Atuagagdliutit - 30.11.1961, Qupperneq 25

Ville spare 65 øre og så
brændte huset juleaften
Det kræver kun lidt ulejlighed af Dem og få ører af sikre Deres hus
mod brand
Et gammelt dansk ordsprog lyder
således: „Ilden er en god tjener, men
en streng herre". Dette ordsprog kan
passende indlede et husråd om brand-
hygiejne — det sidste husråd i denne
serie.
Brandhygiejne går jo netop ud på
at indrette vore ildsteder således, at
den tjener os bedst muligt og således,
at den kun gør en tjeners arbejde.
Hvis disse steder enten indrettes for-
kert eller bruges forkert, skifter ilden
fra at være tjener til at være herre,
og gør som sådan lige hvad den vil.
Så er det den, der bestemmer, og re-
sultatet kan blive tab af både værdier
og menneskeliv.
23 CM ER NOK
Hvad gør vi for at sikre os.
Herom er der i tidens løb udgivet en
række bestemmelser, som faktisk på-
byder enhver husejer, hvad han skal
gøre. Man kan imidlertid lige så godt
opfatte dem som en række gode råd
om, hvad der er klogt at gøre.
Jeg skal nævne nogle af dem.
Sørg for, at der alle steder i Deres
hus er mindst 23 cm fra kakkelovne
og rør til nærmeste træværk. Hvis
der er det, kan der ikke ske antændel-
se her på grund af overhedning, så
simpelt er det. Alligevel er varme rør,
der fænger i træværk, en af de hyp-
pigste brandårsager i Grønland. Prøv
at se efter om Deres kakkelovn eller
komfur eller rørene her er 23 cm fra
nærmeste træværk. Eller er det i De-
res hus, brædderne er skåret helt tæt
til røret?
En anden bestemmelse siger, at der
under enhver ovn skal være fastgjort
en jernplade, der rager 30 cm ud til
alle sider. Hvis De har en sådan plade
sømmet på gulvet ved Deres komfur
og ovne, er De praktisk talt sikre på,
at nedfaldne gløder ikke kan komme
til at fænge i gulvet og lave ildebrand.
Ki
KOLDE SKORSTENE
Ved optænding i kolde ovne kan
det undertiden være vanskeligt at få
det til at trække. Det skyldes, som vi
tidligere har set, at skorstenen er kold.
Nogle bruger at åbne renselemmen og
antænde et stykke papir her. Det er
meget farligt, fordi det kan give fly-
vende papirstykker med ild i, og de
tænder meget let i Deres eget tag eller
også Deres nabos. Ligeså forkasteligt
er det at hælde petroleum på fyrste-
det. Denne metode har givet adskil-
lige eksplosioner med efterfølgende
brand, fordi der alligevel var en gnist
eller så megen varme, at der danne-
des petroleumsdampe, der eksplode-
rede.
Når De renser aske ud, så vær helt
sikker på, at der ikke findes noget
brændbart, hvor De kaster den. Jeg
har set, at man har renset askeskuffe
ud i en bølgepapæske, der stod på gul-
vet ved siden af komfuret. Brug i ste-
det en spand med lidt vand i. Det
hjælper lidt på støvplagen, og det
slukker eventuelle gnister.
Stil aldrig papirkurve eller møbler
ved en eksplosionsklap. Når et fyr
„futter", kommer der meget let en
gnist ud her, og står der noget let-
antændeligt, kan resultatet let blive
ildebrand.
Sørg så vidt muligt for at tændstik-
ker opbevares, hvor børnene ikke kan
få fat i dem. Børns leg med tændstik-
ker er en anden hyppig brandårsag.
DET ER STADIG DERES HUS
Jeg har tidligere omtalt røgrør og
skorstene, men vil gentage: Sørg for
at disse er rene og tætte og i øvrigt i
orden. Det er Deres og kun Deres
pligt at sørge herfor. Det er ikke en
eller anden istitution, der skal sørge
for reparation eller f. eks. fejning af
skorsten. Efter gældende bestemmel-
ser, er det Dem som husejer, der skal
sørge for det, og De er da også den
nærmeste til det. Meget af det, der
skal gøres, kan gøres for ingen eller
ringe udgift. Det eneste, der kræves,
er lidt arbejde. Her er det, De skal
huske, at det stadig er Deres hus, vi
taler om. Savner De et godt råd, kan
De altid få det enten hos de private
mestre eller hos de stedlige teknikere,
men det kræver, at De spørger.
