Atuagagdliutit - 30.11.1961, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iaf sisamångorneK novemberip 30-at 1961 Nr. 25
Opførelsen af Knud Rasmussens Højskole i Hol-
steinsborg skrider nu rask fremad, og bestyrelsen
for højskolen har besluttet at konstituere oplys-
ningskonsulent H. C. Petersen som forstander, indtil
folketingsmand Nikolaj Rosing træder til efter valg-
periodens udløb. Samtidig har man antaget overka-
teket Lars Peter Olsen, Narssau, som lærer ved sko-
len. Man regner med, at den kan indvies den 3. juli
1962 og skal starte med et månedskursus for ung-
domsledere fra hele Grønland. Derefter venter man,
at der startes et mere fagligt præget kursus om ef-
teråret, indtil den egentlige vinterskole begynder i
november.
En brochure om kursus, priser og tilmeldelser vil i
vinterens løb blive uddelt til alle præster, hvor in-
teresserede kan få dem udleveret.
Billedet af højskolen er taget umiddelbart efter rej-
segildet, og man er allerede længere fremme i dag
med byggeriet, der vil blive afsluttet i løbet af
foråret.
Knud Rasmussenip højskoligssåta sananeuarnera i-
ngerdlavdluaKaoK, højskoligssamutdlo tåssunga be-
styrelsiussup utaruisaussugssamik oplysningskonsu-
lente H. C. Petersen sujuligtaissugssatut toruarat-
dlarsimavåt inatsissartunut ilaussortap Nikolaj Ro-
singip Kinersinerup nånigssågut tunuarnigssåta tu-
ngånut. tamatumungåtaoK peuatigititdlugo ajOKiu-
neu Lars Peter Olsen, Narssamitou iliniartitsissug-
ssatut tomarsimavat. nautsorssutigineuarpoK atuar-
figssau 3. juli 1962 atorKårtineKarumårtoK autdlar-
Kausiutdlugulo nuna tamåkerdlugo peuatigigfingne
sujulerssuissussunut kursuseuartitsisavdlune Kåu-
matip atautsip ingerdlanerane ingerdlatagssamik.
tamåna inerpat nautsorssutigineuarpoK iliniagagssa-
nut tunganerussumik kursuseuarnigssaK ingerdlåne-
KarumårtoK ukiap ingerdlanerane ukiume atuali-
vingnigssau autdlartilersinago, tåssa novemberiu-
lernigssåta tungånut.
kursuscuarnigssat, akiliutigssat uanordlo iliordlune
iliniartungorniartarnigssat pivdlugit nalunaerssu-
taussut nauitat ukiup ingerdlanerane palasinut ta-
manut nagsiussuneuasåput soKutigissauartunit ta-
manit piniarneKarsinaujumårtut.
Kal.-nunåne imeit idngomemik
ulorianartuiameKarsmauvoK -
ministeriep sundhedsstyrelsevdlo misilinerat iluagtitumik ki-
nguneKarsimavoK, grønlandsministerc folketingime nalunaeru-
Drikkevand
kan renses
GTO øg Sundhedsstyrelsens forsøg med
radioaktivt vand sluttet med positivt
resultat. Anlæg kan etableres i Grønland
I folketinget har grønlandsminister
Mikael Gam på foranledning af en fo-
respørgsel fra venstremanden Ib Thy-
regod redegjort for målinger af radio-
aktiviteten i Grønland. Vi bringer her
ministerens redegørelse, hvoraf det
fremgår, at der findes udveje, hvis det
skulle vise sig, at det grønlandske
overfladevand, drikkevandet, bliver
for radioaktivt:
I anledning af det ærede medlem hr.
Thyregod’s spørgsmål om målinger af
radioaktiviteten i Grønland med vide-
re vil jeg gerne begynde med at sige,
at afstanden fra Grønland til de om-
råder, hvor den senere tids spræng-
ninger af kærnevåben har fundet
sted, er af nogenlunde samme størrel-
sesorden som fra sprængningsstedet til
det øvrige Danmark.
