Atuagagdliutit - 30.11.1961, Qupperneq 14

Kalåtdlit-nunåne raketinik misilinerit
ukio’ måna Kångiupat autdlarnisagunartut
Norgep avangnåne misiligtagagssarsiorncKarKåratdlåsaoK
martsime Danmark Norge peicatiga-
lugo raketilerissunut ilaliutugssauvoK
nunat tåuko mardluk peKatigigdlutik
silåinarssuarme misigssuinigssamut
pilerssåruteKarmata autdlarKautaugat-
dlartumik Norgep avangnåne Andoya-
mit Nike-cajon raketit sisamat igeru-
neKartugssaungmata. danskit norge-
miutdlo misilinere — imaKa ukiOK a-
tauseK Kångiugpat — maligteicartug-
ssåuput Kalåtdlit-nunåne danskit ra-
ketinik misilinerinik.
pineKartut tåssåuput raketit ilisima-
tussutsimut tungassuinarnik sujuner-
taKartut. kisiåne danskit norgemiutdlo
misigssuinigssamik pilerssårutåine nu-
nat pineKartut tåssåuput sujornatigut
misigssuivfigineKarsimångitsut, tåssa
raketit igeriuneKarfigssåine nunane
elektronit eKimåssusiat silåinarssuar-
me åpasingnerussariaKarmat nunar-
ssup ilainut avdlanut nalerKiutdlugit.
taimainga j agtunik ugtortainigssamut
ilimanauteKarsinaussutuaK tåssa Ca-
nadap avangnåtungå, kisiåne canada-
miut raketinik misilinerine atortori-
ssat danskit norgemiutdlo raketit piv-
dlugit pilerssårusiåinit avdlaunerussut
atornenarsimåput.
100 kilomferit xumul
rakete igeriuneKartugssaK 7‘/i meter
migss. takissusenarpoK. mardlungnik
ingmikortortaKarpoK silåinarssuarmut
100 kilometerit migss. KutsissuseKaler-
sinaussugssaK, tauvalo Atlanterhavip
avangnåtungånut umiarssuamit tiki-
neKångisåinangajugtumut nåkartug-
ssauvdlune, sujorKutsissumigdle nor-
gemiut såkutåt imarsiortut. isumang-
naitdlisaissugssåuput kinalunit raket-
imik erKorneKarKunago.
nautsorssutigineKarpoK misilfneK
minutinik 6-inik sivisussuseKåsassoK.
aningaussartutigssat raketimut ataut-
simut 120.000 kr. migssiliusavait Dan-
markip Norgevdlo peKatigigdlutik aki-
ligagssait.
svenskit ilisimatusautait ilåtigut a-
tortineKarput tåssa svenskit tungånit
antennet atortugssat isumagineKar-
tugssaungmata.
pilerssårume danskit peKataunerå-
nut sujulerssuissuput ilisimatoK Jørgen
Rybner, Danmarks tekniske Højskole-
mit, åma civilingeniør Ove Petersen,
raketit akikinårdlugit USA-me pisia-
rineKarsimåput atauseK akilerdlugo
60.000 kr.-nik. akikitsuararssuartut
nautsorssuneKarpoK. akiussunut ilåu-
put raketip igeriuneKarnermine inger-
dlatigssai.
norgemiut suliarissugssauvait igeriu-
ssivigssat, radiomik autdlakåtitsissutit
radiomigdlo tusartautit, OKåtårinigssa-
nutdlo inigssaliusavdlutik, danskitdie
raketit elektroniskiussunik pilersorne-
Karnigssait suliagssarait.
raketit tåuko sisamat tamarmik å-
ssigingnik pisatsersorneKåsåput Dan-
marks tekniske Højskolerne sanane-
Kartugssanik. nautsorssutigineKarsi-
nåungilaK Nike-cajon raketit tåuko
sisamat ilisimatussutsikut angussag-
ssanut tungavigssanik nåmagtunik
pigssarsisitsisassut. raketit påsiumi-
naitsorujugssuamik pisatsersugåuput
suninernit såkortOKissunit erKorneKar-
tugssanik taimalo Kanordlunit ilinikut
iluagtingitsorsinauvdlutik. igeriussanit
pingasunit tamanit atauseK kisime pi-
ssusigssamisut ingerdlasinauvoK, tai-
måitumigdlo misilinerit nangineKar-
nigssåt nautsorssutigissariaKarpoK.
ilisimatoK Jørgen Rybner avisimut
„Aktuelt“imut oKarsimavoK isumau-
ssok Norgeme pilerssårutit pissaria-
Kartunik påsisitsisassut Kalåtdlit-nu-
nane raketinik misilinigssat kigsauti-
gineKartut nåmagsiniarnigssånut. mi-
silinerit taimåitut akisorujugssuångor-
sinåuput sujorKutsissumik misiligta-
gagssanut tungavigssarserårsimångi-
kåine danskit norgemiutdlo pilersså-
rusiåta påsisitsissutigssainik.