HÅNDSPRØJTERNES FORMÅL
Inden jeg slutter dette lille afsnit
om brandhygiejne, som selvsagt ikke
dækker alt, vil jeg sige så kraftigt, det
er muligt: De husejere, der har fået et
håndsprøjtebatteri skal og bør passe
på det. Det er Deres 150 kr., der står
heri, og der er et utal af eksempler
på, at disse håndsprøjtebatterier har
reddet huse fra brand, når de er i or-
Lidt ubetænksomhed og det går som
på billedet her.
den. Sørg for, at der er vand i begge
spande og i selve sprøjten, og at det
hele står et sted, hvor det er let at få
fat i. Det er det, de er bestemt til,
ikke til at hente vand i til det daglige
forbrug.
ELEKTRICITETEN ER FARLIG
Derefter vil jeg sige et par ord om
elektriciteten, som når alt kommer til
alt er en ret ny foreteelse på Grøn-
land. Også den er som ilden en god
tjener, men en streng herre, i visse til-
fælde meget strengere end ilden. Om-
vendt er den en uvurderlig tjener,
som man kan få til at udføre næsten
alt for sig, bare man selv bærer sig
rigtig ad. Der er imidlertid også alt
for mange eksempler på, at man bru-
ger den forkert, og jeg vil nævne et
par af dem.
Til enhver elinstallation hører sik-
ringer. Disse afbryder elektriciteten,
når der er noget galt med installatio-
nen, og hvis de nye, De sætter i, også
springer, skal De hente installatøren.
I modsætning til alle andre arbejder
på Deres hus, er her et felt, hvor De
intet må udføre selv — udover at skif-
te sikringer.
Sikringer springer i reglen, fordi
der er noget, der skal rettes, og det
bliver det ikke bare ved at skifte sik-
isumaitdliutsiarneK, tauvalo åssilissa-
me uvanisut pissoKarpou.
ringer, og De må ikke prøve at rette
fejlen.
EN JULEBRAND
Jeg oplevede engang brandalarm ju-
leaften og troede, det var en juletræs-
brand. Det var det ikke. Grunden til
branden var, at husejeren havde sat
sølvpapir omkring sikringen, fordi
som han sagde: „De blev ved at sprin-
ge". Huset blev helt raseret indven-
dig af branden, og et barn var nær
indebrændt, men blev reddet med
svære forbrændinger. Her var netop
sket det, at sikringen sprang som den
skulle, fordi der var noget galt — i
dette tilfælde en overgang i ledninger-
ne. Da han satte sølvpapir på sikrin-
gen, kunne strømmen fortsat passere.
OK
BLÅBÅND
Oksekød
suppe
med grontsager
supaJiax
nautitardk akulik
Blå Bånd’ip nerissagssiarisimavå ug-
sigup nekånit ivsekakissumit nauti-
tatsiarssuarnitdlo supaliak kimigtuv-
dlunilo nekisungnigdluartok. tamåssa
értat korsuit pitsait, gulerødit si kag-
tu i n a i t, porrit, uvanitsut, sellerit aku-
tigssatdlo. Blå Bånd ugsigup nekånit
nautitanitdlo supaliagssak porsima-
ssok angmarnekartmane kakugorssu-
armut ajorsislnåungilak - taimåitumik
portat ardlalikutårdlugit pisiarikit!
supaliorniaruvit torkagkit Blå Bånd.
De gnister, der herved opstod, hvor
fejlen var, antændte træværket, og så
var ulykken der. Den havde været
undgået, hvis husejeren havde sendt
bud efter installatøren.
IKKE PILLE
Når De er færdig med strygejernet
eller lignende, så træk altid stikket
ud, ellers kommer De måske af vanvare
til at tænde for det igen, og det giver
næsten altid brandskade under en el-
ler anden form. Læg aldrig et elstry-
gejern i en seng for at lune den. Det
giver uvægerlig ødelagt sengetøj og
måske brand, og det er forkert brug
af strygejernet. Der kunne og burde
fortælles meget mere om brugen af
el, men lad mig her slutte med at gen-
tage: Pil aldrig ved noget, der har
med el at gøre, men send bud efter
installatøren. Det kan blive dyrt at
prøve selv.
Til afslutning på disse husråd vil
jeg gerne sige følgende: De giver sig
ikke ud for at besvare alle spørgsmål
i forbindelse med vedligeholdelse af
Deres hus. Hvis De imidlertid bruger
dem, er De et godt stykke på vej mod
et velvedligeholdt hus og dermed mod
et hus, der bevarer sin værdi og der-
med værdien af de penge, De har spa-
ret op i det. Herudover vil De opdage
glæden ved og forståelsen for, at et
velvedligeholdt hus, hvor tingene bru-
ges efter deres bestemmelse, er en me-
get bedre ramme om Deres og Deres
familieliv. Det er ideen med nye huse,
men nye huse bliver hurtigt gamle,
hvis de ikke passes.
