Atuagagdliutit - 30.11.1961, Side 11

nerissat aulajangissussarput
ilisimåsavdlugo pingårpoK sok nerissarnersugut, nerissagssat
sut pitsaunerussut Kanordlo amerdlatigissunik nerissariaKar-
nersugut
„nerissat inungmut aulajangissu-
ssarput", tamåna unigfigitsiartaria-
KarpoK.
tamarmik nalugunångilåt inup ti-
må nerissanit sananeKartartoK. ama
inup issikua, perKingnera avatiminit-
dlo sunerneKarnernut KanoK iliortau-
sia nerissanit pissuteKartorujugssu-
vok, tåssame nerissagssat perxingnar-
tut namagtunik amerdlåssusigdlit pi-
nerssutsimut ikiutigssanut pitsauner-
pånut aningaussanik akilemeKarsi-
naussunut pissutaungmata. nerissag-
ssat perKingnartut inuk sulivfiane su-
ngivfeKarneranilo sulerusungneruler-
sitarpåt, timerssortartugåine imalunit
nukerssornånginerussumik suliaxara-
luaråine. nerissagssat perKingnartut
ajornartorsiutinut tamalånut intiner-
me nagsatarineKartunut angnerussu-
mik akiusinångortitarpåtigut.
soruname inugtut ilisarnautivtinut
kingornutagkavut pingårutexaralua-
Kaut, kisiåne nerissagssat perKingnar-
tut inussutsip iluaKUtigssartaisa ine-
riartornerånut pingårtuput.
tamarmik nalugunångilait kångne-
rit Kimajungnaersitsissartut, kamaja-
sinartarpoK OKalorujugkumatusinar-
dlunilo. kångnerssuitdlo inup inussu-
sia avdlångortitdluinarsinauvåt.
taimåitumik pingårtorujugssuvoK
igdlume ningiussup igdlumitut neri-
ssaKarnerånik isumagingnigtugssap
nerissat suniutarnerinik ilisimassa-
Karnigsså taimaisivdlune nerissagssa-
nik erKOrtunik Kinersinermigut aju-
nginerpåK uvavtinitOK ineriartortisi-
naungmago. pingårtuvoK ilisimåsav-
dlugo suna pivdlugo nerissartugut,
sutdlo nerisavdlugit perKingnarneru-
ssut Kanordlo agtigissumik nerissari-
aKartugut.
nungutdlartunut taortit
nukivdlo pingortarfé
nerissångilagume Kårsitdlarumåi-
nardluta.
inungorKårnermit 20—25-nik ukio-
Kalernigssap tungånut timimut agdli-
artorfiujuartarpoK tamatuma nalåne
timimut atortugssat pingårtut pissa-
riaKardlutik. timimut atortugssat a-
torfigssaKartitat tåssåuput tainexar-
tartut proteinstoffer, mineralsalte å-
ma vitaminer, agdliartornermut ator-
tugssat agdliartorfiup nalåne pissaria-
Kartuput, åmale agdliartorungnaera-
luaråine pissariaKartuput timip iluar-
såuneKarnigssånut — måssa agdliar-
torfiup nalånisut angnertutigingika-
luartumik, timime agdliartorungnae-
raluardlune nungutdlarsartuartarmat.
nerissat åma nukigssaKalersitarpå-
tigut aulanermut kissarnermutdlo.
agdlåme Kasuerseraluarångavta umat,
puait, tinguk tartutdlo suliuartarput,
tamatumungalo åma atorneKåsaoK
nukigssaK nerissavtigut pissarput. ne-
rissane nukigssamik tunississartut a-
tortugssat taineKartarput kulhydrater,
fedtstoffer ama proteinstoffer, taimai-
sivdlune proteinstof mardlungnik su-
liagssaKarpoK, tåssa nukigssauvdlune
agdliartutigssauvdlunilo.
umassuarnat
bakterissat ajoKutaussut perxissut-
sivtinut årdlerisårutaujuarput. bakte-
rissat sume tamane iput, — ilait u-
vavtinut iluaKutåuput, ilaitdlo timiv-
tinut iserångamik nåpalersitsissarput.
inugdle perKingnartunik neriuartoK
inungmit timip inussutigssainik na-
månginerussunik imalingnik nerissar-
tumit bakterissat såssussinigssånut
akiusinauneruvoK.
taimaisivdlune nerissat perKing-
nartut timimik sananeKatåuput, nu-
kigssavtinik tunissardluta, nåpautinut
igdlersortardluta timivtinutdlo maski-
ne-tut påsiuminaitsutut katiterneKar-
simassutut itumut uliaterutaussutut
itdlutik.
