Atuagagdliutit - 21.09.1961, Blaðsíða 9

GRØN LANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Ellen Gerdes, postmedhjælper Martin IlingivåkéK. Narssan:
Kæmner Resting-Jeppesen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Pastor Jokum Knudsen. Fiskenæsset: Overkateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwærter. Godhavn: Mester Emil Lin-
denhann. K’utdligssat: Egede Boassen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedes-
minde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæmnerassistent Hovmand. Jakobs-
havn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæm-
ner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J.
WUrtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skole-
distriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik:
Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E.
Hennings.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nungme sinerissap kujatdliup naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
--.----------..---------------------------------------.--\
skoleradiortårniarta
E. E. Angmagssalingme distrikts-
råde atautsimilersimavoK månalo råd-
ime oKauserissaussutut taineKardlune
atuarfingnik piorsainigssamik piler-
ssårutit nåmaginartineKångitsut. dis-
triktsrådip tungånit erssencigsarne-
KarpoK Angmagssagdlup ei'Kåne mér-
Kat atuartut agfait migssiliordlugit
danskisut atuartineKångitsut, danski-
sutdlo pisinauneK aperKutaussoK ang-
nerussumik iliniartineKarnigssamut
tamaviårdlunilo danskisut atuartitau-
neK sujuarsarniarneKartoK — taima-
tutaoK landsråde isumaKardlune.
tåssa Kalåtdlit-nunåne sivnissut i-
nungnit Kinigkat akornåne akuerssår-
neKarpoK angnerussumik pitsauneru-
ssumigdlo méricat danskisut atuarti-
neKarnigssåt, malungnardlunilo tai-
mailissoKarnigsså måna kigsautigine-
KartoK, ukiut sisamat tatdlimatdlunit
Kångiugpata atuarfit iluamérsumik
piorsaivfigineKarsimanigssåt utancer-
KårtariaKarsorineKarane. naluneKå-
ngilardle atuarfit pitsångorsaivfigine-
Karnigssånut aperKutaussoK piorsai-
nerup KanoK sukatigissumik ingerdlå-
neKarslnaunigsså, nalungilarputdlo
Mikael Garn atuarfingnik pingårtit-
seKissoK 600 mili. kr. atordlugit pior-
sainigssamik pilerssåruteKaraluartoK,
GTO-p nautsorssutigigå ukiut taine-
icartut ingerdlaneråne sanågssat 450
mili. kr-nik akeirartugssat kisisa i-
sumagislnauvdlugit. atuarfit pitså-
ngorsaivfigineKardluinarnigssåt Ka-
nordlunit kigsautigineKartigigaluarpat
nalunångilaK tamåna uvgunåinaK pi-
sinåungitsoK.
utarKineruvdle nalåne KanoK ilior-
tOKåsava? pitsåungitdluinartugssau-
vok asimioKarfingmiut mérartait, Ka-
låtdlit-nunåne méricat agfait sivner-
dlugit amerdlåssuseKartut, månåkutut
taima amigartigissumik atuartmeitåi-
nåsagpata. tåuko åma Kalåtdlit-nunå-
ne Kåumarsainialernerme peKataussa-
riaKarput, atuarfitdlo avKutigalugit
kop kogende vand gi-
ver en herlig bouillon. Brug
Vitamon som kraft til suppe,
sauce og sky. Bland pulveret i
raspen til f. eks. fiskefilet og
koteletter — og i kogevandet
til ris eller pølser — det giver
en pikant smag.
tamåna pisinåungigpat radio avKuti-
giniartariaKarpoK, sordlo Australiame
taimailiortoKartoK, mérarpagssuit
skoleradiokut taimågdlåt nåmagdlu-
artumik atuartlneKartardlutik. taima-
tut atuartitsinigssaK Danmarkime
skoleradiotut imalunit måna Kalåt-
dlit-nunåne skoleradiokut atuartitsi-
nertut isångilaK, radiome sulissut sko-
leradiomilunit atuartitsissartut tamå-
na pivdlugo eKissuneKarsinåungitdlat,
pivfigssaKångitdlåme skoleradiome a-
tuartitsineK iluamérsumik ingerdlati-
savdlugo. uvdlumikut skoleradio su-
ngivfingme isumagineKarnerussarpoK,
måssa skoleradiome atuartitsissarnig-
ssaK angnerussumik pissutausimaga-
luartoK sujornåginångortoK 6 miil. kr.
akuerssissutigineKarsimangmata Ka-
låtdlit-nunåne radiofoneKalernigssa-
mut.
