Atuagagdliutit - 21.09.1961, Blaðsíða 21

Sprogforenkling
Nu hedder kongen kun een ting på grønlandsk, og når det blæser fra
vest, så er der ikke mere tale om sydvest
Tidligere havde den danske konge
forskellige benævnelser på Grønland,
men det grønlandske sprog- og ret-
skrivningsudvalg har nu autoriseret
kongens titler, så man benævner dem
ens for hele landet.
Tidligere blev kongens titel oversat
forskelligt på de forskellige oversæt-
telsessteder, og da det drejer sig om
en ofte tilbagevendende benævnelse,
har man fundet, at den burde lægges i
faste rammer. Nu er benævnelsen alt-
så autoriseret, og det samme er til-
fældet med en række forskellige lov-
benævnelser. Udvalget har også be-
skæftiget sig med de forskellige be-
nævnelser for vindretningerne. Van-
grønlandske tidsskrifter, og der er al-
lerede på nuværende tidspunkt lavet
resume af en hel del af artiklerne på
dansk til brug for indledende drøftel-
ser.
Sprogdebat
Professor Erik Holtved er i gang
med at studere kilderne til oprindel-
sen af Kleinschmidts retskrivningssy-
stem, og et par af retskrivningsudval-
gets medlemmer, tolk Peter Nielsen
og landsrådsmedlem Peter Heilmann,
skal i vinter opholde sig i Danmark
og vil være behjælpelige ved forbere-
delsen af arbejdet, således at udval-
get kan mødes på et tidspunkt i 1962
for at indlede de egentlige drøftelser.
På nuværende tidspunkt er udvalgets
medlemmer ikke i stand til at tage
stilling til, hvorvidt man bør bibehol-
de det nuværende retskrivningssy-
stem, eller man bør gå ind for en ra-
dikal ændring. Hvis man går ind for
en ændring, vil det kræve flere års
forberedelse gennem tidsskrifter og
andre publikationer, således at den
brede befolkning kan få lejlighed til
at reagere for og imod. Der forestår
med andre ord en sprogdebat, hvis
man vil gå den vej.
Efterkravsordning for sendingsgods
Nye bestemmelser af betydning for den private handel i Grønland
skeligheden med at finde frem til ge-
nerelle benævnelser for vindretninger
ligger dels i tilstedeværelsen af de
mange lokale benævnelser og dels i de
indgroede og ikke altid korrekte op-
fattelser af verdenshjørnerne, be-
stemt ud fra udstrækningen af Grøn-
lands kyst fra nord til syd. Da Grøn-
lands kyst som bekendt ikke følger
retningen nord-syd alle steder, er dis-
se gamle benævnelser på sine steder
ikke helt fri for at være behæftet med
visse unøjagtigheder. Udvalgets med-
lemmer har ikke kunnet komme til
enighed om, hvilke vindretningsbe-
nævnelser der er bedst dækkende for
Grønland. Man blev dog enige om at
stille spørgsmålet til landsrådets af-
gørelse. Udvalget mener, at der vil
være stor uenighed om vindretnings-
benævnelserne de forskellige steder i
Grønland, men fastholder, at der ved
indførelsen af ensartede benævnelser
til brug for radioen først og fremmest
bør tages hensyn til, hvad der tjener
bedst til korrekt orientering af de
folk, der færdes og har deres erhverv
på søen.
Hvad er syd og nord
Vejroversigten, der udsendes gen-
nem Grønlands Radio, sendes kun på
dansk. I udvalget har man ikke kunnet
nå til enighed om, hvorvidt denne
oversigt også burde udsendes på grøn-
landsk, idet flertallet af udvalgets
medlemmer var betænkelige ved ud-
sendelse på grønlandsk, fordi oversig-
ten i så fald ikke vil kunne oversæt-
tes korrekt. Dog mener man, det
vil have stor betydning for fiskere og
fangere at kunne vide højtryks- og
lavtryksbevægelser, der ofte lokalise-
res ved landområder og ikke alene
ved grader.
Materiale indsamles
Med hensyn til de grønlandske ret-
skrivningsproblemer er man ikke nået
ret meget længere end sidste år. Lek-
tor Aage Bugge, der fremsatte forsla-
get om undersøgelse af de grønlandske
retskrivningsproblemer sidste år, er i
øjeblikket i gang med at indsamle alt,
hvad der gennem årene er blevet skre-
vet om grønlandsk retskrivning i
Atuagagdliutit, AvangnåmioK og andre
Den private handel i Grønland har
hidtil været hæmmet af det forhold,
at varer fra grossistfirmaer i Danmark
ikke kunne afsendes til Grønland „for
udlevering mod dokumenter", et for-
hold, hvis årsag må søges i Grønlands
specielle banksystem, som ikke har
kunnet opbygges som i det øvrige
Danmark.
Firmaerne har hidtil måttet klare
sig på den måde, at de har afsendt
varer som postopkrævningsforsendel-
ser, men vel at mærke behæftet med
den bestemmelse, at de enkelte pakker
ikke måtte veje over 50 kg.
