Atuagagdliutit - 30.11.1961, Qupperneq 6

Den grønlandske befolkning må drages
aktivt ind i udviklingen af samfundet
Udvalget for Samfundsforskning fastslår 1 ny rapport, at udviklingen har skabt en social lagdeling, som ikke
var tilsigtet af Grønlandskommissionen. I rapporten anviser man de veje, man kan gå for at få befolkningen
gjort mere delagtig i udviklingen. Bl. a. forslag om af udsendte mere fungerer som konsulenter end initiativ-
tagere
Udvalget for Samfundsforskning i
Grønland har i dag udsendt en ny
rapport, denne gang om uddannelses-
situationen i Vestgrønland. Første del
af rapporten omhandler de generelle
uddannelsesproblemer, og anden del
skoleuddannelsen, en slags udvidet
skoleberetning, der først og fremmest
er udarbejdet af lærer Marius Abei-
sen, som var tilknyttet udvalget, inden
han rejste til Grønland. Rapporten om
de generelle uddannelsesproblemer
fastslår, hvad man i øvrigt vidste i
forvejen, at den hastige udvikling i
Grønland i stigende grad har gjort
anvendelsen af udsendt arbejdskraft
nødvendig, fordi mulighederne for at
uddanne grønlandsk arbejdskraft ikke
har kunnet holde trit med det uddan-
nelsesbehov, som den hastige udvik-
ling indebærer.
Udviklingen har bidraget til skabel-
sen af en social lagdeling, som ikke
var tilsigtet af Grønlandskommissio-
nen, der netop stærkt understregede
nødvendigheden af en politik, hvoref-
ter den grønlandske befolkning blev
motiveret til og fik forudsætninger
for såvel at hæve levestandarden, som
gennem egen indsats at være med i
den nye udvikling. Hvis man skal gøre
sig håb om at formindske dette dilem-
ma, må man gøre sig klart, hvorvidt
man tilstræber et særligt grønlandsk
eller et fælles dansk uddannelsesni-
veau inden for det grønlandske ud-
dannelsessystem, fastslår rapporten.
Hvad uddannelsen af voksne angår,
må man formentlig disponere på kort
sigt, hvilket vil betyde, at man i første
række må dække det akutte behov for
arbejdskraft, f. eks. gennem skoling
og omskoling efter de principper, man
i 1960 har fastlagt i det øvrige Dan-
mark. Men samtidig må man holde
sig de langsigtede mål for øje. Det
drejer sig her om skoleuddannelsen
og erhvervsuddannelsen, som forment-
lig i overvejende grad vil kunne til-
rettelægges med danske uddannelses-
muligheder som målestok.
Uddannelsesproblemerne rummer
ikke blot økonomiske og erhvervs-
mæssige aspekter, men angår fremfor
alt forholdet mellem grønlændere og
danske i Grønland. Problemet har så-
ledes en menneskelig side, som det
ikke vil være forsvarligt at overse,
når man skal tage stilling til uddan-
nelses- og beskæftigelsespolitiske
spørgsmål i Grønland i tiden frem-
over. Det bør i denne forbindelse un-
derstreges, at de ønsker om „lighed",
som under og efter sidste verdens-
krig i Grønland som i andre udvik-
lingssamfund er vokset frem, i stigen-
de grad taler for, at man for alle ud-
dannelsesformer i hvert fald på langt
sigt skaber de muligheder for den en-
kelte i Grønland, som svarer til de in-
dividuelle muligheder i den øvrige del
af riget.