månåkut pivfigssårigorsimagunar-
poi: iluamérsumik skoleradioKalernig-
ssamut, Kalåtdlit-nunåne pissariaKar-
titsinermut nalerKutungorsagkamik,
atuartitsissunik pikorigsardluarsima-
ssunik sujulerssuissoKartumik. suli-
ssugssat påsivdluinarsimåsåvåt taima-
tut atuartitsinerup KanoK pingårute-
Kartiginera isumagisavdlugulo niu-
vertoruseKarfingne atuartitsissut pe-
KatautlneKardluarnigssåt radio ang-
mardlugulo iliniartitsissoK Kimagu-
tarKunago, isumaKardlune atuartitsi-
neK tamåt radiop isumagisagå. atuar-
titsinigssaK sukumissumik åndgssu-
neKartugssauvoK, mingnerungitsumig-
dlo nunaKarfingne mikissune atuar-
titsissut KanoK iliornigssånik ilitser-
sutariaKardlutik. måna skoleradiome
atuartitsinigssaK påsisimangnigtut o-
Kausé nåpertordlugit sujorna ukiune-
rane atuartitsinermit sule pitsåungi-
neruvoK, pissortatdle akissugssåussu-
seKartut månåkut skoleradiomik ilua-
mérsumik pilersitsinigssamik sulissu-
teKarnialisagpata, åipågo atualerner-
mingånit tamatumunåkut sujuariar-
lermik angnertorujugssuarmik pisso-
KarsinauvoK.
tauva aperKutaulerpoK skoleradio
nunaKarfingne mingnerne pissaria-
Kartitsivfiunerpaussune tusåneKarsi-
naunersoK, ajoraluartumigdlo nalu-
ngilarput taimåingitsoK. igpagssånile
finansudvalgip akuerå 20 mili. kr.-nik
atugagssångortitsinigssaK Kalåtdlit-
nunåta fjernskriverikut atåssuteKaler-
nigssånut, tamatumane åma ilångune-
Karsimavdlune kortbølgikut autdlakå-
titsissutigssaK. tåuna atulerpat nålaor-
niarneK pitsaunerulingåtsiåsaKaoK,
måssa tamatigut radiop tusåneKarsi-
naunigsså sule anguneKarsimåsångi-
kaluartoK.
kinguarsautaussugssauvoK kortbøl-
gikut autdlåkatitsissutigssaK fjern-
skriverigssamut ilånguneKarsimang-
mat, Kularingilarputdle radionik aut-
dlakåtitsissutinik isumagingnigtoKar-
fiup tungånit sulissutigineKasagpat
kortbølgikut autdlakåtitsissutigssap
erninardluinaK ikussuneKarnigsså,
tauva atulersinåusagaluartOK åipågo
atualertoKånginerane, tamånalume
isumangnaerneKartariaKarpoK. kort-
bølgikut autdlakåtitsissutigssaK erni-
nardluinaK ikussuneKåsagpat pisiniar/.
filiornerit Kalåtdlit-nunånilunit sa-
naortugkat avdlat kinguarsarneKar-
tugssåungitdlat. Kitsigsune måna aut-
dlakåtitsiveKarfingme kortbølgikut
autdlakåtitsissutigssaK inigssaKarpoK,
ikussuneKarnigssålo kalåtdlinut ino-
Katigingnut ima pingåruteKartigaOK,
inigssineKarnigsså pivdlugo teleinge-
niørit aulajassumik isumaKartarnerat
unigfigineKartariaKarane. månåkut er-
KarsautigineKarnerugaluarpoK kortbøl-
gikut autdlakåtitsissutigssaK fjernskri-
vereKalernigssamut peKatigititdlugo
KeKertamut avdlamut inigssiniardlugo,
E. E. Distriktsrådet i Angmagssalik
har indledt sin efterårssamling, og al-
lerede nu foreligger fra rådet en ud-
talelse, i hvilken man på linie med
udtalelser i landsrådet i sommer er-
klærer de foreliggende skole-udbyg-
ningsplaner for utilfredsstillende. Det
understreges fra distriktsrådets side,
at henimod halvdelen af distriktets
skolebørn ikke modtager danskunder-
visning, og i erkendelse af, at gode
danskkundskaber er en forudsætning
for højere uddannelse, erklærer rådet
enstemmigt, at man med alle midler
må søge danskundervisningen inten-
siveret — en opfattelse der også er
fremherskende i landsrådet.
