Atuagagdliutit - 21.09.1961, Blaðsíða 4

Grønland førende i eskimoverdenen
Professor Svend Frederiksen og fru Helene Sofie om amerikanere,
mere tolerance i racespørgsmål og om den eskimoiske kulturs
betydning for videnskaben
-----------------------------------------------------------------
Det er ikke hver dag, man i Grøn-
land får besøg af en professor fra
Amerika, der taler grønlandsk, men
Svend Frederiksen er født og opvok-
set i Grønland, søn af pastor V. C.
Frederiksen, der i sin tid virkede som
førstepræst i Holsteinsborg og Sukker-
toppen distrikter. Han tog embeds-
eksamen på universitetet i København,
rejste tilbage til sit fødeland, hvor han
giftede sig med grønlænderinden He-
lene Sofie fra Holsteinsborg og virke-
de som lærer på semihariet i Godthåb.
Han forlod Grønland i 1931 og fik på
Københavns universitet en speciel ud-
dannelse i eskimologi, og han har si-
den 1948 virket som professor i dette
fag ved The Catholic University o C
America i USA.
— Min kone og jeg er lykkelige over
at gense vort fødeland, siger professor
Svend Frederiksen. Vi er glædeligt
overrasket over den store fremgang,
der er sket under vort lange fravær. I
vor ungdom var Godthåb en lille by
uden tekniske hjælpemidler. Alle
kendte hinanden. Det var i tranlam-
pens tid. Nu adskiller byen sig ikke
ret meget fra en middelstor ameri-
kansk provinsby. Det er virkelig im-
ponerende. Tænke sig, gadebelysning,
gode praktisk indrettede grønlænder-
huse med vaskemaskine og indlagt
vand! Grønland er absolut førende
inden for den eskimoiske verden, hvad
angår teknisk og kulturel fremgang.
Både i Alaska og Canada er eskimoer-
ne i dag langt tilbage. De fleste kan
hverken læse eller skrive, og de bor i
umalede træskure uden bekvemmelig-
heder, hvor det drypper ned i regn-
vejr.
Ungdommen med på noderne
— Ungdommen i Grønland er også
blevet mere frimodige, siger fru He-
lene Sofie. Det er dejligt at se den
fremgang i velstand, som i dag præ-
ger folket heroppe. Ungdommen er
også med på noderne, hvad påklæd-
ning og make up angår. I den hen-
seende er den fuldt på højde med ung-
dommen i den store verden. Jeg er
ansat på en stor systue i Washington
DC, hvor man kreerer kjoler til rege-
ringsmedlemmers og diplomaters
fruer, så jeg har lidt forstand på tøj.
Livet i Amerika er anderledes end
f. eks. i Danmark, fortsætter fru Fre-
deriksen. Folk derovre har utroligt
travlt. De er næsten aldrig hjemme,
og jeg har indtrykket af, at de fleste
bare sover hjemme. Næsten alle hus-
modre har udearbejde, men de klarer
det hele, fordi de har så gode tekniske
hjælpemidler i huset. Nu er helauto-
matiske køkkener en kendsgerning,
men de er så dyre endnu, at det kun
er de færreste, der har råd til at an-
skaffe sig den slags. Der er megen
teknik i USA. Fjernsyn er meget ud-
bredt. Man udsender mange forskellige
programmer på een gang dagen lang.
landsisen for 30 år siden
I bunden af K’amaurujuk-fjorden
ved Wegeners bræ ganske kort fra
marmorminen Marmorilik, der indtil
begyndelsen af anden verdenskrig var
præget af livlig aktivitet men nu hen-
ligger øde og forladt, og for den over-
fladiske beskuer alene ved en rusten-
rød kran vidner om en tidligere indu-
striel æra, var et lille selskab for nog-
le få dage siden samlet ved et fjeld
ved den nordlige del af bræen, hvor
Men for os er det mærkeligt, at der
averteres ustandselig midt i udsendel-
serne. Det sker ofte, at man afbryder
en udsendelse fra en gudstjeneste for
at avertere om en eller anden ganske
ligegyldig ting.