LØNPROBLEMER
Spørgsmålet om, hvilket uddannel-
sesniveau man skal tilsigte i Grønland
på kort og langt sigt, er imidlertid
yderst kompliceret, ikke mindst fordi
det er problematisk, hvorledes man
samtidig skal skabe muligheder såvel
for uddannelse til særlige grønland-
ske opgaver som for uddannelse efter
almindeligt dansk mønster. Lægger
man den alt overvejende vægt på lo-
kale grønlandske behov, vil det, selv
om det kun sker på kortere sigt, kun-
ne medføre en indskrænkning i ad-
gangen til lige uddannelse for alle in-
den for riget, og lægger man den af-
gørende vægt på en uddannelse efter
dansk mønster, vil det kunne betyde
en voksende udvandring fra Grønland
med deraf følgende forstærket mis-
forhold mellem den lokale og den ud-
sendte arbejdskrafts sociale og løn-
mæssige status.
Ikke mindst den lønmæssige side
af problemet bør fortsat påkalde
den allerstørste opmærksomhed,
fordi lønproblemerne har vist sig
overordentligt komplicerede og
yderligere bliver vanskelige at løse
på grund af deres intime sammen-
hæng med hele uddannelsessitua-
tionen i Grønland.
PLANLÆGNING
Man finder anledning til at frem-
hæve betydningen af, at man i videst
muligt omfang planlægger de forskel-
lige former for uddannelse, ikke blot
hver for sig, men samordnet, således
at det i alle tilfælde, hvor der er mu-
lighed herfor, kan ske ud fra fælles
retningslinier.
Der er ikke blot tale om en planlæg-
ning, der vedrører de forskellige ud-
dannelsesformers indbyrdes forhold
og mulighederne for at skaffe det for-
nødne antal kvalificerede lærere og
elever, men der er også tale om en
uddannelsesplanlægning, som kan ske
samordnet med planlægningen af tek-
niske anlæg. I denne forbindelse bør
også nævnes muligheden for at til-
rettelægge visse typer af uddannelse
i tilknytning til planer for skabelse af
nye eller udvikling af eksisterende so-
ciale institutioner, administrationsfor-
mer eller erhvervsformer, derunder
private virksomheder i Grønland.
PASSIVITETEN
Grønlandskommissionen pegede på
værdien af, at der udfoldes bestræ-
belser for at skabe uddannelses- og
beskæftigelsesinitiativ inden for den
grønlandske arbejdskraft. Baggrunden
for det af Grønlandskommissionen un-
derstregede ønske synes stadig at be-
stå. Det må antages, at der i Grønland
er en tradition for, at nydannelser,
selv om de bagved liggende ideer og
tanker ofte hidrører fra grønlandsk
side, dog gennemføres ved initiativ
udefra.
Konsekvensen heraf er bl. a. en vis
passiv holdning fra grønlandske side
over for nye institutioner, erhvervs-
former og tekniske anlæg og en ofte
lidt for dominerende dansk aktivitet.
INITIATIVET BØR FLYTTES
En af vejene til at formindske af-
standen mellem uddannelsesbehov og
uddannelsesmuligheder kan derfor
være forholdsregler, som er egnet til
at flytte initiativet fra danske til grøn-
lændere samt at øge interessen for de
nye opgaver blandt grønlandske ar-
bejdere. Dertil kræves ikke blot øgede
muligheder for at opnå økonomisk for-
del af en forbedret uddannelse, men
det synes også påkrævet, at man gen-
nem de oplysningsmidler, der står til
rådighed, forsøger at give den grøn-
landske offentlighed et billede af de
fordele, der kan opnås ved, at grøn-
landsk arbejdskraft i stigende grad
får del i tilrettelæggelse og ledelse af
opgaver i Grønland. Det synes væ-
sentligt, at der udfoldes fantasi og
energi for at fremkalde initiativ til at
binde an med de mange nye opgaver,
som melder sig under den igangvæ-
rende udvikling. Ideer til forholdsreg-
ler med dette formål kan utvivlsomt
hentes fra andre udviklingssamfund.
DANSKE INSTRUKTØRER
Under hensyn til, at samarbejdet
mellem grønlændere og danske på ar-
bejdspladser i Grønland i det store
og hele har vist sig ikke at være no-
gen effektiv undervisningsform såvel
på grund af arbejdstempoet som på
grund af sprogforskelle, bør man næp-
pe fortsat benytte denne vej.