Der er altså blandt de folkevalgte
repræsentanter i Grønland overvejen-
de stemning for mere og bedre under-
visning i skolerne, og det er også ka-
rakteristisk, at man ønsker det skal
ske NU. Ikke om fire eller fem år,
når skolevæsenet er tilstrækkeligt ud-
bygget. Det ligger imidlertid i sagens
natur, at forbedringen af skoleforhol-
Stor interesse for
grønlandske frimærker
På en auktion den 1. september ud-
bød Det grønlandske Postvæsen 11
portioner grønlandske kilovarer å 200
gram. Til auktionen, der var skriftlig,
indkom i alt 226 tilbud. De 11 partier
blev aftaget til følgende priser:
Parti 1 kr. 400,00
2 ................. - 310,00
3 ................. - 310,00
4 ................. - 306,00
5 ................. - 252,00
6 ................. - 250,00
7 ................. - 236,00
8 ................. - 228,25
9 ................. - 227,00
- 10 ................. - 225,00
- 11 ................. - 222,69
Der er blandt frimærkesamlerne sta-
dig stor interesse for de grønlandske
frimærker, og KGH påregner, at der
fortsat vil være stor efterspørgsel for
kilovarerne.
Ind i
fællesmarkedet
Landsrådet har vedtaget følgende
om Grønlands tilslutning til Fælles-
markedet:
Landsrådet kan give sin principielle
tilslutning til Grønlands optagelse i
Fællesmarkedet, under forudsætning
af at samtlige nugældende ordninger
i Grønland i så vid udstrækning som
muligt opretholdes uændret, jævnfør
herved i denne forbindelse landsrå-
dets tilsvarende udtalelse i 1960 om
tilslutning til Frihandelsområdet.
Landsrådet henleder i denne forbin-
delse navnlig opmærksomheden på, at
rådet — under hensyn til Grønlands
særlige klimatiske og geografiske
forhold i forbindelse med landsdelens
absolutte afhængighed af fiskerier-
hvervet — må nære den største be-
tænkelighed ved en ordning, der in-
debærer, at statsborgere fra Rom-
traktatens øvrige medlemslande får
adgang til fiskeri inden for det grøn-
landske fiskeriterritorium.
taimaisagpatdle kortbølgikut autdla-
kåtitsissutigssaK uvgunåinaK atuler-
sinåusångilaK. imaKa akitsorsautauju-
mårsimavoK kortbølgikut autdlakåtit-
sissutip KeKertamut fjernskriverikut
atåssuteKalerfigssamut KaKUgo nung-
neKarumårnigsså, piårtumigdle kort-
bølgikut autdlakåtitsissuteKalernig-
ssaK kalåtdlinut inoKatigingnut ima
pingåruteKartigaOK kinguartineKarsi-
naunane. taimailiusångikåine åssigi-
nåsavå Kalåtdlit-nunåne iluamérsu-
mik skoleradioKalernigssap pingårute-
Kåssusia susupagisagåine.
dene afhænger af det tempo, i hvilket
rammerne om skolevæsenet udbygges,
og her ved vi jo, at selv om skole-
ministeren frem for nogen, Mikael
Garn, har en plan til 600 miil. kr., så
regner GTO kun med — inden for det
korte åremål, der er tale om — at
kunne klare for 450 miil. kr. Uanset
hvor brændende ønsket om et fuldt
moderne og udbygget skolevæsen er,
vil det altså tage sin tid.
Men hvad skal man gøre i vente-
tiden? Det vil være aldeles uforsvar-
ligt at lade mere end 50 pct. af Grøn-
lands skolebørn — udstedsbørnene —
forblive på det nuværende meget rin-
ge uddannelsesniveau. De må med ind
i den nye oplysningsepoke, der nu er
indledt i Grønland, og når der vil gå
år, inden det kan ske på den traditio-
nelle måde, må man tage radioen i
brug, således som man f. eks. gør i
Australien, hvor mange børn får fuldt
tilstrækkelig undervisning alene gen-
nem skoleradioen. Det skal ikke være
en skoleradio som den danske og hel-
ler ikke som den nuværende grøn-
landske, der i dag slet ikke lever op til
de krav, man kan stille til den. Hver-
ken radioens folk eller skoleradioens
løst ansatte medarbejdere skal lastes
derfor. De har simpelthen ikke tid.
Som skoleradioen er i dag, er den ren
og skær fritidsbeskæftigelse til trods
for, at netop denne gren af Grønlands
Radios virksomhed var løftestang i
sin tid for bevillingen på seks millio-
ner kr. til en grønlandsk radiofoni.
