Atuagagdliutit - 30.11.1961, Síða 4

Tre G-60 medlemmer
kritiserer udvalget
Formanden, Victor Gram, er forbløffet over kritikken, som er fremsat
af Lars Svendsen, Alibak Josefsen og Erling Høegh
Grønlandsudvalget af 1960 har nu
afsluttet møderne i denne omgang, og
de respektive medlemmer er gået
hver til sit.
Inden det skete har tre af udval-
gets medlemmer, Lars Svendsen,
fra den grønlandske arbejdersam-
menslutning, Alibak Josefsen, fisker-
nes formand og Erling Høegh, lands-
rådets udsending, i en samtale med
Berlingske Tidende skarpt kritiseret
udvalgets arbejdsgang.
Alibak Josefsen og Lars Svendsen
formulerede deres kritik således over-
for bladets grønlandsmedarbejder
„Tikili": „Vi kan ikke, som repræsen-
tanter for de to største grønlandske
Alibak Josefsen
erhvervssammenslutninger, de to
store forbund i Grønland, blive ved
med at holde folk hen. I Grønland
mister man tilliden til os, men man
mister sandelig også tilliden i al al-
mindelighed til det, der foregår ved
møderne herhjemme, og de forhand-
linger, der føres om vitale ting i det
hele taget.“
INTET AT FORTÆLLE
Men hver af de tre kritikere har
noget at sige om udvalget. Lars
Svendsen udtaler således: „Jeg er
bange for, at udvalgets arbejde går
for langsomt. Ikke at jeg kritiserer
udvalgets arbejde, men man har stedt
de grønlandske medlemmer i en van-
skelig og ubehagelig situation. Under
sommerens møder kunne vi fra
grønlandske arbejderes side ved ar-
bejderkongressen sige, at vi i dette
efterår ville have enkeltheder og
kendsgerninger, så at vi kunne gå til
realitetsdrøftelser. Nu har vi fået en
rapport fra udvalgets økonomiske
konsulent, cand. polit. Mogens Bose-
rup. Den siger meget om, mange ting,
men trods den må jeg tage 'hjem uden
at kunne fortælle nogen noget om no-
gen ting. På den måde, som forhand-
lingerne er foregået i den sidste sam-
ling i begyndelsen af november, bli-
ver der trods alt intet positivt og
konkret at fortælle mine folk i
Grønland. De har spurgt og spurgt,
men hidtil har forhandlingerne været
hemmelige. Jeg har forklaret mig
ved at sige, at der foregår noget, at
der sker meget, og at arbejderne vil
blive hjulpet, og alligevel må jeg nu
tage tilbage til Grønland uden noget
i lommen. Jeg er bange for, at grøn-
lænderne i vid udstrækning kommer
til at se med mistro på arbejdet i ud-
valget. Når medlemmerne af det 19
mand store udvalg kommer til Grøn-
land, siger de: „Det er ikke spørgs-
mål, vi kan diskutere nu — de skal
frem i udvalget meget snart“, og så
hører man i Grønland ikke mere. Jeg
sætter, som repræsentant for arbej-
derne i Grønland, et stort punktum
nu. Der er grænser for folks tålmo-
dighed. Udviklingen har medført, at
de deroppe virkelig føler, at de hører
til et stykke Danmark, og at dette ud-
valg vil løse deres problemer. Og så
bliver de skuffede. Enhver skal — det
er en menneskerettighed — have mu-
lighed for at søge arbejde i sit eget
land. Vi vil gerne have arbejdsmulig-
heder på lige fod med danske såvel
i Nordafar som på baserne og i Ivig-
tut. Vi vil gerne have indtjeningsmu-
ligheder på grundlag af effektivitet
og produktivitet. Alle de mennesker,
der går med disse tanker, må vi skuf-
fe og holde hen. Derfor må man i ud-
valget skabe en arbejdsform, som er
effektiv og giver udbytte på samme
måde, som det, man netop tilstræber
i Grønland. Udvalget må ikke blive
ved, år efter år, at arbejde ud i det
uvisse, så det ender med, at vi en dag
sidder med det i hånden, som vi be-
gyndte med“.
INTET MED HJEM
Fiskernes formand, Alibak Josef-
sen, siger: „Jeg er kommet i klemme
overfor mine fiskere i Grønland. De
har nemlig altid forudsat, at Grøn-
landsudvalget ville give visse resulta-
ter — i hvert fald på enkelte områ-
der — der er vitale for dem. Jeg har
intet med hjem til dem. Jeg ved, at de
er meget skuffede, og jeg er det selv.