SLÅ DEM SAMMEN
Til slut en ide til husejerne. Det vil
lette vedligeholdelsen, hvis husejerne i
en by slog sig sammen om indkøb af
lidt godt værktøj og materialer i en
fælles pulje. Som det er nu, kan man
let komme ud for, at et utæt tag ikke
bliver repareret, fordi ejeren vægrer
sig ved at købe en hel rulle tagpap,
når han måske kun skal bruge et lille
stykke. Ligeså med maling og andre
materialer. Der kan gøres meget i den
retning for små midler. Det er ikke
nødvendigt, at alle og hver enkelt hus-
ejer har værktøj, herunder f. eks. ma-
lerpensler. Det bliver meget let øde-
lagt eller forsvinder, når det bruges
sjældent. Kaj Viemose.
~—------------------------
KanoK-uko
OKatdlitut?
Hamburgime Tysklandime atuagag-
ssiat ilane ateKartume „A & O" ag-
dlagaK imåitOK sujumorsimavarput:
„arnaK 40 migssåne ukioKarunartoK
modernioKissumigdlo amermik mer-
Kulingmik jakkilik KalipagsimassoK
kussanartumik KungujulårpoK takui-
nardlugo nalunarane „Asiap kangi-
sigsormiusassoK". arnaK tåuna New
Yorkime niuvertarfigssuit tigoncaigi-
nartarfiussut ilånut niuverniardlune
isersimavoK pisiniartitsissuvdlo ala-
pernaileratdlardlune aperå „nuliaK-å,
utorKatseraluarpunga Hong Kong-i-
miugunarputit imaKalunit Tokiomio".
„kukuvutit", arnaK aperisså akisi-
mavoK, „uvanga kalåliuvunga Ar-
sungmilo pisiniarfiuteKardlunga". _
Kalåtdlit-nunåta sineriåne kalåtdiinik
arnaKarpoK 11.000 migssåne. kalåtdlit
ilagissarit 7000-ussut ukiut kingug-
dlit sisamat ingerdlaneråne tamarmik
nangminerissamingnik igdlutårtorni-
kuput, motoringuit angatdlåtagkat
benzinatortut atordlugit ingnåtdlagi-
ssamik pilersorneKardlutik, tåssa nu-
naKarfingne sule atautsimut ingnåt-
dlagissiorfeKalersimångitsune. kalåt-
dlit igdlue taméko ingmikut sanånik
issimut akiussutigssiaussunik OKorsa-
gaussarput. Kamutit motorigdlit radi-
ulerdlugit ilame ilåne agdlåt radioru-
jugssuarnik OKalugtartortalingnik ka-
låtdlit akornåne angatdlatigineKartut
takornartaujungnaerput, sordlume
peKutit Kituårtuinait åma taimatut a-
torneKalersut, tassame tingmissartu-
tigut angatdlåneKartaraluardlutik
Quebecime Montrealimilunit pisiari-
neKarsinaussunit akisunerungitsut.
kalåtdlit arnartait tusindigdlit ardla-
lialukasit ima pigigsårtigilersimaput
ukiup ingerdlanerinåne mardloriar-
dlutik pingasoriardlutigdlunit Que-
becimut Montrealimutdlunit tingmi-
ssartordlutik pisiniariartortarsinauv-
dlutik ilame agdlåt New York inor-
tuarnago pisiniariartorfigisinaussar-
dlugo. eskimut arnartait tamåko su-
juaussamingnit apumit igdluliångua-
ne najugaKartartunit avdlauneruler-
simaKaut".
MODEL 1814
niviarsiarKap kavåjausså
åmukånik agdlaligak
pingasunit sisamanut ukiulingnut
atortugssai:
150 g Edelweiss tungujortOK Kaumassox
25 g migssinga KaKortOK slvnikOK
nuerssautit nr. 2'/i ama 3-t
åtatit 7-it
nuerssarnigssåta sukangåssuslgsså: Kilariar-
nerit 16-it nuerssautitdlo 22-t kiparigsOK 5
cm-imik anglssusllik angeKatigfsavå.
tunugsså: nuerssautinik 2'/i-inik tungujor-
tumik 88-inik autdlartitseriardlutit Kåruår-
tumik (silåm. 1, ilungm. 1) nuerssautit 12-it
nuerssåkit. nuerssautit nr. 3-nut taorse-
riardlugit manigsuinarmik nangiguk nuer-
ssåume sujugdlerme Kilariarnernik 4-nik
ilariardlugit 22 cm-ingorpat unigssånut 4-
nik 1-imigdlo pingasoriardlugo igdlugtut i-
långåsaoK. unigssåta 12 cm-ingorneranut
KumuinaK tuvigssålo 8-nik pingasoriardlugo
inåriardlugo sivnere atautsikut.
sågsså talerperdleic: tungujortumik 50-inik
autdlartitseriardlutit timitåtut nuerssautit
12-it siniliarikit arfinillgssåne åtaserfiler-
dlugo: Kilariarnerit 2-t nuerssåkit, 3-t in ri-
kit nuerssautivdlo tugdliane autdlartencig-
dlugit. siniliornera inerpat nuerssautit nr.
