Atuagagdliutit - 21.09.1961, Blaðsíða 6

uvdlakut ajungitsumik
nerineK pitsaussaKaoK
uvdlakut namagtitdlune nerineu uvdlup sivnera inumaringnig-
ssamut apernutauvoK
Plastposer til mange formål
Plastposer er i dag et meget almindeligt indpakningsmateriale — både
til beklædningsgenstande og fødevarer, varerne ser lækre og indbydende
ud på den måde. Og når man kommer hjem, er det fristende at bruge
plastposerne ved opbevaring af brød, ost, pålæg og andet spiseligt, så
det ikke bliver tørt.
MEN brug kun plastposer, der er beregnet til mad, ved opbeva-
ring af mad. Skjorteposer, vatposer, strømpeposer o. s. v. er bereg-
net til brug i garderobeskab og linnedskab. Det kan være sund-
hedsfarligt at bruge sådanne poser til mad.
Grunden til, at nogle plastvarer kan være sundhedsfarlige og andre
ikke, er, at der bruges forskellige råmaterialer, og nogle af disse er skade-
lige. De råmaterialer, der anvendes til plastmaterialer til fødevarer, må
naturligvis anses for uskadelige, mens dette ikke kan garanteres for plast-
materialer beregnet til andre formål.
plastikimit puliat nionaitigssanut pujussartut
plastikimit puaraliat uvdluvtinit niornutigssanut tamalånut poralugit
atorneKartorujugssuput, sordlo atissagssanut nerissagssanutdlo. niornu-
tigssat taimåitunik pugdlit takujuminartanaut kajumingnarneruvdlutig-
dlo. tupingnångilardlume pisiniarsimavdlune anger diar dlune puliårKat
tamåko avdlamut atorfigssaKartiniarnartarmata, sordlo nerissagssanut
panernavérsårtitagssanut påralugit avdlatutdlo.
kisiåne plastikit nerissagssanut pugssiaussut kisisa nerissagssanut p6-
rissåsavatit. plastikit ilanartarput —- sordlo ilugdlit, alersit våtit avdlatdlo
pue nerissagssanut atugagssåungitsut nerissagssamutdlo navianartumik
suniuteKarsinaussut.
tamatumunga pissutauvou plastikit puliarineuartartut åssigingitsumik
sanåjussarmata, taimalo ilanardlutik nerissagssanut atorneicarunik na-
vianartungorsinauvdlutik. plastikitdle nerissagssanut pugssiaralugit sa-
nausimassut soruname isumakulungnartouångitdlat, ardlaitdle atissanut
taimaericatainutdlo atugagssatut sanausimassut ulorianartOKaratarsinåu-
put.
-------—----------------------------------------------------------------
misigssuinerit ardlagdlit påsinarsi-
sisimavåt inuk uvdlakut nerencårane
suliagssaminut ornigusimassoK suline-
ra akungnagtunganeruvdlunilo pissu-
sigssavingmisorneK ajortoK inungmut
nerericårdlune suliartorsimassumut
nalerKiutdlugo. nererérsimavdlune
sulileréine autdlartitdluarnarneru-
ssarpoic nauk ingerdlåmersulerdlune
perusuianartaraluartOK.
taimåitumik uvdlormut suliagssaK
ingerdlatdluåsagåine kisalo uvdloK a-
jungitsumik piumåssuseKardlunilo
nuånaralugo ingerdlåsagpat uvdlakut
ajungitsumik nerericårdlune suliartor-
nigssaK pissariaicartut angnerssaråt.
ivdlitaOK taména isumaliutigissåsa-
vat. ivdlit nangmineK ilagissavitdlo
uvdlormut suliagssaK autdlartitslnago
ajungitsumik pendngnartumigdlo ne-
rerKåmigssarse isumagissarpisiuk?
uvdlakut sut perKingnartut nerine-
Kartugssåupat?
imiartorfik angisoK imuk igfiamik
kilitamik atautsimik mardlungnigdlu-
nit imugssualingnik månilingnigdlu-
nit akuvdlugo, imalunit neKiminermik
aulisagaminermigdlunit. inuit ilåinut
angisumik nerissariaKartartunut ivsi-
ngigagssat åma ajungeKaut. uvdlå-
korsiutinut naggasiutdlugo ibile atau-
seK appelsinalunit atauseK imalunit
paornat ivserat juice-mik taineKartar-
toK naggasiutariaKarpoK. pitsauner-
paussordlo nererérneK kavfimik ti-
migdlunit kingulerKingneKåsagpat.