Vi rejser ustandselig frem og tilbage
mellem Grønland og Danmark, og
man venter med rette af os, at vi ud-
retter noget. Personligt har jeg spe-
cielle vanskeligheder, fordi jeg er en-
kelt-sproget, og referaterne af for-
handlingerne får jeg ofte først længe
efter, at de er blevet ført. Jeg havde
ventet en bedre tilrettelæggelse af
møderne. I dag må jeg affinde mig
med den kendsgerning, at jeg ikke
kan svare på de spørgsmål, der bliver
stillet til mig, når jeg kommer hjem.
Flere og flere fiskere i Grønland går
i land for at søge arbejde. De får det
både nemmere og mere stabilt der.
Fortsætter den udvikling, vil det gå
ud over produktiviteten og eksporten
— netop de vigtige ting, som udvalget
har til opgave at behandle. Fortsæt-
ter langsommeligheden vil man måske
i udvalget blive ansvarlig for, at pro-
duktiviteten daler, og meningen var
dog, at den skulle stige. Vi har en in-
dustrilov på 57 millioner kroner, som
nu kommer længere og længere bag-
ud for de oprindelige planer for den.
Fortsætter det, ender vi i det rene
ingenting. Skylden vil man med rette
kunne lægge på os i Grønlandsudval-
get. Vi har i Grønland kun fiskeriet
som betydende erhverv, men hvis folk
i det håndværk stadig må vente på
klare linier, så giver de op og hengi-
ver sig til andre ting. Jeg siger det
ikke så meget som fiskernes repræ-
sentant, som fordi jeg er bekymret og
nøgternt bedømmer fremtiden og mu-
lighederne for hele befolkningen og
erhvervet i Grønland".
NYE FOLK KOMMER TIL
Landsrådets repræsentant i udval-
get, pastor Erling Høegh, siger: „Ned-
sættelsen af Udvalget af 1960 vakte
begejstring i Grønland. Man fandt, at
tanken om at undersøge målsætningen
til bunds var god, gavnlig og påkræ-
vet. Siden har vi rejst frem og tilba-
ge. Hver gang har folk bogstavelig
taget stået på kajen, når vi kom hjem
og spurgt nyt. Hver gang har vi sva-
ret: „Næste gang. Vi må stadig ven-
te". Vi har antaget en dygtig økonom
— også i erkendelsen af, at det øko-
nomiske altid har været og stadig
er vort svage punkt i Grønland. Vi
har forberedt os på at arbejde med
problemerne og detaljerne i vinter. Vi
er alle enige om, at det, der er kom-
met frem, er godt, men det er meget
abstrakte sager, som ligger temmelig
langt fra vor politiske hverdag. Det er
gjort af akademikere og videnskabs-
mænd. I deres arbejde har vi ikke
været aktivt med. Derfor skuffer det
os, at vi nu må rejse hjem igen og
vente i hvert fald 3 til 4 måneder på
fortsatte forhandlinger. Realitetsfor-
handlingerne, som vi havde glædet os
til og forberedt os på — de kommer
ikke. Og så stod vi grønlandske poli-
tikere fra landsrådet overfor det
spørgsmål, at vi næppe vil kunne fo-
relægge landsrådet noget i sommer.
De medlemmer, som har planlagt ar-
bejdet om målsætningen, vil antage-
lig gå af og være erstattet af andre
ved valget i 1963. Og disse andre skal
begynde helt forfra på at sætte sig
ind i sagerne. Jeg forstår og deltager
i den grønlandske utilfredshed med de
resultater, der er opnået. Vi har be-
handlet det på et møde, og er blevet
enige om vore fælles synspunkter i
den henseende." Erling Høegh slutter
sin udtalelse med at sige: „Nu må vi
bare videre i et helt andet og hurti-
gere tempo".