Med virkning fra 1. september har
Den kongelige grønlandske Handel
imidlertid etableret en ny ordning,
som vil betyde en meget væsentlig
forbedring for den private handel, og
som er et betydningsfuldt skridt
fremad i retning af en normalisering
af forholdene i Grønland.
Det drejer sig om indførelse af en
efterkravsordning for sendingsgods,
indført mellem visse byer i Grønland
indbyrdes samt mellem disse og Kø-
benhavn i begge retninger.
Efterkravsforsendelser modtages så-
ledes kun til adressater boende i by-
erne Nanortalik, Julianehåb. Narssan,
Ivigtut, Frederikshåb, Godthåb, Suk-
kertoppen, Holsteinsborg, Egedesmin-
lmialåt in i nC ti mut Kalagtartut
Igflat
lvlt neruertut
uavgutérxat
aapftssl&rxat
m&na sananeKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikerti nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 - København Valby
Stenværktøj — Økser — Hamre
Stengrebe — Skovle — Spader
Hakker —
IN DR EG. VAR. EM.
ujarKerissut såkhtait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujancanut
tigåncautit, ajagssautaussarssuit — nivåutat — nlvåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI */'» af 1933
Kongens Lyngby
de, Christianshåb, Jakobshavn, God-
havn, K’utdligssat, Umanak, Uperna-
vik, Thule, Angmagssalik, Scoresby-
sund og København samt lufthavnen
Søndre Strømfjord og stationen Dun-
das.
Nævnes bør, at ordningen ikke om-
fatter a) gods, der er let fordærveligt,
b) gods, der er af så ringe værdi, at det
ikke med sikkerhed dækker de med
befordring til og eventuelt fra Grøn-
land m. v. forbundne omkostninger,
c) brugt emballage, d) fartøjer og mo-
torkøretøjer, der er indregistrerings-
pligtige efter danske bestemmelser.
Interesserede bør på handelskonto-
rerne i de pågældende byer sætte sig
ind i det nye reglement, som giver en
detailleret fremstilling af betingelser-
ne for at kunne benytte den nye ord-
ning.
Det drejer sig foreløbig om et for-
søg, der skal give erfaringer, men man
håber, at den nye ordning vil blive en
succes, selv om man har visse betæn-
keligheder bl. a. med hensyn til pak-
husplads for uafhentede forsendelser.
Den nye efterkravsordning vil uden
tvivl blive hilst velkommen med til-
fredshed i Grønland. sic.
Zér'llIIKO tilbords...
GSSS&radio - et kvalitets-
FJERNSYN _ . . .
BÅNDOPTAGERE prOQllKt
Transistor-bordapparat „AMABILE"
Den moderne hjemmemodfager, der er uafhængig af lysneffef og meget
billig i daglig drift.
De vil blive forbavset over dens fine gengivelse.
fransisfor-radfoaraK nerrivingmioK
„AMABILE"
nålaorut nutåliaK orsserfariaK, uvdlut
tamaisa atugarigaluardlugo atornera
akikitsuararssuaK.
nipigfssusia fupåtdlautigmgitsornaviå-
ngilaf.
Generalrepræsentant og en gros: Ewald Steensen, Hjørring, Parallelvej 41
Tlgr.adr.: Waldsten, København N, Nørrebrogade 66—68
Områder: LB — MB — FM
Kabinet: Kirsebærtræ
Mål: 190X312X102 mm
Batterier: 6 stk. Hellesen VII — 35
Pris: Kr. 545,—

—------------—------------
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke
____________________
(Fortsat).
16. kapitel
Efter afsyngelsen af morgenhymnen
holdt landshøvdingen en kort forma-
ningstale, som han med et dybt buk i
retning af billedstøtten sluttede såle-
des:
„Hauser Plads forventer, at hver
mand gør sin pligt!"
I samme øjeblik som han sluttede,
skete der noget chokerende: En højt-
taler, der hang lige over døren, gav
sig først til at hvæse som en arrig
hankat, så brølede den himmelhøjt:
„VOGT DIG!! — kun disse to ord —
og derpå blev den tavs.
Et sted i det store kontorkompleks
lød tunge, løbende trin. En dør smæk-
kedes brutalt i. Der indtrådte en knu-
gende stilhed.
Landshøvdingen tog sig til krave-

------------------------
knappen, hvid i ansigtet som et folio-
ark.
„Der er åbenbart nogen, som vil
være morsom fra morgenstunden!"
sagde han med en lille nervøs latter.
„Mine damer og herrer, begiv Dem
blot roligt til Deres arbejde! Jeg skal
omgående anmode ministeriet om at
nedsætte et udvalg til denne sags op-
klaring. -------God morgen!"---------
Beroliget af disse myndige ord for-
lod funktionærerne deres chefs kon-
tor og gik hver til sit.
