Atuagagdliutit - 30.11.1961, Page 8

nunap iluane naertitsissarnerit
nukigssiortorineicarsmaussut
Amerikame misiligaunerit Danmarkip nunartåta iluane tarajor-
pagssuit nukigssiortutut atorneKarsinaulernigssanut avKutausi-
naussut
No vaj a Semljame atominik Kaer-
tartuliarssuit Kaertinexartartut pujo-
ralait måna nunarssup silåinartåta
Kumut kigdlingatigut nunarssuarmit
kåverussårput. mgerdlaortut tamåko
mana silarssuarme atomit tungaisigut
ilisimatunit tamanit maligtarenrig-
sårneKarput. nuarssuarmut nåkåneri-
sa akoKåssusiat sule månamut isuma-
kulutigisavdlugo pissutigssaKångika-
luarpoK taimåitordle suna tamåt sit-
dlimavfiginiarneKarpoK. silåinaK, i-
meK, imuk inussutigssatdlo avdlat
Kåumat tamaisa ilame ukiut tamaisa
sujunigssame misigssorneKarKigsårtå-
såput. taimatutdlo misigssorneKar-
Kigsårtagagssat ilagisavait tingmi-
ssartorssuit silåinarmik ingerdlatig-
dlit pavanerssuarmilo ingerdlaortar-
tut.
„jutdlip inua“
ukiarmåna atominik Kaertartuliat
angnerssåta pujoralå Amerika Kar-
ssutdlugo tingitdlune ingerdlaormat
præsident Kennedy pernussivoK ame-
rikamiut atomip nukingata atorfig-
ssaKartitauniarneranik nåkutigdlissu-
ssut pilerssårutåt Cnome (isumaKar-
toK: Nisse) autdlartineKåsassoK, tå-
ssalo nunap iluane atominik såkug-
ssianik KaertitererKilernigssamik pi-
lerssårutaussoK.
Carlsbadime Ny Mexicop kujatåne
kangiane nuname inoKajuitsuinaussu-
me KåKaKaKissumilo nunap iluanut
agssagarssualiorput åmordluinaK 1200
fodimik ititigissumik, nunalo iterssa-
liorfigineKartoK tarajuinangajausima-
vok. agssagarssup tåussuma narKanit
sule avdla agssagau sanimukartOK
1160 fodsinigdlo takitigissoK agssar-
KingneKarsimavoK sangutitdlugulo u-
lamertorssuångordlugo agssagkap
autdlartivfianut isulerdlugo. agssag-
kap isuanut KaertartånguaK 5 kilo-
tonsinik OKimåissusilik inigssineKå-
saoK decemberiulerpatdlo (sule uv-
dloK sunarpiaujumårnersoK aulaja-
ngerneKarsimångilaK) KaertineKar-
tugssauvoK. nautsorssutaussut tamar-
mik erKusagpata agssagaK sanimu-
kartOK ulamertorssuarmik nåkartisa-
vå taratsunik aungnikunik imalik.
taratsut tamåko nukigssiorto-
ralugit atorsinåuput
taratsut taimaisivdlugit 1400 gradit
anguvdlugit kiagtisineKåsåput ameri-
kamiutdlo atominik ilisimatuisa naut-
sorssuinerat maligdlugo taratsut tåu-
ko kissåt nukigssiortoralugo atorsi-
naulisaoK, sordlugåx imex taratsunut
tåukununga unåinångorsimassunut
pumperdlugo akuliuneKartésaoK ki-
ngornalo ailangordlune kissartorssuå-
ngortordlo pumperKigdlugo Kaxine-
Kartåsavdlune taimalo maskinanut i-
ngerdlatigssatut atorneKarsinaulisav-
dlune. KaertartunguaK téuna taimatut
taratsunik kissagtitsisinaussoK 5,5
millioner dollarsinik akexaraluardlu-
ne kigdlilingmik kiåssusexartitsi-
ssugssauvoK, tamånale unigfiginago
ilisimatut OKarsimåput nunap iluane
kiåssuseK iluaKutigalugo atorneKar-
tugssaK pilersiniaråine Kaertartor-
ssuarmik anginårdlugo nunap iluane
KaertitsinartariaKartoK Kaertartut tai-
ma angitigissut mikissunit sanavdlu-
git akisunerungångingmata. amerika-
miut ilisimatuisa måna påsiniarpåt
taimatut nunap iluane Kaertitsissar-
nikut kiåssuseK nunap iluane pilersi-
neKartartoK KanoK iliordlune atorfig-
ssaKartiniarneKarsinaunersoK, OKarsi-
måputdlo kiak tamåna ingnåtdlagissi-
utigalugo atorneKarsinauleraluarpat
ingnåtdlagiak månamut singnagtori-
neKarsimangisåinartumik akikitdlisa-
galuartoK.