Norgeme oKåtårivigssat arssarneKar-
tarfit kujatåtunginguaniput, Kalåtdlit-
nunånile misilinigssat sujugdlit isuma-
liutigineKartut pissugssauvdlutik Ka-
låtdlit-nunåta kujåmut isuane arssar-
neKartarfiup kujåmut kigdlingata a-
vangnåtungåne.
ilisimatoK Rybner isumaKarpoK ra-
ketip elektronimut tungassutigut åg-
tortainerisa kingunere iluaKutigssar-
sivfigineKarsinaujumårtut. elektronit
Kutsigkångamik, OKarpoK, radiop ma-
linginut ikiutausinauvdluarput. atsig-
sumikångamik silåinaup naKitsinerane
såkortunerussume pilersitsislnaussar-
put akisuanernik radiop malingnik
såkukitdlisitsissunik. måssa misiline-
rit ilisimatussutsimut tungatineKåina-
raluartut KularissariaKångilaK iluaKu-
taussugssamik kinguneKarumårtut.
Norgeme misilinerit martsime pi-
ssugssåuput, Kularnångitsumigdlo u-
kioK atauseK sule norgemiut peKatigi-
ssariaKåsavavut, tauvalo Kalåtdlit-
nunåne autdlartinigssamut nåmagtu-
mik pikorissuseKalerérsimaniåsaga-
luarpugut.
De grønlandske raketforsøg
ventes iværksat om et år
Men man skal førsf gøre erfaringer i Nordnorge
EINAR STORR
Trikotage en gros
Nørregade 26 — København K.
Alt i trikotage
til damer, herrer, hørn og haby
Import — Eksport
Telegramadresse: ESTORR
I marts måned træder Danmark ind
i raketalderen sammen med Norge ved
et fælles rumforskningsprogram, der
forudsætter affyringen af foreløbig
fire Nike-cajon raketter fra Andoya i
Nordnorge. De dansk-norske forsøg
vil, formentlig om et års tid, blive ef-
terfulgt af danske raketforsøg i Grøn-
land.
Der er tale om civile raketter med
rent videnskabeligt formål. Til gen-
gæld drejer det dansk-norske forsk-
ningsprogram sig om områder, der
ikke tidligere har været genstand for
undersøgelser, idet tætheden af frie
elektroner i det område, hvor raketter-
ne affyres, når længere ned i atmo-
sfæren end tilfældet er andre steder
på kloden. Det eneste sted, hvor der
ville være mulighed for at foretage
lignende målinger, er i det nordlige
Canada, men ved de canadiske raket-
forsøg er der blevet anvendt andet
udstyr end tilfældet er ved det dansk-
norske raketprogram.
100 KILOMETER OP
Raketten, der skal affyres, er ca.
7V2 meter lang. Det er en 2-trins ra-
ket, der vil nå ca. 100 meter op i
atmosfæren, og derefter falde ned i det
nordlige Atlanterhav i et område, der
så godt som ikke besejles af skibe,
men den norske marine vil på forhånd
sikre, at ingen har den ringeste chan-
ce for at blive ramt af raketten.
Man regner med, at forsøget vil stå
på i seks minutter. Udgifterne vil an-
drage ca. 120.000 kroner pr. raket og
betales af Danmark og Norge i for-
ening.
Svensk videnskab er også i nogen
DAN
semi diesel
med vendbar propel, glødehoved eller
koldstart, leveres fra lager.
kigdlormut sågtineKarsinaussunik sar-
pilik, aumårtoK imalunit kissagtagåu-
ngitsoK Kuerssuarmit tuniuneKarsi-
nåuput.
Type Antal cyl. Hk O/m Propel diam. Antal blade Install. længde Netto vægt kg
AMI 1 6/8 7S0 480 2 1185 390
AMU 1 9/11 750 550 2 1185 400
DAMU I 2 20/22 750 590 3 1565 595
Type AMI, 6—8
hk og type AMU
9—11 hk
i
Bemærk den lave vægt og korte in-
stallationslængde.