Demosthenes, som nu trængte til
frisk luft, gik udenfor. Omme ved byg-
ningens gavl løb han atter på vædde-
ren, Honest John, der tankefuld stod
og tyggede på en renovationsvedtægt,
han havde fundet.
„Vær hilset, min unge ven! råbte
han til Demosthenes, hvad nyt under
morgensolen?"------
Demosthenes aflagde rapport om
alt, hvad han havde oplevet. Til sidst
fortalte han også om den gådefulde
stemme i højttaleren.
Sir John lod ikke til at blive det
mindste overrasket, men det var som
om han — ligesom landshøvdingen for
lidt siden — blev nervøs. I hvert fald
tyggede han hurtigere og hurtigere på
sin renovationsvedtægt.
Omsider mumlede han:
„Den engelske digter Hamlet har
ret, når han skriver: THERE IS SO-
METING ROTTEN IN THE STATE
OF GREENLAND-------------“
„Hvad betyder det?" spurgte De-
mosthenes.
„Der er nogen, der rotter sig sam-
men mod staten i Grønland", over-
satte John.
— — Jeg antager, det ender med,
at vi får revolution.----JEG ved,
hvem det var, der råbte VOGT DIG
til landshøvdingen, for jeg så for fem
minutter siden en mand komme styr-
tende ud ad den dør dér".
„Hvem var da han?" spurgte De-
mosthenes nysgerrigt.
„Det var selveste UMBABUMBA",
hviskede den ædle Sir John hæs af
skræk. Derpå løb han uden at sige
farvel.
-----Demosthenes forstod ikke et
ord af det hele.
17. kapitel
Som sagt forstod Demosthenes ikke
et kuk af alt det, som var hændt ham
denne morgen, og det er der jo sådan
set ikke noget at sige til.
Dødtræt, som han efterhånden var
blevet af rejsen og de mange sinds-
oprivende oplevelser, gik han op i
fjeldet og lagde sig til at sove. Først
et døgn efter vågnede han. „Hvad nu?"
tænkte Demosthenes, „der må være
andre seværdigheder i denne mægtige
by end administrationen.
Der lå et stort fladt hus, bygget af
beton og glas.
„Det er vist et autoværksted", sagde
Demosthenes til sig selv, „det må jeg
straks se!"
----Men da han var kommet ind,
opdagede han jo hurtigt, at det — su-
nauvfa! -— var radiohuset.
„Hvad vil De?" spurgte damen, der
sad i forkontoret, uden at tage fingre-
ne fra skrivemaskinen.
„Åh, bare sådan se mig lidt om-
kring, — •— jeg er turist", svarede De-
mosthenes høfligt.
„Et øjeblik!" blev der sagt,----et
sted kimede en telefon.
Så gik damen hen og åbnede fløj-
døren ind til radiochefens kontor. Men
tidspunktet var åbenbart uheldigt
valgt, thi chefen, der stod og afspillede
en udsendelse på en af radiohusets
hypermoderne båndoptagere, befandt
sig netop da i den pinlige situation, at
hans røde seler på en eller anden må-
de var blevet grebet af båndoptager-
spolen og ikke lod sig frigøre, hvor
meget han end trak.
Han drejede hovedet og så vredt på
Demosthenes, der endnu stod i døren.
„Hvad vil De her?" spurgte han, „De
er jo en ræv!"
Demosthenes svarede ikke, men stir-
rede med store øjne på radiochefen.
„Hvad glor De på?" råbte denne,
blodrød i ansigtet, mens han kæmpede
med den grådige båndoptager, „For-
svind! — jeg har travlt--------Frk.
Nips, vil De lige være rar at vise den
uforskammede ræv ud, jeg har des-
værre ----------“
„Hvor er De smuk!" røg det plud-
selig ud af Demosthenes.
„Hva’ba’------hvem mig-------hvad
mener De?"
„Jo, jeg mener bare — æhh — (De-
mosthenes blev ganske forvirret) jeg
mener bare, at De er den flotteste ra-
diochef, jeg nogensinde har set, og
hvor er det dog også et kønt radiohus,
De har."
„Hmm!“ sagde chefen ligesom i dy-
be tanker, og et smil gled over hans
ansigt. Med et mægtigt ryk kom han
fri af det tekniske uhyre — der gan-
ske vist beholdt hans seler og længe
ved hjælp af dem spillede en besyn-
derligt melodi — så tog han et par let-
te dansetrin, først til højre og dernæst
til venstre.
„Hør," sagde han du er vist en flink
fyr. Har du lyst til at se hele huset?"
„Tak, som byder!" sagde Demosthe-
nes.
18. kapitel
Egentlig passede det radiochefen
helt godt at få et lille frikvarter fra
den genstridige båndmaskine.
„Jeg hader teknik!" betroede han
Demosthenes, idet han for at skjule
det skændige røveri af selerne iførte
sig jakke og sølvknappet stok.
„Kom, min ven", sagde han og gik i
forvejen ud på gangen", jeg skal vise
dig bedriften"! (Fortsættes).
21