uvdluinarne nerissat
piumassat måne taineKartut nåmag-
sineKåsagpata nerissat timip inussu-
tigssainik åssigingitsunik amerdlasor-
pagssuarnik imaKartariaKarput. neri-
ssagssamik atautsimigdlunit navssåg-
ssaKångilaK timip inussutigssartainik
tamanik ima amerdlatigissunik ima-
lingnik tåukuinait nerissardlugit Kår-
sitdlartarnivtigut uvdlormut timivta
pissariaKagai matusinaussardlutigik.
taimåitumik pissariaKarpoK åssigi-
ngitsunik nerissaKåsavdlune tamar-
mik ingmikut timimut inussutigssa-
nik pissariaKartunik åssigingitsunik
imalingnik tamatumalo kingunerini-
åsagaluardlugo timip inussutigssainik
tamanik namagtunik pissarnigssarput.
nerissagssat pissariaKartitanik ta-
måkuninga tamanik matussissugssat
taimåitumik tåssaussariaKarput nemt
aulisagkatdlo, imuk, imugssuau igfi-
ardlo. inuk uvdlut tamaisa Kårsitdlar-
dlune nerissagssanik tamåkuninga
nerissartoK inussutigssaKarnerup tu-
ngåtigut isumangnaitsumipoK, neri-
ssatdlo grønsag-inik paornanigdlo ta-
perneKarsinaugpata nerissat ingmikut
alutornauserneKartarpuf taimåtaoK i-
nup KimåssuseKarnera, tåssame paor-
naf grønsag-itdlo takuminartungmata,
mamardlutik åmalo vitamin-inik mi-
neralsalte-nigdlo akoKardluara j ug-
dlutik.
taimaisivdlutit nerissaKarsinauvutit
perxigsuvdlutit, kussanardlutit erxig-
sisimavdlutitdlo. Kitornatit taimatut
iliniartiniåkit tauva iluaxutaussoru-
jugssuarmik tunissuteKarfigisavatit.
Man er, hvad man spiser
Det er vigtigt al vide, hvorfor vi spiser, hvad der er sundest at spise,
og hvor meget vi har brug for at spise
„Man er, hvad man spiser“ — er et
udtryk, der kan gøre krav på et øje-
bliks opmærksomhed.
Alle er sikkert klar over, at ens le-
geme er opbygget af den føde, man
spiser. Ens udseende, velbefindende og
reaktioner overfor ydre påvirkninger
er også i høj grad afhængig af det,
man spiser, idet sund mad i passende
mængde er det bedste skønhedsmid-
del, der fås for penge. Sund mad giver
større lyst til aktivitet både på ar-
bejdspladsen og i fritiden, enten man
er sportsinteresseret eller sysler med
mere stilfærdige hobbies. Og sund
mad gør os bedre rustet til at modstå
de genvordigheder samt store og små
stød, tilværelsen tildeler os alle.
Naturligvis har de arvelige anlæg
en stor betydning for vor personlige
fremtoning, men den sunde mad er
vigtig for udviklingen af de positive
sider af personligheden.
Det er sikkert velkendt af enhver,
at sultfornemmelser kan ødelægge ens
humør, så man bliver irritabel og
kværulerende. Og hungerperioder kan
helt forandre ens personlighed.
Det har derfor stor betydning, at
husmoderen, der skal sørge for en fa-
milies forplejning, ved noget om fø-
dens funktioner, så hun ved det rette
fødevalg kan være med til at udvikle
det bedste i os. Det er vigtigt at vide,
hvorfor vi spiser, hvad der er sundest
at spise, og hvor meget vi har brug for
at spise.
BACCALAO
I Sydeuropa findes nogle af de lande, der aftager store mængder af den
grønlandske saltfisk-produktion. Nu kunne det være interessant at kigge
lidt i de italienske eller spanske gryder for at se, hvordan man der tilbe-
reder fisken. Det gør de f. eks. på denne måde: Retten kaldes baccalao,
og der bruges 1 kg saltfisk, 4 tomater, dem må vi nok se bort fra og kan
i stedet bruge 2—3 dl tomatpure, 6 store kartofler, lidt paprika, 45 gram
margarine, 2 løg og 1 dl vand.
Saltfisken udvandes et døgn og så fjernes eventuelle ben og skindet.
Fisken skæres i skiver og lægges lagvis i en tykbundet gryde med skiver
af rå kartofler og løg. Tomatpureen, paprika og vand hældes ved, og mar-
garinen fordeles øverst i små klatter. Låg lægges på gryden, og det hele
damper ved svag varme i ca. 1 time. Retten serveres i gryden, og der gi-
ves skiver af rugbrød eller franskbrød til.