Det bør overvejes, om man ikke
i langt højere grad burde udtage
kyndige folk af arbejdsstanden i
Grønland, f. eks. byggeledere, med
særlige kundskaber i grønlandske
forhold og udelukkende beskæftige
dem som instruktører og rådgivere
i kortere eller længere perioder,
således at de helt kunne hellige sig
f. eks. skolings- og omskolingsop-
gaver. Man har i Grønlands tekni-
ske Organisation været inde på
denne tanke, som vil kunne have
betydning inden for mange fagom-
råder.
Som et led i øgede bestræbelser for
at aktivisere den grønlandske arbejds-
kraft og give den større muligheder
for på afgørende måde at være med i
den nye udvikling, er de initiativska-
bende forholdsregler imidlertid ikke i
sig selv tilstrækkelige.
MINDRE PERFEKTIONISME
Skal man gøre sig håb om eks-
empelvis gennem voksenundervisning
at tilfredsstille mere kortsigtede ud-
dannelsesbehov, må man formentlig
være noget mindre perfektionistisk
med hensyn til kvalifikationskrav, end
på længere sigt.
Det bør overvejes, om der ikke
er mulighed for i højere grad end
hidtil at beskæftige grønlandsk ar-
bejdskraft i opbygningsperioden
uanset mangelfulde faglige kvalifi-
kationer. Man vil her ofte stå over
for valget mellem hensynet til ef-
fektivitetskravet og til kravet om,
at grønlandsk arbejdskraft ud fra
menneskelige hensyn impliceres i
arbejdet i Grønland.
Man var i Grønlandskommissionen
tilbageholdende over for den tanke at
trække arbejdskraft fra de frie er-
hverv ind i anlægsvirksomheden, og
man har siden f. eks. inden for Grøn-
lands tekniske Organisation i over-
ensstemmelse hermed fundet det min-
dre heldigt at gå denne vej. En af
grundene hertil er frygten for at ud-
danne grønlandsk arbejdskraft til
opgaver, som kun midlertidig har be-
tydning i Grønland. Da udviklingen
imidlertid viser, at der til stadighed er
brug for arbejdskraft til opbygnings-
opgaver, og da det må antages at have
væsentlig, psykologisk betydning, at
folk er med til at skabe deres eget
samfund, er der næppe grund til på
dette område at være så tilbagehol-
dende som hidtil.
UTRADITIONEL
FREMGANGSMÅDE
Medens en væsentlig slækkelse af
kvalifikationskravene på længere sigt
utvivlsomt vil være uhensigtsmæssig,
bl. a. fordi den kan bidrage til, at
grønlændere med ringere kvalifikatio-
ner bevarer en lavere social status,
bør man formentlig anlægge andre
synspunkter, når det drejer sig om det
akutte behov for at få den grønland-
ske arbejdskraft aktivt med i op-
bygningsarbejdet. Man bør overveje,
hvilke muligheder der på kortere sigt
består for inden for forskellige fag-
områder at slække på traditionelle
kvalifikationskrav i en sådan grad, at
grønlandsk arbejdskraft får adgang
til stillinger og hverv, hvortil man el-
lers fortsat må anvende udsendt ar-
bejdskraft. Man er opmærksom på, at
en sådan fremgangsmåde er i strid
med danske traditioner, men man fin-
der anledning til at understrege, at
man formentlig må sætte sig ud over
sine betænkeligheder, hvis man ønsker
på afgørende måde at ændre den nu-
værende utilfredsstillende uddannel-
ses- og beskæftigelsessituation i Gdøn-
land.
Skal man gøre sig noget håb om, at
forholdsregler som de ovenfor nævnte
inden for en rimelig tid skal kunne få
de tilsigtede virkninger, synes det på-
krævet, at man på afgørende måde ef-
fektiviserer planlægning og tilrette-
læggelse af uddannelsen i Grønland.