mérarparujugssuit ivsingigagssat 6-
Kångitsut imulerdlugit sukulerdlugit-
dlo mamareKaut, tamanalume åma i-
luåinarpoK. kisiåne méncat tamåkui-
navingnik uvdlåkorsiuteKartåsångit-
dlat. sujugdlermik mernat nårdluler-
inup inunerme 1/3-iata migsså siår-
simavdlune atortarpå — tåssa sinig-
fingme — Kasuersårdluarnigssardlu-
me pissariaKarpoK uvdlormut suliag-
ssat kajumigdlune inumarigdlunilo
iluamik ingerdlatisagåine. pitsauner-
påmigdle Kasuersårumagåine sinigfik
KanoK itussariaKarpa?
sinigfiup naraa Kitugdlilårtartunik
sinåuput amerdlanårdlugit OKångit-
sortorsimagunik, åipagssånigdlo ivsi-
ngigagssartuinartarnikut proteinstofit
ikigpatdlåt pineKarsimåsåput. taimåi-
tumik pitsaunerpåusaoK ivsingigag-
ssat amerdlanårnagit nerisineKåsag-
pata (angnerpåmik IV2 dl), tauva i-
mugssuaK, imalt. månik, nene aulisa-
gaminerdlunit tauvalo pingårnerpå-
mik imiartorfik angisoK imuk.
kisalo sule pingåruteKaKissoK una:
uvdlorigsårnerungåsautit uvdlåkorsi-
utigssatit erKigsivdlutit tuaviupilung-
nagdlo nerigugkit.
ajoringujuitsoKartariaKarpoK neru-
migpatdlårane.
sinigfit natigssait kisigssåungitsut
sananeKartarsimåput pitsaunerpau-
ssugssaK anguniardlugo, pisoKardle
uterfigineKartartuarsimavoK — tåssa
sinigfik Kissungnik natilersugaK, tåssa
igdlerup åssingajå, Kimerdlungnut Ka-
suernarnerpaungmat.
ajoringujuitsulingmik sinigfeKaru-
vit ajoringujuitsue Kasukariartulersi-
massunik sinigfingme nivingåinartu-
me itdlutitdlusoK sinigtalerdlutit er-
ninavik atorungnaertariaKångilat; si-
nigfiup narna ajornångitsumik akikit-
sumigdlo pitsaussungortitdlugo sinig-
dluarfigineKartalersinauvoK. sinigfik
iluatungåtigut ugtoruk krydsfineri-
migdlo nalerKutumik pisivdlutit.
krydsfinere 6 mm migss. ivssutigi-
saoK, ajoringujuitsutdlo Kanut iliuk.
tauva pitsaussumik sinigfigtåsautit.
Kåvanut madrase ilineKåsaOK imer-
sordluarsimassoK manigsordle. madra-
Nogle undersøgelser har vist, at et
menneske, der begynder dagen på en
tom mave — altså uden morgenmad
— arbejder mindre sikkert og mindre
effektivt end den, der først har fået
noget at spise. Efter frokost går det
en tid bedre med arbejdet, men snart
sløves man igen.
Et sundt morgenmåltid er derfor en
se KajangnåinerpåK akisunerulårtor-
dle tåssauvoK madrase ånoråminer-
mik uvsigsumik KålersugaK, tåuna
atoruminarneruvoK simigssiamik uv-
sinerussumik taiméikamilo åma ase-
rujanerussumik sanaussumingarnit.
madrase Kajagssukumavdlugo tæp-
pe avdlalunit taimåitoK Kånut iline-
Karune pitsauneruvoK tungeK ivertit-
sinago. Kårdie pérniardle mauårpat-
dlåKaoK merKutdlo atautsimut kater-
ssorumassaKalutik natdlavik itersså-
ngortitdlugo natdlavigiuminaitdlisit-
dlugulo.
sinigfik pitsaunerpåusagune KanoK
itusassoK oKautigissagssartaKaralua-
KaoK, månale någinarniaratdlartigo
sinigdluarnigssangnik kigsautdlutit,
— tauva uvdlormut suliagssat artor-
nånginerungårtumik ingerdlåsåput.
af betingelserne for, at man kan be-
finde sig godt og klare dagens job
med den størst mulige sikkerhed.
Også De bør tænke over dette. Får
De og Deres familie et sundt og solidt
morgenmåltid, inden De begynder på
dagens arbejde på arbejdspladsen, i
hjemmet eller skolen?
Hvad bør morgenmaden da bestå af,
for at man kan sige den er sund?
Et stort glas mælk, og dertil en eller
to skiver rugbrød med ost og meget
gerne æg, lidt kød eller fisk. Hvis
man hører til dem, der spiser meget,
er en portion havregrød sundt. Som
afslutning på morgenmaden et æble,
en appelsin eller anden frugt eller
frugtsaft, det man kalder juice. Og så
forøger det absolut velværet med en
kop varm kaffe eller te.