BACCALAU
sårugdlit tarajortigkat Kalåtdlit-nunåne tunissagssiarinenartut amer-
dlasorpagssuit nunanit Europap kujatåtungånitunit pisiarinenartarput.
soKUtiginarsinauvoK italiamiut spaniamiutdlunit igait aldkdsavdlugit så-
rugdlingnik tarajortigkanik Kanok ilivdlutik nerissagssiortarnerat påsi-
niardlugo. sordlo imatut iliortarput: nerissagssat taineKartarput baccalao,
tåukunungalo atorneuartarput sårugdlik tarajortigax 1 kg, tomatit 4 —
tduko uvagut nautsorssutigisindunginavtigik tdukunga taorsiutdlugo 2—3
dl tomatpuree atorsinauvarput, kartoflet angisut 6, uvanitsut 2, papri-
kamininguit, 45 gram margarine åma 1 dl imexc.
sårugdlik tarajortigmc døgne atauseu imitserneKdsaoK, tauvalo sauner-
tarisinaussai amialo perneudsaput. aulisagau såtukutårdlugo kiterneKd-
saoK, kitigkatdlo ualenårdlugit kartoflinik uvanitsunigdlo såtunik av-
gugkanik ikialersordlugit igiamut ivssusumik natilingmut ikineudsdput.
tomatpuree, paprika imerdlo kuineudsåput, margarinelo mikissualukutår-
dlugo uagdlingordlugo avgualungnexdsaoK. iga matulerneKdsaoK sdku-
kitsumigdlo kissarnilerdlugo ailartineudsavdlune 1 time migssiliordlu-
go. nerissagssat igamxtitdlugit savssaigdliutigineKdsdput igfianik kukot-
tulianigdiunit kilitanik igdlulerdlugit.
BYGGEMATERIALER OG
ENERGIKILDER
Vi spiser jo ikke alene for at stille
vor sult. Fra fødslen og til 20—25 års
alderen er legemet inde i en konstant
vækstperiode, hvortil der kræves vig-
tige byggematerialer. De byggemate-
rialer, der er brug for, er de såkaldte
proteinstoffer, mineralsalte og vitami-
ner. Byggematerialerne er nødvendige
i vækstperioden, og selv når væksten
er ophørt, er de nødvendige, dog i no-
get mindre mængder, til „reparation"
af legemet, som hele tiden er udsat for
et vist slid.
Føden giver os også energi til bevæ-
gelse og varme. Selv når vi hviler,
fortsætter hjerte, lunge, lever og ny-
rer med at arbejde, og dertil bruges
der også energi, som vi får gennem vor
føde. De energigivende materialer i
føden kaldes kulhydrater, fedtstoffer
og proteinstoffer. Proteinstof har så-
ledes en tosidet opgave, idet det både
virker som energikilde og byggema-
teriale.
BAKTERIER
Skadelige bakterier er en konstant
trussel mod vort helbred. Bakterier
findes alle vegne; nogle af dem er til
gavn for os, og andre kan fremkalde
sygdomme, når de trænger ind i vort
legeme. Et menneske, der til stadighed
sørger for en sund føde, er mindre
modtagelig overfor angreb af bakte-
rier end det menneske, der har fået
en føde med et utilstrækkeligt indhold
af de nødvendige næringsstoffer.
En sund føde er således med til at
bygge legemet op, tilfører os energi,
beskytter os mod sygdomme og virker
som en slags smøreolie for det kom-
grøntsaginit supaliaK
agsut mamartoK
pisiniarfit amerdlanerit mana ta-
marmik grønsaginik pilersorneKar-
dluarput, sordlo hvidkålinik, gule-
røddinik, uvanitsunik avdlanigdlo.
tauva KanoK isumaKarpise naussut ta-
måko atordlugit supaliorneK misilig-
kusungilisiuk?
grønsaginik amerdlasunik peKaråine
neKit aulisagkatdlunit akuliutingika-
luaråine soKutåungilaK, nauk mamar-
nerussaraluartut taimåitunik akoKar-
titdlugit nerinigssait. naussut ardlag-
dlit iganigssånut una najorKutarine-
KarsinauvoK: nautsiat angisut 6—7,
gulerøddit 3, selleri agfaK, hvidkålip
kuartia, uvanitsut 3—4, margarine 45
gr. literit mardluk imeK imalunit su-
pa amalo alugssautit sisamat imuit
panertut.
naussut iganeKartugssat errortorne-
KardluarKåsåput avgorneKåsavdlutig-
dlo avgordluardlugit. tauva margarine
igame augtineKésaoK, naussutdlo igsso-
rardlugit ulårdlugit ingmånguaKkajor-
tisinavérsårdlugit taimaiserérpatalo i-
meK KalagtoK kuineKåsaoK imalunit
KajoK, taratsilårdlugitdlo. tauva iga
KalatineKåsaoK matuvdlugo minutit 15
migss. kiarulugpatdlangitsume. supa-
liaK nerinialeråine imuit imermut au-
lateruneKåsåput supamutdlo akuliune-
icardlutik. nerineKåsåput igfiamik a-
kordlugit pulukuminernigdlo sialågka-
nik avgugkanik akuvdlugit.
plicerede maskineri vort legeme i vir-
keligheden er.