Tiden synes nu moden til etablerin-
gen af en virkelig skoleradio, tilpasset
det særligt store grønlandske behov
og med højt kvalificerede skolefolk
som ledere. Det skal være folk, der
virkelig er indstillet på at løse denne
store opgave og som forstår, hvor vig-
tigt det er, at lærerne på udstederne
inddrages i arbejdet, så man i fremti-
den ikke oplever, at læreren forlader
skolen, når han har åbnet skolera-
dioen, i den tro, at den alene skal
klare resten af timen. Det kræver en
lang og grundig tilrettelægning, og det
kræver ikke mindst nøje instruktion
af lærerne på de små steder. Det sko-
leradioprogram, der er tilrettelagt for
indeværende sæson, er ifølge sagkyn-
diges ■ udsagn endnu ringere end sid-
ste års program, men hvis de ansvar-
lige myndigheder allerede nu vil tage
initiativet til etablering af en rigtig
skoleradio med det nødvendige antal
medarbejdere, vil man fra næste sko-
leårs begyndelse kunne gøre kæmpe-
mæssige fremskridt på radioundervis-
ningens område.
Tilbage bliver spørgsmålet, om sko-
leradioen så kan høres i hele skole-
året på de steder, der har mest brug
for den, og det ved vi desværre, at den
ikke kan. Men forleden bevilgede fi-
nansudvalget de 20 millioner kr. til en
fjernskriverforbindelse til Grønland,
og i dette projekt er includeret en
kortbølgesender til Grønlands Radio.
Den skulle kunne give om ikke 100
pct. dækning så dog en væsentlig bed-
re dækning end den nuværende. Det
er et forsinkende moment, at fjern-
skriverprojektet er koblet til kortbøl-
gesenderen, men vi føler os overbe-
vist om, at hvis man fra telekontorets
side går ind for kortbølgesenderens
øjeblikkelige etablering ved Godthåb,
så kan denne opgave løses inden næste
skoleårs begyndelse, og den bør løses.
En øjeblikkelig gennemførelse af dette
isolerede projekt vælter hverken bu-
tiksbyggeri eller andre nødvendige
projekter i Grønland. Der er plads til
senderen på den nuværende sender-
station på Kookøerne, og dens etable-
ring er af så fundamental betydning
for det grønlandske samfund, at man
for een gangs skyld må skære igennem
teleingeniørernes vægelsindethed,
hvad placeringsovervejelserne angår.
Man er i dag mest tilbøjelig til at pla-
cere kortbølgesenderen på en anden
af Kookøerne i forbindelse med fjern-
skriverprojektet, men så vil der gå år
og dag, inden senderen kommer i
funktion. Måske bliver det dyrt til sin
tid at flytte senderen over til fjern-
skriverøen, men det er endnu dyrere
for det grønlandske samfund, at pro-
jektet udsættes af den grund. Det ville
være lige så fatalt, som det er at luk-
ke øjnene for det enorme behov, der
er for en rigtig skoleradio i Grønland.
nunanut niuver-
figeKatigingnianut
Kalåtdlit-nunåta ilångunigssånik a-
perKumut landsråde ima OKauseKaru-
mavdlune isumaKatigigpoK:
nunanut niuverfigeKatigingnianut
angnertunerussutigut landsråde isu-
maKataujumavoK, piumassaralugule
månamut Kalåtdlit-nunåne ingmikut
årKigssussinerit sapingisaK tamåker-
dlugo avdlénguteKartineKåsångitsut,
takuk niuvernikut kigdlilersugauvat-
dlångitsumik ataKatigingnigssamik a-
perKumut 1960-ime landsrådimit aki-
ssutigineKartoK.
tamatumunga tungatitdlugo lands-
rådip pingårtumik ilisimatitsissutigi-
umavå Kalåtdlit-nunåta sumlssusia
Kanordlo silåinaKarnera encarsautiga-
lugit amalo nunap tamarme aulisar-
nermut KanoK tungåssuteKartiginera
pivdlugit akungnagtungåssutigisima-
Kigine nangånartoKartitdlugulo pi-
ngårtumik isumaKatiglssut ilaKarmat
nunat Rumame isumaKatiglssuteKar-
simassut ilaussortait Kalåtdlit-nunåta
imartaine aulisarsinautitaulisassut.
•C
o
o
■a
>
o
O
X
tu
■g
(h
k
H
tf
O
g
S
Phono-Trix Z 60
Transistor-batteri båndoptager
kr. 395,-
komplet med lydbånd og tom-
spole.
Dynamisk mikrofon .... kr. 65,00
Radioforhandleren udleverer brochurer
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
En skoleradio udbedes
9