Også fattigdom i USA
Men man skal endelig ikke tro, at
alle amerikanere er rige folk. I USA
findes der en fattigdom, som man slet
ikke kan forestille sig hverken i
Grønland eller i Danmark. Alle store
byer har deres fattigkvarterer, sorn
for det meste bebos af negre. I rege-
ringsbyens fattigkvarter ser man abe
vegne vinduer uden ruder, og negre
der sover på gaden. Socialforsorgen
står langt tilbage, men de mange for-
skellige trossamfund udfører et
denne har forbindelse med Alfred
Wegeners halvø.
Anledningen var afsløring af et
mindesmærke for den berømte geo-
fysiker, professor Alfred Wegener,
som de omliggende lokaliteter bærer
navn efter.
I 1930 startede Wegener netop fra
dette sted på den ekspedition, der
skulle resulterere i oprettelsen af den
videnskabelige station Eismitte midt
på indlandsisen, men til gengæld ko-
ste ham livet. På tilbagerejsen til vest-
kysten sammen med vennen Rasmus
Willumsen omkom han efter at have
måttet gennemgå anstrengelser, som
for den halvtredssindstyveårige Wege-
ner må have været ubønhørlig hårde.
Rasmus Willumsen satte over sin vens
grav to ski over kors og fortsatte ale-
ne, men heller ikke han skulle nå
frem. På en eftersøgning i 1931 fandt
man liget af Wegener 189 km fra
ekspeditionens udgangssted ved bræen
i K’amaurujuk-fjorden. Derimod fandt
man aldrig Rasmus Willumsen og så-
ledes heller ikke Wegeners dagbogs-
optegnelser, som Rasmus Willumsen
efter Wegeners død havde forsøgt at
bringe i sikkerhed.
Mindesmærket, der er nittet fast i
fjeldet, er en smuk bronceplade, der,
som det ses af billedet, viser Alfred
Wegeners ansigt i profil. Herunder
ses en af ekspeditionens slæder, og i
pladens øverste og nederste del står
ordene „In memoriam Alfred Wege-
ner 1880—1931“ og „Universitås Caro-
la Francisca Graz Austria“. Det er
dette universitet i Graz, der står for
pladens opsætning, der ved afslørin-
gen var smykket med det danske og
det østrigske flag. Universitetet var
repræsenteret ved dr. Kurt Rotter og
frue og Mathias Koglbauer, der er
varme beundrere af professor Wege-
ners videnskabelige indsats og over
for universitetet er introduceret af
Alfred Wegeners enke og broder, der
begge fortsat er i live.
Afsløringen foretoges af fanger Dit-
lev Frederiksen, Uvkusigssat, der så-
vel i 1930 som i 1931 deltog i Wege-
ner-ekspeditionens arbejde, i 1930
sammen med Wegener selv, i 1931
sammen med broderen ved eftersøg-
ningen af Wegener. Ditlev Frederiksen
udtalte sin glæde over at få lejlighed
til at deltage i afsløringen af mindet
for Wegener. Han var en stor viden-
skabsmand, men Ditlev Frederiksen
havde, på den måde han selv var til-
knyttet ekspeditionen, først og frem-
mest lært at kende ham som en god
ven.
For universitetet i Graz holdt fru
dr. Rotter en tale på dansk, hvor hun
gav udtryk for universitetets taknem-
melighed over, at man fra ministeriets
og kommunalbestyrelsens side havde
givet tilladelse til mindepladens op-
beundringsværdigt arbejde blandt den
fattige befolkning.
— Også folkeoplysningen i USA står
tilbage for Vesteuropa og Rusland,
understreger professor Frederiksen.
Mange hvide farmere kan hverken
læse eller skrive. De har simpelthen
ikke fået nogen undervisning, fordi de
bor så langt væk fra steder med sko-
ler. Det er også svært at få børnene
anbragt i gode skoler. Børneskolernes
standard er lavere end i Danmark og
de fleste vesteuropæiske lande. Men
der lægges megen vægt på de prak-
tiske fag i amerikanske skoler med er-
hvervslivet for øje.