Mange børn holder af at få en por-
tion rå havregryn med mælk og suk-
ker, det har de også godt af, men mor-
genmaden må ikke udelukkende bestå
deraf. Dels kan barnet få mavekneb,
fordi havregrynene svulmer op, når
de kommer ned i maven, og dels får
barnet bl. a. for få proteinstoffer (æg-
gehvidestoffer), hvis det udelukkende
spiser havregryn. En fornuftig løsning
vil derfor være en lille portion havre-
gryn (højst l'/z dl.) og dertil ost, evt.
æg, kød eller fisk og først og sidst et
stort glas mælk.
Endelig er der en helt anden ting:
Dagen går meget bedre, hvis De giver
Dem god tid til at spise Deres morgen-
mad i fred og ro, uden at jage for at
komme i rette tid på arbejde.
Sover De godt?
De tilbringer ca. en trediedel af li-
vet i sengen, så det betaler sig at
have en god seng
Et menneske tilbringer ca. 1/3 af sit
liv på langs — altså i sengen — og
man har virkelig behov for at hvile
godt for at være frisk og veloplagt til
dagens opgaver. Men hvordan bør
sengen være, for at man hviler bedst?
Sengebunden skal helst være let
fjedrende uden at være for blød.
Der har været fremstillet et utal af
sengebunde for at finde frem til det
bedste, men gang på gang er man
vendt tilbage til det mest primitive —
nemlig sengebunden med trælister,
altså princippet fra sovebriksen. Den
giver ryggen bedst hvile.
Har De en sengetype med fjedre, der
måske efterhånden er blevet slappe, så
De nærmest sover i en hængekøje,
skal De nu ikke straks kassere den,
sengebunden kan nemt og billigt blive
god og sund at sove på. Mål sengen
indvendig, køb en krydsfinérplade, der
passer, den skal være ca. 6 mm tyk,
og læg den oven på fjedrene. Så får
De et godt sovested.
Oven på pladen lægges madrassen,
der skal være fast stoppet, men jævn.
Mest solid, men også lidt dyrere er en
madras med et betræk af tætvævet
bomuld, fremfor et betræk af hessian,
der er ret løstvævet og derfor mindre
solidt.
For at skåne madrassen betaler det
sig at lægge et tæppe el. 1. over, inden
lagenet lægges på. Men væk med un-
derdynen, den er alt for blød, og fje-
rene er tilbøjelige til at klumpe sig
sammen, så lejet bli’r bulet og ube-
hageligt at ligge på.
Der kan siges meget mere om, hvor-
dan sengen skal være for at være
bedst, men lad os slutte for denne
gang med ønsket om, at De må sove
godt — så glider dagens arbejde meget
lettere.
u 1 ’ii-j! Hil * 1
- den kys*
læbestift.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
Uebestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kangitsut.
»få*
OK gr 1
* jsK f
BLÅ BÅND
Oksekod
suppe
med grontsager
rsigup neKanit
supaliaK
nautitaLnik akulik
Blå Bånd’ip nerissagssiarisimavå ug-
sigup nekånit ivsekakissumit nauti-
tatsiarssuarnitdlo supaliak kimigtuv-
dlunilo nekisungnigdluartok. tamåssa
értat korsuit pitsait, gulerødit sikag-
tuinait, porrit, uvanitsut, sellerit aku-
tigssatdlo. Blå Bånd ugsigup nekånit
nautitanitdlo supaliagssak porsima-
ssok angmarnekartinane kakugorssu-
armut ajorsisinåungilak - taimåitumik
portat ardlalikutårdlugit pisiarikit!
:
<3PCSXafi7!l®CaB!a5
supaliorniaruvit torkagkit Blå Bånd.
EMIL NIELSEN
KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K. . TELE GR AM ADR.: »RADIOEMIL«
HOVEDFORHANDLING
»ØSTFOLD«
Transistorradio
Kun en gros
PHILIPS
KOMPONENTER
ARISTONA
PHILIGRAM
PHILISHAVE
E. N. SKIBSRADIO
PROTON
Båndoptagere
Kun en gros
'Ribena
vor tids bedste
naturlige
sundhedsdrik
ukiOK kaujatdlagdlugo inersimassut mérKatdlo c-vitaminik pl-
ssariaKarput taimåitumik uvdlut tamaisa tamåkutortariaicar-
dlutik. taimaisidsagåine Ribena pitsaunerssauvOK. solbærinit
inerigdluarsimassunit nautitat c-vitaminekarnersanit sanau-
vok. uvdlut tamaisa — ukiOK kaujatdlagdlugo — Ribenatortar-
niaritse.
sinigdluartarpit?
inunivta 1/3-ia migssiliordlugo sinigfingmitarpugut, taimaing-
mat ingminut akilersinauvoK pitsaussunik sinigfeKarneK
Et solidt morgenmåltid er
en god begyndelse på dagen
En betingelse for, at man befinder sig godt resten af dagen
*