere skønnes det, at en øget
1961-ime landsrådip katerssunermi-
ne OKaluserissagssame ingmikortuane
4 z-ime Kalåtdlit-nunåta Kitåne a-
perKUtit imigagssamut tungassut OKa-
luserineKarput. rådip tamatumane o-
KaluseKarnermine tungavigisimavai
aprilime 1961-ime Samfundsforskning
i Grønlandime suliaKartut nalunaeru-
tigissåt „Kalåtdlit-nunåta kitåne imi-
gagssanut tungassutigut pissutsit" tu-
ngaisigut misigssuinermik kinguneri-
sa inerneKarneratigut nalunaerutigi-
ssåt åmalo 1959-ime landsrådip imi-
gagssap atorneKarnerata tungåtigut
udvalgiliåta tamatumane misigssui-
ssugssap augustime 1961-ime isuma-
liutigssissutå.
inuiaKatigigtut KanoK ingerdlaner-
me misigssuissut kalåtdlit ilaKutarit
tamåkunatigut atugåinut tungatitdlu-
git nalunaerutigåt avguaKatigigsitdlu-
git tatdlimångordlugit avgoråine tåu-
kua avgornerisa ilåta atautsip ilaKu-
tarit atuinerpausimassut inuit tamå-
kivigdlutik atugaisa agfait atorsima-
gait. taimailivdlune påsineKarsinau-
vok nunap inuisa ilåinånguinut tai-
matut imigagssamik atuinerup tungå
ajornartorsiortitsissugssaussoK. tama-
tumunga tungatitdlugo inuiaKatiging-
ne pissutsinik misigssuisitauvdlune
udvalgiussup OKautigå imerajugtuvig-
tut oKautigineKarsinaussut Kalåtdlit-
nunåne amerdlångitsut.
udvalgip téussuma landsrådivdlo
tamatumunga misigssuissugssat ud-
valgingortitåta misigssuinere nåper-
tordlugit rådip påsisorå Kalåtdlit-nu-
nåne imigagssamik atuineK — imalunit
atornerdluineK — inuiaKatigingnut
kalåtdlinut ulorianartorsiutåungit-
sok. landsrådip nalungilå imigagssa-
mik atuineK Danmarkime atuinermut
nalerKiutdlugo angnerussoK, Dan-
markinéungitsumutdlo europamiunut-
dle kitdlernut nalerKiutdlugo åma
angnerussoK, kisiåne imatut angine-
rutigingitsoK taména årdlerKutigine-
Kalersimavdlune. misigssuinerit åssi-
gtngitsut takutipåt Kalåtdlit-nunåta
inuisa amerdlanerssaisa imigagssaK a-
tornigssåtut silatusårtumik atoråt i-
nuisalo ilåinanguisa imigagssamik a-
tuinerup angnertussusia pilersisima-
gåt.
aulajangersumik udvalge
tamåkua pissutigalugit landsrådip
påsissariaKarsorå månåkut pissaria-
KångitsoK tåsséngåinaK sukangnersu-
nik inerterKusiusavdlune Kalåtdlit-
nunåta Kitånut tamanut atortugssa-
nik. taimåikaluartordle iluaautau-
ssugssatut issigalugo tamatumane su-
liagssat landsrådimit soKutigineKar-
dlutik ingerdlåtuarneKarnigssåt.
taimåitumik imigagssap atorne-
Karnerata tungåtigut suliaKardlutik
udvalgiussut sujunersutåt landsrådip
oplysningskampagne i radio og presse
ville kunne skabe forståelse for betyd-
ningen af mådehold, ligesom det må
være en vigtig forsyningsmæssig op-
gave at sørge for, at ikke-alkoholhol-
dige drikke altid er til stede i de grøn-
landske butikker i rigelig mængde.
NØJE SAMMENHÆNG
MED DET SOCIALE
Det er landsrådets opfattelse, at der
er et nøje sammenhæng mellem spi-
ritusproblemet og det sociale udvik-
lingstrin, Grønland i øjeblikket befin-
der sig på. På grundlag af erfaringer-
ne fra det øvrige Danmark er der
grund til at tro, at spiritusproblemets
betydning vil formindskes i takt med
en forbedring af den grønlandske be-
folknings levevilkår. Den langsigtede
indsats mod spiritusmisbruget øves
derfor gennem det omfattende opbyg-
ningsarbejde, der i disse år foregår på
alle samfundslivets områder i Grøn-
land. I den overgangsperiode, der vil
forløbe, indtil der er skabt den nød-
vendige forbedring af levevilkårene i
akuerssissutigislnauvå, tåukua suju-
nersuingmata atorfilingnik aulaja-
ngersumik atassugssanik udvalgilior-
toKåsassOK Kalåtdlit-nunåne suliag-
ssat imigagssap atorneKarneranut tu-
ngassut sigssuisavdlugit tamatumanilo
pissutsinik landsråde tamatigut ilisi-
matitåsavdlugo. udvalgilo ukuninga i-
laussortaKartugssatut sujunersutigi-
neKarpoK.