FORMANDEN ER
FORBLØFFET
Dagbladet „Information" har fore-
lagt Grønlandsudvalgets formand, fol-
ketingsmand Victor Gram de tre
medlemmers kritik, og Victor Gram
svarer: „Der har været fuld enighed
om arbejdsprogrammet for det grøn-
landske udvalg af 1960. Alle udval-
gets medlemmer, også grønlænderne,
har været med til at godkende grund-
laget for — og planlægningen af ud-
valgets arbejde. Der har ikke overfor
mig, der er udvalgets formand, været
antydet den mindste utilfredshed med
udvalgets arbejdsform. Derfor kom-
mer det som en fuldstændig overra-
skelse for mig, at tre medlemmer nu
er gået til pressen med en kritik, som
jeg er fuldstændig uforberedt på". —
Om arbejdsprogrammet siger Victor
Gram videre: „Udvalgets arbejdspro-
gram for dette efterår, der som
nævnt er godkendt af alle udvalgs-
medlemmer, gik ud på, at vi nu skulle
føre de mere konkrete drøftelser. —
Derefter skal vinteren bruges til en
bearbejdelse af de store tal og under-
søgelsesmaterialer, og til foråret skal
de endelige drøftelser og planlægnin-
ger finde sted. Det er ikke utænkeligt,
at udvalget arbejder endnu i 1963 og
også i 1964. Det arbejde bliver aldrig
færdigt. Det er en fuldstændig urime-
lig og hasarderet tanke, at udvalget
skulle kunne arbejde hurtigere. Hvis
det blot var spørgsmålet om at sætte
lønningerne i vejret, det drejede sig
om. Men dermed støtter vi jo ikke det
grønlandske erhvervsliv. Der er en
mængde problemer, hvoraf uddan-
Victor Gram
nelse kun er et enkelt, der skal kædes
sammen, og det er netop udvalgets
opgave at søge at komme til bunds
i problemerne.
EN RÆKKE URIGTIGHEDER
Til Erling Høeghs bemærkning om,
at der næppe bliver noget at forelæg-
ge landsrådet til sommer, svarer
Victor Gram: „Men vi har jo netop
vedtaget, at de endelige drøftelser og
planlægninger skal finde sted til for-
året,. altså således, at de første resul-
tater kan forelægges også i det grøn-
landske landsråd til sommer. Med
hensyn til Alibak Josefsens kritik af
mødernes tilrettelæggelse, udtaler
formanden: „Men Alibak Josefsen er
det eneste enkeltsprogede medlem af
udvalget. Han har fået stillet sin egen
tolk til rådighed, mere kunne vi ikke
gøre, hvis ikke arbejdsgangen skulle
blive for tung. Og Lars Svendsen har
ikke ret, når han siger, at udvalgets
forhandlinger indtil nu har været
hemmelige. Udvalgets medlemmer har
ikke på noget tidspunkt haft mund-
kurv på, men har frit kunnet fortælle
om arbejdet og om planerne i lands-
rådet, og til hvem, der ellers måtte
være interesseret".
nalunaeKutat, issarussat, kultit, sølvitdlo
nulunaeicutårKat pltsavit 32,00 kr.-nlnganit. 17-inik ujaragtagdlit schweitsimiut
sanåve arnanut angutinutdlo 88,00 kr.-nlngantt 250,00 kr.-ninut akigdlit.
klngutit amernik pdgdlit 94,00 kr.-nlnganit.
ujåmit kdltiussut 14 karat 35,00 kr.-nlnganit 275,00 kr.-ninut akigdlit.
nalunaeKutat igsartut kalungnertagdlit 195,00 kr.-nlnganit. nalunaeKutat eKérsai-
ssartut 15,00 kr.-nlnganit.
Issarussat umigagssarpagssuit åssigingitsut akikitsut. Smålo suliavtlnut tungassut
avdlarpagssuit niorKUtigåvut sordlo silasiutit, klssarnersiutit, nalunaeKutfirKat ipue
amiussut kalungneritdlo. iluarsagagssat suliarislnauvavut. niorKutivut pitsaussul-
nåuput akikitsOvdlutigdlo. nluvernerput ukiut 25 ingerdlåsimavarput.
LEO NIELSEN — Jernbanealle 37 — København — Vanløse
uvdlut tamaisa kigutitit Macs a-
tordlugo børstertarniåkit. Macs sa-
lissarpoK.. inumarigsiatdlagtitsi-
ssardlune.. kigutitdlo KaKortitftar-
dlugit. mamaKaoK uvdlOK nåvdlu-
go suniusimassardlune.
SVÆRT TILGÆNGELIGT STOF
Berlingske Tidendes medarbejder
har, efter de to artiklers fremkomst,
talt med Grønlands-udvalgets for-
mand, der blandt andet udtaler: „Ud-
valgsmøderne er afsluttet nu for den-
ne omgang. Før i begyndelsen af
marts bliver der intet nyt møde for
hele udvalget, men i mellemtiden ar-
bejder en række udvalg ivrigt frem
mod det endelige overblik, som vi an-
tagelig vil nå i forårets eller forsom-
merens løb.