Flinke folk
— Amerikanerne er flinke, siger
fru Helene Sofie. De er hjælpsomme,
og de gør alt for at vejlede nyankom-
ne. Det skal ikke være nogen hemme-
lighed, at der finder racediskrimina-
tion sted, og det er især negerbefolk-
ningen, det går ud over. I den retning
er jeg ligestillet med den hvide befolk-
ning. Men det sker også sommetider,
at folk kommer med hentydning til
min herkomst. I sådanne tilfælde sva-
rer jeg igen og siger: Eskimoerne og
indianerne boede her i landet i årtu-
sinder længe før den hvide befolk-
sætning ved dette videnskabeligt-ni-
storiske sted, og at man fra myndig-
hedernes side ville ære Alfred Wege-
ners minde ved en personlig tilstede-
værelse ved afsløringen.
Kommunalbestyrelsesformand Ed-
vard Mørch, Umanak, omtalte den
storslåede personlige og fysisk kræ-
vende indsats, professor Wegener hav-
de ydet for at opnå de bedst mulige
resultater i sin videnskabelige forsk-
ning. Først i dag var man begyndt
fuldt ud at forstå værdien af Wege-
ners arbejde inden for geofysiken, geo-
logien, glasciologien og biografien.
Uden tvivl havde Wegener ikke gjort
sig mange tanker om, at der skulle
overgå ham den skæbne, der i dag er
kendt. Han var i første række viden-
skabsmand, medens hans personlige
sikkerhed kom i anden række. Ed-
vard Mørch udtrykte sin glæde over
den synlige forbindelse, der ved op-
sætningen af det smukke mindesmær-
ke for professor Alfred Wegener var
skabt mellem to så fjernt fra hinan-
den liggende lande som Østrig og
Grønland.
Mindet over Alfred Wegener er op-
sat langt fra alfarvej. En iskold vind
vil hyppigt stå ned fra bræen og al-
drig gøre området til det store ud-
flugtssted. Wegeners minde vil i sin
ensomhed være et sundt vidnesbyrd
på en arktisk videnskabsmand, der
også var et stort menneske.
ning kom. Og så bliver der ikke talt
mere om den sag.
— En ny orientering, der betyder
mere tolerance i racespørgsmålet er
ved at gøre sig gældende, siger pro-
fessor Svend Frederiksen. Amerika er
så småt ved at vågne på dette områ-
de. Indtil nu er det sådan, at man
måtte frasige sig sit sprog og sin op-
rindelse for at blive amerikaner. Men
hvis Amerika skal lede frie nationer,
er det uheldigt.D er er også blandt vi-
denskabsmænd stigende interesse for
eskimoer, deres kultur og sprog. Le-
dende amerikanere går mere og mere
ind for, at eskimoerne skal få lov til
at udvikle sig inden for deres egne
forudsætninger. Og det gælder også
sproget.
Eskimoisk institut
I videnskaben er man klar over, at
naturvidenskaben ikke slår til ved
løsningen af de helt store problemer.
Vi må lære at kende os selv for derved
at kunne udforske tankerne og ideerne
bedre. Det største udbytte ligger ikke
i studiet af de civiliserede kulturer,
som, når alt kommer til alt, kun er j
konglomerater. Efter min mening ud-
gør de eskimoiske kulturer og sprog et
fortrinligt objekt i den henseende.
Barrieren mellem ødemarken og skov-
grænsen har indtil i vor tid kunnet
bidrage til eksistensen af et rendyrket
sprog- og kulturområde. Der er uden
tvivl muligheder for store videnska-
belige opdagelser ved nøjere interna-
tional studium af den eskimoiske kul-
tur og af sproget. Primitive folk er
meget lidt undersøgt videnskabeligt.
Det er en kendsgerning, at kriminali-
tet, skilsmisser og selvmord er så godt
som ukendte foreteelser hos de så-
kaldte primitive folkeslag, mens det
er blevet et alvorligt problem hos de
højt civiliserede samfund.
Af den grund har jeg længe puslet
med tanken om oprettelse af et eski-
moisk institut. Tanken støttes af en
række kendte videnskabsmænd og po-
litikere verden over, men vi mangler
endnu økonomisk forudsætning for
instituttets oprettelse. Som sagt er
Grønland det mest udviklede inden
for1 den eskimoiske verden, og jeg an-
ser det derfor for påkrævet, at vi får
en fyldig grønlandsk repræsentation.