Som følge heraf er risikoen for lo-
kalt nedfald — en risiko, der som be-
kendt eksisterer for visse dele af det
nordligste Skandinavien under særligt
ugunstige meteorologiske omstændig-
heder — lige så usandsynlig for Grøn-
land som for det øvrige Danmark.
Vi regner således ikke med, at der
i Grønland vil opstå situationer, der
nødvendiggør iværksættelsen af be-
redskabsforanstaltninger med meget
kort varsel.
INDSAMLING AF PRØVER
Med hensyn til det radioaktive ned-
fald, der i løbet af længere tid efter
bombeeksplosionerne rammer store
dele af Jorden, det såkaldte globale
nedfald, har Forsvarets Forskningsråd
i en årrække foretaget målinger i
Grønland ved et varienrende antal
stationer. I øjeblikket opsamles ned-
bør fra følgende steder: Umanak,
Grønnedal, Angmagssalik, Holsteins-
borg, Søndre Strømfjord, Kap Tobin
og Station Nord.
Disse prøver samles for tiden for 1
måned ad gangen og undersøges ra-
diokemisk for radioaktivt strontium og
cæsium.
Endvidere tages daglige prøver af
luft i Grønnedal og Thule, og prøver-
ne nedsendes så vidt muligt dagligt
eller så hyppigt, som de trafikale for-
bindelser tillader.
Samtlige målinger har i årenes løb
været offentliggjort i Forsvarets
Forskningsråds regelmæssige rappor-
ter. Som ventet har disse undersøgel-
ser hidtil vist værdier af samme stør-
relsesorden som undersøgelserne i det
øvrige Danmark.
Jeg skal drage omsorg for, at
meddelelser om undersøgelsesre-
sultaterne i fremtiden fremkommer
så hyppigt, som det er praktisk
gennemførligt, blandt andet under
hensyntagen til forsinkelser på
grund af afstanden. Ligeledes vil
ministeriet følge situationen og i
samråd med Forsvarets Forsk-
ningsråd og Sundhedsstyrelsen til
enhver tid sørge for, at undersø-
gelsesprogrammets omfang svarer
til de krav, den foreliggende situa-
tion måtte stille.
DRIKKEVAND OG KOSTVANER
Ud over disse undersøgelser, der
som nævnt foretages af Forsvarets
Forskningsråd, kan jeg nævne, at der
på Sundhedsstyrelsens foranledning i
årene 1959 og 1960 blev foretaget un-
dersøgelser af drikkevandsprøver fra
Egedesminde, Godthåb, Holsteinsborg
og Sukkertoppen. Disse prøver viste
imidlertid, at der ikke var grund til
særlige foranstaltninger.
I tilslutning til den senere tids prø-
vesprængninger genoptages disse un-
dersøgelser nu.
Jeg vil drage omsorg for, at resulta-
terne heraf bliver offentliggjort i lig-
hed med de omtalte undersøgelser.
De grønlandske kostvaner har sidst
været nærmere undersøgt i 1952—53.
Undersøgelsen bekræftede blandt an-
det det almindelige indtryk, at ernæ-
ringen nu fortrinsvis i byerne er ba-
seret på varer forhandlet gennem bu-
tikkerne, hvorimod man på udsteder
og bopladser endnu i betydelig grad
lever af lokale grønlandske levneds-
midler.
For varer, der sælges gennem bu-
tikkerne, gælder, at disse ikke med
hensyn til radioaktiv forurening vil
afvige fra kosten hernede. For de
grønlandske levnedsmidlers vedkom-
Mikael Gam
mende, som er af interesse i forbin-
delse med spørgsmålet om radioakti-
vitet, er udtagelse af prøver og for-
sendelse til København under plan-
lægning i Sundhedsstyrelsen og mini-
steriet, således at de nødvendige ra-
dioaktivitetsmålinger vil kunne fore-
tages.
Med hensyn til drikkevandet er der
som nævnt ved de hidtil foretagne
undersøgelser ikke påvist sådan radio-
aktiv forurening, at foranstaltninger
har været nødvendige.
DRIKKEVANDET KAN RENSES
Foranlediget af den aktuelle situa-
tion har ministeriet i samarbejde med
Sundhedsstyrelsen foretaget eksperi-
menter med henblik på i givet fald
at kunne fjerne radioaktivitet fra
vandværkernes drikkevand.