3-nut taorseriardlugit såvata sinåne peKiv-
figssånik Kilariarnernik 8-nik nutånik ti-
mitånilo 4-nik ilavdlugit. nuerssagkat ima
aviguk: Kilariarnerit 8-t nuerssariardlugit
tugdlia atauseK tiguinardlugo (sågssåta i-
lungmut peKinigsså) tåunalo Kumut nåv-
dlugo Kåvanit autdlartinerit tamaisa taima-
tut nuerssarneKåsaoK, tauva Kilariarnerit
20-t, 2-nik nutånik autdlartitsigit, 12-it inS-
kit, nutånik 2-nik autdlartitsigit sivnerilo
24-t nuerssardlugit. tåuko kingugdlit 24-t
sujugdliutdlugit Kumut nuerssåkit 22 cm-
ingorpatdlo unigssånut 4-nik 1-imigdlo ki-
nguline slsamariardlugo ilångarterdlugo u-
nigsså 11 cm-ingorpat tamåt atautsikut i-
nårdlugo. Kilariarnerit sivnere autdlartikit
atånitdlo 3 cm-ingorpat åtaserfiliordlugo:
2-t nuerssåkit 3-t inåkit, atauseK tiguinar-
dlugo, 3-t nuerssåkit, 3-t inåkit, nuerssau-
tivdlo tugdliåne inågkat nalane nutånik
autdlartitserKigdlutit. åtaserfik sujugdleK i-
långunago kingulé 5-iusåput 5 cm-imik a-
kugtussusigdlit, kråvianilo ama atautsimik
ilåsavdlutik. såvata små 29 cm-ingorpat
nuilånut inåsaoK: 16-inik 2-nigdio pingaso-
riardlugo. 33 cm-ingorpatdlo sivnere ataut-
sikut.
sågsså såmerdlcK: åtasertiiernago igdluanut
pårdlagtlnardlugo nuerssaruk.
taligssai: nuerssautinik 2‘/»-inik tungujortu-
mik 48-nik autdlartitseriardlutit timitåtut 5
em-imik portussusilingmik sinilioruk.
nuerssautit 3-nut taorseriardlugit agdlaler-
figssånut avigdlugo: 18-it nuerssåkit nutå-
nik 2-nik autdlartitsigit, 12-it inåkit, nutå-
nik 2-nik autdlartitsigit 18-itdlo nuerssar-
dlugit. tåuko kingugdlit 20-t manigsuinar-
mik Kumut nangisåput nuerssautit 6-igssåne
saneråtigut 1-imik ilassardlugo 10-riardlu-
go. 24 cm-ingorpat sanerånit inårtitilisaoK
4-nik, nuerssautivdlo autdlartineråne 1-
imik 9-riardlugo, tauvalo 2-nik sisamariar-
dlugo. sivnere 9-t atautsikut inåsåput. ig-
dlua åssinganik pårdlagtitdlugo nuerssaruk.
agdlagssai: nuerssautinik nr. 3-nik KaKOr-
tumik 94-inik autdlartitsigit nuerssautitdlo
4-t manigsuinarmik nuerssariardlugit tauva
ama 4-t KaKOrtumik Kilariarnerit 4-t tungu-
jortutdlo 6-it sivnerserautdlugit (kiparig-
sortagssai) tauvalo KaKOrtumik åma nuer-
ssautit 4-t. inåruk. åssinganik nuerssaigit.
taligssånut Kilariarnerit 90-iusåput ukuna-
tutdlo agdlalersordlugo.
katiternigssd: såvata talisalo agdlagssai
merssutikit Kilariarnerit tåuko 2-t ilungmut
peKiniliutdlugit. sinai kisisa plnagit naKi-
guk. tuvé sanerailo merssukit. såvisa ilung-
mut peKinigssai timitånut merssoriardlugit
åtaserfé siniliukit.
nuilagssåne nuerssautinik 2V2-inik tungujor-
tumik Kilariarnerit 80-it nuiorariardlugit
sinåtut KOruårtumik nuerssaigit nuerssau-
tivdlo 7-igssåne åtaserfilerdlugo; 3-t nuer-
ssåkit, 3-t inåkit, nuerssautip tugdliane aut-
dlarterKitagssat. 2 cm-imik nuerssaerKeriar-
dlutit åma åtaserfilioruk nuerssautitdlo 7-it
nuerssariardlugit Kasungassumik inårdlugo.
riuilagsså ilungmut peKeriardlugo merssu-
guk åtaserfigssålo siniliordlugo. åtaserso-
riardlugo merssornere tamaisa naKikit.
25