Jyllandime tarajorpagssuaKar-
poK isuma'vdlutausmaunerput
amerikamiut taimatut nunap iluane
tarajulingme misiligaunerat Dan-
markime pingårtumik soKutigeKalugo
maligtarineKarpoK. naluneKångilaK
Danmarkip nunartåta iluane amer-
dlaKissutigut tarajorpagssuaKartoK. a-
merikamiut misiligaunerat iluagtisa-
galuarpat Danmarkime nukigssior-
nerne atugagssat amigautaujuarsima-
ssut tåssa taratsunit pineKarsinaulisa-
galuarput.
atomip pujoralåta avKuta silar-
ssup avangnåta Kulåtigut. tortar-
nilersordlugo titartagaK tåssauvoK
nunat upernåkut 1962-ime pujo-
ralangmik avnusårneKartugssat.
mianerssornigssaK pissariaKåsaoK
ånilånganigssardle pissutigssaKå-
sångilaK.
Atomskyens bane rundt om Jor-
den fra Novaja Semlja. Langs de
to prikkede ruter vil der i foråret
1962 blive udsået 10 milicuries
strontium pr. kvadratkilometer.
Det giver anledning til vagtsom-
hed, men ikke bekymring.
Underjordiske eksplosioner kan
fremkalde ny energikilde
Eksperimenter i USA, der kan få betydning for kraftudvinding
af de vældige saltmængder under Danmark
Atomskyen fra Novaja Semlja van-
drer støt rundt om jorden i stratosfæ-
rens øverste lag. Den følges omhygge-
ligt af hele verdens atomvidenskab og
af sundhedsautoriteterne i alle lande.
Dens radioaktive nedfald har ikke
hidtil givet anledning til ængstelse,
T
I
L
S
A
L
G
CESSNA 180 AMPHIBIAN — 1961 model
Flyet har kun fløjet 235 timer på 5 måneder. Det kan
lande på land såvel som vand og har et komplet blind-
flyvningsudstyr. Flyet fremtræder som nyt og har Ikke
været udsat for uheld af nogen art. Ring eller skriv
for nærmere detailler.
A/s C0MMERTAS
Frederiksberg Alle 6, HI 1616
*
- forrest i teknh r
og design
Med MONARK
; stereo har LL
Introduceret sit
etereosystem i den
populære prisklasse.
MONARK er en ren
vekselstrømsmodel
med 2 store
højttalere, drejelig
ferritantenne
og 6 bølgeområder.
LL — teknikip tungåtigut sånamilo
ilusaisigut nagdlersimaneKångitsoK.
MONARK STEREO sanavdlugo
LL-ip radio ardlaleKiussanik nipe-
Karfilik akisungitsunguaK nioncu-
tigssiarisimavå. MONARK veksel-
strømimik sarfaligagssaK mar-
dlungnik éngajårssuarnik nipexar-
feKarpoK, ilumigut sangutineKarsi-
naussumik ferritantenneKardlune
bølgenigdlo åssigingitsunik tatdli-
manik KinerdlerfigssaKardlune.
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Københ. Vanløse
SKI
og vintersport
Katalog tilsendes gratis
„FISCHER“s kvalitets-ski
i ask, hickory og metal, alle med
stålkanter
STANDARD ski med kanter 98,00
Franske slalom-støvler .... 138,00
Østrigske og franske skistave
MARKER sikkerhedsbindinger
FODBOLDE og
FODBOLDSTØVLER
„MØBUS“ verdenskendte fodbold-
støvler — foretrukket af mange
førende klubber i Skandinavien og
Midteuropa
sisorautit
ukiuneranilo timerssutit
katalog akeKångitsumik
piniarsinauvat
sisorautit
„FISCHER“s kvalitets-ski sanane-
Kautait ask, hickory og metal,
tamarmik sisangnik sinåkutigdlit:
STANDARD sisorautit
sinåkutigdlit ..... 98,00
franskit slalom-kamigpait .. 138,00
østrigimiut franskitdlo ajåupiait
MARKER bindingit isumangnaitsut
arssat kamigpaitdlo arssåussutit:
„MØBUS“ kamigpait arssåussutit
silarssuarme tamarme ilisimane-
Kartut — Skandinaviame Euro-
pavdlo KerKane timerssoKatiging-
nit tusåmassanit atorumaneKar-
nerussartut.
SPORT
> NØWP 1. IjO^T
NØRREGADE 36
København K.
men der tages ingen risiko. Luft, vand,
mælk og andre fødevarer vil måned
efter måned år ud i fremtiden blive
omhyggeligt kontrolleret. Det samme
gælder jet-maskinerne, som på deres
ruter højt oppe i stratosfæren, hvor
radioaktiviteten er større end ved jor-
den.