Refskrivningens betydning
For en nærmere kontakt mellem
eskimoerne kan den nuværende grøn-
landske retskrivning få stor betydning.
Eskimoer i Canada og Alaska er langt
tilbage for grønlænderne i sproglig
udvikling. De taler i dag det samme
sprog, som grønlænderne havde før
Hans Egedes tid. På mine mange rej-
ser i Canada og Alaska har jeg erfaret,
at eskimoerne derovre har meget let-
tere ved at forstå A/G end ved at lytte
til Grønlands Radio. Samuel Klein-
schmidts grønlandske retskrivning er
kun 100 år gammel, men den bygger
på meget ældre traditioner. Vi ved
allesammen, at traditioner spiller en
stor rolle hos et folk. I en tid, hvor
gammelt og nyt brydes, kan man risi-
kere at tabe selvtillid og blive rodløs,
hvis man ikke bygger sin tilværelse
på forfædrenes traditioner. Det har
jeg set hos mexikanerne. Men man
har også eksempler på, hvordan folk
kan trodse århundreders forfølgelse
og nedværdigende behandling i kraft
af, at de har bevaret deres rod, deres
oprindelighed.
Julut.
M/S Anna Nielsen
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress"
Kalåtdlit-nunanukarfiisissarsimavoK 1938-mit
I Grønlandsfarten fra 1938
Reproduktioner
fra Van Gogh til Picasso
Høj teknisk og kunstnerisk kvalitet. — Lave priser.
Reproduktionerne sendes i udvalg med fuld re-
turret.
Skriv efter vor illustrerede prisliste.
MINERVA REPRODUKTIONER
Studenternes Reproduktionsimport
Skindergade 43 — København K
Van Gogh: Natcafe.
JftSS
K. 1010. 50 X 40 cm
Kr. 25,—
Undertegnede bestiller med fuld returret:
Natcafé — Le Coq-Pecheur
(Det ikke ønskede overstreges)
Send uden forbindende prisliste til:
Navn.............................. Stilling

Postadresse
Lurcat, Jean:
Le Coq-Pecheur.
S 1057. 57X41 cm.
Kr. 30,—
GODE REPRODUKTIONER TIL RIMELIGE PRISER
Jørn Wiirtz
Alfred Wegener, geofysi-
ker (1880—1931). — Deltog
1906—08 i Danmarksekspe-
ditionen og foretog 1912—
13 sammen med oberst J.
P. Koch en ekspedition
tværs over Grønlands ind-
landsis. 1926 udnævnt til
professor i Graz, Østrig.
Foruden bearbejdelser af
observationerne fra sine
Grønlandsekspeditioner og
talrige afhandlinger om
geofysiske emner har We-
gener udgivet adskillige
bøger. Mest kendt blev
Wegener ved sin i 1912
fremsatte teori om konti-
nentforskydninger.
Alfred Wegener, ilisima-
tdK, inussoK 1880 tOK. 1931-
me. ukioK 1906—08-me Tu-
numut ilisimassagssarsior-
nerme peKatausimavoK å-
malo 1912-13-ime J. P.
Kochip sermerssuau iti-
vingmago peKatausima-
voK. 1926-me iliniarfissår-
ssuarme iliniartitsissu-
ngorpoK Grazime Østrigi-
mltume. ilisimassagssar-
siornerminut tungassunik
nalunaerssdsiarpagssua-
KarpoK måna erdligineKa-
Kalutik misigssorKigsårne-
Kartunik, kisalo tamåkua
saniatigut ar dialig ssuar-
nik atuagkiaKarpoK. We-
generimut tungassunik
ilisimaneKarnerpaugu-
narpoK nunarssuit ing-
mingnut atasimagaluarne-
rånik påsissaminik nalu-
naerutå 1911-ime sarKU-
miusimasså.
Wegener var for mig først
og fremmest en god ven
Den 64-årige fanger Ditlev Frederiksen, Uvkusigssat, foretog afsløring
af minde over vennen, professor Alfred Wegener, der omkom på ind-
4