landslæge
politimestere åmalo
landshøvdingeKarfingme kontor-
chefiussoK.
landsrådip nalungilå nunaKarfit i-
låine avdlanut nalerKiutdlugo imigag-
ssap tungåtigut suliagssat ajornartor-
siutaunerussut åmalo , igdloKarfingne
avatånit nugterfigineKarnerussune a-
jornartorsiutit angnerussut. taimåitu-
mik landsråde isumaKarpoK iluaKU-
tåusassoK årKigssussineK manåkut a-
torneKartoK, tåssa kommunalbesty-
relsit nangmingneK kommuneKarfing-
mik iluåne uvdlune nangmingneK au-
lajangigkamingne imigagssaerniar-
nermik unigtitsissarsinaunerat, atui-
narneKarpat.
imiaK ajoKutåungilaK
igdlune imiortarnerup inertencuti-
gineKarnigsså pivdlugo rådip takor-
Kuvå inuiaKatigit KanoK ingerdlane-
rånik misigssuivdlutik udvalgiussut
nalunaerutåt, tåssane kalåtdlit imiåta
kimigtussusia nalunaerutigineKarsi-
mangmat angnikitsuinaussoK imiår-
Katut avdlatut kimigtutiginardlune å-
malo tåussuma imerneratigut putu-
manartuata saniatigut perKingnigssa-
mut ajOKUtausinaussunik pilersitsisi-
naunane. taimåitumik Kalåtdlit-nunå-
ne imigagssap tungåtigut ajornartor-
siutit anigorniarneKarneråne igdlune
imiortarnerup inerterKutigineKarnig-
sså landsrådip iluaKUtaussugssatut i-
ssigingilå, tamatumanilo pissutaussu-
nut ilagititdlugo taimatut inerterKute-
Kalernerup kingunerisinaugå inuit i-
laisa imigagssanik ulorianarnerussu-
nik imerniartalersinaunigssåt.
åma savalingmiormiutut agdlagtit-
sivdlune (KinuteKardlune) imigagssar-
siniartalersinaunigssaK landsrådip o-
KalOKatigissutigå. naugdlo taimailior-
sinaulernigssaK iluatingnauteKarsi-
naugaluartoK — sordlo akiligagssa-
Kartut pisinautineKånginigssånik —
landsrådimit taimatut årKigssussinig-
ssaK nangåssutigineKarpoK taimatut
årKigssussinerme suliagssat pissutiga-
lugit ajornartorsiutaussugssat ei'Kar-
sautigalugit, taimåitumigdlo agdlag-
titsivdlune imigagssarsiniartarnigssaK
måna Kalåtdlit-nunåne atortineKarta-
riaKarsorinago.
aulajangersagkat nutåt
taimåitordle måna imigagssarsissar-
Grønland, vil spiritusforbruget for-
mentlig fortsat være relativt højt og
skabe problemer, men rådet tvivler
på, at disse problemer løses ved ind-
førelse af væsentlig mere omfattende
restriktioner end dem, der allerede
findes i dag.
BETÆNKELIGHEDER VEDRØRENDE
SCORESBYSUND-FORSLAGET
Udvalget blev af landsrådsmedlem
Mugtikalåt ArKe underrettet om pro-
blemerne i Scoresbysund.
Landsrådsmedlemmet foreslog i
denne forbindelse en forhøjelse af den
lokalt fastsatte spiritusration i Scores-
bysund distrikt fra 460 alkoholenheder
til 600 alkoholenheder samt foreslog
indførelse af et forbud mod, at perso-
nere under 21 år nyder spiritus.
Udvalget var betænkelig ved at tage
stilling til de fremsatte forslag, blandt
andet fordi der endnu ikke er indført
nogen egentlig kommunalbestyrelses-
ordning i Østgrønland, og henstillede
til landsrådsmedlemmet, at sagen blev
taget op til behandling i den nyvalgte
kommunalbestyrelse, når kommunal-
bestyrelsesordningen er indført i Øst-
grønland, og at sagen først derefter
blev forelagt landsrådet.
OKauserisså
nerup imertarneruvdlo kigdlilerne-
Kartarnerånut tapigssatut landsrådip
isumaKatigissutigisinauvå landsrådip
imigagssat pivdlugit sulissugssatut
udvalgiata aulajangersinaussai måku-
ssut:
a. vinit akikitsut akitsorneKarnigssåt,
b. sujunigssame imerniartarfigtårni-
artunik akuerssineKåsatitdlugo pi-
umassarineKåsassoK inuit 18 inor-
dlugit ukiugdlit angajorKåmingnit
nåkutigingnigtumingnitdlunit ila-
Karnatik imigagssartortitsiviusi-
naussup nalåne imerniartarfingmi-
sångitsut kisalo
c. kulturråde sågfigineKåsassoic imi-
gagssap atornerdlungneKarnerata
navianautai angnertunerussumik
påsisitsissutiginiarKUvdlugit pi-
ngårtumik ungdomsudvalgit måna
pilersineKartut avKutigalugit.