Eksperimenterne er netop afslut-
tet med et positivt resultat. Inden
udgangen af denne måned vil der
foreligge et konkret forslag til
praktisk udformning af et appara-
tur, og man vil være i stand til at
sætte et sådant apparatur i fabri-
kation med kort varsel, således at
det vil kunne være i Grønland i
løbet af nogle måneder, hvis det
skulle blive nødvendigt.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at den del
af den grønlandske befolkning, som
ikke har adgang til drikkevand fra
vandværker, i givet fald vil kunne an-
vende bræ-is, som er til stede næsten
overalt i Grønland, til drikkevand
uden større risiko, idet denne is i al
fald et stykke nede under overfladen
formentlig ikke vil være forurenet,
sluttede Mikael Gam.
mine taima navsuiaivoK
venstrenut ilaussortap Ib Thyre-
godip aperKuteKarnera pissutigalugo
grønlandsminister Mikael Gam fol-
ketingime Kalåtdlit-nunåne Kingorne-
rit ulorianartut ugtortarneKarnerat
pivdlugo navsuiauteKarsimavoK. ma-
tumuna ministerip navsuiautå iléngu-
parput tamatumane OKautigineicar-
dlune Kalåtdlit-nunåne nunap Kåvata
erma, imex, Kingornernik ulorianar-
tunik peKalisagaluarpat ikiutigssa-
KartoK:
ilaussortap atandnartup hr. Thyre-
godip Kalåtdlit-nunåne Kingornerit u-
lorianartut ugtortarneKarnerat piv-
dlugo aperKuteKarneranut, autdlar-
Kautåne OKåsaunga uvdlune kingug-
dlerne Kaertartorssuarnik Kaertitsiv-
fiussartumit Kalåtdlit-nunånut unga-
sissutsit migssiliutut Kaertitsivingmit
Danmarkimut ungasissutsitut.
tamåna pissutigalugo nunap ilåinå-
nut nåkåssoKarnigssamik årdlerinaut
— årdlerinaut naluneKångitsumik si-
lap pissusé erKornerdliordlugit Skan-
dinaviap avangnåtungåta ilainisao'K
årdlerinautaussoK — Kalåtdlit-nunå-
nut Danmarkimisutdle ilimanauteKå-
ngitsigaoK.
taimalo nautsorssutigingilarput Ka-
låtdlit-nunåne ima pissoKalerumårtoK
sitdlimanigssamut ilioriusigssat tåsså-
ngåinartumik pilersitaunigssåt pissa-
riaKartilerdlugo.
misiligutinik katerssuineK
Kingornerit ulorianartut nunamut
torarnerat Kaertartunik Kaertitsissar-
nerit kinguningåtsiåtigut nunarssup
ilarujugssuinut torarsimassut pivdlu-
git, tåssa nåkånerit nunarssuarmut
tamarmut tungassunik taineKartartut,
igdlersornigssamut tungassutigut mi-
sigssuissutitat ukiune ardlalingne na-
jugaKarfingne avdlångorartunik a-
merdlåssusilingne Kalåtdlit-nunåne
ugtortaissarsimåput. månåkorpiaK
nivtaitdlat nunaKarfingne ukunane
katerssorneKartarput: UmånaK, Grøn-
nedal, Angmagssalik, Sisimiut, Ka-
ngerdlugssuaK, Kap Tobin Station
Nordimilo.
misiligutit tamåko månåkut Kåu-
matikutårtumik katerssorneKartarput
akuilo misigssorKigsårneKartardlutik
KingorneKarnersut ulorianartunik
strontiumiussunik cæsiumiussunigdlo.
kisalo uvdlut tamaisa silåinarmik
misiligutit Grønnedalime Thulemilo
pineKartarput, misiligutitdlo ajornar-
tinago uvdlut tamaisa imalunit angat-
dlatitigut atåssuteKarnerit nåpertor-
dlugit sapingisamik akulikitsumik
nagsiuneKartarput.