Det må anses for at være af den stør-
ste vigtighed, at man i sine uddannel-
sesbestræbelser samarbejder nøje med
grønlandske instanser og myndighe-
der, i hvilken forbindelse man skal
pege på de muligheder, der ligger i at
etablere lokale uddannelsesudvalg el-
ler lignende grønlandske institutioner,
bl. a. med den opgave af den voksne
arbejdskraft at udtage egnede elever.
Såfremt man ikke delagtiggør det
grønlandske samfund i dets egen ud-
vikling, må det anses for tvivlsomt,
om man kan fjerne eller formindske
initiativbarrieren.
EN UDDANNELSESSEKTION
Problemerne bør samordnes, og den
GLADE MÆND
OG KONER
Hopla - man kom-
mer i perlehumør,
bare' på en enkelt
skefuld
KRUSCHEN-salt
i morgenkaffen!
Man bli’r let i
hovedet, slank om
maven, og kvik
over det hele.
Humørfolk verden
rundt ta’r
KRUSCHEN.
- Prøv selv!
tager KRUSCHEN hverdag
angurit arnatdlo
uvdlut tamaisa KRUSCHENpissarpåt!
nukigssaK namagtoK - Kruschen-ip tara-
juinik alugsaut atausTnardlunit uvdlskut
kavfisugagssaK akularsimagåine taigssåun-
gitsumik isumagigsinartarpoK. niaKorig-
sinartarpoK, nakitdlinartarpox, sutdlo ta-
marmik cKaitdlisardlutik. silarssuarme i-
nuit isumagigsårtortaisa KRUSCHEN
licrissarpåt.
KRUSCHEN
RADIO
FJERNSYN
BÅNDOPTAGERE
- et kvalitets-
produkt
Transistormodtager „SUSI"
En lommemodtager lige som man kan ønske den. Let håndterligt format
og i smukke farver. Forbløffende god gengivelse. Tilslutning til udvendig
antenne og til ekstra høretelefon eller højttaler.
Områder: LB — MB
Farver: Grå — rød — blå — grøn
Mål: 94X158X35 mm
Batterier: 4 stk. Hellesen nr. 18
Pris: Kr. 215,—
transistor-radioaraK „SUSI"
nålaorut kaussarfingmiorfariaK sumiti-
kumagåine. pissarifsut xalipaufigigsår-
tutdlo. tupingnéinartumik nipigigsut.
antennelerfeKarput, siutinutdlo ikutag-
kanik nålaorutinut højttalerimutdlunit
ikutarfexardlutik.
Generalrepræsentant og en gros: Ewald Steensen, Hjørring, Parallelvej 41
Tlgr.adr.: Waldsten, København N, Nørrebrogade 66—68
koordinerede indsats på uddannelses-
området skulle omfatte ikke blot ud-
dannelsesplanlægning, men også
spørgsmål om fremkaldelse af initia-
tiv og uddannelsesinteresse samt alle
problemer vedrørende kvalifikations-
krav, investeringer o. 1., som er af be-
tydning for uddannelsessituationen.
Det bør overvejes, under hvilke for-
mer man inden for ministeriets ram-
mer og med den størst mulige ind-
dragelse af lokale grønlandske instan-
ser og myndigheder kan tilrettelægge
en organisation eventuelt gennem op-
rettelsen af en uddannelsesseksion, fra
hvilken samordningsbestræbelserne
kan ledes og administreres på basis af
den størst mulige viden om uddannel-
ses- og beskæftigelsessituationen i
Grønland. En særlig interesse måtte
inden for en sådan sektion vies even-
tuelle frafald af elever inden for nye
uddannelsesformer samt ■ årsagerne
hertil.