„Der foreligger fra medlemmerne af
udvalget en økonomisk rapport om
løn- og prispolitikken i Grønland. Det
er ikke let læsning. Den er skrevet af
økonomer i et meget koncist og kort-
fattet sprog, i virkeligheden har stof-
fet været lidt for tungt til, at man al-
lerede nu kunne komme frem til en
virkelig stillingtagen".
„For mig er problemet ikke," fort-
sætter Victor Gram, „om vi skal ofre
30 eller 40 eller flere millioner kroner
på den fremtidige udvikling i Grøn-
land. Spørgsmålet er mere, hvorvidt
en opfyldelse af ønsket om ligeløn
overhovedet løser nogen problemer.
Der skal simpelthen skabes erhvervs-
muligheder i Grønland, og i takt med
den udvikling skal der skabes en kon-
kurrencedygtig produktion. Så har vi
mulighed for at komme fremad. Det er
sundt, at der hersker et naturligt for-
hold mellem det, man præsterer, og
den levestandard, man har. Ved at be-
stille mere må man kunne tjene mere.
Nu arbejdes der i udvalg vinteren
igennem med de mest forskellige
spørgsmål, og grønlænderne kommer
ikke til at stå ansigt til ansigt med de-
res fagforeningsmedlemmer; de må
simpelthen blive i Danmark vinteren
igennem og læse på lektien.
Et af de mange udvalg, der nedsæt-
tes, bliver et kontaktudvalg, som skal
gøre det muligt for grønlænderne at
danne en art studiekreds, i hvilken
man nøje skal gennemgå den tykke
rapport, som er udarbejdet af Mogens
Boserup. Grønlandsudvalgets sekreta-
riat skal stå grønlænderne bi, fordi
man har erkendt, at de grønlandske
medlemmer i udvalget har et vist be-
hov for en mere personlig annammelse
af den svært tilgængelige økonomiske
rapport. Svært er det, så svært, at Mo-
gens Boserup i sit forord siger, at det
(er besværlig læsning, ikke mindst
fordi han må erkende, at løn- og pris-
problemet i Grønland er ganske kom-
pliceret.
UDVALGENE
De udvalg, der nu går i gang med
arbejdet for at skabe materiale til en
generaldebat til foråret er blandt an-
dre:
Økonomiudvalget, som fortsætter
med Boserups økonomiske specialun-
dersøgelser.
Udvalget om den kommunale admi-
nistration, som skal behandle de tal-
rige muligheder for faste retningsli-
nier i fremtidens Grønlands lokale
styre.
Udvalget om kreditforholdene i
Grønland. Her står man med hensyn
til Grønland næsten på bar bund, for-
di der ikke tidligere har været mulig-
heder for kredit, og heller ikke her
eksisterer nogen tinglysningsordning.
Udvalget for Nord- og Østgrøn-
lands økonomiske og erhvervspolitiske
forhold. Udvalget er netop blevet ned-
sat, og dets tilblivelse skyldes den nye
lovgivning, som giver de to grønland-
ske landsdele adgang til landsrådet.
Der bliver spørgsmål om kommune-
inddeling, økonomiske og erhvervs-
mæssige forhold.
Trafikudvalget, der skal belyse tra-
fikken og dens praktiske forhold i den
lokale trafik. Dette sker i snævert
samarbejde med KGH, som i forvejen
behandler problemet, og som ventes
at have materialet klar til bedømmelse
i løbet af et par måneder.
Uddannelsesudvalget, som korres-
ponderer med grønlandsminister Garns
tanke om at nedsætte et uddannelses-
råd til coordinering af alle uddannel-
sesforhold. Grønlandsudvalget vil alt-
så også beskæftige sig med de ting og
fremkomme med forslag."
MASSER AF SPØRGSMÅL
Victor Gram opsumerer den mæng-
de spørgsmål, man står overfor, såle-
des: „Vi skal drøfte, om erhvervslov-
givningen skal revideres, og under
hvilken form, det skal gøres. Vi skal
se på, hvilke muligheder, vi kan give
det private erhvervsliv, diskutere
KGH’s monopol og retningslinier for
statshandelens fremtidige stilling i
Grønland. Forholdet mellem ministe-
riet for Grønland og KGH. Alt skal
være færdigt, så vi kan tage en gene-
rel drøftelse af det hele engang i for-
året. Så der er pres på udvalgsarbej-
det, og grønlænderne i Grønlandsud-
valget af 1960 vil få travlt i Danmark
med at sætte sig ind i det vældige ma-
teriale, der allerede foreligger."