Type DAMU er udstyret med BOSCH
blokpumpe og regulator.
Spørg efter brochurer på motordepo-
tet.
oKitsuvoK initunane.
type DAMU BOSCH-ip blokpumpeliå-
nik regulatoriliånigdlo pisatsigauvoK.
A sMotorfabriken DAN
ADGANGSVEJEN — ESBJERG
Telegramadresse: DANMOTOR
Type DAMU,
20 hk
grad med i billedet, idet der fra svensk
side vil blive sørget for antenneud-
styr.
Lederne af den danske deltagelse i
projektet er professor Jørgen Rybner
Danmarks tekniske Højskole, og civil-
ingeniør Ove Petersen. Raketterne er
indkøbt fordelagtigt i USA for 60.000
kroner pr. stk. Det anses for meget
billigt. I dette beløb er includeret
brændstof til afskydningen.
Nordmændene leverer afskydnings-
ramperne, radiosendere og modtagere
og lægger base til forsøgene, mens
danskerne skal stille elektronisk ud-
styr i raketterne til rådighed.
Alle 4 raketter udrustes med det
samme udstyr, der fremstilles på
Danmarks tekniske Højskole. Man kan
ikke regne med, at de 4 Nike-cajon
raketter danner tilstrækkeligt grund-
lag for videnskabelige resultater. Ra-
ketterne er komplicerede apparater,
der udsættes for voldsomme påvirk-
ninger, og som derfor på en eller an-
den måde kan svigte. Kun een ud af
hver tre afskydninger forløber plan-
mæssigt, og der må derfor regnes med
en fortsættelse af forsøgene.
Det er tanken, siger professor Jør-
gen Rybner til „Aktuelt", at det nor-
ske projekt skal give fornøden erfa-
ring til gennemførelse af de ønskede
forsøg med raketter i Grønland. Disse
forsøg vil blive uforholdsmæssigt dy-
re, hvis man ikke i forvejen har et
betydeligt erfaringsgrundlag, som det
dansk-norske projekt kan give.
De områder i Norge, hvor forsøgene
skal foretages, ligger lige syd for
nordlys-zonen, mens de første forsøg,
der senere tænkes gennemført i Grøn-
land, skal foregå på Grønlands syd-
spids, der ligger lige nord for nordlys-
zonen.
Professor Rybner mener, at der kan
ventes praktiske resultater af de elek-
triske målinger, som raketterne skal
foretage. Når elektronerne ligger højt,
siger han, kan de virke hjælpende på
radiobølgerne. Når de ligger lavt, hvor
lufttrykket er stærkere, kan der imid-
lertid fremkaldes reflektioner, som
svækker radiobølgerne. Selv om for-
søgene startes på rent videnskabeligt
grundlag, er der ingen tvivl om, at de
praktiske resultater nok skal følge.
Forsøgene i Norge gennemføres i
marts, og vi skal sikkert have et år
mere sammen med nordmændene, så
skulle vi gerne være dygtige nok til'at
begynde i Grønland.
Færøerne har en virkelig
effektiv fiskeriforening
Den har lige fejret 50 års jubilæum og har skabt gode kår for
de færøske fiskere
Føroya Fiskimannafelag, Færøernes
Fiskeriforening, har holdt 50 års jubi-
læum med en stor fest. Blandt repræ-
sentanterne fra nordiske fiskerifor-
eninger var to fra Grønland, forman-
den for KNAPP, Alibak Josefsen, og
forretningsføreren, Mikael Heilmann,
Sukkertoppen.
Det var i 1910, at godt en snes mænd
fra en lille bygd, Gøte, sendte en skri-
velse til alle bygder på Færøerne med
opfordring om at starte en fiskerifor-
ening „for at danne en modvægt" til
de allerede eksisterende „Rederifor-
eningen" og Skipperforeningen". Året
efter — den 14. november — blev for-
eningen startet med stor tilslutning,
og nu er olie fiskere på Færøerne
medlemmer af Føroya Fiskimannafe-
lag. I foreningens love hedder det bl.