ugtortagkat tamarmik igdlersorne-
Karnigssap misigssuissutitainit nalu-
naerutitigut pissusigssamigtut sarKU-
mersartutigut tamanut nalunaerutigi-
neKartarsimåput. ilimagissatut misig-
ssuinerit tåuko måna tikitdlugo Dan-
markime misigssuinertut angissusi-
lingnik takutitsissarsimåput.
isumagisavara sujunigssame misig-
ssuinerit inernerinik nalunaerutit sa-
pingisamik akulikitsumik sarKumer-
tarnigssåt, ilåtigut ungasissutsit pi-
ssutauvdlutik kinguåutorsinauneK
pivdlugo. taimåtaoK ministeriep ta-
måna malingnauvfiginiarpå igdlersor-
neKarnigssamutdlo misigssuissutitat
sundhedsstyrelselo peKatigalugit ta-
matigut isumagisavdlugo misigssui-
nigssamik pilerssårutit angnertussusé
piumassarissanut pissutsit pissariaKa-
lersitåinut nalerKutusassut.
imeic nerinermilo ilerKut
misigssuinerit tåuko OKautigineKa-
rérsutut igdlersorneKarnigssamut mi-
sigssuissutitanit suliarineKartut sania-
tigut taisinauvåka sundhedsstyrelsep
piumasså nåpertordlugo ukiune 1959
åma 1960 imeKarfingnit misiligutit
misigssorneKarsimangmata Ausiang-
nit, Nungmit, Sisimiunit Manitsumit-
dlo. misiligutitdle tåuko takutisima-
våt ingmikut iliuseKåsavdlune tunga-
vigssaKångitsoK.
uvdlune kingugdlerne misiligutinik
Kaertitsissarnernut atatitdlugit misig-
ssuinerit tåuko måna nangencingne-
Kalerput.
isumagisavara tamåko inernere ta-
manut tusagagssiarineKåsassut misig-
ssuinerit OKautigineKarérsut åssigalu-
git.
kalåtdlit nerinerme ilerKue kingug-
dlermik perKigsårnerussumik misig-
ssorneKarsimåput 1952—53-ime. mi-
sigssuinerit isumausimassoK ilumor-
nerarpåt tåssa måna pingårtumik ig-
dloKarfingne inussuteKarneK tunga-
veKarmat niorKutigssanik niuvertar-
fingne pisiaussartunik niuvertoruse-
Karfingnilo nunaKarféncanilo sule
angnertungåtsiartumik kalåtdlit neri-
ssagssautåinik inussuteKarneruvdlu-
tik.
niorKUtigssat niuvertarfingne pisia-
rineKartartut pivdlugit måne Dan-
markime nerissaussartunit avdlåussu-
teKarnaviångitdlat Kingornernit ulo-
rianartunit mingugtitausinaunerat
pivdlugo. kalåtdlit nerissagssautåinit
Kingornerit ulorianartut pivdlugit a-
perKumut atatitdlugo soKutiginartu-
nit misiligutit pigssarsiagssat Køben-
havnimutdlo nagsiutarnigssåt sund-
hedsstyrelserne ministeriemilo piler-
ssårusiorneKarpoK taimailivdlune Ki-
ngornerit ulorianartut pivdlugit ug-
tortainigssat pissariaKartut suliarine-
Karsinåusavdlutik.
imeK salingneKarsinauvoK
månåkut pissusiussut pissutigalugit
ministerie sundhedsstyrelse suleKati-
galugo misiligtaisimavoK pissariaKa-
lisagpat imeKarfit imiåne Kingornerit
ulorianartut pérsinauniarumavdlugit.
misiligutit måna iluagtitumik inerne-
Karsimåput. Kåumat tåuna nåtinago
saligutigssap piviussumik ilusilerne-
Karnigssånut sujunersut piviussoK
sarKumiuneKartugssauvoK, saligutig-
ssardlo taimåitoK sivikitsuinarmik
kalerrinikut sanaortorneKalersinåu-
saoK taimaisivdlune pissariaKåsagpat
Kåumatit ikigtunguit ingerdlaneråne
Kalåtdlit-nunånilersinauvdlune.