Der er såvel fra grønlandsk som fra
dansk side en stigende forståelse af,
at investering i uddannelse er ved at
blive et af de vigtigste problemer i
Grønland. Såfremt man ikke gennem-
fører disse investeringer med plan og
samordning og på grundlag af den
størst mulige viden om uddannelses-
og beskæftigelsessituationen i Grøn-
land, vil man imidlertid løbe en risiko
for betydelige psykologiske og ma-
terielle tab, og ønsket om, at grønlæn-
derne kan opbygge deres samfund ved
egen indsats, vil fortsat næppe kunne
realiseres.
SKOLEN ER BAGEFTER
Med hensyn til rapporten om skole-
uddannelsen fastslås det, at de grøn-
landske børn får mindre undervisning
end børnene i Danmark. Der er i
Grønland fastsat følgende normer: 230
skoledage for fuldt klassedelte skoler
og med fuldt uddannede lærere, 215
skoledage for skoler med kateketer og
grønlandsk-uddannede lærere, 200
skoledage for skoler med læsere. I
Danmark er der 240 skoledage uanset
lærernes kvalifikationer, og det er
endda således, at den lille skole i Dan-
mark skal yde sine elever flere lek-
tioner end den 7. klassede f. eks. I
Grønland er det lige omvendt. De min-
dre skoler med mindre uddannet læ-
rerkraft har kortere skoleår og færre
lektioner.
I alt ydes der i den grønlandske by-
skole 495 færre timers (klokketimers)
undervisning end i Danmark i de sid-
ste tre skoleår, eller sagt på en anden
måde: skolebørn i Danmark får 16
pct. mere undervisning.
BØRNESKOLEN SVIGTER
På grund af mangel på lærebøger i
grønlandsk afhænger det af elevernes
danskkundskaber, hvor meget de kan
tilegne sig af viden gennem lærebø-
ger og anden litteratur på dansk, og
rapporten fastslår, at fastholdelsen af
tvesprogetheden i skolen er forbundet
med betydelige vanskeligheder. Un-
dervisningen og uddannelsens effekti-
vitet er i højeste grad afhængig af
dette uafklarede sproglige problem-
kompleks. Rapportens forfatter er så
forsigtig, at han ikke tager stilling til
sprogspørgsmålet, men det antydes, at
man bør finde frem til en målsætning
på dette punkt. Med andre ord: der
bør een gang for alle afgøres, hvad
man skal vælge. Det er i høj grad et
politisk spørgsmål, men allerede i år
har landsrådet jo stærkt støttet skolen
i dens bestræbelser for at udvide
danskundervisningen. Rapporten fast-
slår i øvrigt, at hele den højere under-
visning — fra efterskolerne og til og
med seminariet i Godthåb — beror på
den effektivitet, som børneskolen ud-
viser, og at den nuværende effektivi-
tet ikke slår til, hvis den ligestilling,
som er målet for i hvert fald realsko-
len i Grønland, skal kunne gennem-
føres både kvalitativt og kvantitativt
— noget enhver grønlandsk pædagog
kan skrive under på.
Rapporten om skolen er udarbejdet
først og fremmest af lærer Abeisen,
skolekonsulent Finn Gad og forsk-
ningsleder dr. jur. Verner Goldschmidt
i samarbejde med fuldmægtig cand.
polit. Pie Barfod og amanuensis cand.
polit. Orla Brandt Jensen, mens rap-
porten om de generelle uddannelses-
problemer er skrevet af Verner Gold-
schmidt i samarbejde med lektor cand.
oecon Torben Agersnap, Pie Barfod,
Finn Gad og sekretær cand. polit Chr.
Jensen. Begge rapporter er hvad kon-
klusionerne angår holdt i forsigtige
vendinger, men vil være et vægtigt
oplæg til en generaldebat, f. eks. i
landsrådet om hele uddannelsessitua-
tionen i Grønland.
Et væsentligt bidrag til rapporten
har i øvrigt pastor Mads Lidegaard
ydet i form af en beretning om ud-
dannelsessystemet blandt Alaskas es-
kimoer. Grønlandske læsere har i for-
vejen kendskab hertil gennem Lide-
gaards artikler i A/G.