a.: „Medlem kan enhver blive, når han
er fyldt 14 år og ernærer sig som fi-
sker, dog skal foreningens bestyrelse
også have lov til at optage sådanne
mænd i foreningen, som efter dens
skøn kan være foreningen til gavn,
uagtet de ikke er fiskere. Det er ikke
nødvendigt, at foreningens formand
er fisker .... “
Foreningens primære opgave er at
hæve fiskernes levestandard, fortæller
den nuværende formand, Erlendur
Patursson. I kraft af en 100 pct.s til-
slutning fra øernes fiskere, er for-
eningen en af de stærkeste organisa-
tioner i Norden. Færingerne har dre-
vet havfiskeri siden 1872, og fiskernes
indtægter varierede meget, før de dan-
nede deres egen forening. — Fiskerne
kunne hævde sig bedre, når der var
godt fiskeri, men så snart der var ned-
gangstider, kunne de ikke klare sig
overfor skibsredere og ejere af fiske-
anlæg, siger Erlendur Patursson og
fortsætter: — Nu synes vi, at vi har
nået meget. Vi har bl. a. medvirket
til, at vores medlemmer for tiden har
en mindsteløn på ca. 950 kr. om måne-
den, en ferieløn på 6 pct., sygeløns-
ordning og ulykkesforsikring. Der er
dog endnu en del alvorlige problemer,
vi gerne skal have løst, f. eks. udvi-
delse af fiskerigrænsen og „den store
strid om Grønland".
— Vi har stadig mange gamle skibe.
Der bygges mange nye skibe. Dog bli-
ver for hver nybygning et gammelt fi-
skeskib oplagt. Det resulterer i, at vore
medlemmer stadig har samme forhy-
ringsmuligheder nu som for år tilbage.
Skiftende konjunkturer og forkerte
investeringer har skabt mange proble-
mer for 50 års jubilarens skiftende be-
styrelser. Udvidelsen af søterritoriet
blev aktuel, da andre nationers traw-
lere begyndte at fiske omkring Fær-
øerne. Hjemmefiskeriet, der var det
bærende erhverv, blev mindre, og de
færøske fiskere måtte søge længere
ud — til Island og Grønland samt i de
senere år til New Foundland. I slut-
ningen af 1930’erne — under depres-
sionen — var der næsten intet fi-
skeri. Da Mussolini erklærede Abbe-
sinien krig, og da borgerkrigen i Spa-
nien brød ud, faldt de færøske fiske-
res store aftagere af saltfisk fra, og
det skabte store vanskeligheder. Under
de to verdenskrige var der stor ledig-
hed blandt de færøske fiskere, og ef-
ter krigene var skibene næsten halve-
ret. Så mange blev sænket. Man måtte
ligefrem regulere forhyringen af fi-
skerne, således at fiskerne måtte skif-
tes til at tage ud på fiskeri.
Fiskeriforeningen har et-årig kon-
trakt med rederiforeningen, og efter
den anden verdenskrig har lagtinget,
fiskeriforeningen og rederiforeningen
oprettet en lønreguleringsfond. Lag-
tinget gav og giver tilskud. Fiskeri-
foreningens og rederiforeningens til-
skud erlægges som en afgift på fisk.
Lønreguleringsfonden yder og garan-
terer til gengæld de færøske — og i
de senere år de grønlandske fiskere,
der fisker om bord på færøske skibe
— mindsteløn.
Ferielønnen på 6 pct. trådte først i
kraft for to år siden. Pengene kom-
mer foreløbig fra lønreguleringsfon-
den, men det er meningen, at rederi-
foreningen for fremtiden skal betale
fiskernes ferieløn.
Færinger betaler ca. 100 kr. om året
til sygekassen, og de færøske fiskere
har en sygelønsordning, der sikrer dem
deres mindsteløn om bord på bådene
i tre måneder i tilfælde af, at de bliver
syge om bord på et fiskeskib, eller når
de får tuberkulose inden afrejsen. Ef-
ter de tre måneders forløb træder
ulykkesforsikringen til. Ellers får fi-
skeren anden social hjælp. Foreningen
har medvirket til, at fiskerne får et
forskud på 650 kr. om måneden, mens
de er ude at fiske, og pengene bliver
tilsendt fiskernes hustruer fra lønre-
guleringsfonden eller fra rederifor-
eningen.
Uddannelse af fiskeskippere er fi-
skeriforeningen også med til. Det er
Færøernes landsstyre, der driver skip-
perskolen, men fiskeriforeningen med-
virker til, at skolen har de bedst kva-
lificerede lærerkræfter.
Sekretæren for Føroya Fiskimanna-
felag, Jåkup i Jdkupsstovu, oplyste i
øvrigt, at en båd på Færøerne kostede
ca. 7—8000 kr. i 1900. Nu koster en
moderne trawler ca. 7 mili. kr. Allige-
vel får fiskerne stadig ca. % af fangst-
prisen — og det kan man takke fiske-
riforeningen for. Janus.
14