DEN DAGLIGE KOST
For at opfylde alle disse krav må
føden indeholde en lang række for-
skellige næringsstoffer. Der findes in-
tet enkelt fødemiddel, der indeholder
alle næringsstofferne i en sådan
mængde, at vi kan få dækket vort
daglige behov ved at spise os mæt
deri. Derfor er det nødvendigt, at vi
vælger at spise en kost, der består af
forskellige fødevarer, som hver især
indeholder nogle af de nødvendige
næringsstoffer, så slutresultatet bliver,
at vi får tilstrækkeligt af alle nærings-
stoffer.
En madplan, der opfylder alle disse
krav, må derfor bestå af kød og fisk,
mælk, ost og rugbrød. Et menneske,
der hver dag spiser sig mæt i disse
fødevarer, er ernæringsmæssigt på
den sikre side, og kan kosten supple-
res med grønsager og frugt, kommer
der ekstra kulør på maden og humø-
ret, for frugt og grønsager ser dejlige
ud, smager godt og er sædvanligvis
rige på vitaminer og mineralsalte.
De kan således spise Dem sund,
smuk og ligevægtig. Lær Deres børn
at gøre det samme, så har De givet
dem en værdifuld gave.
En appelsin om dagen
Den er sund og kan serveres på
mange måder
De kender godt den dejlige gyldne
appelsin, dens forfriskende, syrlige
duft, som får tænderne til at løbe i
vand. Ja, De spiser vel også en i ny og
næ, når De synes. De skal have noget
lækkert, men er De klar over, at De
ved at spise een appelsin om dagen
kan sikre Deres daglige behov af C-
vitamin? — og ærlig talt: De skulle
benytte Dem af det, så snart det er
muligt at skaffe appelsiner.
Det har nemlig stor betydning for
det personlige velvære og det gode
helbred, om man dagligt får det nød-
vendige tilskud af C-vitamin. Alvor-
lig mangel på C-vitamin er årsag til
den ubehagelige og pinefulde sygdom:
skørbug. Utilstrækkelige tilførsler af
C-vitamin er skyld i, at man føler sig
træt, uoplagt og ligeglad, modstands-
kraften mod mange infektionssygdom-
me nedsættes, og er man syg, varer
det længere, inden man kommer i
gang igen, når C-vitamin-behovet ik-
ke dækkes.
Og appelsiner kan nydes på mange
måder, f. eks. et glas presset appelsin-
saft til morgenmaden. En hel appelsin
til frokost eller den daglige middag.
Skåret i skiver kan den serveres med
flødeskum og nøddekerner til en fest-
middag.
Eller en lille forfriskning til en bør-
nefødselsdag, den laves da til på den-
ne måde: Der beregnes en appelsin til
hver, saften presses og kommes i et
glas, heri kommes en stor skive fløde-
is eller en ispind, og så serveres an-
retningen med et sugerør og en teske.
Det er helt sikkert, at det vil vække
vild jubel hos børnene.
Appelsiner kan således bruges på
mange måder, lad dem indgå i den
daglige kostplan.
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Lille Skagen"
ilevKårnartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
t,..........................
• * Nungme katerssugarineKarpoK • #
• * ARABA .... * .
nungmiut kavfisukiarsimassut OKafdlisigilersimavåt kavfe nutåK
mamardlumarioK: ARABAI
— tåssa kavfit Kivdlertussame matuvdluaricigsågkamitdlufik tiv-
kaf måmåtdlo kimérukiarfusångitsut.
tugdlianik niuvertarfiliaruvit aperKutiguk ARABA — atago Kiv-
dlertussaK angmariåsagit malugalugulo imai KanoK tipigigdlui-
nartigissut .... I
ARABA kavfiliutigissarugkif Kularisångilat Kaerxussatit kimeKar-
dluartumik kavfisugagssaKartisagitit — ARABA kimiat fivkatdlo
avdléngusångilax axago imalunit sordlo ukiox atausex xångiu-
kaluarpatdluntt!
pitsangmik kavfisodt — atugkit
# ARABA kaffel atago ARABA 6xå-
• tåriésagit takusavat aitsåt tåssa •
* • illngnut kavfisugagssax .... I # *
AR/GR-1
11