d imigagssap erKortumik atorneKar-
nigsså påsitiniartariaKartoK,
e. kommunefogedit angnertunerussu-
mik iliniartitaunigssåt pissariaKar-
tOK,
f. 18 inordlugit ukiugdlit imigagssa-
mik pisinigssåt inerterKutaulisa-
SSOK.
landsrådivdlo påsissaminut ilångut-
dlugo oKautigisinauvå mérKanik isu-
magingningnerup tungåtigut udvalgi-
ussut sulinerata såkortusarneKarnera-
tigut imigagssamik atornerdluineK
migdlisineKarsinåusassoK erKigsisi-
mårnerunigssardlo encarsautigalugo
nunaKarfingne imerniartarfeKartune
sapingisamik politéKartitsiniartaria-
KartOK imalunit tamåkOKångikaluar-
tune imigagssardle pissutauvdlune a-
jornartorsiorfiussune.
KåumarsainigssaK
landsrådip åma kåmagtutigiumavå
ilalerdlugulo imigagssamik atorner-
dluineK malungnarnerussumik KanoK
ilioriuseKarfigissariaKartoK, sordlo
ungdomsklubiliornertigut, imernavér-
sårtut suliniarnerånik ikiuinikut å-
malo mingnerungitsumik nunaKarfi-
kutårdlune kommunalbestyrelse su-
junersuissariaKartut inuit ikiortaria-
Kartut tungåtigut sulinermingne, pi-
ngårtumik nunaKarfingnit mingneru-
ssunit igdloKarfingmut nugtut tu-
ngaisigut. taimatutdlo iluaKutåusa-
ngatineKarpoK atuagagssiatigut radi-
okutdlo imigagssap erKortumik inga-
ssåunagulo atorneKarnigssånik Kåu-
marsaineKasagaluarpat uvdlumikumit
angnertunerussumik, niorKUtigssanig-
dlo pilersorneKarnerup tungå enrar-
sautigalugo Kalåtdlit-nunåne niuver-
tarfingme imigagssanik aulakornartu-
ngitsunik nåmagtunik peKartuarnig-
ssaK ilungersutigissariaKardlune.
landsråde isumaKarpoK Kalåtdlit-
nunåne inuiaKatigigtut ineriartorner-
mut imigagssap KanoK ajornartorsiu-
taunera atåssuteKardluinartoK. Dan-
markivingmit misigerigkat påsissatdlo
naj orKUtaralugit isumaKartariaKarpoK
imigagssap ajornartorsiutaunera Ka-
låtdlit-nunåne inuit inuniarnerming-
ne pigssarigsåleriartornerat ilutigalugo
ajornartorsiutaujungnaeriartusassoK.
sujunigssamilo imigagssap ajornartor-
siortitsissugssauj ungnaernigsså suj u-
nertaralugo måna Kalåtdlit-nunåne
tamane iluarsainiarneKarpoK. måna
ukiune avdlångorarfiussune ikårsåri-
arfiussunilo KularutigineKarsinåungi-
laK imigagssap angnertumik atorne-
Karnigsså, kisiåne råde isumaKéngilaK
månåkut inertericutaussut kigdliline-
ritdlo atorneKartut angnertusitineKar-
nerisigut tamåna årKivingneKarsinau-
SSOK.
Tunume årKigssussinigssaK
udvalge landsrådimut ilaussortamit
Magdikalåt Andmit Scoresbysundime
pissutsinik påsisineKarput.
tamatumunga atatitdlugo landsråd-
imut ilaussortap sujunersutigå Sco-
resbysundime erKånilo imigagssatigut
pisiarisinaussat kigdliligkat amerdli-
neKarnigssåt 460 alkoholenhedenit
600-ngorKuvdlugit åmalo sujunersuti-
galugo 21 inordlugit ukiugdlit imi-
gagssartornigssåt inerterKutaussaria-
KartoK.
sujunersutit tåukua udvalgimit nå-
ngåssutigineKarput, tamatumungalo
pissutigissamingnut ilagititdlugo sule
Tuno kommunalbestyrelsetigut årKig-
ssussivigineKångingmat landsrådi-
mutdlo ilaussortaK kigsauteKarfigalu-
go kåmagtordlugo suliagssaK taména
kommunalbestyrelsene nutåne sulia-
rineKarterKuvdlugo Tunume tamåku-
natigut årKigssussineK atorneKaleriar-
pat, tauvalo taimailiorérnikut aitsåt
tamåna landsrådime sarKumiuneKar-
Kuvdlugo.
»SØBY«
motorer
Semi-diesel fra
6—150 hk
Benzinmotorer fra
6—12 hk
Luftkølede benzin-
motorer fra 2—4 hk
motorit benzinatortut
silåinarmik
nigdlarsautigdlit
Søby Moforfabrik
v. A. C. Jørgensen
Søby . Ærø . Tlf. 123
imigagssamik landsrådip
landsråde isumanångilaK Kalåtdlit-nunåne månåkut kigdlili-
ssarnernit angnertunerussumik årKigssussissarianartoK
3