PROJEKT „NISSE"
Mens skyen fra den største af efter-
årets russiske atombombe-sprængnin-
ger drev hen over USA, gav præsident
Kennedy startsignalet til den ameri-
kanske atomenergikommissions pro-
jekt Gnome — nisse — et længe plan-
lagt underjordisk forsøg med udnyt-
telse af atomenergi.
Sydøst for Carlsbad i Ny Mexico, et
øde ørken- og bjerglandskab, er en
lodrat skakt blevet ført 1200 fod ned i
jorden gennem en tyk saltformation.
Fra skaktens bund er en 1150 fod lang
vandret skakt hugget ud i saltforma-
tionen og i en vældig hage ført til-
bage til sit udgangspunkt. I hagens
spids vil en lille 5 kilotons bombe bli-
ve bragt til eksplosion en endnu ikke
fastsat dag i december. Hvis alt går,
som det skal, vil eksplosionen lukke
den vandrette skakt og efterlade en
hule, delvis fyldt med smeltet salt.
KRAFT FRA SALT
Det 1400 grader varme, flydende salt,
som den amerikanske atomvidenskab
håber på, ventes at ville være en ener-
gikilde, fra hvilken kraft kan hentes,
f. eks. ved at pumpe vand ned i salt-
hulen og få det tilbage som højtryks-
damp, der er i stand til at drive en
turbine. Ingen venter, at den første
lille eksplosion, som vil koste 5,5 mil-
lioner dollars, vil frembringe så me-
gen kraft, at der kan blive tale om
rentabilitet, men store atombomber,
helt op til 100 megaton, koster kun
lidt mere at fremstille end små bom-
ber, og ved fortsatte eksperimenter
håber den amerikanske atomenergi-
kommission at kunne lære, hvorledes
man kan oplagre energien fra store
eksplosioner i salt og klipper. Hvis
kraften fra en multimegaton eksplo-
sion kan bevares sikkert i undergrun-
den, vil fremstilling af elektricitet ved
brug af denne energi blive langt bil-
ligere end nogen i dag kendt alminde-
lig form for elektricitetsproduktion.
DE JYDSKE SALTHORSTER SOM
DANSKE KRAFTRESERVER
Der er ikke mindst i Danmark grund
til at følge disse amerikanske ekspe-
rimenter til atomkraftens fredelige
udnyttelse med stor opmærksomhed.
Som bekendt findes der forskellige
steder i den danske undergrund væl-
dige salthorster. Lykkes de ameri-
kanske forsøg, vil vi muligvis i Dan-
mark have de kraftresourcer, vi hid-
til har savnet.
Vidste De
at et radioaktivt „sikkerhedsem-
blem“ er en lille kasette med
fotografisk film, som bæres på
brystet. Ved fremkaldning af fil-
men kan man se, om bæreren
har været udsat for bestråling;
at radioaktive lysfarver er stoffer,
som ved blanding med radioak-
tivt materiale kan lyse vedva-
rende i mørke;
at en kædereaktion er en proces,
som vokser lavineagtigt op fra
en lille begyndelse og ender med
et kæmpemæssigt omfang;
at Danmark har en isotopcentral,
som blev oprettet i 1957 af Aka-
demiet for tekniske Videnska-
ber, og at dens formål er at in-
spirere danske virksomheder til
at udnytte radioisotoper og yde
bistand ved deres anvendelse i
praksis.
Alle raske drenges heltj
Den ungarske fodboldspiller Ferenc Puskas, der siden re-
volutionen i Ungarn har levet i udlændighed i Spanien,
blev straks købt af fodboldklubben Real Madrid for 600.000
kroner samt en månedlig gage på 3.000 kroner, hvortil
kommer bonus, der som regel langt overstiger måneds-
gagen. Kontrakten, der gjaldt for tre år, er nu fornyet
for 300.000 kroner.
I de sidste tre år har Puskas været Spaniens topscorer,
så det er ikke mærkeligt, at han, hvor han viser sig, straks
omgives af fodboldbegejstrede unge mennesker.
Her giver han nogle Madrid-drenge et hastigt kursus i
boldbehandling.
nukagpiarKat Kumut issigissåt
ungarnimiut arssåutartuat Ferenc Puskas XJngarnime pi-
kigtitsineKarnerata kingornagutdle Spaniame kimarnusi-
massOK arssåutartut klubidnit Real Madridimit uujarune-
KaKalune plsiaripatdlangneKarpoK 600.000 kr.-nik akiler-
dlugo, Kåumdmut 3.000 kr.-nik akigssauteuartugssångoT-
dlugo, tamatumalo åma saniatigut unangminerme ajugau-
gångamik saniatigOrsissardlune amerdlanertigut Kåumå-
musiane akimordluglt. kontraktia mdna nutarterneKarKig-
simavoK 300.000 kr.-nik tapisititdlugo.
åssilissame uvane takuneuarsinauvoK Puskasip Madridime
nukagpiarKat arssamik pdssussinermik ilitsersukai.
8